12. feb. 2022 kl. 13:05
Fyn
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix/arkiv

Corona sender fynsk rejseselskab i rødt: Færre ansatte efter nyt underskud

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Antallet af heltidsansatte hos Gislev Rejser i Ringe er faldet med 16 efter et hårdt coronaår.

I to år har coronaen hærget i Europa og resten af verden, og det mærker man hos Gislev Rejser på Lombjergevej i Ringe på den negative måde.

Ifølge det netop offentliggjorte årsregnskab kom det midtfynske rejseselskab ud af regnskabsåret 2020-2021, der sluttede 1. oktober sidste år, med et underskud på 9,4 millioner kroner.

Læs også: Otte gange er det nær gået galt: Nu advarer SDU de studerende
Gå tilbage Del
10. feb. 2022 kl. 21:10

Otte gange er det nær gået galt: Nu advarer SDU de studerende

Ole Holbech

Flere cyklister har været tæt på at kollidere med letbanetoget, mens Letbanen tester ved SDU. Derfor beder universitetet nu de studerende om at være ekstra opmærksomme.

Selvom området omkring Syddansk Universitet længe har været en stor byggeplads med anlæggelsen af letbanen, så er det først for nylig, at letbanetogene er begyndt at køre på strækningen.

Det har ved flere lejligheder betydet, at flere studerende på cykel har været meget tæt på at blive ramt af letbanetogene, fordi de ikke har været vant til den nye trafikant.

- Lige derovre ved Netto har jeg selv set det være tæt på at gå galt, siger Ibrahim Haijaj, der studerer på SDU.

I en mail til alle studerende advarer SDU om letbanen, fordi der allerede på første uge af det nye semester har været otte nærved-ulykker.

- Vi skal vænne os til, at letbanen bliver en del af dagligdagen, og det betyder, vi skal være ekstra opmærksomme i trafikken på og omkring Campusvej, skriver universitetsdirektør Thomas Buchvald Vind i mailen til de studerende.

Ole Holbech
Advarsel fra SDU til de studerende.

Havde ikke opdaget lyssignal

Omkring 26.000 studerende har deres daglige gang på Campus i Odense, hvoraf mange vælger cyklen som transportmiddel på vej til forelæsning.

Det gælder blandt andet Sofie, der hver dag tager cyklen.

- Jeg har ikke lagt mærke til, at der er blevet sat lyskryds op, jeg har kun læst det i mailen, fortæller hun.

Ole Holbech
Letbanen kører langs med SDU - lige midt mellem cykelstien og hovedindgangen.

Det er lyssignalet, der giver letbanen og de bløde trafikanter grønt lys på skift, men mange har ikke langt mærke til det, fordi der så længe har været forskelligt byggeri i gang ved hovedindgangen.

- Vi har intensiveret vores testkørsler, så togene kommer hyppigt i dagtimerne. Derfor skal man altså være meget opmærksom, når man nu er tilbage efter en lang periode derhjemme, siger Dan Ravn, der er afdelingschef for drift og vedligehold hos Odense Letbane og tilføjer:

- Omkring otte cyklister har været meget tæt på at blive ramt. Nogen af dem inden for en halv meter. Og nogen af dem er kørt over for rødt. 

Af med høretelefoner

Når letbanetogene kommer kørende på strækningen, der ligger klods op ad cykelstien, er det med cirka 40 kilometer i timen. 

Sharon Nickpur læser medicin på SDU, men kommer fra Aarhus, der også i flere år havde masser af letbanebyggeri.

- Jeg cykler den her rute hver dag, og det kræver lidt tilvænning. Måske kunne man få noget cykelsti på den ene siden, så man ikke skal krydse skinnerne, foreslår hun.

Til maj kommer letbanetog efter planen til fast at køre i normal drift på strækningen, og derfor appellerer både Odense Letbane og SDU til, at man orienterer sig ekstra godt, særligt i perioden, hvor man er ved at vænne sig til den nye trafikant.

- Derfor en bøn til alle om, at man følger skilte og signaler, når man krydser letbanen. Der er kun rødt for krydsende trafik, når der kommer letbanetog, så hold tilbage, hvis der er rødt! Jeg håber, at vi i fællesskab kan hjælpe med at undgå ulykker omkring letbanen. Lad os passe godt på hinanden, står der i mailen til de studerende.

