Matias vil gerne: - Men se her, hvor besværligt og frustrerende det er at sortere affald
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Den nye måde at sortere affald på er besværlig og frustrerende, fortæller 24-årige Matias Lund Pedersen, der bor sammen med andre studerende på et af Odenses mest moderne kollegier.
Da ingeniørstuderende Matias Lund Pedersen for to år siden flyttede ind på Campus Kollegiet i Odense, smed han og hans bofæller al affaldet i affaldsskakten på syvende etage.
Så nemt er det dog ikke længere. Affaldssystemet er lavet om, og de studerende på kollegiet skal ligesom husejere og alle andre sortere affaldet.
Som det er nu, sorterer han og hans værelseskammerater i nogle store affaldssække i fælleskøkkenet. Herefter skal de med elevator ned fra syvende etage og ud på parkeringspladsen, hvor de kan komme af det sorterede affaldet i de opsatte containere.
“Jeg skal stå manuelt med en stor, sort plastikpose og fiske flasker, metaldåser, kapsler og glasskår op og putte det ned i affaldscontaineren. Det er ubehageligt”
- Affaldscontainerne er ikke blevet lavet til det nuværende system, hvilket betyder, at der ikke er nogen nem måde at komme af med affaldet, som vi har heroppe, siger Matias Lund Pedersen til TV 2 Fyn.
- Det er frustrerende, især når man gerne vil sortere, siger 24-årige Matias Lund Pedersen til TV 2 Fyn.
Mange har ikke lyst
Selv om Campus Kollegiet fra 2015 er et af byens nyere kollegier, er det - som mange andre kollegier og ejendomme - designet efter det gamle affaldssystem.
Det har ændret betingelserne for at sortere affald for de studerende, og det kan være svært at få alle med.
- Jeg kan godt forstå, at der ikke er så mange, der har lyst til at gøre det, siger Matias Lund Pedersen.
- Det er i hvert fald blevet mere besværligt, især på et kollegie, hvor vi deles om ansvaret, og det er ikke alle, der tager ligeligt del i ansvaret, så det er blevet en udfordring for dem, der gør det, forklarer han.
Ti myter om affaldssortering
1: Affaldet blandes sammen senere (falsk)
2: Pizzabakker skal sorteres som pap (falsk)
3: Nutella- og syltetøjsglas skal være helt rene (delvist falsk)
4: Du skal vaske plastikaffald (falsk)
5: Plast sendes ud af landet - og det er dyrt (sandt og falsk)
6: Plast burde forbydes helt (falsk)
7: Det er bedre at brænde affald (falsk)
8: Forbrændingen mangler affald (falsk)
9: Gavepapir skal sorteres som papir (falsk)
10: Hundelorten skal sorteres som madaffald (falsk)
Læs hele artiklen om de ti myter
Affaldet lugter og er ulækkert
Når det er mere besværligt, er der flere, som falder fra, og så går det ud over dem, der gerne vil og bruger tiden på det.
- Den største konsekvens er, at os, der gør det ofte, bliver mere trætte af det, og vi føler os efterladt med byrden, men der er også de konsekvenser, at vores affald begynder at lugte. Det bliver gammelt. Det bliver ulækkert, siger han.
Fokus på at sortere affald: Fyn klarer sig godt, men det kan sagtens blive bedre
Susanne Jessen fra Harndrup er glad for at få lov til at sortere. Professor Henrik Wenzel giver en status på, hvordan det går på Fyn. Der er plads til forbedring.
I Harndrup har Susanne Jessen helt styr på affaldssortering. Hun har ligesom de fleste andre fynboer fået et helt nyt affaldssystem i sit køkken, og det er hun glad for.
- Der er så mange ting, der kan genbruges. Vi er i en verden, der er ved at være ressourcefattig, så det er vigtigt for mig, at vi holder øje med alt det, vi smider ud, siger Susanne Jessen.
I sit køkken har hun indrettet spandene bedst muligt, så der er optimale forhold til at sortere.
Professor: Sådan går det på Fyn
Der er mange andre fynboer, der har fået bedre styr på affaldssorteringen. Fyn klarer sig fint, når det gælder affaldssortering, i forhold til resten af landet.
