Ærø-kandidat er søn af tidligere statsminister:
- Jeg skilter ikke med det
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Peter Hansted fra Socialdemokratiet på Ærø er søn af den tidligere statsminister Jens Otto Krag, men det er ikke noget, han bruger i sin valgkamp.
Kommunalvalget på Ærø trækker tråde til en af landets mest fremtrædende statsministre gennem tiden.
For de ærøboer, der sætter kryds ved Socialdemokratiets spidskandidat, Peter Hansted, sætter samtidig kryds ved den tidligere statsminister Jens Otto Krags søn.
“"Jeg er fra den periode i verdenshistorien, hvor jeg blev kaldt et uægte barn"”
Vil ikke bruge det aktivt
De fleste husker formentlig Jens Otto Krag fra sine perioder som statsminister og for sit store engagement i et fælles europæisk samarbejde.
På Ærø har Peter Hansted naturligt nok andre visioner og tanker på sin politiske dagsorden, men ophavet og barndommen i et politisk interesseret hjem har alligevel sat sit præg.
- Det er klart, at når ens far har været statsminister, er politik naturligt noget, man forholder sig til, siger han og fortsætter.
- Jeg har bestemt ikke noget imod at tale om min far. Jeg oplever sommetider mennesker, der vil have taget et billede med mig på grund af min far, og det har jeg altid sagt ja til. Der går ikke noget af mig, og hvis de bliver glade, er det fint. Men det er ikke noget, jeg aktivt skilter med i forhold til min politiske karriere.
Araz Khan stemplet med "skadedyr" i plakat-hærværk:
- Vi sender et forkert signal til børn og unge
Venstrepolitikeren Araz Kahn mener, at det vigtigt at italesætte, at vi som demokratisk samfund ikke vil finde os i vandalisme mod valgplakater.
Venstrepolitikeren Araz Khan tager det ikke personligt, men er bekymret for det signal, som det sender.
Mindst en af hans valgplakater har været udsat for hærværk. Personer har hen over øjnene på hans portræt klistret et stykke papir med teksten "Skadedyr".
- Jeg har kun et skuldertræk til overs for det og tænker; "hold nu op nogle fjolser", men det er klart, når ens børn spørger, så er man også nødt til at forklare, hvad det hele handler om, siger Araz Khan.
Hærværkspersonerne har tydeligvis ikke været spontane, men i høj grad forberedte. De har nemlig ikke bare haft en tuds fremme, de har printet teksten ud og brugt tid og kræfter på at klistre det på plakaten.
Forkert signal
Araz Kahn tror ikke på, at det er personligt, for de kender ham formentligt ikke, siger han.
Og det kan han formentlig have ret i. På samme strækning er øjnene på en af borgmester Peter Rahbæk Juels valgplakater også blevet overklisteret med teksten "Skadedyr".
- Jeg synes, det er et forkert signal at sende til vores ungdom. Vi gør det her for vores demokrati, og så kan man være for eller imod valgplakater, siger Araz Kahn og tilføjer:
- Men det er ikke det, det handler om. Jeg synes ikke, der er noget, der kan retfærdiggøre vandalisme for at sige det mildt.
- Det handler i bund og grund om, hvad det er for et signal, vi sender ud, og det signal, vi sender til vores børn og unge, er jo helt afmarcheret med det hærværk, vi ser rundt omkring, siger Araz Kahn.
Vandaler slår til landet over
Ganske få dage efter valgplakaterne blev hængt op landet over, er vandalerne nærmest per tradition dukket op bevæbnet med blandt andet spraydåser og spark.
Således blev socialedemokraten Jane Lydia Gulbæks plakater i Søndersø allerede den første nat udsat for systematisk hærværk.
Den socialdemokratiske kandidat Vibeke Ejlertsen fra Nyborg har med egne øjne set to unge på knallerter sparke hendes plakater ned.
Men de to socialdemokrater og Araz Kahn er ikke de eneste. Landet over modtager politiet indberetninger om hærværk og vandalisme. Og det på trods af, at straffen for hærværk kan være hård.
Politi: Politisk hærværk straffes hårdere
De færreste knægte på knallert er næppe klar over, at der faktisk ifølge straffeloven kan gives op til seks års fængsel - vel at mærke, hvis det kan bevises, at gerningen er "politisk moviteret".