- Det er vigtigt at orientere sig i trafikken, og det kan være svært, hvis man f.eks. kører med høretelefoner i ørene, siger Dan Ravn.

- Nedlukningen af Danmark og Europa holdt i det store hele frem til forsommeren 2021, hvor vaccinationer blev mere og mere udbredt, coronapas blev indført, og antallet af smittede begyndte at falde. Efter at flere europæiske lande igen åbnede deres grænser, var det igen muligt at sende gæster afsted. Dette skete dog i et meget begrænset omfang i forhold til en ”normal” sommer, da mange danskere allerede havde besluttet at holde ferie i Danmark, skriver Gislev Rejser i sit regnskab.

Selskabet modtog delvis kompensation for faste omkostninger og løn på i alt 5,4 millioner kroner, men har samtidig tilbagebetalt 1,8 millioner kroner på grund af ændrede retningslinjer fra Rejsegarantifonden.

Året i forvejen fik Gislev Rejser et underskud på 14,4 millioner kroner.

I forhold til året i forvejen faldt antallet af heltidsansatte medarbejdere fra 45 til 29.

Gislev Rejser har i løbet af regnskabsåret fået tilført ny kapital på 3,5 millioner kroner fra ejerne.

Selvom der fortsat er stor usikkerhed, om corona-situationen i Europa i forhold til, hvornår landene lukker helt op, forventer Gislev Rejser, at der kommer bedre gang i rejseaktiviteten, og at driftsresultatet kommer til at se bedre ud i indeværende regnskabsår.

Selskabets egenkapital - formue - er på godt 10 millioner kroner.

Det tidligere familieejede Gislev Rejser er i dag ejet af Aller Leisure i København.

Læs også: Coronasmitten på OUH er fordoblet: - Det giver en ret voldsom ekstra belastning
Gå tilbage Del
11. feb. 2022 kl. 0:35
Fyn

Coronasmitten på OUH er fordoblet: - Det giver en ret voldsom ekstra belastning

Michael Bager / Frank Weirsøe

På under to uger er smitten blandt de indlagte fordoblet. Samtidig mangler en stor del af personalet, der også er smittet.

Smitten stiger fortsat på Fyn, og samtidig er der på under på under to uger sket en fordobling i antallet af indlagt på Odense Universitetshospital.

I slutningen af januar var tallet 45, og torsdag er det på 117. Det svarer til 15 procent af de indlagte, fortæller Bjarne Dahler-Eriksen, lægefaglig direktør på OUH.

- Det giver en ret voldsom ekstra belastning af personalet, siger han.

For selv om to ud af tre af de smittede er indlagt med noget andet og ikke er særlig syge af coronavirussen, så skal de isoleres for ikke at smitte andre. Og det kræver tid.

- Forestil dig, når du skal ind til en patient, så går man ikke bare ind. Du er nødt til at klæde om først, tage visir, mundbind, dragt og så videre på. Så går du ind, taler med patienten, og når du kommer ud, skal det hele af igen, siger den lægefaglige direktør. 

- På alle mulige måder er det mere kompliceret. Det tager simpelthen længere tid med hver enkelt patient. Når patienterne skal transporteres rundt i huset, mere rengøring og så videre. Der er hele tiden ekstra arbejde. 

“Når politikerne siger, at vi er tilbage i normaltilstanden, må vi sige, at det er vi ikke”

— Bjarne Dahler-Eriksen, lægefaglig direktør på OUH

Den høje smitte ses også i incidenstallet på 5.431, der lige nu viser, at Region Syddanmark er den hårdest ramte region. 

Ansatte ramt af corona

Oveni det ekstra arbejde mangler op til hver femte ansatte i afdelingerne, fordi de er sendt hjem med coronavirus.

- Selv om de ikke er særlig syge, skal de blive hjemme i minimum fire dage, ofte mere. De kommer jo tilbage, men lige nu er det hårdt, siger Bjarne Dahler-Eriksen. 

OUH
OUH har lavet tabellen inden seneste opdatering, der lyder, at 117 af de indlagte har corona torsdag.

Derfor prøver man at frigøre personale fra andre afdelinger, så det hele kan hænge sammen, fortæller han.

