4. jun. 2024 kl. 17:26
TV 2

Azmir blev snydt af muldvarp inden optagelser - hun udnyttede sin fars ry

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Azmir Salihović, kasserer i en bosnisk forening, erkender, at foreningen var for naiv, da erhvervsjurist Amira Smajic bedrog den for et millionbeløb.


Hun var kommet i tørklæde. Hun er selv flygtning fra Bosnien, og hun virkede både dygtig og sød. Hendes far var tilmed kendt som ”en god mand” i det bosniske miljø.

Hun var én af dem.

Sådan beskriver Azmir Salihović, kasserer i Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark, sit første møde med den odenseanske erhvervsjurist Amira Smajic, der senere blev muldvarp og hovedperson i TV 2s dokumentar Den sorte svane.

Nu mener han, at bedraget begyndte allerede den dag i 2018.

Læs også: Muldvarp straffet kort før hun gik undercover i tv-optagelser
Gå tilbage Del
3. jun. 2024 kl. 23:36

Muldvarp straffet kort før hun gik undercover i tv-optagelser

TV 2

Blot en måned inden erhvervsjuristen Amira Smajic gik undercover for TV 2 til de skjulte optagelser i tv-dokumentaren "Den sorte svane" fik hun en dom for at have udvist "grov skødesløshed" som erhvervsjurist. 

Det skriver BT

Amira Smajic, som lærte mange af sine metoder i Odense som ung erhvervsjurist under den dømte revisor Johnny Hast Hansen, havde i kraft af sit advokatfirma adgang til to ringbind med fortroligt efterforskningsmateriale fra politiet. Materialet havde ligget fremme, så andre havde mulighed for at kigge i dem.

1. februar 2022 modtog hun en dom på 10 dagbøder á 1000 kroner. De første skjulte optagelser, hvor hun agerede muldvarp for TV 2, blev lavet måneden efter.

TV 2 skriver, at mediet var ikke opmærksom på denne dom, da optagelserne blev indledt, men det ville heller ikke have gjort nogen forskel.

TV 2's aftale med Amira Smajic baserede sig på, at hun skulle afholde sig fra kriminalitet.

Dukkede op med en løsning

Azmir Salihović forklarer, at Amira Smajic var dukket op til foreningens generalforsamling med løsningen på foreningens problemer.

Foreningens bankkonto var blevet spærret på grund af kontanthævninger, en humanitær organisation havde lavet fra kontoen og ikke kunne dokumentere præcist, hvad var blevet brugt til.

“Vi forstår stadig ikke, hvorfor det skulle gå udover os”

— Azmir Salihović, kasserer i Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark

Derfor skulle foreningen have oprettet en ny bankkonto. Det ville Amira Smajic gerne hjælpe med, fortæller Azmir Salihović.

- Hun gik så langt for at vinde vores tillid. Alle fik et godt indtryk af hende. Hun havde ikke engang behøvet at tage tørklæde på, for mange bosniakker bærer ikke tørklæde. Men hun gjorde det for at vise, hun var en af os, siger Azmir Salihović om hendes optræden på generalforsamlingen.

Omdøbte bankkonti

Men i stedet for at oprette en bankkonto i Nordfyns Bank, som Amira Smajic lovede, gav hun foreningen sit eget kontonummer i banken.

Hun omdøbte to af sine bankkonti, så de hed Klient ITFB og sendte foreningen kontoudtog, så den kunne se de beløb, den indsatte derpå.

Det fremgår af en korrespondance mellem foreningens nye advokat Morten Ryberg Neess og Nordfyns Bank, som TV 2 har indsigt i.

På den måde fik hun i løbet af 2018 overført 1,2 millioner kroner til sig selv. Penge hun senere af Retten på Frederiksberg er blevet dømt til at tilbagebetale.

“Jeg blev mere og mere mistænksom”

— Azmir Salihović, kasserer i Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark

Og penge, der ifølge foreningen skulle være gået til velgørende formål i Bosnien og arrangementer for bosniakker i Danmark.

- Vi forstår stadig ikke, hvorfor det skulle gå udover os. Vi føler os udnyttet, siger Azmir Salihović.

Han fortæller, at Amira Smajic generelt var meget svær at få fat på i det halvandet år, de havde kontakt. Hun havde ifølge ham hele tiden undskyldninger for, hvorfor de ikke kunne mødes eller tale sammen. Samt hvorfor foreningen ikke selv kunne få adgang til kontoen.

- Hendes far var syg, hun havde mistet sin telefon i Bosnien og så videre. Jeg blev mere og mere mistænksom, siger Azmir Salihović.

Læs også: Troldmanden gav gode råd på tv, men bar på en hemmelighed
Gå tilbage Del
30. maj. 2024 kl. 18:00

Troldmanden gav gode råd på tv, men bar på en hemmelighed

Han var læremester for TV 2's muldvarp Amira Smajic i dokumentaren "Den sorte svane". Han er dømt for svindel og har trukket et spor af kriminelle handlinger bag sig. TV 2 Fyn tegner et portræt af manden, der lærte Amira Smajic "at trylle".


Der findes kun ét klip med Johnny Hast Hansen i hele TV 2 Fyns 35 år lange arkiv af indslag og tv-udsendelser. 

Det er fra 10. marts 2017. 

Danskernes årsopgørelser var på trapperne, og som bund-rutineret revisor var Johnny Hast Hansen blevet inviteret i studiet til en snak om, hvordan man undgik skattesmæk.