Ifølge straffelovens paragraf 81 nummer 7 er det en skærpende omstændighed, hvis der laves hærværk mod en valgplakat i forhold til almindelig hærværk.
- Hvis man retter sin vrede mod en skraldespand eller en lygtepæl, vil man ikke benytte den skærpende omstændighed, siger vicepolitinspektør Anders Furbo Therkelsen.
Det er vigtigt - som med alt andet hærværk - at man melder det til politiet, hvis man ser hærværk mod valgplakater.
- Man skal sikre sig noget signalement, som vi kan bruge til at arbejde videre med, forklarer Anders Furbo Therkelsen, der fortæller, at der kun er nogle få sager på Fyn.
Ofte vil gerningsmænd blive straffet med bøde.
Araz: - Det er en større sag
Den demokratiske debat og dialog er i det hele taget udfordret. Det satte TV 2 Fyn fokus på i foråret og forsommeren i temaet "Respekt".
Her blev problemet belyst gennem en række artikler og tv-indslag. Alt for mange, skriver alt for ofte skriver grimme beskeder og kommentarer på internettet.
Temaet pegede frem mod kommunal- og regionsrådsvalget den 16. november, som netop i disse dage rammes af hærværk mod blandt andet valgplakaterne.
Egentlig er der ikke noget overraskende i det. Det sker valgkamp efter valgkamp, og politikerne er nogle af dem, der ofte er udsat for negative kommentarer eller det der er værre.
Den manglende respekt er måske også det som rammer Araz Khan mest. Han siger til TV 2 Fyn:
- Jeg synes dér, hvor det går helt galt, det er, at i Danmark har vi en stærkt forankret kultur omkring den demokratiske proces, og det her med vandalisme, det er en større sag, fordi det er jo et angreb mod det, vi prøver at styrke; demokrati og den valgdeltagelse, der skal til.
- Jeg er ikke den eneste, der har været udsat for hærværk, det tror jeg mange partier har, og derfor er det vigtigt at italesætte, at det her vil vi simpelthen ikke finde os i.
- Derfor er også dejligt, at der er opmærksomhed omkring, at det her, det skal de ikke have lov til, siger Araz Khan.
Peter Rahbæk Juel har ikke ønsket at udtale sig om hærværket.
Undgik at tale om det som barn
Barndommen som søn af en politiker var ikke altid let. Eksempelvis har Peter Hansted konkrete erindringer fra forholdet til de andre børn.
- Som barn talte jeg aldrig om, hvem min far var. Jeg er fra den periode i verdenshistorien, hvor jeg blev kaldt et uægte barn. Og når min far så ovenikøbet var socialdemokrat, betød det, at der var børn omkring mig, der ikke måtte lege med mig. Så der lærte jeg hurtigt, at det ikke var noget, jeg behøvede at skilte med, siger han og fortsætter.
- Omvendt lagde min far aldrig skjul på, at jeg var hans søn, men det var først ved hans død, at medierne begyndte at interessere sig for det.
Jens Otto Krag døde i 1978 og den efterfølgende periode var en omvæltning for Peter Hansted.
- Det var en overvældende tid. Jeg havde aldrig før prøvet at være i mediemøllen, og der skulle jeg da lige trække vejret en ekstra gang, kan jeg huske. Men sidenhen har jeg ikke haft noget imod at tale med nogen om det.
Et lokalt demokrati betyder meget
Jens Otto Krag var statsminister i flere perioder - heriblandt 1962-1968. Peter Hansted anerkender, at der er forskel på kommunalpolitik og landspolitik, men betoner samtidig, at lokalpolitik er særdeles vigtigt for ham.
- Da jeg stillede op første gang, blev jeg spurgt af et medie, hvordan det var "bare" at stille op på Ærø, når nu min far havde været statsminister. Jeg må sige, at sådan ser jeg slet ikke på det, siger han og fortsætter.
- Jeg synes, det er supergodt at være med i et lokalt demokrati og et nært samfund som det, vi har på Ærø. Jeg fornemmede, at de syntes, at det ikke ”var så meget værd” at stille op her, men sådan ser jeg slet ikke på det.
Peter Hansted overtager pladsen som den øverste socialdemokrat på valgkortet på Ærø fra den nuværende borgmester Ole Wej Petersen, der ikke genopstiller som borgmesterkandidat.
