27. nov. 2022 kl. 9:00
Fyn
Lasse Skov

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Knap er den ene valgkamp overstået, før den næste ruller løs. Fire fynske præster kappes lige nu om at blive den næste biskop over Fyens Stift.


Måske panikker du nu og tænker: Hvilket valg, hvad skal jeg stemme, og hvad er en biskop overhovedet? 

Bare rolig. 

Hvis du ikke har helt styr, hvad en biskop egentlig er for en størrelse, skal du sikkert ikke stemme. 

Hvis du derimod sidder i et af de 165 menighedsråd på Fyn, eller er en af de knap 200 præster, skal du stemme på en af de fire kandidater. I alt afgør 1.446 stemmer, hvem der overtager bispeembedet efter nuværende biskop Tine Lindhardt. Hun fratræder med udgangen af januar 2023.

I øvrigt er biskoppens job at være chefen for det hele. I kirkelig sammenhæng kaldet øverste myndighed i kirkelige og administrative anliggender i Fyens Stift. 

Danmark er delt op i ti stifter med hver sin biskop plus en i Grønland. Biskopperne har en lang række opgaver, for eksempel at føre tilsyn med, hvordan præsterne passer deres arbejde.

Dorthe, Mads, John eller Jørgen?

Det er lykkes fire præster at samle mere end de 75 stillere, som det kræver at stille op til selve valget. 

Det er Dorthe Tofte-Hansen, sognepræst i Dalum Kirke, Mads Davidsen, studielektor på Pastoralseminariet i København, John Pretzmark Ramskov, sognepræst i Sanderum og Dyrup kirke og endelig Jørgen Bendixen, sognepræst i Vor Frue Kirke i Odense. 

Frem til nytår er der vælgermøder og debatter for de for de fire bispekandidater. Forskelle skal ridses tydeligt op, og det kan blive noget af en opgave. For de fire præster er meget enige om mindst én mærkesag.

Pas på præsterne

Det er at passe godt på præsterne. Dels på de allerede ansatte, og dels gøre det attraktivt at søge et embede på Fyn for en nyudklækket præst. Præstemangel er nemlig en udfordring, som en kommende biskop vil have stående øverst sin to-do liste. 

Det er alle fire kandidater enige om. De har også alle fire fokus på det gode arbejdsmiljø.

Spørgsmålet er, hvordan kandidaterne helt præcist vil arbejde for at beholde de nuværende præster og tiltrække nye? Hvordan vil de konkret sikre et godt arbejdsmiljø? 

Det vil de kommende debatter vise.

Fællesskaber for unge i mistrivsel

Udover arbejdet med at tiltrække og fastholde præster er blandt andet unge på dagsordenen hos Dorthe Tofte-Hansen.

- Jeg vil gerne sætte fokus på den gruppe af unge, der mistrives. Her kan kirken byde ind med håb og glæde. For eksempel i form af fællesskaber og eksistenssamtaler, siger Dorthe Tofte-Hansen, som også vil have blikket rettet mod den gruppe af ældre på plejehjem, som har svært at komme hen i kirken selv. 

Fællesskab og samvirke er også nøgleord for Jørgen Bendixen fra Vor Frue Kirke.

- Samvirke betyder samarbejde, og det vil sige, at vi står sammen, og vi deler ansvaret. Samvirke er et ord, vi bruger særligt i forhold til menighedsrådet, siger Jørgen Bendixen.  

Et af de store temaer for Mads Davidsen er plads til forskellighed.

- Der skal være frihed til at være i den samme folkekirke uanset, om man er grundtvigsk, tidehvervsk, indre missionsk eller tilhører den brede folkekirke, siger Mads Davidsen.

Fællesskab og samarbejde i sogne og provstier er også centralt for John Pretzmark Ramskov.

- Jeg mener, at vi i folkekirken skal være dem, der bidrager til samtale og god lokal kultur – i gudstjenesteliv, i folkeligt oplysningsarbejde, i sang og musik og i kirkens sociale liv, siger han. 

De fire kandidater har nu godt to måneder til at overbevise vælgerne om, hvor de skal sætte deres kryds.