- Men det bliver på bekostning af noget andet, som det er blevet vurderet godt kan skubbes et par uger. Så må vi øge indsatsen der på et senere tidspunkt, siger den lægefaglige direktør.

Langt fra normal tilstand

Samfundet åbnede igen 1. februar, og coronavirus anses ikke længere som en samfundskritisk sygdom. Men sådan føles det ikke helt på OUH, lyder det.

- Når politikerne siger, at vi er tilbage til normaltilstanden, må vi sige, at det er vi ikke. Vi bruger mange ressourcer på at håndtere vores akutte patienter, samtidig med at vi skal håndtere smitte blandt personalet, siger Bjarne Dahler-Eriksen.

Det er dog ikke kommet som en overraskelse, at de løftede restriktioner kan mærkes.

- Vi vidste, det ville komme. Det er det, vi ser med de mange nye smittede hver dag. Det påvirker hele samfundet, og derfor selvfølgelig også vores patienter og ansatte, der er et spejl af samfundet, siger den lægefaglige direktør.

9. jan. 2025 kl. 6:00
Tophistorie
Fyn
Morten Albek

Ulovligt fyrværkeri sælges i stor stil på Facebook - blev tilbudt 20 livsfarlige bomber på en time

LYT
Del
Link
kopieret!

Ulovligt fyrværkeri florerer i stor stil i en åben salgsgruppe på Facebook. Det kan TV 2 Fyn dokumentere efter en gennemgang af gruppen "Kanonslag", som har næsten 10.000 medlemmer.

Her reklameres der for alt fra mindre kanonslag, overskudslagre af lovligt fyrværkeri til hjemmelavet krudt. Men der annonceres også for de farlige krysantemumbomber, som endte med at koste en 24-årig mand livet kort efter midnat nytårsnat.

TV 2 Fyn besluttede sig derfor for at undersøge, hvor nemt en købsaftale med en sælger kan komme i stand.

På under en time blev vi tilbudt i alt 20 krysantemumbomber fra én sælger. Fyrværkeriet kunne afhentes allerede samme eftermiddag i Esbjerg.

Sådan gjorde vi

På TV 2 Fyn satte vi os for at undersøge markedet for ulovligt fyrværkeri for at afdække, hvor nemt og tilgængeligt det er at fremskaffe.

Under falsk navn på Facebook kontaktede vi flere sælgere på Messenger. Sælgere som er aktive i gruppen ”Kanonslag”, hvor de har lavet salgsopslag.

TV 2 Fyn har ikke på noget tidspunkt haft til hensigt at købe ulovligt fyrværkeri, og redaktionen har tilkendegivet os og vores formål over for sælgerne, så snart vi er blevet tilbudt det ulovlige fyrværkeri.

TV 2 Fyn har tilbudt sælgerne at svare på spørgsmål om det ulovlige fyrværkeri. Det har de enten ikke ønsket eller ikke svaret på.

Fire minutter

En anden person reklamerede i Facebook-gruppen, at han havde såkaldte FP3-kanonslag til salg i Odense. En type fyrværkeri, som er ulovligt i Danmark, men i stor stil bestilles hjem fra hjemmesider i blandt andet Polen.

Mange af disse postordrer fanges i tolden, men nogle slipper igennem, ligesom andre af disse stykker pyroteknik afhentes af sælgerne selv i udlandet og smugles over grænsen.

Fra en falsk Facebook-profil kontaktede TV 2 Fyn sælgeren, som efter få sekunder svarede, at han kun havde fire af kanonslagene tilbage. Han var villig til at sælge dem for 50 kroner.

Morten Albek

For at være sikker på, at det ikke var det pure opspind, bad redaktionen sælgeren sende et billede af kanonslagene. Billedet kom prompte, og efter blot fire minutter var sælgeren klar til at lave en handel.

Efter at TV 2 Fyn fortalte sælgeren, at vi ikke havde i sinde at købe hans produkter, men høre ham, hvorfor han sælger ulovligt krudt, ophørte kontakten.

Mængderabat

Den krysantemumbombe, som nytårsnat slog en 24-årig mand ihjel i Odense, blev af Fyns Politi omtalt som en “meget stor bombe”. Politiet har efterfølgende sigtet tre mænd for uagtsomt manddrab.