“Der er så mange ting, der kan genbruges. Vi er i en verden, der er ved at være ressourcefattig, så det er vigtigt for mig, at vi holder øje med alt det, vi smider ud”
Det fortæller professor på Syddansk Universitet Henrik Wenzel, der beskæftiger sig med og forsker i affaldssystemer. Alle fynske kommuner er kommet i gang med et moderne affaldssystem, hvor der sorteres i forskellige spande.
- Odense og Svendborg har besluttet samme ensartede system. Det er et enkelt system, hvor der sorteres i fire fraktioner, siger Henrik Wenzel til TV 2 Fyn.
I kortet kan du se, hvor mange procent af affaldet i din kommune der bliver genanvendt.
Derfor skal du sortere affald
De fleste fynske kommuner er i de senere år nået op på en genanvendelsesprocent på omkring 40, og i 2022 skal de være nået 50 procent for at leve op til EU-kravene, og Fyn er på rette vej.
Det er ikke kun for at opfylde nogle politiske krav, at fynboerne skal sortere derhjemme. Det giver ifølge Henrik Wenzel god mening - både økonomisk og miljømæssigt - at sortere affaldet allerede ved husstanden. Det er i sidste ende godt for klimaet og dyrelivet i verden.
HAR DU STYR PÅ DIN AFFALDSSORTERING?
Sortering af affald er blevet en fast del af hverdagen. Mange fynboer sorterer på livet løs, mens andre er skeptiske. TV 2 Fyn sætter i denne uge fokus på, hvordan fynboerne sorterer skrald. Nederst i denne artikel kan du komme med dine idéer og kommentarer til emnet.
- Hidtil har man kørt det meste affald på forbrændingen, og det er en relativ stor udgift. Nogle af de fraktioner, man samler ind ved husstanden, kan man få penge for, siger Henrik Wenzel.
Spar penge - gør noget godt for klimaet
Det gælder især for plast og aluminium, der er penge værd. Som samfund giver det derfor god mening at spare på materialer ved at genanvende det korrekt. Og naturen har brug for, at vi genanvender papir og pap, så man ikke skal bruge naturressourcer på at producere nyt.
- Også madaffald som salatblade og kartoffelskræller. Det skal vi lave biogas af. For at vi kan det, skal det separeres ved husstanden, og så kan det bruges i vores landbrugsbiogasanlæg, forklarer Henrik Wenzel.
“Det store problem med plastik er, at der ikke er styr på, hvor det ender.”
Der kan også være penge at spare, hvis man sorterer affald. En opgørelse fra Odense Renovation viser, at man per gennemsnitlig husstand kan spare omkring 100 kroner om året, hvis kommunen kan få borgerne til at sortere pap, papir, metal, glas og så videre i stedet for at køre det hele på forbrændingen.
En vigtig pointe for at fremme affaldssortering er ifølge professoren at informere borgerne om, hvorfor det er vigtigt at affaldssortere.
Når de sorterer papir, skal de vide, at de er med til at bevare skov. Når de sorterer madaffald, skal de vide, at det går til at lave biogas, som måske ender som transportbrændstof, som biler kan køre på.
Plastik er problemet
Selv om der er styr på affaldssorteringen hos Susanne Jessen i Harndrup, er der også områder i affaldssorteringen, hvor det går knap så godt, især plast, der volder store problemer på verdensplan.
- Det store problem med plastik er, at der ikke er styr på, hvor det ender. I Danmark har vi rimelig godt styr på det. Det er kun en meget lille del, der ender forkerte steder (i Malaysia eller i verdenshavene, red.), men vi kan godt gøre det endnu bedre, siger Henrik Wenzel.
“Det går helt uden sammenligning bedst med at sortere papir og pap”
I Danmark er det kun halvdelen af det plast, der bliver indsamlet, som kan bruges til genanvendelse.
Starter bilen for at køre plast væk
Susanne Jessen kender til udfordringen med plast. Hun undrer sig over, at der ikke er mere fokus på at sortere plads i Middelfart Kommune, hvor hun bor.