- De seneste år har der været en del konkurser osv. Og der vil jeg sige, at det er danmarkshistoriens største fradrag, folk glemmer, det er tab på anparter. Det ser jeg i mit daglige arbejde, sagde Johnny Hast Hansen i sit virke som direktør i revisionsfirmaet 4audit i Odense.

- Der er mange penge at hente, tilføjede han, inden tv-vært Thomas Mengers Karstensen tog ordet.

Hvad hverken tv-værten eller seerne vidste, var, at Johnny Hansen lige præcis på det her tidspunkt samtidig havde godt gang i rådgivningen og hjælpen til flere kriminelle grupperinger. Blandt andet fra et kontor i Palægade i København.

20. november 2023 fik han dog en dom. På anklageskriftet var 84 forhold af svindel for store summer. Først for groft bedrageri på 2,4 millioner kroner og derefter 1,6 millioner kroner i skyldnersvig, da han lod sin virksomhed gå konkurs. Johnny Hast Hansen tilstod 82 af 84 anklager mod ham.

Nu er hans navn igen dukket op i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", hvor hovedpersonen Amira Smajic fortæller, at hun var ansat hos Johnny Hast Hansen, men også fik store problemer af at arbejde under ham ifølge en retsbog fra 2022. 

Amira Smajic fik tilnavnet Isdronningen, fordi hun ofte ikke havde nogen reaktioner eller udviste empati eller medfølelse på voldsomme handlinger i de bande- og rockerkredse hun bevægede sig i.

Johnny Hast Hansen bliver i "Den sorte svane" kaldt Troldmanden. 

Kendte ikke rockere, før han mødte Amira

Men hvordan kom det dertil?

Gennem flere forskellige selskaber har Johnny Hast Hansen drevet virksomhed som revisor, gælds- og skatterådgiver siden starten af 2010'erne. 

Johnny Hast Hansen ansætter Amira Smajic, efter hun bliver uddannet erhvervsjurist i Odense. I hans virksomhed skal hun behandle skattesager, omkostningsgodtgørelsessager og rådgivningssager. Det hele finder sted i kælderen i hans hus på Goldschmidtvej i Odense. 

Dengang var Johnny Hast Hansen ikke kendt som i dag, hvor han er en af landets mest berygtede revisorer. 

Amira Smajic fortæller i dokumentaren, at hun havde en idé om, at det var hendes chef (Johnny Hast Hansen, red.), der havde ødelagt hendes liv med de ting, som hun havde deltaget i. Men at det nok nærmere er omvendt.

- Jeg tror snarere, det er mig, der har givet ham problemer, end det er ham, der har givet mig problemer. Han kendte ikke nogen rockere, før han mødte mig, siger hun i dokumentaren.

Johnny Hast Hansen havde de kreative ideer, og Amira Smajic et netværk, der havde brug for en, som kunne tænke som Johnny Hast Hansen.

Google
I kælderen i dette parcelhus lærte Amira Smajic at svindle med penge, kort efter hun var blevet færdiguddannet jurist. Siden har hun tjente millioner og hjulpet kriminelle med at tjene penge.

Et spind af svindel

Johnny Hast Hansen har mange omkostningsgodtgørelsessager og ligger, ifølge Amira Smajics forklaring i retten, adresse til mange svindelfirmaer, der primært bliver drevet af rockere og bander. 

Mange af dem kommer ofte på besøg på et nyligt oprettet kontor i Palægade i København, hvor forretningen udvikler sig fra kælderen i Odense. 

Her kommer Amira Smajic dog hurtigt under pres fra de forskellige grupperinger, forklarer hun ifølge retsbogen, i 2022. Johnny Hast Hansen lover kunderne, at en hel masse kan lade sig gøre, eksempelvis at undgå beslaglæggelse af motorcykler. 

Og da det så ifølge Amira Smajic ikke kan lade sig gøre, kommer hun personligt til at skylde rockerne penge. Et beløb, der i sidste ende nærmer sig to millioner kroner. 

Kolde kontanter i kufferter

Men det bliver ikke ved at gå godt for Johnny Hast Hansen. I 2021 bliver han begæret personligt konkurs, og der bliver rettet krav mod revisoren for godt 24,5 millioner kroner. Det skrev Berlingske i sin tid.  

Inden da bliver han dømt otte års konkurskarantæne, da han ad flere omgange er blevet koblet til konkursrytteri og stråmandsvirksomhed. I forbindelse med opgørelsen af konkursboet fandt kurator Boris Frederiksen kufferter fyldt med i alt 1,6 millioner kroner i kontanter. 

Dengang afviser Johnny Hast Hansen over for Berlingske at have gjort noget galt. Avisen kan samtidig dokumentere, at revisoren har været involveret i 427 firmaer, der i dag er tvangsopløst, opløst efter erklæring, opløst efter konkurs, under konkurs eller under tvangsopløsning, skriver den. 

- Hun sagde, hun var presset til det

Derfor tog Azmir Salihović selv kontakt til Nordfyns Bank en dag i marts 2019, hvor Amira Smajic ifølge ham havde sagt, banken havde aflyst et møde mellem dem.

Nordfyns Bank gav foreningen en anden besked.

Der havde aldrig været planlagt et møde.

Og endnu værre.

I en mail til kasserer Azmir Salihovic skrev banken, at foreningen aldrig havde været kunde hos banken eller haft en konto. Det fremgår af korrespondance mellem Nordfyns Bank og foreningens advokat.

“Hun sagde, hun var blevet presset til det. At hun risikerede at miste alt”

— Azmir Salihović, kasserer i Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark

I samme korrespondance bekræftede banken i en mail til foreningens nye advokat, at de konti, foreningen havde overført penge til, var Amira Smajic egne og ikke klientkonti.