Og netop krysantemombomber er der også til salg flere steder i Facebook-gruppen. Onsdag middag reklameres der for fyrværkeri af denne type i både København og Esbjerg. Bomberne bliver i opslagene omtalt som “kugler”.

En sælger reklamerede eksempelvis med fem-tommer-kugler til 4.000 kroner for ti styk - eller 400 kroner per potentielt dødbringende eller invaliderende stykke sprængstof.

Ifølge Peter Hald, der er kemiker og sikkerhedsleder ved institut for kemi på Aarhus universitet, er ingen former for krysantemumbomber ufarligt.

- Krysantemumbomber laves i alle størrelser. Deres størrelse opgives ofte som deres diameter i tommer, og typiske størrelser går fra to til ti tommer. Jo større de er, jo kraftigere er effekten også. Der er ikke noget fyrværkeri, som er ufarligt, når man bruger det forkert.

“Har du stadig kugler til salg,” spurgte TV 2 Fyn sælgeren i Esbjerg i en besked på Messenger.

39 minutter efter svarede manden, og få minutter efter tilbød han ti fire-tommer krysantemumbomber for 2.500 kroner, og så ville der medfølge en gratis kasse kanonslag.

Morten Albek

Yderligere ti 2,5-tommer bomber kunne vi få for 700 kroner, men allerede inden TV 2 Fyn får svaret, begyndte sælgeren selv at prutte prisen ned. Ti af de store bomber skulle nu kun koste 2.200 kroner og afhentes samme eftermiddag i Esbjerg.

Igen ophørte kontakten efter at TV 2 Fyn meddelte sælger, at vi ikke havde i sinde at købe hans varer. Han er ikke vendt tilbage på vores ønske om at stille spørgsmål.

Stor interesse

I København viste en tredje sælger på Facebook en papkasse indeholdende fem krysantemumbomber.

Opslaget var oprettet under et døgn, efter den 24-årige mistede livet. Opslaget havde fået 71 kommentarer, hvoraf hovedparten viste interesse for at købe.

Denne sælger har TV 2 Fyn ikke kontaktet, men opslaget viser alligevel tydeligt, hvor nemt det er at komme i kontakt med sælgerne af de farlige sprængstoffer. Fælles for alle salgsannoncerne er, at ingen af dem kræver medlemskab af gruppen for at kunne se dem og kontakte sælgerne.

Grafik TV 2 Fyn

Det lader dog ikke til, at myndighederne bare lader stå til. 10. december blev der eksempelvis beslaglagt 10.000 kanonslag og 5-600 krysantemumbomber under en ransagning i Måløv.

I hele 2023 tilbageholdt Toldstyrelsen 2,2 ton ulovligt fyrværkeri, som var på vej ind over grænsen. I de første tre kvartaler af 2024 blev der beslaglagt yderligere et halvt ton.

8. jan. 2025 kl. 19:10
Tophistorie
Fyn

Claus overlevede katastrofe-tog på Storebælt - tirsdag undslap han endnu en togulykke

LYT
Del
Link
kopieret!

Claus Bjerring Christiansen var heldig, da han i januar 2019 var med i katastrofetoget på Storebælt.

Han overlevede kollisionen med det modkørende DB Cargo-togs containere, der havde revet sig løs i den kraftige blæst og med et defekt låsesystem.

Otte andre passagerer døde.

Tirsdag morgen fik Claus Bjerring Christiansen nærmest et deja vu, da han var med intercitytoget og passerede Ullerslev Station.

På et sidespor var en DB Cargo-godsvogn parkeret med en container krængende ud over et såkaldt veksellad.

Foto taget af ukendt fotograf ved Ullerslev.

- Jeg troede, det var løgn. Efter ulykken på broen i 2019 ligger det dybt i mig, at jeg altid er meget opmærksom på, om det blæser, når jeg skal med toget over Storebælt, siger Claus Bjerring Christiansen, der til daglig er direktør i Semler Gruppen.

Claus Bjerring Christiansen var på vej fra Odense med intercitytoget klokken 9, og i Ullerslev skulle IC-toget holde tilbage for et godstog, der holdt på Ullerslev Station.

Kraftig blæst

Natten til tirsdag var der kraftig blæst og visse steder vindstød af orkanstyrke.