- Det skal vi selv skaffe os af med. For mig er det ikke noget problem. Jeg kan tage min bil og køre det på genbrugspladsen, men rigtig mange mennesker er ikke så priviligerede. Jeg synes, det er et must at få plastik transporteret fra de forskellige hjem til genbrugspladsen, siger Susanne Jessen.
Derudover undrer hun sig over, at hun og alle andre skal bruge brændstof på at starte bilen og køre mod genbrugspladsen, hver gang der skal smides plastikaffald ud.
Derfor sorterer fynboerne forskelligt
Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvor plastsorteringen foregår. I Middelfart Kommune skal de selv køre eller cykle det til genbrugspladsen, men andre fynske kommuner tilbyder separat afhentning af plast.
Affaldssorteringen på Fyn er altså ikke ensartet. Tværtimod. I de ti fynske kommuner er der i princippet ti forskellige måder at sortere affald på. I nogle kommuner skal man eksempelvis skylle glas, mens nabokommunen tillader, at man blot tømmer glasset.
Ti myter om affaldssortering
1: Affaldet blandes sammen senere (falsk)
2: Pizzabakker skal sorteres som pap (falsk)
3: Nutella- og syltetøjsglas skal være helt rene (delvist falsk)
4: Du skal vaske plastikaffald (falsk)
5: Plast sendes ud af landet - og det er dyrt (sandt og falsk)
6: Plast burde forbydes helt (falsk)
7: Det er bedre at brænde affald (falsk)
8: Forbrændingen mangler affald (falsk)
9: Gavepapir skal sorteres som papir (falsk)
10: Hundelorten skal sorteres som madaffald (falsk)
At der er forskellige måder at sortere affald på i det fynske, skyldes historiske og økonomiske årsager.
- Det er kommunerne, der har ansvaret for at gøre tingene. Der er forskel på kommuner. Nogle har meget etagebyggeri som Odense, mens mange andre fynske kommuner ikke har så meget. På Langeland og Ærø er der mange sommerhuse. Det er forskelligt, hvad der kan svare sig at gøre, forklarer Henrik Wenzel.
Gode til pap og papir
Fælles for fynboerne er dog, at de nu sorterer mere end før i hjemmet. Der er særlig én type affald, hvor det går godt med sorteringen.
- Det går helt uden sammenligning bedst med at sortere papir og pap. Det er vi så gode til, og det har noget at gøre med, at det ligger så fint og fladt i nogle stakke. Det fylder ikke så meget, og historisk har vi gjort det længe på genbrugspladserne, siger Henrik Wenzel.
“Meget af vores affald kommer fra emballage i supermarkedet, hvor produkterne er pakket ind. Det er uhyre vigtigt, at tingene er pakket ind. Vi skal ikke have ret meget fødevarespild, før det er langt værre med fødevarespild end det med emballagen”
Til gengæld er fynboerne knap så gode til at sortere plast, og forklaringen er ikke kun, at det skal køres eller cykles på genbrugspladsen.
- Det sværeste er plast - helt uden sammenligning. Fordi plast er hundredvis af forskellige ting. Der er forskellige plasttyper, og de har forskellige farver og indholdsstoffer. Og så er plasttyperne limet sammen med hinanden og med papir. Det er hammersvært at have med at gøre, fastslår han.
Robotter skal sortere affald for os
Kigger man ud i fremtiden har Fyn til gengæld nogle gode muligheder for at tjene penge på at udvikle teknologi, der kan blive til et eksporteventyr.
- På Fyn er vi verdensmestre - og det er ikke engang løgn - i robotteknologi, sensorbaseret genkendelse og kamerateknikker, som vi skal bruge. Fyn har nogle fantastiske teknologiudviklings- og eksportmuligheder, vurderer Henrik Wenzel.
En ting er at sortere affald bedst muligt. En anden ting er at begrænse mængden af affald. Det arbejdes der allerede ihærdigt på, men ifølge Henrik Wenzel fortjener emballagen ikke nødvendigvis det dårlige ry i ambitionerne om et bedre klima.
- Meget af vores affald kommer fra emballage i supermarkedet, hvor produkterne er pakket ind. Det er uhyre vigtigt, at tingene er pakket ind. Vi skal ikke have ret meget fødevarespild, før det er langt værre med fødevarespild end det emballagen, bidrager med af miljøpåvirkning, forklarer Henrik Wenzel.