Den 21. november 2019 politianmeldte Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark sagen.

Azmir Salihović fortæller, at foreningen oplyste Amira Smajic om politianmeldelsen, og at han konfronterede hende med bedraget i en telefonsamtale.

Ifølge kasseren Azmir Salihović begyndte Amira Smajic at græde.

- Hun sagde, hun var blevet presset til det. At hun risikerede at miste alt, siger Azmir Salihović.

Det var sidste gang, de to talte sammen, fortæller kassereren.

Læs også: Muldvarp snød landsmænd - fuskede med konto i fynsk bank
Gå tilbage Del
30. maj. 2024 kl. 10:27

Muldvarp snød landsmænd - fuskede med konto i fynsk bank

TV 2

Bosniskfødte Amira Smajic, der som muldvarp er hovedperson i TV 2's dokumentar "Den sorte svane", svindlede sig til over en million kroner ved at snyde bosnisk forening.


Den omstridte og nu dømte gældsrådgiver Johnny Hast Hansen har ikke alene oplært TV 2's muldvarp, erhvervsjuristen Amira Smajic. Han var, ifølge hende, også direkte skyld i, at hun fik en milliongæld til rockere. Det løfter Fyens Stiftstidende i dag sløret for.

Den 11. januar 2022 sad Amira Smajic i Retten i Odense tiltalt for flere forhold af tyveri, dokumentfalsk og svindel i en sag hvor hun risikerer flere års fængsel.

I retsbogen, som TV 2 Fyn også har fået aktindsigt i, fremgår det i Amira Smajics forklaring, hvordan hun skulle leve op til Johnny Hast Hansens løfter overfor klienter.

"Det var sådan, at Johnny for eksempel kunne love, at et eller andet kunne lade sig gøre, for eksempel at en motorcykel ikke ville blive beslaglagt, og at hun ville ordne det, og hvis det så ikke kunne lade sig gøre, kom hun til personligt at at skylde rockerne penge, for eksempel 500.000 kr. for en beslaglagt motorcykel. Hun kom til at skylde mange penge på den måde, næsten 2 mio. kr., og dem har hun betalt," fremgår det i retsbogen.

Fik penge ind på egen konto

I alt sad Amira Smajic tiltalt for ti forhold, og i et af dem fremgår det af retsbogen, at Amira Smajic for at betale sin gæld til rockerne, erkendte i retten at have snydt foreningen Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark for 1,2 millioner kroner.

Foreningen havde bedt hende oprette en konto i Nordfyns Bank, men den bosnisk-fødte Amira Smajic oplyste sit eget kontonummer til foreningen, og dermed fik hun penge ind på sin egen konto til at betale sin gæld og snød på den måde sine egne landsmænd for store pengesummer.

Det fremgår også af retsbogen, at Amira Smajic på et tidspunkt var så presset af sin rockergæld, at hun endte med at blive kidnappet. Der står ikke flere detaljer om kidnapningen i retsbogen.

Amira Smajic sagde i retten, at hun angrede sine gerninger:

"Hun ville ønske, at hun havde lavet hvad som helst andet end det, hun har gjort i de år. De ting, der foregik af ulovligheder i firmaerne, stod hende ikke klart fra start. Det gjorde det egentlig først, da tre betjente bankede på og spurgte, om hun var klar over, hvad hun havde været en del af. Hun blev ansat hos Johnny Hast i en periode, hvor livet ikke gav så meget mening for hende, og det var galt fra dag et."

Derfor skriver vi navnet på tiltalte

TV 2 Fyn bringer normalt kun navn på en tiltalt, når der er afsagt dom og dommen er på mindst to års ubetinget fængsel.

I denne sag bringer vi Amira Smajics navn, eftersom hun er hovedperson i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane" og i kraft af dette er der stor offentlig interesse i sagen. I dokumentaren erkender hun selv at have begået kriminalitet, og i retsbogen fremgår det, at hun selv erkender dele af svindlen.

Ifølge Amira Smajic blev hendes løn i perioder udbetalt direkte til rockerne, mens hun i 2019 selv var flyttet tilbage til sine forældre i Odense og stadig var ansat hos Johnny Hast Hansen.

Amira Smajic fik sit første arbejde hos Johnny Hast Hansen, efter hun blev færdiguddannet jurist fra Syddansk Universitet i Odense. De arbejdede sammen i kælderen i hans parcelhus på Goldschmidtsvænget i Odense i en årrække, inden hun rykkede til København, hvor hun blev en central figur med sin erhvervsjuridiske baggrund og arbejdede for rockerklubberne HA og Satudarah samt gadebanderne LTF og NNV.

Johnny Hast Hansen fik i november sidste år en dom på to et halvt års fængsel for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, bedrageri, stråmandsvirksomhed og skyldnersvig gennem hans tidligere firma Skatte-revisorerne ApS, der havde adresse i Odense. 

Sagen mod Amira Smajic fortsætter til efteråret. 

Dømt til at betale 1,4 millioner kroner

Azmir Salihović ved stadig ikke, om han tror på det, hun sagde dengang.

Forinden var hun ifølge ham kommet med utallige undskyldninger, og selvom hun har indrømmet sit bedrag, har foreningen fortsat ikke fået sine penge.

Det på trods af, at Retten på Frederiksberg den 9. august 2021 – inden TV 2 gik ind i samarbejdet med Amira Smajic – dømte hende til at betale foreningen 1.243.158 kroner tilbage samt renter og sagsomkostninger for den civile retssag.

Med renter og sagsomkostninger løb beløbet op i over 1,4 millioner kroner.

