I dag falder dommen over kommunen, efter søstre i årevis blev udsat for vold i hjemmet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
For Mille Sofie Larsen og hendes søstre kan afgørelsen være med til at fjerne en kæmpe byrde, men det er ikke kun derfor, de kæmper.
Svigtede Odense Kommune i sagen, hvor fire søstre gennem adskillige år blev udsat for psykisk og fysisk vold af deres mor?
Det afgør retten mandag.
Der blev indsendt op mod 16 underretninger til kommunen fra 2005 og adskillige år frem. Først i 2020 blev fire søstre fjernet fra deres mor.
Søstrene mener, at der er begået klare fejl fra kommunens side i deres sag, hvilket har ført til et erstatningskrav over for Odense Kommune på 300.000 kroner til hver af de fire kvinder.
Søskende lægger sag an om Odense Kommune
Fire søskende lægger sag an mod Odense Kommune, efter at være vokset op med en mors fysiske og psykiske vold igennem hele deres barndom.
For pigerne vil nu have Odense Kommune stillet til ansvar, og den sag indledes til oktober.
En af de personer, der har forsøgt at råbe kommunen op, er Mille Sofie Larsens far. I en underretning fra 2005 udtrykker han tydeligt, hvordan han frygtede for sin datters liv.
”ML giver udtryk for stor bekymring for sin datter Mille. Han mener, at han har kæmpet en brav kamp i ni år for dels at få forældremyndigheden, dels for at Mille i det hele taget får det bedre. Han giver udtryk for, at han frygter for pigens liv.”
Det har kommunen afvist.
- Det er en ulykkelig sag. Uagtet at vi føler med de fire søstre, har vurderingen været, at Odense Kommune ikke imødekommer erstatningskravet, men nu afventer vi rettens afgørelse, siger Lærke Kibsgaard Rask, stabschef i Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune, til TV 2 inden mandagens afgørelse.
Mille Sofie Larsen, der er den ældste af de fire søstre, har svært ved sætte sine forhåbninger op inden afgørelsen.
- Jeg vil helst ikke håbe på for meget. Jeg håber bare, at vores historie er blevet udbredt på en måde, hvor de, der sidder med dommen, mener, at kommunen burde have vidst, at noget ikke var, som det skulle være, siger hun til TV 2.
Sagen kort
TV 2 har tidligere beskrevet, hvordan de fire kvinder i deres barndom kunne blive straffet for alt og ingenting.
Kvælertag, knytnæveslag og det, der var værre, var blot nogle af de metoder, som deres mor brugte til at kontrollere pigerne, der også blev udsat for psykisk vold i form af verbale tilsvininger og trusler om selvmord.
I november 2020 blev moren anholdt, og i februar 2021 blev hun idømt to års fængsel for blandt andet at have slået sine børn, presset nåle ind under deres negle, så de blødte, tvunget dem til at slikke gulvet og truet dem med at begå selvmord.
Ifølge dommen stod det på fra 1996 og frem til anholdelsen.
“Børn er så uskyldige og har så stærk en tillid til forældre. Det er skræmmende, hvad børn egentlig kan leve i og tænke er normalt”
Flere personer omkring pigerne har igennem årene forsøgt at råbe kommunen op. Blandt dem pigernes mormor og pigernes fædre, der kunne se, at alt ikke var, som det burde være.
- Efter min mening burde kommunen helt klart have reageret på de advarsler, der var undervejs, siger Mads Pramming, der er advokat og fører kvindernes sag, til TV 2.
Manipulation
Det er ikke sådan, at Odense Kommune slet ikke har reageret på de mange underretninger. I flere tilfælde har kommunen sendt repræsentanter på besøg i hjemmet. Det var dog ikke uanmeldte besøg.
I dokumentaren 'Farlige forældre' fortæller de to ældste søstre, Mille Sofie Larsen og Silje Ida Amalie Andersen, hvordan deres mor havde kaffe på kanden og nybagte boller klar.
Inden besøgene havde hun terpet med sine døtre ned til mindste detalje, hvad de skulle sige, og hvad de skulle gøre. Under besøgene vidste de, at hun sad på den anden side af døren og fulgte med i, om de gjorde, som de var blevet pålagt, husker de.
Selvom en af de besøgende socialrådgivere noterede, at pigerne virkede instruerede, er det morens minutiøse manipulation og instruktion, der bliver afgørende for sagens udfald, vurderer Mads Pramming.
- Spørgsmålet er, om dommerne mener, at moren havde instrueret dem så godt, at det skuespil, de lavede, var så godt, at man ikke kunne opdage det her.
Så meget på spil
For Mille Sofie Larsen og hendes søstre kan mandagens afgørelse, hvis den går deres vej, være med til at fjerne ”en kæmpe byrde”.
- Det vil betyde så meget. Vi ved godt – mine søskende og jeg – at de ting, vi har været ude for, ikke er vores skyld, men i og med at der ikke er nogen, der tager ansvar for den situation, vi har befundet os i, er det som om, at ansvaret ligger på vores skuldre.