Dronningen kommer

Frem til nytår er der gang i valgkampen med debatter og vælgermøder over hele Fyn. 

Selve afstemningen løber fra den 4. til 23. januar. 

I tilfælde af en anden afstemningsrunde tælles der op igen, og den 1. marts kan det afsløres, hvem der bliver ny biskop over Fyens Stift. 

Hvis ingen af de fire kandidater får mere end 50 procent af stemmerne, bliver der en anden valgrunde mellem de to kandidater, der får flest stemmer

Rigtigt festligt bliver det den 2. april, hvor den nye biskop indvies i Odense Domkirke.

Den nye biskop kommer ikke kun til at skulle forberede sig på påske- og julegudstjenester fremover. Sidste år blev afgående biskop Tine Lindhardt nødt til at forholde sig til, at flere medlemmer i menighedsrådet i Sankt Hans Kirke ikke mener, at kvinder bør være præster.

De fire kandidater i vilkårlig rækkefølge

John Pretzmark Ramskov

Sofie Øritsland Kirkegaard
Bispekandidat

John Pretzmark Ramskov:

"For mig vil en af de primær opgaver for en ny biskop være at sætte nye mål for bispeembedet, stift og ansatte. Det vil være at motivere menighedsrådene til at være gode arbejdsgivere og udviklere af et godt kirkeligt liv i hvert eneste af Fyens Stifts 234 sogne, de 7 valgmenigheder og de 10 provstier – og de 391.923 medlemmer vi tilsammen er i Folkekirken i Fyens Stift".

John Pretsmark har gennem 28 år har været ansat ved henholdsvis Ravnebjerg, Sanderum og Dyrup sogne og som institutionspræst ved Hospice Fyn. Han har derudover været tillidsrepræsentant for præsterne i Hjallese Provsti, formand for Hjallese Provstikonvent og kontaktpræst for hørehæmmede i Hjallese Provsti.

John er gift med Conni og er meget glad for deres franske basset-hund, Hugo.

Læs mere her: https://johnramskov.dk/index.php/om/

Dorthe Tofte-Hansen

Sofie Øritsland Kirkegaard
Bispekandidat

Dorthe Tofte-Hansen:

"Som biskop vil jeg arbejde for at folkekirken kan danne en værdig ramme om evangeliets forkyndelse og være et trygt sted at færdes. Jeg vil arbejde for at fremme arbejdsglæde og trivsel for præster, menighedsrådsmedlemmer og ansatte i kirken."

Dorthe Tofte-Hansen er 50 år og har virket som sognepræst i Dalum KIrke i 20 år. Før det har hun været sognepræst ved Vestervang Kirke i Helsingør og sygehuspræst på Helsingør sygehus. Hun har været formand for Odense kommunale Musikskoles brugerråd og bestyrelsesmedlem i Center for Kristen Spiritualitet. Hun er praktikpræst for studerende fra Pastoralseminarierne, og så driver hun sorggrupper for voksne i samarbejde med studenterpræsten ved SDU.

Privat er hun gift med Rasmus, med hvem hun har tre børn på 22, 17 og 12 år, hvoraf de to yngste bor hjemme.

Læs mere her: https://dorthetoftehansen.dk/

Mads Davidsen

Sofie Øritsland Kirkegaard
Bispekandidat

Mads Davidsen:

"Der skal være plads til forskellighed i Fyens Stift. Der skal være frihed til at være i den samme folkekirke uanset om man er grundtvigsk, tidehvervsk, indre missionsk eller tilhører den brede folkekirke. Fordi vi er forskellige, er det vigtigt at have en ledelse, der bakker op om forskelligheden. Jeg vil som biskop sikre mest mulig frihed for det enkelte sogn."

Mads Davidsen er 47 år og studielektor på Pastoralseminariet gennem de seneste fem år. I perioden 2007-2018 var han præst i Fyens Stift i først Fredens Kirke i Odense, siden til et landembede i Egense og Øster-Skerninge på Sydfyn og sluttede af som overenskomstansat sognepræst i Munkebo. Han har været medlem af stiftsrådet i 4 år, og gennem de sidste 3 år tillidsmand i Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

Privat bor Mads med sin kone og deres to børn i Odense.