- Vi skal bare sørge for, at det ryger de rigtige steder hen, fastslår han.
TV 2 Fyn sætter i denne uge fokus på affaldssortering på Fyn - blandt andet ved at illustrere nogle af de udfordringer, der kan være med at sortere, når man ikke lige bor i en stor villa med egen bil - og så prøver vi også at finde løsninger på nogle af fynboernes udfordringer og svare på jeres spørgsmål.
TV 2 Fyn tog med Matias Lund Pedersen en tur ned med posen med glas og metal. Turen fra syvende etage, ned med elevatoren, hen med affaldet og tilbage igen tog cirka ti minutter - og det var kun den ene store pose af i alt tre, der står i fælleskøkkenet.
Han vurderer, at hvis han skal sortere og aflevere al affaldet på én gang, vil det tage op imod en time.
- Det er supertræls, men det er det, der skal til for at få det til at fungere, siger Matias Lund Pedersen.
Lille åbning til stor affaldspose
Flaskerne og dåserne i posen skal tømmes enkeltvis i affaldscontaineren, hvor åbningen er for lille til, at hele posen kan tømmes på én gang.
- Jeg skal stå manuelt med en stor, sort plastikpose og fiske flasker, metaldåser, kapsler og glasskår op og putte det ned i affaldscontaineren. Det er ubehageligt, konstaterer han ved affaldscontaineren.
Bløder du?
- Nej, det er pastasauce, men det er en risiko, at man kommer til at bløde, når man står med det her. Det er på ingen måder optimalt, forklarer han.
Handler det ikke kun om dovenskab, eller er der reelle problemer?
- Det er der. Det er markant sværere nu at håndtere sit affald end før. Hullet i vores affaldscontainer er så småt, at det ikke kan lade sig gøre at hælde affaldet i, forklarer han.
Den ingeniørstuderende håber, at hans medstuderende på kollegiet vil hjælpe noget mere med affaldssorteringen, men han tror, det kræver, at det bliver nemmere at sortere, hvis det skal betyde noget i en større sammenhæng.
Kan man ikke godt forlange, at folk affaldssorterer?
- Nej, det synes jeg ikke, man kan. Jeg synes ikke, man kan tvinge folk til det. Hvis man tvinger folk til det, hvilket måske har været intentionen, tror jeg ikke, det gør noget godt for den holdning, der er til bæredygtighed. En holdning til bæredygtighed skal komme af, at man indser, hvilke problemer der er, og det skal ikke komme af tvang, fastslår Matias Lund Pedersen.
“Jeg synes ikke, man kan tvinge folk til det.”
Campus Kollegiet tæt på Syddansk Universitet stod klar til de første studerende 1. september 2015 og har plads til i alt 285 beboere, hvoraf en stor del er internationale studerende. For Matias Lund Pedersens vedkommende er de 24 om at dele affaldsspande. Kollegiet er med sine 50 meter en af Odenses højeste bygninger.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
City-direktør reagerer på ønske om øget sikkerhed i gågade
kopieret!
Direktør Peter Bøgholm fra Odense Cityforening er positivt indstillet over for rådmand Søren Windells (K) forslag om, at der skal opstilles såkaldte pullerter rundt om gågadenetværket i Odense.
Rådmanden for By- og kulturforvaltningen tager emnet op igen, efter at en mand fredag aften kørte en bil ind gennem et julemarked i den tyske by Magdeburg.
Peter Bøgholm mener, at pullerterne kan øge sikkerheden, men han har også en betænkelighed:
- Jo mere tryghed, vi kan skabe, jo bedre er det, men det skal kunne fungere i praksis i forhold til redningskøretøjer og mobilitet, siger han til TV 2 Fyn.
Søren Windell fortæller, at han ønsker en løsning, hvor butikker stadig kan få leveret varer.
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Hvad er årets største julegavehit? Se listen her
kopieret!
Når julefreden inden længe sænker sig over landet, og det er tid til at åbne pakkerne under træet, er der nogle, som vil være mere populære end andre.
