Efter man i flere måneder havde holdt fast i, at Odense Letbane ville kunne åbne til årsskiftet, meldte Odense Letbane 1. december ud, at det alligevel ikke kunne lade sig gøre.

I stedet forventer man, at det bliver i foråret 2022, at letbanen sættes i drift. Forsinkelsen skyldes ifølge Odense Letbane, at den spanske entreprenørvirksomhed Comsa endnu ikke har opnået endelig godkendelse fra Banedanmark til at strømsætte de dele af letbanestrækningen, der grænser op mod Banedanmarks anlæg.

Men den forklaring er Comsa uenig i. Det fremgår af en pressemeddelelse, der er blevet sendt ud fredag aften. 

- [...] Comsa ser sig nødsaget til at gå i rette med nogle af de udmeldinger, der er kommet fra Odense Letbane i de seneste dage, lyder det blandt andet i pressemeddelelsen. 

Uenighed om kontrakt

Virksomheden er uenig med Odense Letbane i, hvem der er ansvarlig for at opnå den omtalte godkendelse fra Banedanmark, ligesom der er uenighed om, hvilken betydning pandemien har haft for arbejdet. 

- Comsa er af den opfattelse, at det tydeligt fremgår af kontrakten, at ansvaret for grænsefladerne er hos Odense Letbane. 

Med grænsefladerne menes der de områder, der grænser op til Banedanmark

- Comsa afviser enhver anden tolkning af kontrakten, taget i betragtning at OL (Odense Letbane red.) tydeligvis havde ansvaret for grænsefladen med Banedanmark. Dette var et fornuftigt og logisk arrangement, da Comsa er et udenlandsk entreprenørfirma, hvor Banedanmark og OL er offentligt finansierede instanser, som i sidste ende har samme andelshaver.

Den spanske entreprenør fastholder i pressemeddelelsen sin ret til økonomisk kompensation og til at forlænge fristen for aflevering af projektet.

Pandemi og begrænsninger

Ifølge Comsa har man i en lang periode rapporteret til Odense Letbane, at godkendelserne fra Banedanmark er afgørende. Ligeledes skriver Comas i pressemeddelelsen, at man månedligt har givet opdaterede estimater på, hvornår projektet kan være færdigt. 

Derudover skriver man, at man i "lang tid" har kendt til risikoen for, at færdiggørelsen af projektet ville skride til ind i 2022, hvis ikke problemerne med godkendelser blev løst hurtigt. 

Derfor bad man Odense Letbane sikre, at godkendelserne kunne nås i tide, lyder det.

- Ydermere har covid-19 pandemien også haft betydelig indflydelse på arbejdsprocessen i projektet som følge af de restriktioner og begrænsninger for at udføre nogle aktiviteter, skriver man. 

Forklaringsmøde på vej

Der har i længere tid været indikationer på, at tidsplanen for letbanen ville skride. Comsa meddelte tilbage i september, at en overdragelse kunne finde sted senest 31. december, men det var betinget af, at man ved udgangen af oktober havde godkendelserne fra Banedanmark på plads. 

Det var ikke opfyldt, da oktober var omme, men alligevel blev politikerne i Odense først informeret om forsinkelsen efter kommunalvalget, hvor letbanen var et centralt emne i valgkampen. 

Søren Windell (K), der er medlem af økonomiudvalget, valgte derfor torsdag at indkalde Odense Letbane til et møde med økonomiudvalget, hvor forløbet skal forklares. 

Til TV 2 Fyn siger Odense Letbanes direktør, Mogens Hagelskær, at ansvaret ligger hos Comsa.

- Kontrakten efterlader ingen tvivl: Det er Comsa, der har ansvaret for at aflevere den færdigbyggede letbane. Det er set før, at når en entreprenør bliver presset til sidst, forsøger den at løbe fra sit ansvar, fortæller han.

Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) ønsker ikke at kommentere Comsas pressemeddelelse og henviser til, at det er et anliggende mellem Comsa og Odense Letbane. Han oplyser i øvrigt, at han afventer mødet mellem Økonomiudvalget og Odense Letbane.

Citaterne er oversat fra engelsk. Den fulde pressemeddelelse kan læses i sin originale form herunder.