Se mere om Mads på: https://www.madssombiskop.dk/

Jørgen Samsing Bendixen

William Borst Lorentzen
Bispekandidat

Jørgen Samsing Bendixen:

"Jeg vil som biskop arbejde for et stift, hvor vi sætter særligt fokus på samvirke mellem folkevalgte og gejstlige.Jeg er optaget af forholdet mellem demokrati og embede. Menighedsrådsloven placerer præsten i det folkevalgte menighedsråd. Kloge mennesker har i den folkekirkelige lovgivning placeret det historiske embede midt i det moderne demokrati. Det er godt tænkt."

Jørgen Bendixen er 56 år og sognepræst i Vor Frue Kirke i Odense. Han har siddet i bestyrelsen for Fyens Stifts Menighedsrådsforening i ni år og de seneste seks år tillige som bestyrelsesmedlem i Landsforeningen af Menighedsråd.

Privat er Jørgen gift med Pia Samsing Bendixen, og parret har tre voksne børn.

Læs mere her: https://jbendixen.dk/

Bispevalget

Stemmeberettigede menighedsrådsmedlemmer i Fyens Stift: 1.218

Stemmeberettigede præster: 194

Stemmeberettigede i alt til bispevalget 1.446

Antal kirker på Fyn: 251

Medlemmer af Folkekirken på Fyn per 1. oktober 2022: 345.591

For 3 timer siden
Tophistorie
Anders Bøttcher

Da hun vågnede op fra narkosen på OUH, startede rutsjebaneturen for Gitte Krupsdahl.


Inden hun så sit barn, kom der en overlæge ind på fødestuen, og læste, hvad der svarede til et A4-ark af diagnosetræk for hendes nyfødte dreng.


Men der var noget, som ikke gav mening.


- Han så så lille og fin ud, og lignede jo slet ikke det, som lægen havde beskrevet. Jeg beder faktisk om at blive kørt væk igen, for jeg troede, de havde kørt mig hen til det forkerte barn, siger Gitte Krupsdahl.


Men det havde de ikke.


Det var hendes lille Willie.


Liv eller død

Willie Krupsdahl fra Middelfart er født med diagnosen CHARGE.

En bred diagnose, der blandt andet kan medføre dårligt syn og hørelse, svækkede organer og retarderet vækst.

Willie var især udfordret af et blødt luftrør, og af at hans spiserør og mavesæk ikke hang sammen ved fødslen.

Det resulterede i en operation, da han var blot 20 timer gammel – derefter gik der syv døgn før, at Gitte Krupsdahl fik lov til at holde sit lille barn for første gang.

Gitte Krupsdahl / Privatfoto
Willie Krupsdahl kort efter en operation på OUH.

Da han var seks måneder gammel, blev de udskrevet fra OUH for første gang.

De første to år af hans liv levede familien isoleret i deres hjem uden gæster – hans egen storebror var nægtet adgang til Willies værelse grundet Willies dårlige immunforsvar.

Selv den lokale brugsforening gik med til, at Gitte Krupsdahl handlede 30 minutter før, at de åbnede.

Hun tog ingen chancer.

- Det var skrækkelige år, fordi alt hele tiden var sat på spidsen. Vi skulle hele tiden tage stilling til behandlinger og måske forberede os på at tage afsked. Det hele handlede om liv eller død, siger Gitte Krupsdahl.

Hvad er CHARGE?

  • CHARGE syndromet opstår i den tidlige fosterudvikling og påvirker mange organsystemer.

  • Navnet kommer fra de første bogstaver i de engelske betegnelser for de hyppigste sygdomstegn:

    • C – Colobom (spalte i øjets regnbue- eller nethinde)

    • H – Hjertemisdannelser

    • A – koanal Atresi (manglende passage mellem næse og svælg)

    • R – Retarderet (forsinket) vækst og/eller udvikling

    • G – underudviklede Genitalier (kønsdele)

    • E – misdannede ører (Ears) og nedsat hørelse

  • De fleste børn med CHARGE har også andre problemer i forskelligt antal og omfang, bl.a. lammelse af ansigtsnerve, ganespalte, misdannelse af spiserør eller forbindelse mellem spiserør og luftrør

  • Årsagen til CHARGE er som regel en nyopstået mutation i CHD7-genet.