Det fremgår af det brev foreningens nye advokat sendte til Amira Smajic dagen efter dommen.

Sådan har TV 2 gjort

Siden onsdag har TV 2 været i kontakt med den bosniske forening, der er blevet snydt for et millionbeløb af Amira Smajic. TV 2 er i besiddelse af dommen fra Retten på Frederiksberg fra 2021 og rykkeren fra foreningens advokat. TV 2 har også fået indsigt i mailkorrespondance mellem foreningen og Amira Smajic og mellem Nordfyns Bank og foreningen nye advokat.

TV 2 har også fået indsigt i politianmeldelsen fra 2019.

TV 2 har desuden fået aktindsigt i en domsbog fra et retsmøde i en større sag om bedrageri, hvor Amira Smajic er tiltalt. Retsmødet foregik 11. januar i år. Her forklarer Amira Smajic, som Fyens Stiftstidende tidligere har fortalt, at hun var meget presset økonomisk af rockere, og samtidig tog hun noget af sin fars morfin, der lammede hende mentalt.

Ifølge Azmir Salihović har Amira Smajics bedrag haft store konsekvenser for foreningen.

Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmarks får sin indtægt fra almisser fra medlemmerne.

Pengene bruges ifølge foreningen hovedsageligt på nødhjælp i deres hjemland Bosnien og andre velgørende formål som for eksempel at støtte bosniske skoler økonomisk.

Derudover går pengene til administrationsomkostninger og arrangementer for bosniakker i Danmark.

På grund af Amira Smajics bedrag kunne foreningen i to år ikke holde nogle arrangementer, fortæller Azmir Salihović.

- Det kostede på vores relation til medlemmerne, og det skabte mistro. Derfor ønsker jeg stadig, at hun skal betale for det, hun har gjort, siger Azmir Salihović.

Kassereren Azmir Salihović oplyser dog også, at Amira Smajic i juni 2019 overførte 400.000 kroner til velgørende formål i Bosnien på vegne af foreningen. Derfor er det ifølge ham reelt omkring 900.000 kroner, foreningen mangler i kassen.

Læs også: Risikerer TV 2's fynske muldvarp fængsel?
Gå tilbage Del
29. maj. 2024 kl. 19:16

Risikerer TV 2's fynske muldvarp fængsel?

TV 2

Ifølge TV 2 har mange af seerne af dokumentaren "Den sorte svane" spurgt, om stationens muldvarp, Amira Smajic, der er opvokset i Odense, kan risikere fængselsstraf.

Det vurderer juraprofessor ved Syddansk Universitet Frederik Waage godt, at hun kan. Han understreger dog, at det er domstolene, der skal tage stilling til lige netop det.

- Jeg var for naiv

Det ændrer dog ikke på, at Amira Smajic af Retten på Frederiksberg er dømt til at skulle betale foreningen over 1,4 millioner kroner tilbage.

Derfor var det også med blandede følelser, Azmir Salihović så TV 2s dokumentar Den sorte svane rulle over skærmen. På den ene side er han lettet over, at det nu endelig kommer frem, at hun er kriminel.

“Jeg håber, at vores historie kan betyde, at andre foreninger vil lære af det”

— Azmir Salihović, kasserer i Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark

På den anden side, var det frustrerende for ham at se, at hun fortalte, at hun ville lægge kriminaliteten bag sig, og at hun var en anden nu.

For hvis det var tilfældet, hvorfor har foreningen så stadig ikke fået sine penge?

I dag fortryder Azmir Salihović, at han ikke lavede et bedre baggrundstjek på Amira Smajic dengang. For så ville han måske have opdaget, at hun havde en række konkurser bag sig, siger han.

Eller måske havde han opdaget, at det kontonummer, Amira Smajic bad om et honorar på fra foreningen, var det samme, som det kontonummer foreningen senere fik oplyst som deres nye bankkonto.

- Jeg var for naiv, siger han nu.

Læs også: Økonomisk kriminalitet for milliarder: Her indrømmer Amira
Gå tilbage Del
28. maj. 2024 kl. 19:24

Økonomisk kriminalitet for milliarder: Her indrømmer Amira

Den skandaleombruste Amira Smajic lægger sig fladt ned og indrømmer, hvordan hun har bedrevet omfattende kriminalitet. Det gør hun over for Mads Brügger i TV 2's dokumentarserie "Den Sorte Svane". 

Her indrømmer hun, hvordan hun gennem sit virke som advokat har muliggjort, at andre har har kunnet bedrive økonomisk kriminalitet for "et par milliarder".

- Jeg har arbejdet for HA'ere, forskellige Bandidos-rockere, Satudarah-rockere, siger hun og tilføjer:

- Jeg har arbejdet for forskellige gadebander: LTF og NNV.

Arbejder du også for oververden?

- Ja, jeg sidder med forskellige advokater og forskellige rigmænd, der på en eller anden måde krydser min vej, fordi der er nogle penge, der skal bytte hænder, svarer hun og bekræfter, at hun var et bindeled mellem under- og oververden.

Hun var blandt andet specialiseret i at hvidvaske penge.

- Hvis du spørger mig den dag i dag, hvem jeg var, så var jeg et meget usselt menneske, siger Amira Smajic.

Tiltalt i større straffesag

Azmir Salihović er stadig kasserer i foreningen, nu seks år efter, foreningen blev snydt. Dengang var det ellers meningen, han kun skulle hjælpe som kasserer i en kort periode.

- Jeg føler ikke, jeg kan gå, før jeg har rettet op på den skade, der skete dengang, siger han.