Det er uvist, hvad der har forårsaget den alvorlige situation med cotaineren, der var på vej fra Taulov til Høje Taastrup.

Altså om cotaineren ikke har været ordentlig fastgjort i de fire hjørner, eller om stormen ved egen kraft har kunnet rykke den tunge container ud af sine fæstninger.

I første omgang blev Havarikommissionen, Banedanmark og DG Cargos teknikere tilkaldt, og ifølge Klaus Seneca Jensen, der er leder af Havarikommissionens jernbaneenhed, kan man efter den første indledende undersøgelse konstatere, at der er tale om et veksellad, der har været skubbet ud af position.

Et veksellad er en container, der er fastgjort med tapper i fire hjørner. Vekselladet kan dermed transporteres både på en lastvogn og en togvogn.

Hændelsen kan dermed ikke sammenlignes med en tidligere hændelse fra 2021, hvor en sættevognstrailer rev sig løs, fordi den ikke var låst ordentlig fast med hovedbolten i lommevognens låseanordning – den såkaldte skammel, oplyser Klaus Seneca Jensen.

I begge tilfælde var det dog DB Cargo, der var transportør, ligesom ved ulykken i 2019.

- Jeg har noteret mig, at der ikke er tale om en sættevognstrailer denne gang, men jeg er sådan set ligeglad med, om det er den ene eller anden type container, der er på vej til at ryge af DG Cargos godsvogne, siger Claus Bjerring Christiansen.

Trafikstyrelsen oplyser, at det er for tidligt at vurdere, hvad der er årsagen til hændelsen, og hvilke konsekvenser det vil få, før Havarikommissionen har undersøgt sagen.

Fokus på fastspænding af gods

Ifølge Trafikstyrelsens sikkerhedsrapport for jernbanetransport, der blev offentliggjort i november 2024, har der siden ulykken på Storebælt i 2019 ikke været enkeltstående hændelser, som har givet anledning til at ændre det overordnede risikobillede.

- Dog har Trafkstyrelsens tilsyn igennem de sidste år haft fokus på fastspænding af gods, og der blev gennemført en række tilsyn med dette område i 2023. Det har resulteret i en række observationer omkring lommevogne, hvor det primære er, at gardinstrammere enten ikke har siddet korrekt eller har været løse. Styrelsen har konstateret, at de uvarslede inspektioner resulterer i flere observationer end varslede inspektioner, hedder det i rappporten.

Mia Scheelsbeck, communication manager, DB Cargo Scandinavia A/S, siger til TV 2 Fyn, at Havarikommissionen, Banedanmark og DB Cargos egne teknikere blev tilkaldt til hændelsen, at der er igangsat en ekstern undersøgelse, ligesom DB Cargo har iværksat en intern undersøgelse af episoden.

9. jan. 2025 kl. 7:26
Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Fjernvarme Fyn lukker for varmen

LYT
Del
Link
kopieret!

Hvis du er bosat eller opholder dig i Odense SV, kan det være en god ide at finde tophuen frem. Fjernvarme Fyn lukker nemlig for varmen fra klokken 07.30 til klokken cirka 13 torsdag.

Det oplyser selskabet på dets hjemmeside.

Konkret drejer det sig om Brogårdsvej, Engblommevej, Engsnarren, Engsvinget og Lindholmvej, der vil opleve varmeafbrydelsen.

Årsagen skal findes i, at Fjernvarme Fyn vedligeholder og forbedrer fjernvarmerørene i området.

9. jan. 2025 kl. 6:30
Anna Ross/Ritzau Scanpix

Læger vil skyde prisen på cigaretter i vejret

LYT
Del
Link
kopieret!

En pakke cigaretter skal koste mindst 120 kroner, og prisen på nikotinposer og lignende produkter skal tilsvarende følge trop.

Bag forslaget er Lægeforeningen, der torsdag offentliggør i alt ti forslag, der skal styrke indsatsen for at fjerne tobak og nikotin - især fra børn og unges hverdag.

Prisforhøjelsen er vigtig, siger formand for foreningen Camilla Rathcke, fordi erfaringen fra andre lande viser, at en høj pris er det mest effektive middel til at undgå, at børn og unge begynder at ryge.

- Prisen er meget afgørende, hvis man vil afholde folk fra at begynde på en dårlig vane. Samtidig påvirker prisstigninger dem, der er i gang, til at stoppe. siger hun.

