9. jan. 2022 kl. 22:30
Alex Syrik

Corona aflyste seks kampe: Bulldogs kom endelig på is igen og vandt

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Efter seks aflyste kampe på grund af corona kunne Odense Bulldogs søndag endelig spille mod Rødovre Mighty Bulls og rykke tættere på slutspillet.

Maskotten Scotty skøjtede glad rundt på Odense Isstadion, inden kampen mellem Odense Bulldogs og Rødovre Mighty Bulls blev spillet søndag eftermiddag.

For selvom kampen bare var én af mange i rækken mod at kvalificere sig til slutspillet, var det en særlig kamp for det odenseanske hold.

Læs også: Bulldogs spiller igen efter stribevis af aflysninger
Gå tilbage Del
9. jan. 2022 kl. 12:42

Bulldogs spiller igen efter stribevis af aflysninger

Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix/arkiv

Mindst 13 spillere hos Odense Bulldogs har været smittet med coronavirus, men nu kan holdet vende tilbage til isen.

Ishockeyklubben Odense Bulldogs spiller igen efter seks aflyste kampe i streg.

På grund af corona har Odense-klubbens kampe i Metalligaen hen over jul og nytår været aflyst.

Søndagens kamp mod bundholdet Rødøvre starter klokken 15.00 på Odense Isstadion.

13 spillere smittet

Den første kamp, der blev aflyst, var 21. december mod Sønderjyske. Aflysningen skete, fordi sønderjydernes trup var hårdt ramt af coronasmitte.

Hen over jul og nytår ramte smitten dog også Bulldogs’ trup, og mindst 13 spillere har været smittet.

I løbet af den seneste uges tid har der på Fyn været registreret knap 10.000 nye smittetilfælde.

Holder konkurrenterne væk

Søndag vender ishockeyspillerne fra Odense dog tilbage på isen.

Bulldogs har som følge af smitten spillet færre kampe end de andre hold i Metalligaen, hvor odenseanerne ligger på en syvendeplads. Herlev er ét point efter, men har spillet fem kampe flere.

Søndagens modstanderhold, Rødovre, har seks kampe flere i bagagen, men ligger alligevel på niendepladsen og under stregen - og har 13 point op til Odense Bulldogs. De bedste otte holder kvalificerer sig til slutspillet. 

For både maskot- og ishockey-dragt har været lagt på hylden siden før jul, da alle seks planlagte kampe var aflyst af corona.

- Jeg mener, det er omkring 20 dage siden, vi sidst spillede, så vi glæder os utrolig meget. Og Rødovre er et hold, vi ligger og kæmper tæt med, så det er en vigtig kamp, siger holdets anfører Nicolai Weichel inden kampstart.

13 coronatilfælde

21. december blev det første coronatilfælde i spillertruppen opdaget, og i samme fart, som coronaen har haft i hele landet, spredte coronaen sig mellem spillerne.

- Man gik jo bare og ventede på et positivt svar, men det kom heldigvis ikke, smiler Nicolai Weichel, der missede virusset.

“Vi er alle utrolig tørstige efter at spille igen”

— Nicolai Weichel, anfører, Odense Bulldogs

Da det så værst ud for holdet var 13 i truppen lagt ned og på grund af smitten har Odense Bulldogs spillet færre kampe end de andre hold i Metalligaen - også søndagens modstandere fra Rødovre, der er gået helt fri for smitte.

Læs også: Flere ønsker lempede restriktioner - men de fejlfortolker Omikron, advarer professor
Gå tilbage Del
7. jan. 2022 kl. 0:34
Fyn

Flere ønsker lempede restriktioner - men de fejlfortolker Omikron, advarer professor

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Mange mistolker effekten af Omikron, og det er ikke forsvarligt at lempe på restriktioner, før vi har set den toppe, lyder det.

Der er noget, de ikke er opmærksomme på, når flere udtrykker, der skal ske lempelse i restriktionerne.

Sådan lyder det fra professor på infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital, Thomas Benfield.

- Man fejlfortolker, at Omikron er mildere end Delta. Det er den nok, men den er også meget mere smitsom, så vi ser ti gange flere smittede, og derfor også mange flere indlagte, siger han til TV 2.

Og han oplever, der sker en mistolkning.

Blandt andet i forhold til udsagnet om, at julen og nytåret var rolige perioder - det var det kun, fordi man havde frygtet noget meget værre, mener Benfield.

