Alle mandagens fire afgange mellem Ærø og Als er blevet aflyst på grund af tekniske problemer.
Alle afgange på ruten Søby-Fynshav er aflyst på grund af tekniske problemer. Det oplyser Ærøfærgerne på færgernes fælles hjemmeside.
Stort prishop i fynsk sommerhuskommune
Prisen på sommerhusene på Nordfyn er i løbet af det seneste år steget med 12 procent i gennemsnit. Forklaringen er simpel, siger ejendomsmægler.
Nye tal fra Boligsiden og Home viser, at sommerhusene er blevet dyrere i to ud af tre af landets sommerhuskommuner.
I Nordfyns Kommune er priserne steget med 12 procent på et år, og det er der en simpel forklaring på.
- Der er stor efterspørgsel, og det er med til at gøre, at priserne bevæger sig opad, siger den nordfynske ejendomsmægler Henrik Christoffersen fra Home til TV 2/Fyn.
Historisk lav rente
Nordfyns Kommune er topscorer, når det gælder fynske kommuner. Langelands Kommune snupper andenpladsen. Her er priserne steget med otte procent.
Der er flere forklaringer på fremgangen i salget og priserne.
- Flere penge på lommen, den historisk lave rente og gode friværdier i vores helårshuse og lejligheder skaber medvinden til sommerhusene, siger Michael Dalsager, der er kommunikationskonsulent i Home.
To typer sommerhuse hitter
På Nordfyn er det især to typer sommerhuse, der er efterspørgsel på. Det drejer sig om de billigste sommerhuse til omkring en million kroner samt de dyre huse i første række ved vandet.
- Der er en helt klar tendens til beliggenheden eller bare det at få et sommerhus, siger Henrik Christoffersen.
På landsplan er salgspriserne steget med fire procent på et år. Helsingør Kommune er topscorer på landsplan og har i løbet af det seneste år oplevet en stigning på 32 procent.
Det betyder, at afgangene klokken 07.45, 10.45, 13.45 og 17.45 er aflyst. Der er ikke meldinger om, hvorvidt der også vil blive aflyst afgange tirsdag.
Det er elfærgen Ellen, der sejler på strækningen mellem det nordvestlige Ærø og Als.
Kraftfuld elfærge
Elfærgen sejlede for første gang med passagerer 14. august og har dermed kun været i drift i under en måned.
Ellen betragtes som en pionér-færge, fordi den er verdens mest kraftfulde elfærge og kan sejle op til 22 sømil på hver opladning. Det er syv gange længere end hidtil muligt for en elfærge.
Færgen har plads til 200 passagerer, og det er planen, at den i fremtiden skal sejle ruten Søby-Fynshav fem til syv gange om dagen.