Særligt ét produkt går igen på tværs af alder og køn.
Det viser data fra den digitale ønskeliste Ønskeskyen, som mere end tre millioner danskere bruger til at lave ønskesedler.
- Apples AirPods Pro er uhyre populære i år, og hvis man skal gætte på én gave, der vil ligge under træet i mange danske hjem, så er dette et godt bud, siger administrerende direktør for Ønskeskyen, Casper Ravn-Sørensen.
Ønskeskyen oplyser til TV 2, at de støjreducerende høretelefoner findes på flere end 87.000 ønskesedler denne jul.
Dyrere pakker under træet
Årets mest populære julegaveønske ligger dermed i den dyre ende af julegavespektret.
På Apples egen hjemmeside koster høretelefonerne kort før jul 2.199 kroner.
Det beløb svarer til det totale julegavebudget for 25 procent af danskerne, viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv.
Hos Ønskeskyen fortæller man også, at ønskesedlerne generelt er blevet dyrere over tid. Det samme oplever økonomerne.
Ida Marie Moesby er forbrugsøkonom hos Nordea, og hun har i mange år undersøgt danskernes forbrug i julen. Hun ser også, at gaverne er blevet dyrere over tid.
- Vi forventer år for år, at danskerne bruger flere penge på julegaver. Det er andre gaver, der ligger under træet nu end før. Vi er blevet mere velstillede, og derfor er julegaverne blevet dyrere, siger Ida Marie Moesby til TV 2.
I en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Nordea, svarer danskerne, at de i gennemsnit vil bruge 3864 kroner på julegaver.
Det er en stigning på næsten 600 kroner inden for de seneste fem år.
Hypen er aftaget
Går vi blot 12 måneder tilbage i tiden, vil mange sikkert huske, at særligt ét bestemt køkkenredskab lå under mange juletræer.
Airfryeren blev 2023’s absolut største julegavehit.
Siden sidste år er der dog sket en ændring i vores forbrugsvaner.
For som tiden er gået, og pommesfritterne er blevet stegt i hobetal, er der samtidig blevet længere mellem køkkenapparaterne på ønskesedlerne.
Men Manou Messmann, der er ekspert i branding og forbrugeradfærd, mener, at airfryeren stadig har sin plads i de danske køkkener.
- Den har stadig sin berettigelse, men den er slet ikke lige så hot som sidste år, siger hun til TV 2.
Tid til selvforkælelse
Vender vi blikket mod årets største julegavehit herhjemme, er de støjreducerende høretelefoner et signal om, at vi er begyndt at kigge mere på vores egne behov end på hele husholdningen som i tilfældet med airfryeren.
- Der sker så meget ude i verden, og derfor søger vi indad og kigger på det hjemlige og os selv. Det bliver en slags forsvarsmekanisme, siger Manou Messmann.
Samtidig fortæller hun også, at vores julegaveønsker bruges i forskellige sammenhænge og til forskellige behov.
- Vi vil gerne holde os opdateret, men samtidig vil vi gerne have fokus på os selv og lukke os inde. Det er en balance, lyder det.
På listen over årets populære julegaver findes også ting, som kan give danskerne selvforkælelse – eksempelvis hjemmesko, hårprodukter og plejende cremer.
Herunder kan du i prioriteret rækkefølge se, hvilke julegaveønsker der ifølge Ønskeskyen i år er de fem mest populære for henholdsvis mænd og kvinder.
Til ham (brug pilene i siderne til at bladre)
DBU landsholdstrøje, HALO.
Til Hende (brug pilene i siderne til at bladre)
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
kopieret!
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Ældre mand alvorligt til skade i solouheld
kopieret!
Det var en ældre mand i 80’erne, der førte bilen, som fredag aften bragede ind i autoværnet på Siøbroen mellem Siø og Tåsinge.
Umiddelbart efter blev vedkommende kørt til hospitalet i en ambulance. Lørdag morgen oplyser vagtchef ved Fyns Politi Christoffer Jacobsen, at manden er kommet alvorligt til skade, men at han er uden for livsfare.
Politiet kan endnu ikke sige, hvordan ulykken skete, da de ikke har haft mulighed for at tale med den pågældende mand.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her