Og det er ikke det eneste, der misforstås. For lige nu ligner det, at kurvene er stagnerende. Men der er sket en masse - blandt andet genåbning af skolerne - som vi ikke har set konsekvensen af endnu, siger professoren.

- Vi har ikke set det toppe, og ind til vi har set en top og et vedvarende fald, er det for tidligt at lempe på de restriktioner, der er på plads lige nu, siger Thomas Benfield.

De skal gennemgås restriktion for restriktion

Flere udtrykker deres uenighed, efter regeringen har besluttet ikke at lempe på restriktionerne. Det gælder blandt andet Dansk Erhverv og Venstre.

Hvis det står til Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv, kan vi ikke blive ved med at åbne og lukke samfundet ned.

- Det er drønhamrende ærgerligt, man ikke beslutter at åbne kulturlivet op, siger Brian Mikkelsen.

Han efterlyser en åbning af biografer, museer og teatre. Kulturinstitutioner, hvor man passer på hinanden, som giver kvalitet og værdi i en svær tid.

Martin Geertsen, som er sundhedsordfører fra Venstre, deler hans holdning.

- Det, jeg ærgrer mig over, er, at man ikke er gået mere fleksibelt og pragmatisk til værks i forhold til at vurdere de enkelte restriktioner hver for sig, siger Martin Geertsen.

Han mener, restriktionerne skal gennemgås en for en, og det kræver forklaringer, hvorfor restriktioner, der berører eksempelvis biografer og højskoler, ikke kan lempes.

Men på nuværende tidspunkt mener Thomas Benfield ikke, det giver mening at lempe på restriktionerne, da vi ikke har set epidemien toppe endnu. Restriktionerne har kun været på plads nogle uger, der har været ferie og vi har ikke set effekten af de for nyligt åbnede skoler endnu, påpeger han.

- Så jeg synes, det er for farefuldt at tænke på at åbne mere op, end vi har gjort, lyder det.

Det vil ramme ventelister

Han mener, at der fortsat er plads til flere indlagte på landets sygehuse, hvis det skulle blive nødvendigt.

Men han forklarer, at med det skrabede mandskab, vil det kræve, at man lukker for andre funktioner. Det kan for eksempel være ikke akutte operationer eller at se ambulante patienter, hvis det kan vente.

Det vil alt sammen blive udskudt for at frigøre ressourcer til at hjælpe på covid-afdelingerne.

- Det er selvfølgelig en udfordring. Vi har sengene, og vi har personalet. De laver bare noget andet lige i øjeblikket, siger Thomas Benfield.

Han tilføjer, at det vil forsinke ventelisterne. Blandt andet for dem der venter på hofte-, knæ- eller øjenoperationer, der i forvejen er blevet udsat de seneste år.

- Det har været en turbulent og mærkelig tid, når vi er vant til at spille rigtig mange kampe mellem jul og nytår, siger direktør i Odense Bulldogs, Ole Nielsen og tilføjer:

- Nogen har været på isen to, tre eller fire gange inden kampen i dag, så det er svært at sige, hvordan vi står rent fysisk.

Målet er slutspillet

Lige nu ligger Odense Bulldogs på en syvende plads, mens Rødovre Mighty Bulls er placeret i bunden af ligaen på en niende plads. 

De bedste otte hold går videre til slutspillet, og det har Odense Bulldogs ikke nået de sidste fire sæsoner og man skal tilbage til sæsonen 2016-2017, hvor klubben placerede sig som nummer fire.

Alex Syrik
Der var godt gang i maskotten Scotty, selvom der ikke var tilskuere på lægterne.

- Det har jo været vores målsætning, siden vi startede i august, at vi skulle tilbage i slutspillet og være en del af det gode selskab. Og det mål har været inden for rækkevidde stort set hele sæsonen. Så vi ved godt, at der kan tages et rigtig godt skridt i dag, hvis vi vinder, forklarer Ole Nielsen før kampen.

- At komme med i slutspillet ville være et stort skulderklap til alle på og omkring holdet, nikker Nicolai Weichel.

Læs også: Her er Fyns billigste villa
Gå tilbage Del
8. jan. 2022 kl. 10:53
Fyn

Her er Fyns billigste villa

Martin Madsen - Nybolig Faaborg

Faaborg, Nr. Nærå og Langeland har ifølge Boligsiden de tre billigste villaer til salg på Fyn for øjeblikket. Se, hvilke huse der er tale om.