  • Skønnet til 1 per 8.500 levendefødsler.

  • Der fødes omkring 5 børn med CHARGE om året i Danmark.

    Kilde: Sundhed.dk

Ustyrlig appetit på livet

Willie Krupsdahl er i dag 13 år gammel – fyldt med livsglæde, gåpåmod, og så elsker han YouTube og sociale medier.

Det er på trods af, at han har over 30 operationer og 50 gange i fuld narkose på sit CV.

Han lever med en trangstomi, han er tilkoblet en respirator, når han sidder stille eller sover, og så er der en hjælper tilknyttet 24 timer i døgnet.

Til trods for, at han stadig er udsat, så skal der mere end en dum diagnose til at stoppe Willie.

Anders Bøttcher

- Han har imponeret mig gang på gang ved at modbevise, hvad der er blevet sagt. Han har en stædighed, der gør, at han kommer langt. Han har på mirakuløs vis snydt døden op til flere gange, og hans udvikling har trodset manges forventninger. Det er kun Willie, der sætter grænsen for, hvor langt han kan nå, siger Gitte Krupsdahl.

For 5 minutter siden
Tophistorie
Ida Alstrup Klausen

Håndværkere har travlt med at fjerne asbest for tiden.

Travlheden skyldes, at en ny lov trådte i kraft 1. januar, og det gør det mere omstændigt at fjerne materialer med asbest.

En af de væsentligste nye regler betyder, at det kun er firmaer, der har en særlig autorisation, der må rive asbest ned. En anden regel handler om, at man som privat ikke selv må pille sit asbesttag ned.

Og det har blandt andet givet ekstra travlhed hos Odense Nedrivning.

- Jeg tror, at der ringer tre hver dag om tage, siger Henrik Schmidt, der er ejer af firmaet.

Han understreger dog, at han ikke synes, at der er grund til panik grundet tage.

I går kl. 18:22
Tophistorie
Anton Kranf

Fredagens dødsulykke i Munkebjerg Park er kulminationen på en lang periode med problemer for beboerne.


Sådan lyder det fra Diana Klos, som har boet i sin lejlighed på Munkebjergvænget 5F i tre måneder.


- Jeg har haft problemer med vandskader. Der løber vand fra min emhætte. De kommer godt nok og laver det, men de vil ikke erstatte mine møbler, som er blevet våde. De henviser bare til min indboforsikring og smider bare problemet videre og taget slet ikke ansvar for det, siger hun.


Hun tilføjer, at hun også har revner i vægge og gener på grund af larm fra byggeriet.


Oplevelserne er identiske med flere af de beretninger, TV 2 Fyn har fået fra andre beboere i Munkebjerg Park.

- Generelt oplever vi mange skader på de forskellige lejligheder. Vandskader, nogle har fået boret hul igennem loftet, der er en masse støj og ikke så meget hensyn, lyder det fra beboeren Mia Pedersen.

Et andet sted i Munkebjerg Park bor Ann Dorthe Henningsen. Hun kan sagtens genkende historierne om særligt støj fra byggeriet.

- Jeg kan sidde i min stue og hverken høre fjernsynet eller telefonen. Der er også en masse ubehagelige nedfald fra fjerde sal. Og rigtig meget vand, fortæller beboeren.

Ejendomskonge afviser

Frederik Barfoed, direktør hos ejendomsselskabet Barfoed Group, er blevet foreholdt kritikken fra beboerne.

- Alle skader er registreret, og det ved beboerne også, siger han og tilføjer:

- Alt er i skønneste orden, og de fejl, der måtte være, vil blive udbedret.

Direktøren fortæller også, at alle beboerne har fået besked om, at de er opmærksomme på fejl og skader. En af dem er Diana Klos, men da TV 2 Fyn besøger hende dagen efter ulykken, løber der vand ned fra emhætten.

- Alt er jo ikke i skønneste orden. Det er tydeligt, at det ikke er det, siger hun.