Politiet har valgt at indstille den 60-årig kvinde, der lørdag sprang i en å for at hjælpe en mand i nød, til en dusør

Det fortæller vagtchef Milan Holck Nielsen fra Fyns Politi.

Kvinden var lørdag eftermiddag ude for at lufte sin hund, da hun får øje på en elscooter i en å under en bro ved Østre Hovvej i Middelfart. I den sidder en 59-årig mand fast, og vandet kommer højt op.

Kvinden binder sin hund til en lygtepæl, smider jakken og noget tøj og springer i åen. Der sikrer hun, at hans hoved bliver holdt over vandet, så han kan trække vejret, til redningsfolk når frem.

Flot gerning

Vagtchefen beskriver, at kabinescooteren er i vandet, men at der er en luftlomme, som gør, at manden kan trække vejret.

- Situationen taget i betragtning synes jeg, det er flot, at hun gør, som hun gør. At hun handler, går ned i vandet til ham og er der formentlig også det meste af tiden, til han kommer op.

- Det i sig selv er en flot gerning, og derfor indstiller vi til, at hun får en dusør, siger Milan Holck Nielsen.

Underafkølet

Politiet har vurderet, at manden var i vandet i 15-20 minutter. Han var underafkølet, da han blev hjulpet op af vandet, og han blev derfor også sendt en tur på hospitalet.

Den 59-årige mand har det efter omstændighederne godt, fortæller vagtchefen.

Dusører af den slags, der kan blive tale om her, gives typisk i sager, hvor personer hjælper andre i nød.

- Og enten har været med til at redde deres liv eller er medvirkende til at gøre en ekstraordinær indsats. Man må sige, at det her også var noget af en indsats, siger Milan Holck Nielsen.

Det er ikke hverdagskost at give dusører, fortæller han.

Det er ledelsessekretariatet i Fyns Politi, der afgør, om kvinden skal have en dusør som anerkendelse for sin indsats.

I bogreolen hos familien Lund Pedersen ligger en hjemmelavet billedbog, som Rasmus' mor og far gav ham i konfirmationsgave. Her finder man på første side et billede af en lille dreng, der bliver skubbet afsted på børnecyklen af sin far. 

- Hvis han havde vidst, at han ville komme til at bruge så mange penge på cykler, så er jeg ikke sikker på, at han havde skubbet mig dengang, siger en grinende Rasmus Lund Pedersen.

Siden den første tur på villavejen i Odense, er Rasmus Lund Pedersen blevet meget mere sikker på en cykel. Faktisk så sikker, at han kan skrive både verdensmester og OL-medaljeindehaver på CV'et. 

I 2020 blev han sammen med holdkammeraterne Lasse Norman Hansen, Julius Johansen og Frederik Rodenberg verdensmester i 4.000 meter holdforfølgelsesløb i Berlin, og holdet satte i den forbindelse tre verdensrekorder. 

Efter den pragtpræstation cyklede Rasmus Lund Pedersen og resten af bane-holdet sig til en sølv-medalje ved OL i Tokyo i 2021. 

Men det var ikke givet, at der skulle hænge medaljer på værelset i barndomshjemmet. For fem år siden indstillede Rasmus Lund Pedersen nemlig sin cykelkarriere, inden den for alvor var kommet i gang. 

Siet fra

Året hed 2016 og den sommer, var der OL i Rio de Janeiro i Brasilien. Forud for sommerens store sportsbegivenhed var Rasmus Lund Pedersen blevet udtaget til bruttotruppen, der skulle kæmpe om, hvem der fik lov at køre på banen til OL. 

Den dengang 17-årige cykelrytter blev valgt fra som den allersidste. 

- Som cykelrytter, der dedikerer man jo rigtig meget tid, og det er jo ens hverdag, som er omdrejningspunktet for sporten, så det var et meget stort slag, husker Rasmus Lund Pedersen. 

Inden da havde han excelleret som junior-rytter ved DM og VM i landevejscykling, ligesom han med banelandsholdet vandt en sølvmedalje ved verdensmesterskaberne i Hong Kong i 2016. 

I seks år havde han viet de fleste af sine vågne timer til cyklingen, men OL-afslaget blev dråben, der fik bægeret til at flyde over. Da han først havde prøvet at køre om kap med de allerbedste, var han ikke interesseret i at gå tilbage til juniorløbene. 