Foreningen er nu ved hjælp af en advokat ved at undersøge, om Amira Smajic har nogle værdier i sit hjemland Bosnien, som den kan gå efter for at få sine penge tilbage.

Men chancen er lille. Derfor er håbet om at få pengene tilbage heller ikke årsagen til, at Azmir Salihović vælger at fortælle foreningens historie.

- Jeg håber, at vores historie kan betyde, at andre foreninger vil lære af det. At der ikke er andre, der går i en fælde, som vi gjorde, siger han.

Sagen om bedrageri mod den bosniske forening er en af flere som Amira Smajic er tiltalt for i en verserende straffesag ved Retten i Odense. Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har tidligere beskrevet, at anklagerne mod Amira Smajic tæller i alt 10 punkter om bedrageri, dokumentfalsk og tyveri.

Ifølge domsbogen fra et retsmøde ved Retten i Odense den 11. januar i år, som TV 2 har fået aktindsigt i, erkender Amira Smajic, at hun snød den bosniske forening til for i alt cirka 1,2 millioner kroner.

På retsmødet forklarede hun desuden, at hun havde fabrikeret et kontoudtog, som hun sendte til foreningen, fordi den blev ved med at presse på for dokumentation.

Hun sagde også, at hun brugte pengene til at betale gæld til rockere.

Ifølge Fyens Stiftstidende mener anklagemyndigheden, at Amira Smajic skal dømmes for en særligt skærpet paragraf i straffeloven, der kan udløse helt op til otte års fængsel.

Amira Smajics advokat Carlo Siebert forklarer, at han ikke kender sagen om bedrageri mod den bosniske forening, da han ikke er advokat på den pågældende sag.

Samtidig fortæller han, at Amira Smajic ikke har mulighed for at kommentere på den, da hun på nuværende tidspunkt er syg.

For 1 time siden
Tophistorie

Politi efterforsker henvendelser i sag om hesteskamfering

LYT
Del
Link
kopieret!

Fyns Politi søger fortsat vidner i forbindelse med en sag om hesteskamfering i Stenstrup.

Politiet har ikke mulighed for at fortælle, hvor mange henvendelser der indtil nu er kommet i sagen, men sagen efterforskes fortsat - blandt andet på baggrund af henvendelser.

Læs også: Nyt voldsomt tilfælde af mishandling - hest skamferet i skeden
Gå tilbage Del
I går kl. 11:02

Nyt voldsomt tilfælde af mishandling - hest skamferet i skeden

Alexander Aagaard

Et nyt tilfælde af hesteskamfering har ramt Fyn.


Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn, efter at et opslag på Facebook siden mandag aften er blevet delt hundredevis af gange. På opslaget ses en blødende hoppe.


Hoppen, der er fra en gård i Stenstrup, er ifølge Fyns Politi blevet stukket i nærheden af dens skede. En dyrlæge har efterfølgende været ude at tilse hesten og syet den, oplyser politiet.


TV 2 Fyn har været i kontakt med beboeren, der bekræfter hændelsen, men for nuværende ikke ønsker at udtale sig.


Det er ikke første gang, at en hest på Fyn er udsat for at blive skamferet. I februar sidste år kunne TV 2 Fyn fortælle, at Maja Vita Nannberg og Pernille Nannberg Brandts heste i Voldtofte på Vestfyn var blevet generet og mishandlet gennem flere måneder.


I oktober 2022 blev Pernille Nannbergs hest Eydis skamferet. Både i skeden og på benet. Eydis døde siden af sine kvæstelser.


Klokken 20.43 lagde en beboer i Stenstrup et opslag med en blødende hest på Facebook, hvor hændelsen blev beskrevet. Opslaget kan ses her.

TV 2 Fyn bringer billedet her. Vi skal advare om stærkt indhold.


Advarsel: Dette billede indeholder voldsomt indhold.
Foto: Privatfoto

Ifølge politiet skulle ejeren mandag eftermiddag have sine heste ind i sin stald i Stenstrup.

Men den pågældende hest ville ikke med, da den blev kaldt på.

Da ejeren kom hen til hesten, viste det sig altså, at det skyldtes, at den hesten var blevet skændet.

Klokken 18.48 anmeldte ejeren det til politiet.

Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup. Politiet har tirsdag formiddag været til stede i området, blandt andet med hunde.

Har man oplysninger i sagen kan man derfor kontakte Fyns Politi på 114.

TV 2 FYN PLAY | SERIER

De skamferede heste

Politiet har i forbindelse med efterforskningen også talt med en dyrlæge, oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn onsdag eftermiddag.

En hoppe fra en gård i Stenstrup er blevet stukket i nærheden af dens skede.

Det er stadig uvist, hvordan dyremishandlingen er sket, eller hvem gerningsmanden er.

Hvis du har set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup mandag aften, kan politiet kontaktes på telefonnummer 114.


Advarsel: Dette billede indeholder voldsomt indhold.
Foto: Privatfoto
For 5 timer siden
Tophistorie
Fyn
Alex Syrik

Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic

LYT
Del
Link
kopieret!

Onsdag var TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i Retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.


Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.


TV 2 Fyn var til stede og livedækkede retsmødet.


Amira Smajic i retten

Følg opdateringerne herunder

Derfor nævner vi navn

TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.

Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.

Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.

Utilfreds minister kalder borgmester til samtale

LYT
Del
Link
kopieret!

Borgmester på Langeland, Tonni Hansen (SF) er ifølge DR blevet kaldt til samtale hos socialministeren.

Mødet skal finde sted den 20, januar, og omhandler “samarbejdet mellem kommuner om sager på børneområdet”, bekræfter borgmesteren over for DR.

Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) har tidligere udtalt, at hun vil undersøge om Langeland Kommune kan tvinges til at samarbejde med andre kommuner om at løse de udfordringer, som kommunen har på børne- og socialområdet.

Anton Kranf

Borgmester håber ikke han får brug for nyt værktøj

LYT
Del
Link
kopieret!

- Det er jo i virkeligheden noget, vi håber ikke at få brug for, siger borgmester Hans Stavsager.

Onsdag skal Faaborg-Midtfyn Kommune tage stilling til en ny psykologordning, som kommunalbestyrelsesmedlemmerne kan benytte sig af, hvis de bliver udsat for chikane, trusler eller vold i forbindelse med deres arbejde.

- Der er ikke nogen tvivl om, at specielt på sociale medier der er tonen blevet hårdere - også af den grund synes jeg, det er vigtigt, at vi har et beredskab, siger Hans Stavnsager.

Muligheden for hjælp kommer efter opfordring fra KL, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og PET.

For 2 timer siden
Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Nu stiger prisen på offentlig transport

LYT
Del
Link
kopieret!

Hvis du ynder at tage enten letbanen eller FynBus med rejsekort, pendlerkort eller almindelige enkeltbilletter, kan du se frem mod en prisstigning.

Det oplyser Odense Letbane på sin hjemmeside.

Konkret betyder det, at taksterne på Fyn og Langeland stiger med i gennemsnit med 3,6 procent med virkning fra søndag 19. januar.

For en voksen svarer det til, at prisen med et rejsekort (1-2 zoner) stiger fra 22 til 23 kroner, at prisen med et 30 dages pendlerkort (1-2 zoner) stiger fra 420 til 435 kroner, og at en almindelig enkeltbillet (1-2 zoner) stiger fra 26 til 27 kroner.

Priserne på QR-billetter forbliver uændrede. Prisstigninger for børn og pensionister kan ses her.

For 3 timer siden
Alex Syrik

Tydeligt påvirket pornostjerne: - Det har været enormt hårdt for mig

LYT
Del
Link
kopieret!

Onsdag er den første af to retsdage i en årelang sag mod Amira Smajic, hvor hun er tiltalt for blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.


Denice Klarskov er i dag mødt op som vidne i retten.


- Jeg har tabt ekstremt mange millioner, og det har været enormt hårdt for mig, så jeg håber, der på et eller andet tidspunkt kommer en afslutning, siger Denice Klarskov forud for retsmødet.


Amira erkender

I januar 2024 afgav Amira Smajic en indenretslig forklaring omkring de ti forhold. Her erkendte hun flere af forholdene, herunder bedrageri og dokumentfalsk i en sag, hvor hun snød Denice Klarskov, pornoskuespillerinde og ejer af DK Production.

Klarskov ville gerne have bragt en historie for Pressenævnet og blev anbefalet at bruge Amira Smajic, som i egenskab af rådgiver skulle hjælpe med at køre sagen i nævnet.

Smajic forfalskede dokumenter fra Pressenævnet, Retten i Næstved og Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi for at overbevise sin nye klient om, at sagen var ved at blive løst.

Herefter sendte hun en faktura på 56.000 kroner, som Denice Klarskov betalte.

- Jeg er her i dag for at se, om der måske kommer en eller anden information til mig, så jeg også ved, hvorfor jeg står, hvor jeg står, og hvorfor det skulle gøres imod mig, det, der blev gjort, siger Denice Klarskov.

Under retsmødet erkender Amira Smajic at have bedraget Denice Klarskov.

Peter Salomon

Mand anholdt og sigtet to gange på samme dag

LYT
Del
Link
kopieret!

En 30-årig mand fra Hedensted Kommune havde en ualmindelig skidt dag på kontoret tirsdag.

Han nåede nemlig både at blive anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen for senere på dagen at blive sigtet nok en gang.

- Om formiddagen indfinder han sig på en varmestue på Østergade i Odense, hvor han er både utryghedsskabende og udadreagerende, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng.

Klokken 20.25 fik Fyns Politi en anmeldelse om en person, der råbte ad gæster og var utryghedsskabende på Hotel Odeon i Odense.

Det viste sig at være den samme mand, som tidligere på dagen blev anholdt og sigtet.

Manden, der var tydeligt påvirket af alkohol, kan nu se frem mod to bøder.

For 4 timer siden
Fyn
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Lettet landholdsstjerne skød "kilo af skuldrene" i målfest

LYT
Del
Link
kopieret!

Hvis håndboldlandsholdets Emil Jakobsen følte sig under særligt pres, da han efter ni minutter mod Algeriet blev spillet op til sin første skudchance fra venstre fløj, er det ikke unaturligt.


Fynske Jakobsen brændte en hel stribe chancer i de to testkampe mod Bahrain i sidste uge og lignede undervejs en spiller, der kæmpede med selvtilliden.


Mod Algeriet gik det bedre. Han sendte bolden i nettet på første forsøg, og så var presset forsvundet.


- Jeg kunne godt mærke, at den første afslutning var lidt ekstra vigtig. Det var fedt at få nogle kilo af skuldrene og spille lidt mere frit. Det var en god kamp, siger Emil Jakobsen.


- Stol på mig

Han nåede helt op på otte fuldtræffere og scorede blandt andet sikkert på to straffekast, som også var et problem for ham mod Bahrain.

Landstræner Nikolaj Jacobsen havde varslet, at han overvejede at sende ansvaret for straffekast på omgang mellem flere spillere, hvis ingen viste den fornødne træfsikkerhed.

Emil Jakobsen nåede dog at antyde, at landstræneren kan stole på ham.