Ulykken fredag eftermiddag, hvor en fynbo afgik ved døden, gjorde kun bekymringerne større hos beboerne. De frygter, at en lignende hændelse kan ske i den bygning, de bor i.

- Vi har også en ny svalegang på min blok, og det er samme procedure, går jeg ud fra. Jeg synes, det er stærkt bekymrende, forklarer Mia Pedersen.

Diana Klos oplyser, at hun ikke længere har lyst til at bo i Munkebjerg Park:

- Jeg synes, det er så uhyggeligt. Jeg føler mig overhovedet ikke tryg her. Jeg opsiger mit lejemål allerede fra på mandag.

Sådan har der set ud i Diana Klos' lejlighed.

Beboerrepræsentation på vej

Diana Klos, Ann Dorthe Henningsen og Mia Pedersen er ikke de eneste, der oplever problemer.

Flere lejere har siden slutningen af 2024 været i kontakt med Danske Lejere for at få etableret en beboerrepræsentation. En beboerrepræsentation består af repræsentanter, som bliver valgt blandt lejerne i ejendommen. Det er dem, der skal varetage lejernes interesser over for udlejer.

Der har længe været aftalt et besøg den 25. januar med direktøren fra Danske Lejere. Derfor er det også helt tilfældigt, at det er dagen efter den tragiske ulykke.

- Der har været vandskader, og der har også været brand. Nogle af beboerne har været udsat for, at de måtte genhuses, siger Jørgen Dyrholm, der er direktør for Danske Lejere.

Han anslår, at Danske Lejere er i kontakt med cirka halvdelen af beboerne i de 188 lejemål i den del af Munkebjerg Park, der kaldes “Ved Søen”.

Beboerne har i længere tid forsøgt at komme i kontakt med Barfoed Group om de problemer, der forekommer. Det er netop en af grundene til, at de har taget fat i Danske Lejere.

Jørgen Dyrholm har en forventning om, at Danske Lejere kommer i dialog med Barfoed Group om de forhold, beboerne i Munkebjerg Park oplever.

For 4 timer siden
Linda Engelbrekt Larsen/Den Fynske Redaktion

Søndag vil begynde med skyet vejr og enkelte regnbyger i løbet af formiddagen.

Hen ad eftermiddagen klarer det op, og solen vil også titte frem.

Temperaturerne vil være mellem en og fem grader. Det oplyser DMI.

Ida Alstrup Klausen

Sidste år blev DM i issvømning skudt i gang for første gang i Faaborg. Det blev en kæmpe succes.

I weekenden er stævnet tilbage, og i år er det en endnu større succes. Næsten 400 er tilmeldt.

- Sidste år syntes vi, at der kom vildt mange. I år er vi blevet over dobbelt så mange, siger stævnechef Rico Busk. Det glæder ham, at så mange har lyst til at svømme i det iskolde hav i Faaborg.

Og deltagerne synes også, at det er sjovt.

- At man som ny og ikke så erfaren svømmer, kan få lov til at svømme mod de meget dygtige issvømmere, det er helt fantastisk, siger Nanna Svendsen, som er issvømmer.

Rico Busk er helt sikker på, at DM i issvømning vender tilbage til Faaborg igen næste år.

Privatfoto

Middagsindkøbet forløb i ro og mag lørdag omkring middagstid. Men pludselig blev Føtex Faaborg omdannet til en scene for Faaborg Gospel. Koret brød spontant ud i sang i en såkaldt flashmob.

- Det var skideskægt. Det må jeg sige. Det var virkelig sjovt at se folks ansigter, fortæller formanden for Faaborg Gospel Inge Damgaard.

Koret blev af varehuschef Didde Lauvring spurgt, om de ville bryde ud i sang.

- Det var egentlig bare et spørgsmål om at lave et eller andet ekstra som en oplevelse for kunderne. Det er ikke noget, man forventer, når man tager ned for at købe ind. Så det handlede egentlig bare om at skabe godt humør, siger varehuschefen.

Hvad er en flashmob?

En flashmob er et fænomen, der opstod omkring 2003 i USA, hvorfra det bredte sig internationalt. En flashmob udføres af en menneskemængde, der laver en uventet happening på et offentligt sted for derefter at spredes lige så hurtigt, som den dukkede op.