- Da jeg stoppede med at cykle, skulle jeg finde mig selv. Hele mit liv har jeg haft en identitet i at være cykelrytteren Rasmus, og lige pludselig fjernede jeg cykelrytteren, og så stod jeg tilbage med, hvem er egentlig Rasmus?

Han syntes ikke længere, at den strenge diæt og de mange timer på cyklen var det værd. 

Hovedrolle og amerikansk fodbold

I stedet gav han sig i kast med et helt almindeligt ungdomsliv som elev på Tornbjerg Gymnasium.

- Cykelsporten blev et hamsterhjul, og det var der, jeg havde fokus. Jeg var egentlig ikke så interesseret i skolen og så videre, så jeg lærte på den hårde måde, hvor vigtig det er at have andre ting, som giver værdi i ens hverdag.

Han udforskede andre veje ved blandt andet at spille hovedrollen i gymnasiets teaterforestilling.

- Jeg prøvede at udfolde mine andre talenter, som blev teater åbenbart, siger han. 

Der blev også plads til at forsøge sig med amerikansk fodbold, hvor han spillede for Odense Badgers, ligesom der blev brugt tid på styrketræning og på de mange ting, der ikke var tid til som cykelrytter, fik lov at fylde. 

Han fandt stor støtte på gymnasiet til at finde frem til de ting, der giver værdi i hverdagen, og han har valgt at give sin VM-trøje fra sejren i Berlin til gymnasiet, hvor den skal have en plads i styrketræningsrummet, ved siden af lignende "donationer" fra andre sportsudøvere.

Selvom Rasmus Lund Pedersen fik mulighed for at prøve kræfter med alt muligt andet end cykling, var kærligheden til sporten ikke væk. Så da landstræner Casper Jørgensen ringede for at spørge, om ikke Rasmus Lund Pedersen ville tilbage på banen, var der ikke tvivl. 

Kort tid efter var han tilbage og køre med blandt de bedste, og det ser ud til at have givet pote for alle parter, for der er høstet medalje efter medalje til landsholdet, siden han vendte tilbage. 

Fra yngste til ældste

Muligheden for at prøve et liv uden for cykelsporten har været med til at give Rasmus Lund Pedersen perspektiv på tilværelsen, mener han.

- Jeg sørger for hele tiden at have andre ting, som er med til at styrke mig som person, så hele min identitet ikke kun hænger på cykelrytteren, siger han. 

Det betyder, at han bruger tid på at læse, når han er på ture i forbindelse med cyklingen. Og med 150 rejsedage om året, kan det blive til en del. 

Den fynske cykelrytter er 23 år, så der er mange år i sadlen forude, men inden for det seneste halve år er han trods sin unge alder blevet den ældste på banelandsholdet. 

Holdets hidtidige mest rutinerede rytter, Lasse Norman Hansen, er ligesom flere andre rykket ud på landevejene. 

Det betyder, at Rasmus Lund Pedersen har fået tre nye holdkammerater; 17-årige Carl-Frederik Bevort, Tobias Aagaard på 19 år og 21-årige Mathias Malmberg.

- Selvom man er 23 år så er man stadig gammel i forhold til de 17-årige. Man er forskellige steder i livet, men det er også det, der gør det sjovt. Nu kigger man tilbage, og så kan man godt se, hvilke prioriteringer der var, dengang man var lidt yngre.

- Det er en meget fin balancegang vi går igennem lige nu med transformationen fra det gamle hold til det nye.

Det nye hold har allerede vist sig potent trods gennemsnitsalderen på bare 20 år. I oktober tog de således EM-guld i Schweiz foran værtsnationen. Om det er samme konstellation, holdet stiller op i, når OL i Paris afholdes i 2024 ligger dog ikke fast. 

Til gengæld ligger det fast, at Rasmus Lund Pedersen har fundet sig til rette i rollen som cykelrytter.

- Nu er det et aktivt valg om, at det faktisk er det, jeg gerne vil. Før i tiden der var det måske mere bare noget, jeg gjorde af natur, fordi jeg har været cykelrytter lige siden, jeg var lille, siger han. 

Lørdag køres der DM i omnium på Odense Cyklebane. Rasmus Lund Pedersen er sammen med landsholdskammeraten Carl-Frederik Bevort blandt favoritterne.