Boligsalget boomer lige nu på Fyn og resten af landet. Sidste år blev der solgt hele fem procent flere boliger end året før, viser seneste salgstal.

Og hvis du også overvejer at blive husejer på Fyn, så behøver det ikke nødvendigvis at være nogen dyr affære.

Det er nemlig muligt at erhverve sig hele to villaer for en pris på 150.000 kroner. Det viser Boligsidens liste over i alt 2.232 villaer til salg på Fyn og de omkringliggende øer.

Der er tale om to villaer i henholdsvis Faaborg og Tranekær på Langeland. 

Derudover befinder den tredjebilligste villa sig i Nr. Nærå på Roerslevvej 72. Denne villa på 168 kvadratmeter koster derimod 195.000 kroner ifølge Boligsiden.

Fyns billigste villa i Faaborg

På Øster Hæsingevej 46 i Faaborg ligger en mindre hvid etplansvilla på 57 kvadratmeter klar til nye ejere. 

- Huset er generelt et lille hus, og dets indvendige tilstand er kritisk. Det er et hus, der ikke er blevet passet meget på eller har fået svinget en støvsuger, siger ejendomsmægler Martin Madsen fra Nybolig Faaborg.

I salgsannoncen har villaen også fået tildelt titlen som "Fyns billigste hus". 

Martin Madsen - Nybolig Faaborg
Dette er stuen i det mindre hus på Øster Hæsingevej i Faaborg.
Martin Madsen - Nybolig Faaborg
Huset fra 1954 rummer ét badeværelse.

Og det har vist sig at give pote. Det lille hus fra 1954 har haft en del fremvisninger og bud fra en interesseret køber, fortæller ejendomsmægleren.

 - Det er en lav pris i vores område. Det er ikke mange huse, som vi sælger til sådan en pris, siger han. 

For det er ifølge ejendomsmæglerselskabet en villa, hvor ejerne ikke skal være bange for "at smøge ærmerne op" for at gøre huset klar til at bo i. 

“Vi har faktisk netop sendt en købsaftale til salgsgennemgang, og så vil der forventligt blive skrevet under fra næste uge”

— Martin Madsen, ejendomsmægler hos Nybolig Faaborg

Forventelig pris på Langeland

I Tranekær på Langeland er en villa til samme pris til salg. En rød murstensvilla på Stoensevej 47 har stået til salg de seneste 126 dage. Boligen her i alt 93 kvadratmeter fordelt på blandt andet fire værelser. 

Der er ifølge BoligTilBolig A/S, der står bag salget af denne bolig, tale om et håndværkertilbud. Boligen er også godkendt til nedrivning, hvis man ønsker at bygge noget helt nyt på grunden. 

Til trods for den lave pris på 150.000 kroner er det forventeligt for denne villa fra 1936. 

- Det skal afspejle værdien af boligen, når det er renoveret. En pris på Langeland kan generelt ikke blive det samme som Svendborg og Odense. Her er prisen bare lavere, siger Thomas Kildemoes, der er ejendomsmægler hos BoligTilBolig A/S.

Flere interesserede købere 

Et større renoveringsprojekt, håndværkertilbud og nedrivningsejendom lyder ikke til at slå hverken ejendomsmæglere eller mulige købere ud af kurs.

- I sidste måned havde vi egentlig solgt det (den røde murstensvilla red.). Men ventetiden for at få godkendt renoveringen af huset kunne køber ikke vente på, så han købte noget andet i stedet, siger ejendomsmægler Thomas Kildemoes fra BoligTilBolig A/S. 

Hos Nybolig Faaborg har der været delte meningerne om, hvorvidt villaen ville blive solgt hurtigt eller ej. Men Martin Madsen har holdt sig optimistisk i processen.

- Vi har faktisk netop sendt en købsaftale til salgsgennemgang, og så vil der forventligt blive skrevet under fra næste uge, siger han.

I Nr. Nærå har den gule såkaldte "nedrivningsmodne" villa fra 1870 været til salg i over et år - nærmere 450 dage. 

Indtil videre har der været fem bud på ejendommen. Dog kunne ingen af dem nå til enighed med sælger. Men Jacob Dall, ejendomsmægler og partner i Home Nordfyn, mener alligevel, at der er grund til optimisme:

- Vi er flere, der arbejder på denne ejendom. Jeg har derfor et håb om, at vi sælger om ikke så længe, siger han.