Oftest kender deltagerne ikke hinanden på forhånd, da aktiviteten og stedet er aftalt over internettet eller mobiltelefonen. En væsentlig sideeffekt af en vellykket flashmob består i, at den optages og lægges ud på internettet, fx på YouTube, hvor den kan inspirere til efterligning.

Kilde: lex.dk

Anton Kranf

Byggearbejdere fortsætter arbejdet på ulykkesstedet lørdag, hvor en svalegang i Munkebjerg Park i Odense M kollapsede fredag eftermiddag.

Fyns Politi oplyser til TV 2 Fyn, at de skal sikre bygningen.

- De ting, der er faldet ned, skal helt ned på jorden – dels for at sikre, at der ikke falder mere ned, men også for at kunne undersøge det nærmere, siger Sten Nyland, der er vagtchef hos Fyns Politi.

Anton Kranf

Mia Pedersen sad og kiggede ud af sit vindue fredag eftermiddag, da svalegangen på nabobygningen kollapsede.

- Jeg er ekstremt chokeret. Jeg kan godt se, det er meget alvorligt, fortæller Mia Pedersen om sine tanker, da hændelsen fandt sted.

Hun er bare en af de beboere, som dagen derpå stadig er dybt rystede og chokerede. Ann Dorthe Henningsen var lige kommet hjem fra en tur i Bilka, da hun så, hvad der var sket.

- Jeg blev simpelthen så rystet, siger hun.

En mand er omkommet i ulykken, mens to yderligere er kommet let til skade.

Politiet og Beredskab Fyn er i gang med undersøgelser i Munkebjerg Park. De kan ikke sige noget om, hvordan det kunne gå til.

Dødsfaldet i Munkebjerg Park fredag eftermiddag var det femte af slagsen på byggepladser siden november.

- Det er virkelig forfærdeligt. Man tænker, at nu må det snart stoppe. Vi har været hårdt ramt på Fyn. Det er vanvittigt, siger Torben Knudsen, formand for 3F Bygningsarbejderne Fyn.

I november omkom tre bygningsarbejdere i Flemløse, og i december afgik en mand ved døden i Svendborg.

- Tempoet er generelt vanvittigt højt på byggepladser efterhånden. Jeg synes ikke altid, håndværkerne bliver taget alvorligt, når der bliver sagt noget. Og nogle håndværkere skal være bedre til at sige fra og stoppe arbejdet, hvis der er tvivl. Der har måske været sådan en tarzankultur, siger Torben Knudsen.

Anton Kranf

Entreprenørvirksomheden Færch & Co. er i dyb sorg over tabet af deres kollega, der omkom i en arbejdsulykke fredag ved Munkebjerg Park i Odense M, hvor en svalegang kollapsede.

Direktør Martin Lampe siger til TV 2 Fyn, at de vil udtale sig senere, men nu vil give familien ro.

I en besked skriver han:

- Vi er dybt berørte og chokerede over den tragiske ulykke, der har kostet vores kollega livet. Det er med tungt hjerte, at vi har mistet en værdifuld medarbejder, og vores tanker går til den efterladte familie i denne ufattelige sorg.

Virksomheden arbejder sammen med myndighederne for at forstå og forebygge fremtidige ulykker. I ulykken omkom én, og to blev tilskadekomne.

Malthe Noes

Fredag rundede blodtapningscenteret på Stærmosegårdsvej en helt særlig milepæl.

Her kunne de fejre plasmatapning nummer 150.000, og det blev markeret med flag og brunsviger.

Blodbanken har ligget på Stæremosegårdsvej siden 2020, hvor den blev flyttet fra Odense Universitetshospital - blandt andet for at få plads til endnu flere tapninger.

Elizabeth Hanmann, der er bioanalytiker på OUH, understreger, at der er plads til flere donorer, men hun er samtidig meget glad for den nye rekord.

- Vi er stolte over, at vores donorer kommer så ofte, siger hun.

I går kl. 9:58

Fredag eftermiddag bristede en svalegang i Munkebjerg Park, hvor en konstruktionsmedarbejder afgik ved døden.


Den tragiske ulykke har udelukkende noget at gøre med konstruktionen.