Det er dog ikke kun for deres egen skyld, at de fire kvinder har valgt at føre sagen. De ved, at en domstol ikke kan give dem deres barndom og ungdom tilbage.
For dem handler det om at vise børn og unge i lignende situationer, at de ikke er alene, og at man godt kan tale højt, selvom man kan have en følelse af, at det er en selv, den er gal med.
Døtre står frem: Mor udsatte dem for fysisk og psykisk vold gennem hele deres barndom
Trods talrige underretninger blev fire søstre fra Odense ved med at bo hos deres mor, der udsatte dem for psykisk og fysisk vold.
Hvorfor var der ikke nogen, der reagerede på de underretninger, kommunen fik om forholdene i deres barndomshjem?
Det spørgsmål plager fortsat fire søstre fra Odense, der er vokset op med en mors fysiske og psykiske vold igennem hele deres barndom.
Deres mor blev i 2021 idømt to års fængsel for blandt andet at have slået sine børn, presset nåle ind under deres negle, så de blødte, tvunget dem til at slikke gulvet og truet dem med at begå selvmord.
Men sagen er langtfra slut.
For pigerne vil nu have Odense Kommune stillet til ansvar, og den sag indledes til oktober.
- Jeg synes, at kommunen bør stå til ansvar, og de bør erkende, at de har begået en lang række fejl. De må stå til ansvar for, at de har misbrugt deres ansvar, ligesom min mor blev dømt og skulle stå til ansvar, siger den næstældste af søstrene, Silje Ida Amalie Andersen.
I dokumentaren ’Farlige forældre’ på TV 2 afdækkes det, hvordan Odense Kommune gentagne gange sad underretninger overhørig.
Op mod 16 underretninger førte ikke til, at pigerne blev fjernet – højst blev det til et besøg af en repræsentant fra kommunen.
Først da den ældste datter, Mille Sofie Larsen, havde brudt med sin mor og var flyttet hjemmefra, skete der noget.
Hun sendte en underretning til Odense Kommune med eksempler på en lang række af de ting, hun og hendes søskende var blevet udsat for igennem årene, og så blev sagen overdraget til politiet.
Frygtede for datters liv
En af de personer, der har forsøgt at råbe kommunen op, er Mille Sofie Larsens far. I en underretning fra 2005 udtrykker han tydeligt, hvordan han frygtede for sin datters liv.
”ML giver udtryk for stor bekymring for sin datter Mille. Han mener, at han har kæmpet en brav kamp i ni år for dels at få forældremyndigheden, dels for at Mille i det hele taget får det bedre. Han giver udtryk for, at han frygter for pigens liv.”
I det meste af sin barndom har Mille Sofie Larsen ikke haft kontakt med sin far, men i dag har de fået en tæt relation.
Han optræder anonymt i dokumentaren af personlige årsager, hvor han viser Mille en fyldt mappe med alle de papirer, han har gemt fra dengang, han kæmpede for sin datter.
Han havde både skrevet underretninger, foretaget bekymringsopkald og mødt op personligt på kommunen for at gøre opmærksom på situationen. Men lige lidt hjalp det.
- Det var hårdt, men det var sådan, det var, fortæller han i dokumentaren, mens han kæmper mod tårerne.
Samtlige fædre til de fire piger har kæmpet for at ændre på tingene, og sådan har der været en lang række personer, der har forsøgt at hjælpe søstrene ved at gøre opmærksom på de ting, de oplevede.
”… på det seneste kommer hun ofte til skade (har slået ryggen, slået næsen, fået små sår mm)”, står der i en underretning fra skolen.
I en anden underretning fra en anonym kilde står der om moren:
”Hun kører et afstraffelsessystem, hvor pigerne straffes for de mindste ting – og pigerne minder på alle måder mest om små soldater, der er totalt afrettet og arbejder på kommando”.
På baggrund af underretningerne har der igennem årene været besøg i hjemmet af socialrådgivere, men de har ikke gennemskuet den manipulation, mener døtrene, som deres mor udsatte alle for.
Alligevel kan de igennem deres aktindsigt læse sort på hvidt, hvordan en socialrådgiver efter et besøg i hjemmet noterede sig, at søstrene virkede instruerede.
Derudover fik moren lov til at være til stede i hjemmet, når de skulle interviewes, og derfor turde de aldrig åbne op om de ting, de blev udsat for, af frygt for, hvad moren ville udsætte dem for.
Advokat er forundret over kommunen
Søstrene mener altså, at der er begået klare fejl i deres sag, og derfor valgte de med hjælp fra deres advokat, Mads Pramming, at rejse et erstatningskrav over for Odense Kommune på 300.000 kroner til hver af de fire kvinder sidste år.
Til deres store overraskelse afviste kommunen kravet, og derfor er sagen nu havnet i retten.