Top 3: Fyns billigste villaer til salg

Faaborg: Hvid mindre villa på Øster Hæsingevej 46

Martin Madsen - Nybolig Faaborg

Kontantpris: 150.000 kroner

Boligareal: 57 kvadratmeter

Liggetid: 21 dage

Byggeår: 1954/1980

Antal rum: 2

Kilde: Nybolig Faaborg, Boligsiden.dk

Tranekær: Rød murstensvilla på Stoensevej 47

BoligTilBolig A/S
  • Kontantpris: 150.000 kroner
  • Boligareal: 92 kvadratmeter
  • Liggetid: 126 dage
  • Byggeår: 1936
  • Antal rum: 4


Kilde: BoligTilBolig, Boligsiden.dk

Nr. Nærå: Gul villa på Roerslevvej 72

Home Nordfyn
  • Kontantpris: 195.000 kroner
  • Boligareal på 168 kvadratmeter
  • Liggetid på 450 dage
  • Byggeår: 1870
  • Antal rum: 6


Kilde: BoligTilBolig, Boligsiden.dk

Og formen viser sig at være ganske fin hos odenseanerne.

I første periode af kampen smider Odense Bulldogs to pucker i mål, mens Rødovre Mighty Bulls kun får en enkelt puck i nettet. I anden periode spiller Odense Bulldogs sig op på en 5-1-stilling og kampen ender 7-2 til hjemmeholdet. 

Så selvom coronaen sendte holdet på glatis i ligaen hen over jul og nytår, indtog det Odense Isstadion med at hive tre point hjem.

- Vi er alle utrolig tørstige efter at spille igen, smiler Nicolai Weichel.

22. dec. 2024 kl. 12:19
Natacha Djervad

En person omkommet i arbejdsulykke

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.

Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.

Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.

Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.

Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.

22. dec. 2024 kl. 11:14
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv

LYT
Del
Link
kopieret!

Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".

Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.

Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.

Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.

Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe

Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.

- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:

- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.

Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.

Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.

22. dec. 2024 kl. 10:12
Nyborg Kommune

Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?

LYT
Del
Link
kopieret!

Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.

Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.

Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.

Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.

Nyborg Kommune

Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.

Hilser debatten velkommen

Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.

Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.

- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.

Nyborg Kommune

Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.

Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:

- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.

Nyborg Kommune

Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.

22. dec. 2024 kl. 9:18

Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag

LYT
Del
Link
kopieret!

Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.

Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.

Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.

- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.

- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.

Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.

22. dec. 2024 kl. 8:42

DSB forventer julens travleste dag

LYT
Del
Link
kopieret!

Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.

Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.

- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.

Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.

22. dec. 2024 kl. 8:26

Gymnasie indfører kortere skoledage

LYT
Del
Link
kopieret!

Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.

Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.

Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.

22. dec. 2024 kl. 6:00

Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget

LYT
Del
Link
kopieret!

Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.

Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.

Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.

- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."

Camilla Feldt Andersen
I juni stod 19-årige Ida Kruse frem og fortalte om alvorlig omsorgssvigt på bostedet Den Lille Gård. Få uger senere døde et af stedets beboere i et stærkt kritiseret forløb.

Ikke værdigt

Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.

Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.

- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.

For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.

Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.

- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:

- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.

Serien om de fynske bostedsbosser:

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.

Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.

bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".

Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.

I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.

19 bosteder lukket på fire år

Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.

Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.

Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.

Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.

Facebook
Fornylig gik direktør i krisecentret TimeOut Fyn Morten Lohmann Lauritzen og hans søn Nikki Lohmann Lauritzen (billedet) konkurs med deres virksomheder, efter TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afsløring af deres brug af luksusbiler og millionlønninger, mens de voldsramte kvinder på centret led.

Statsministeren skal gribe ind

Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.

- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.

Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.

Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.

- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.

Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder

  • Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
    Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.

  • KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
    Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.

  • Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel

    Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.

  • Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:

    - Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:

"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.

Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"

Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.

Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.

22. dec. 2024 kl. 5:00

Søndag byder på mulighed for både sne og sol

LYT
Del
Link
kopieret!

Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.

Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.

Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.

De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.

Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.

21. dec. 2024 kl. 19:46

Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger

LYT
Del
Link
kopieret!

Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.

Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.

Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.

Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.

21. dec. 2024 kl. 19:10

Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.

Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.

Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.

Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.

- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.

Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.

- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her