- Vi kan sige med sikkerhed, at der ikke er fejl i den sikkerhed, der er på byggepladsen. Og så skal vi tage forbehold og vente på myndighedernes svar. Det her handler ikke på nogen som helst måder om sikkerhed, der ikke er opfyldt. Det handler om en konstruktion, der brister, slår Frederik Barfoed fast.


Men så nemt kan det ikke slås fast for formanden hos 3F Bygningsarbejderne Fyn, Torben Knudsen:


- Når vi ikke ved, hvad er er sket, er det svært at udtale sig. Det er en jo en konstruktion, ja, men det er også en form for sikkerhed. Noget er der gået galt, men det er så tragisk. Jeg vil ikke udtale mig om, hvad der er gået galt, for vi ved intet. Men noget er ikke orden, siger han.

Sikker i sin sag

Sammen med sin søster driver Frederik Barfoed ejendomsselskabet Barfoed Group, som ejer bygningerne i Munkebjerg Park.

Hvordan kan du være sikker på, at der ikke har været fejl i sikkerheden?

- Det er, fordi Arbejdstilsynet ofte er på pladsen og store byggepladser. Og jeg ved alt om afskærmning og håndtering af sådan noget. Så det er ikke et spørgsmål om en mand, der falder ud over en afskærmning. Det er en konstruktion, der brister, siger Frederik Barfoed.

Beboerne på 3. sal, hvor ulykken fandt sted, skal fortsat genhuses, indtil undersøgelserne på stedet er afsluttet. Det drejer sig om cirka 30 lejligheder.

- Jeg har behov for bare at gå derude i dag sammen med mine medarbejdere og passe på os selv og sørge for, at myndighederne finder frem til den fejl, der måtte være, siger Frederik Barfoed.

TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Arbejdstilsynet om de igangværende undersøgelser. Men de har ikke ønsket at udtale sig.

I går kl. 8:40
Fyn
Ukendt

442 episoder på fire år - cirka tre om ugen - med gods på det danske skinnenet, der ikke er håndteret korrekt, er meget bekymrende.


Sådan lyder det fra transportminister Thomas Danielsen efter TV 2 Fyns oplysninger om løse presenninger, låseproblemer, forskubbede godscontainere og døre i godsvogne, der ikke er lukket.


Forlanger redegørelse

Tallene kommer fra Trafikstyrelsen, som Thomas Danielsen nu vil bede om en redegørelse.

- Det er meget bekymrende, at vi ser den her type hændelser med banegods. Sikkerhedskravene for banegods er strammet kraftigt op de seneste år. Nu har jeg bedt om, at få en redegørelse fra Trafikstyrelsen om baggrunden for de her tal, og på den baggrund  må vi se, om der er brug for yderligere tiltag, siger thomas Danielsen.

Han oplyser, at der arbejdes for en stramning af fælles europæiske regler.

- Det vil selvfølgelig være den bedste løsning, men vi har i Danmark tidligere gået enegang og det vil jeg ikke afvise at gøre igen. Jeg vil også gentage, at branchen har ansvaret for, at alle sikkerhedskrav bliver fulgt på hver eneste godstog, der sendes afsted, siger transportministeren.

Læs også: Mistede forlovede i Storebæltsulykken - nu reagerer han på opsigtsvækkende nyt
Gå tilbage Del
24. jan. 2025 kl. 20:27

Mistede forlovede i Storebæltsulykken - nu reagerer han på opsigtsvækkende nyt

Tim Kyhn

442. Så mange gange blev godstransport håndteret forkert fra 2020 og frem til 2024. Det svarer til, at det er sket cirka hver tredje dag.

Det bekymrer Lasse Pedersen, der mistede sin forlovede til Storebæltsulykken i 2019, hvor et passagertog kørte ind i en godsvogn, der netop ikke havde været ordentligt fastspændt.

- Det er jo et cowboymarked ude på de jernbaner, siger han efter de nye tilfælde.

Efter ulykken i 2019 undersøgte Lasse Pedersen loven, og han fandt ud af, at der ikke er hjemmel til at straffe, hvis godstransportører taber gods fra toget.