- Men det kan alligevel godt være en god idé nogle gange at skiftes til at skyde, hvis det kan lade sig gøre, siger Emil Jakobsen.

De enorme sejrscifre på 47-22 fortæller i sig selv historien om et knusende overlegent dansk hold. Det var en kamp, hvor spillere som Lasse Andersson og Emil Madsen også nåede at markere sig i anden halvleg.

- Det var fedt at se, hvor mange der bidrog. Nikolaj kan jo nærmest udtage to hold. At han bare kan skifte ud, og de nye kommer ind og gør det lige så godt, det er jo bare fedt, siger Emil Jakobsen.

Ditte Lunde

Elever evakueret efter melding om brand på skole

LYT
Del
Link
kopieret!

Politi og brandvæsen rykkede ud tidligt onsdag morgen efter melding om en brand på Øhavsskolen på Toftegårdsvej i Faaborg.

Både elever og personale blev evakueret og befandt sig ikke inden døre, da Beredskab Fyn ankom til stedet. Der var tale om afdelingen Uglen, som er SFO og indskoling.

Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.

- Der var kraftig røgudvikling fra en ventilationsskakt på skolen, siger vagtchef Bjarne Tykgaard, der tilføjer, at brandvæsnet konstaterede, at motoren ved ventilationssystemet var overophedet.

Brandvæsnet fik dog hurtigt nedkølet motoren, inden problemet udviklede sig.

Hverken elever, personale eller bygninger kom til skade. Anmeldelsen indkom klokken 06.22 via 112.

Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Fjernvarme Fyn varsler timelang varmeafbrydelse

LYT
Del
Link
kopieret!

Hvis du er bosat i midtfynske Broby, kan det være en god ide at finde skindhandskerne frem her til morgen.

Fjernvarme Fyn afbryder nemlig varmen på Enighedsvej og Fangelvej fra klokken 08 til klokken cirka 13, oplyser selskabet på dets hjemmeside.

Årsagen skal findes i, at de eksisterende fjernvarmerør skal vedligeholdes.

I sommer meldte Fjernvarme Fyn ud, at prisen på varme ville stige med 21,4 procent fra 1. oktober 2024, hvilket rammer mere end 200.000 fynboer.

Du kan se, hvor meget din regning stiger ved at klikke her.

I dag kl. 7:17
Fyn
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Fynbo misbrugt af russisk medie med falsk opslag - nu blander ministerium sig

LYT
Del
Link
kopieret!

De seneste dage er der blevet delt hundredvis af opslag på sociale medier, hvor det ligner, at SF's udenrigsordfører, Karsten Hønge, beder Rusland om hjælp til, at USA ikke overtager Grønland.


Men opslagene er falske, og altså ikke skrevet af SF-politikeren, der i et opslag på det sociale medie X kalder det "fake news".


- Der er ikke en snebolds chance i helvede for, at jeg ville bede Rusland om nogen former for hjælp. Jeg støtter Grønland, skriver Hønge i opslaget, hvor han også har delt et af de falske opslag.


“Meget alvorligt”

Hos Udenrigsministeriet tager man sagen "meget alvorligt", lyder det til Jyllands-Posten.

- Vi er i tæt dialog med SF om den videre håndtering, som Udenrigsministeriet vil koordinere med andre relevante myndigheder. Dette indebærer også at tage kontakt til X, skriver ministeriet til avisen.

Karsten Hønge fortæller til Jyllands-Posten, at han efterfølgende er blevet kontaktet af journalister fra en række europæiske lande om opslagene - heriblandt flere russiske medier.

En gennemgang foretaget af faktatjekmediet TjekDet viser, at de falske opslag er blevet spredt blandt prorussiske profiler på sociale medier som X, Facebook, Instagram og Telegram.

Opslaget blev første gang delt 10. januar ifølge mediet og er også blevet oversat til en række andre sprog.

Ifølge Jeanette Serritzlev, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet og forsker i russisk informationskrig, er der en "russisk slagside" i at dele opslagene.

- Det virker orkestreret, men det behøver ikke være Kreml eller statsstyrede medier, der står bag. Ikke desto mindre er der et klart prorussisk formål med at dele det, siger Jeanette Serritzlev til TjekDet.

I dag kl. 6:23
TV 2

"Den sorte svane" erkender bedrageri af pornostjerne - risikerer flere års fængsel

LYT
Del
Link
kopieret!

Fortiden kan nu indhente ’Den sorte svane’. Onsdag er den første af to retsdage i en årelang sag mod Amira Smajic, hvor hun er tiltalt for blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.


I alt er hun tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser i perioden 2016 og frem til juni 2021. Sager, som kan betyde, at Amira Smajic ender med en dom på flere års fængsel.


Hun blev landskendt, da hun som muldvarp for TV 2 i dokumentarserien ’Den sorte svane’ åbnede sit eget kontor. Det var fyldt med skjulte kameraer, og herfra dokumenterede hun, hvordan den kriminelle underverden samarbejder med blandt advokater, entreprenører og forretningsmænd om økonomisk kriminalitet.


Erkender bedrageri og dokumentfalsk

I januar 2024 afgav hun en indenretslig forklaring omkring de ti forhold. Her erkendte hun flere af forholdene.

Blandt andet at hun har lavet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som skulle dokumentere, at styrelsen havde bevilliget 6,1 millioner kroner til et projekt i 2023. Ifølge Smajic’ forklaring lavede hun brevet sammen flere andre for at få oplysninger om manden bag projektet   

Hun erkender også bedrageri og dokumentfalsk i en sag, hvor hun snød Denice Klarskov, pornoskuespillerinde og ejer af DK Production, som producerer blandt andet video, foto og webbaseret pornoindhold.