Mads Pramming har stået i spidsen for og vundet en lang række lignende sager imod kommuner, der ikke har grebet ind over for overgreb mod børn, selvom de har været underrettet.
Her kan blandt andet nævnes Slagelsesagen og Tøndersagen, men det overraskende ved denne sag er, at der har været langt flere underretninger, end der plejer at være, forklarer han.
I lignende sager har der ifølge Mads Pramming normalt været indgivet tre til fem underretninger over en kortere periode, hvoraf flere af underretningerne kan være mere eller mindre ukonkrete.
Men i denne sag har der været op mod 16 underretninger over en periode på cirka ti år, hvoraf flere af dem ret præcist har beskrevet, hvad der foregik i Odense-hjemmet.
Og at det ikke kun er fædrene, bedsteforældre, venner og institutioner, der har udvist bekymring, men at også kommunens egne udsendte har observeret bekymrende forhold, såsom at pigerne virkede instruerede og kiggede afstemmende på deres mor, når de blev interviewet, mener Mads Pramming er helt galt.
- Det er jo absurd, at kommunen har reageret og observeret noget, der burde vække meget bekymring, men alligevel gør man ingenting. Har man fået alle de her advarsler og konstaterer, at børnene virker instruerede, burde det sætte flere undersøgelser i gang, forklarer han.
Derfor er Mads Pramming også ret forundret over den måde, kommunen valgte at afvise sine klienters erstatningskrav på sidste år.
For de fik ikke nogen forklaring på, hvorfor kommunen valgte at afvise dem. Den forklaring kommer de til at få nu, når sagen skal for retten, og det glæder Mads Pramming.
Han mener, at de står med en fantastisk god sag, der også rent principielt er meget vigtig.
- Kommunerne bør sikre sig, at børn ikke er udsat for vold og andre krænkelser. Det er en opgave, de gang på gang viser, at de ikke tager alvorligt nok.
- Jeg håber, at den her sag kommer til at forbedre sagsbehandlingen, så man reagerer på underretningerne, og på den måde kan redde børn i fremtiden. Det er det store mål, siger han.
Handler ikke om hævn
Den samme motivation ligger også til grund for, at søstrene har valgt at stille sig frem på tv i dokumentaren ’Farlige forældre’ på TV 2.
De ønsker nemlig hverken medlidenhed eller opmærksomhed. Hvad de til gengæld ønsker, er at vise andre børn og unge, der er udsat for de samme ting, som de var, at de kan få et andet liv.
Det handler ikke om at få hævn over kommunen, forklarer Silje Ida Amalie Andersen, for hun er langt mere optaget af at komme til bunds i, hvad der er gået galt, så man kan forhindre, at det samme sker for andre i fremtiden.
Pengene er hun i og for sig ligeglad med, for hun vil langt hellere have de 18 år af sit liv tilbage, som hun føler, at hun har mistet, forklarer hun.
De fire pigers mor er blevet forelagt oplysningerne i dokumentaren og denne artikel. Hun er ikke vendt tilbage på TV 2s henvendelser.
Odense Kommune er også blevet forelagt oplysningerne i dokumentaren og har ikke ønsket at kommentere eller medvirke.
Se ’Farlige forældre’ mandag klokken 20.00 på TV 2 eller på TV 2 Play.
- Det er det her med at hjælpe andre og gøre vores for, at andre børn og unge ikke skal ende i samme situation. Det har været rigtig vigtigt, og det er noget, vi har talt ekstremt meget om mine søskende og mig, siger Mille Sofie Larsen.
For kvindernes advokat, Mads Pramming, der har stået i spidsen for flere lignende sager som Tøndersagen og Slagelsesagen, er det her også en meget vigtig sag.
- Det, der bekymrer mig – ikke bare som advokat og repræsentant for de her piger, men også som borger – er, at hvis det her (Odense Kommunes håndtering, red.) er godt nok, så kan jeg godt få ondt i maven, for så kan det her jo ske igen og igen.
Ville gøre det igen
Når der mandag bliver afsagt dom, er det over halvandet år siden, at de fire søstre stævnede Odense Kommune.
Når Mille Sofie Larsen kigger tilbage på den periode, beskriver hun den som hård og fuld af en masse følelser, hun ikke har kunnet lægge låg på, fordi hun hele tiden har set frem mod, at der igen ville blive rippet op i sagen.
Mille Sofie Larsen kender selvsagt ikke udfaldet af den lange og hårde kamp endnu. Alligevel ville hun uden at tøve gå igennem det hele igen.
- Børn er så uskyldige og har så stærk en tillid til forældre. Det er skræmmende, hvad børn egentlig kan leve i og tænke er normalt. Jeg vil gerne tale til de børn og unge og fortælle dem, at det ikke er normalt.
Hun håber, at kommunerne vil kigge indad og se på, hvad de kan gøre bedre for at passe på børn og unge, uanset hvad udfaldet bliver, når rettens tre dommere kommer med afgørelsen.
Når der er faldet dom i sagen, har begge parter fire uger til at anke sagen.
