Fynske skytte i ilden lørdag i Rio

Den fynske skytte Stine Nielsen kan blive første danske medaljetager i Rio.

Den 25-årige riffelskytte Stine Nielsen fra Særslev Skytteforening er klar til det forestående OL i Rio.

Stine Nielsen skyder OL i gang allerede lørdag, hvor hun konkurrerer i favoritdisciplinen Luftriffel 10m.

- Den første chance for en dansk medalje kan tilfalde Stine Nielsen, når damernes konkurrence i Luftriffel 10m skydes i gang i Rio de Janeiro lørdag morgen lokal tid. Her kæmper hun og 50 andre riffelskytter fra verdenseliten om en plads i finalen. Kun de otte bedste skytter går efter den indledende runde videre til finalen, hvor skytterne elimineres en efter en, skriver Dansk Skytte Union.

Stine Nielsen deltog også ved legene i London i 2012, hvor det blev til en 9. plads, og dermed missede hun kun lige akkurat finalen. Målsætningen i Rio er derfor også at veksle en 9. plads til en finaleplads.

Det er anden gang hun deltager i verdens største sportsbegivenhed, men i modsætning til første gang har vejen til Rio ikke været nem. Hun fik nemlig i 2014 en hjerneblødning, som hun nu har overvundet.

Se hele programmet for de danske skytter her.

 

Programmet for Stine Nielsen

Oversigt

    Oversigt