Han mener, at Trafikstyrelsen er nødt til at lave grundigere tilsyn, så transportvirksomhederne kan stramme op.

I dag kommentere Dansk Jernbaneforbunds formand Preben S. Pedersen og Peter Kanstrup, fællestillidsrepræsentant for DSB lokomotivførere også tallene.

- Noget tyder på, at der trænges til en opstramning, siger Peter Kanstrup, mens Preben S. Pedersen er meget forbavset over tallene og nu vil imødese en redegørelse fra Trafikstyrelsen.

Læs også: En hver tredje dag: Så mange farlige godstransporter er blevet indberettet siden storebæltsulykken
Gå tilbage Del
24. jan. 2025 kl. 6:00

En hver tredje dag: Så mange farlige godstransporter er blevet indberettet siden storebæltsulykken

Ukendt

Det er ikke mere end godt to uger siden, at en faretruende løs godscontainer ved Ullerslev på Østfyn blev opdaget, inden godstoget nåede ud over Storebæltsbroen og bragte minder frem om den tragiske togulykke samme sted, der i 2019 kostede otte mennesker livet.


Nu viser en aktindsigt til TV 2 Fyn fra Trafikstyrelsen, at der er masser af godstransporter, der ikke er håndteret forsvarligt på danske skinner.


I årene 2020-2023 har der været indberettet i alt 442 episoder – svarende til en situation cirka hver tredje dag.


Det er situationer, som Trafikstyrelsen betegner som ”ikke korrekt transporteret gods”.


Åbne godsdøre

Alene i 2023 blev der registreret 108 episoder, som personale og virksomhederne selv havde indberettet.

Året før var tallet 138.

Tallene for 2024 er endnu ikke opgjort.

Tallene afslører, at der blandt andet er låseproblemer, problemer med forskubbet gods, åbentstående døre og løse presenninger.

I perioden 2020-2023 blev der indberettet i alt 2.072 godshændelser, og godt hver femte faldt under kategorien ”ikke korrekt transporteret gods”.

Godshændelserne med ikke fastgjort gods udgør kun en lille del af indberetningerne om hændelser på jernbanen.

Om det konkrete tal vurderes som højt eller lavt, vil Trafikstyrelsen ikke vurdere, men gør opmærksom på, at et højt antal indberetninger også er udtryk for en sund indberetningskultur, mens et lavt antal omvendt kan være udtryk for at ikke alt bliver indberettet

Baneformand rystet

Hos Dansk Jernbaneforbund udtalte forbundsformand Preben S. Pedersen umiddelbart efter situationen i Ullerslev, at det er helt afgørende, at der er styr på sikkerheden på jernbanen – både for passagererne og for de kollegaer, som han repræsenterer.

- Derfor er en hændelse som denne alvorlig, og den berører selvfølgelig alle ved jernbanen dybt, sagde Preben S. Pedersen.

Trafikstyrelsen oplyser, at styrelsen i perioden 2020-2024 gennemførte 60 tilsyn med godsvirksomheder, hvoraf 21 inspektioner har fokuseret på godstransport.

Transportør har ansvaret

Kontorchef Laura Meyer Harrison fra Trafikstyrelsen oplyser, at det altid er jernbanevirksomheden, der har ansvaret for, at sikkerheden er i orden, mens Trafikstyrelsens rolle er at føre tilsyn med, at virksomhederne løfter dette ansvar gennem deres egne sikkerhedsledelsessystemer.

- En stor del af Trafikstyrelsens tilsyn handler derfor om at gennemgå virksomhedernes sikkerhedsledelsessystemer og følge op på eventuelle tidligere hændelser med fokus på, hvordan virksomheden har sikret sig mod, at tilsvarende hændelser kan undgås i fremtiden. Trafikstyrelsen gennemfører desuden inspektioner hos jernbanevirksomhederneDet sker blandt andet på baggrund af en bestemt type hændelser, der kan påvirke jernbanesikkerheden, siger hun til TV 2 Fyn.

TV 2 Fyn har forsøgt at få Dansk Jernbaneforbunds formand til at kommentere de nye tal fra Trafikstyrelsen, men han er ikke vendt tilbage.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her