Klarskov ville gerne have bragt en historie for Pressenævnet og blev anbefalet at bruge Amira Smajic, som i egenskab af rådgiver skulle hjælpe med at køre sagen i nævnet.

Smajic forfalskede dokumenter fra Pressenævnet, Retten i Næstved og Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi for at overbevise sin nye klient om, at sagen var ved at blive løst.

Herefter sendte hun en faktura på 56.000 kroner, som Denice Klarskov betalte.

Denice Klarskov ønsker ikke at kommentere sagen over for TV 2, men da sagen senest blev udskudt i september, skrev Klarskov på LinkedIn

- Vi taler om ÅR, jeg har ventet. Hver gang dette sker, banker mit hjerte afsted med 80.000 slag i minuttet. Jeg kan mærke den smerte og det sammenbrud, jeg gennemgik dengang, det hele startede, helt ind i knoglerne. Det er skræmmende, hvordan vi, som ofre for denne kvinde, ikke bliver tilgodeset overhovedet i denne sag.

Snød bosnisk forening for millioner, men vil ikke erkende alvoren af forbrydelsen

Alle forholdene i anklageskriftet er fra før, Amira Smajic indledte sit samarbejde med TV 2, men Smajic har flere gange meldt afbud til retsmøderne. Det skete senest i september 2023, og den langstrakte proces betyder, at nogle af forholdene er mere end otte år gamle.

Retssagens mest alvorlige anklagepunkt er helt tilbage fra 2018, hvor hun snød Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark for 1,2 millioner kroner. Her er Smajic tiltalt for at have begået bedrageri af særlig grov beskaffenhed, som har en strafferamme på op til otte års fængsel.  

Smajic skulle hjælpe foreningen med at oprette en ny bankkonto. Men i stedet gav hun foreningen sit eget kontonummer i banken. På den måde fik hun i løbet af 2018 overført 1,2 millioner kroner til sig selv. Penge hun senere af Retten på Frederiksberg er blevet dømt til at tilbagebetale.

Amira Smajic erkender at have bedraget foreningen, men hun erkender ikke, at det er bedrageri af særlig grov beskaffenhed.

Kasserer: - Ekstremt frustrerende forløb

Seks gange har sagen været udsat, og kassereren i Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark, Azmir Salihović, fortæller, at det langstrakte forløb har haft store konsekvenser for ham og bestyrelsen.

Flere medlemmer af foreningen er begyndt at tvivle på ham, når han gang på gang har måttet fortælle, at sagen igen er blevet udskudt. Ifølge Salihovic er der folk, som er begyndt at mistænke bestyrelsen for at være medskyldige.

- Det har været et ekstremt frustrerende forløb med de mange udsættelser, og det vil være en kæmpe lettelse for os endeligt at få afsluttet sagen. Vi har brug for en dom, så alle folk kan forstå, hvad hun har gjort. Det lange forløb har skabt mistillid til os i vores forening, siger Azmir Salihovic.

Smajic’ politisamarbejde kan komme frem

Udover selve afgørelsen i den verserende sag, så kan onsdagens retsmøde også ende med kaste et interessant lys på Amira Smajic’ samarbejde med politiet. Der er dog usikkerhed omkring, hvornår samarbejdet begyndte, og dermed også i hvilken grad det overlapper med den kriminalitet, som Amira Smajic er tiltalt for.

I november fortalte Berlingske, at Smajic siden 2019 har samarbejdet med politiets enhed for særlig kriminalitet kaldet NSK.

Til TV 2 har Smajic fortalt, at det første møde med politiet var i august 2020. Kort inden ’Den sorte svane’ rullede over tv-skærmene, forsøgte TV 2 at få lov til at bringe den oplysning, men Smajic modsatte sig dette.

Nogle af forholdene i anklageskriftet er altså fra tiden, hvor hun har samarbejdet med politiet. TV 2s retskorrespondent, Astrid Søndberg, forventer, at Smajic’ samarbejde med politiet kan blive bragt i spil, når Retten i Odense skal tage stilling til de ti forhold.

- Det vil ikke overraske mig, hvis Smajic’ forsvarer vil forsøge at bruge Smajic’ samarbejde med politiet som en formildende omstændighed i forbindelse med en eventuel straffeudmåling. At appellere til, at hun som meddeler bør have en mildere straf. Omvendt vil anklageren måske slå på, at bare fordi man er meddeler, så giver det ikke et fripas til at begå kriminalitet, siger Søndberg.

Smajic både dømt og afsløret i ny kriminalitet siden ’Den sorte svane’

Det var i slutningen af maj, at ’Den sorte svane’ blev sendt på TV 2. Her forklarede Amira Smajic, at hun for længst har lagt sin kriminelle fortid bag sig. Det samme fastslog hun i et interview med Berlingske.  

Men i juli måned kunne TV 2 afsløre, at Smajic så sent som i april og maj 2024 snød en håndværker for 65.000 kroner ved at fabrikere en falsk mail fra Skattestyrelsen og redigere i en anden mail fra Gældsstyrelsen.

I august blev hun i Retten i Herning dømt i en anden gammel sag. Her fik hun tre måneders fængsel, hvoraf én af dem er ubetinget for at forfalske en ansættelseskontrakt. Ifølge anklageren skulle kontrakten bruges til at få udbetalt midler fra Lønmodtagernes Garantifond. Den dom ankede Smajic.

Efter onsdagens retsmøde er der afsat yderligere én retsdag. Det er 22. januar.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her