Borgmester: Stormflodspulje dækker kun brøkdel af regning
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Regningen for udbedringen af skaderne i forbindelse med stormfloden sidste år løber ifølge Ærøs borgmester Peter Hansted (S) op i omkring 35 millioner kroner. Ud af dem forventer borgmesteren dog kun at få dækket omkring 3-4 millioner kroner af staten, skriver Fyns Amts Avis, hvilket svaret til omkring en tiendedel.
Borgmesteren når frem til det, efter at principperne for delingen af midlerne er blevet lagt fast, og de begunstiger ifølge borgmesteren ikke de små og særligt økonomisk udsatte kommuner.
- Vi risikerer, at det her kommer til at ramme både vores velfærd og udviklingsprojekter, siger Peter Hansted (S) til Fyns Amts Avis.
Folketinget har afsat 125 millioner kroner til at hjælpe de kommuner, der blev særligt hårdt ramt af stormfloden. Dertil kommer en lånepulje på 375 millioner kroner.