9. jan. 2025 kl. 5:00
TV 2 Vejret

Glatte veje truer - inden dagen kan byde på sol

LYT
Del
Link
kopieret!

Torsdag morgen er der risiko for glatføre i forbindelse med frysende våde vejbaner eller en enkelt snebyge.

Ellers byder dagen på lidt eller nogen sol, og kun stedvis vil der falde en byge. Bygerne vil mest være med regn eller slud, men enkelte snebyger kan heller ikke udelukkes.

Temperaturen når op mellem en og fem graders varme med en svag til jævn sydvestlig eller skiftende vind.

8. jan. 2025 kl. 22:17
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kontroversiel konkursrytter får frataget millionstøtte til lokalmedie

LYT
Del
Link
kopieret!

I december oplyste Medienævnet, at lokalmediet Ærø Dagblad stod til at få mediestøtte for 1,4 millioner kroner. Nu ser det dog ud til, at det lille lokale medie, der drives af Carsten Lehrskov-Schmidt, ikke får en krone.

Det skriver fagbladet Journalisten onsdag.

Fagbladet har ikke haft mulighed for at få svar fra Medienævnet på, hvad årsagen er, men ifølge Journalisten kan det muligvis hænge sammen med Carsten Lehrskov-Schmidt fortid.

Flere konkurser bag sig

Han har nemlig to tvangsopløste virksomheder, ni konkurser og fem igangværende konkurssager i bagagen, skriver mediet.

Carsten Lehrskov-Schmidt forklarer selv til Journalisten, at “han er blevet bedt stille en bankgaranti for den krævede delvise egenfinansiering af projektet.”

Det er ikke lykkedes på grund at juleferie og nytår, og det skulle være årsagen til, at støtten er trukket tilbage, fortæller han videre.

Ærø Dagblad lyder det dog i en artikel onsdag, at mediet helt har droppet tilskuddet på 1,4 millioner kroner, da “kravene fra Slots- og Kulturstyrelsen blev for omfattende.”

Indtil februar sidste år var han også involveret i nichemediet Byens Ejendom. Men her måtte han efter flere år på pumperne også dreje nøglen om.

I Børsen fortalte Carsten Lehrskov Schmidt tidligere samarbejdspartner - det forhenværende radikale folketingsmedlem Kim Sejr - at han efter kort tid havde trukket sig fra deres fælles projekt Konferenceselskabet, som var en udløber af Byens Ejendom, på grund af samarbejdsproblemer.

8. jan. 2025 kl. 21:35

Odense Håndbold buldrer videre

LYT
Del
Link
kopieret!

Odense Håndbold er stadig ubesejret i Kvindeligaen i indeværende sæson. 12 ud af 12 kampe i grundspillet er nu vundet. Men den perfekte statistik kom under pres onsdag på Frederiksberg.

København Håndbold var længe fuldstændig med i opgøret mod førerholdet, men knap midtvejs i anden halvleg slog fynboerne et lille hul og kørte en sejr på 29-26 i hus.

Det betyder, at Odense topper tabellen med 24 point, Esbjerg følger efter med 22 point og Ikast med 20 point. København er nummer fire med 18 point.

EM-åbenbaringen Helena Elver var nok en gang omdrejningspunktet i Odenses angreb. Hun scorede selv fem gange på fem forsøg og assisterede ved yderligere otte scoringer.

8. jan. 2025 kl. 20:54
Frederik Kibsgaard

Hærværk på efterskole skaber utryghed - bi-familie sprængt i luften

LYT
Del
Link
kopieret!

Da eleverne på Langelands Efterskole vendte tilbage fra juleferie, var det til et ærgerligt syn.

Deres fælles have var blevet udsat for hærværk. Et af bistaderne var sprængt i stumper og stykker. Til stor ærgrelse for både elever og forstander.

- Der er jo mange ærgerlige ting i det, dels at der er en stor bifamilie, som er gået tabt, og at vi skal ud og investere i et nyt, men det er også ærgrelsen over, at det fine, der sker, når man laver noget sammen, det er der i hvert fald nogle enkelte, som ikke forstår, siger forstander Michael Thagaard.

Bistaderne er en del af efterskolens fælleshave, hvor frivillige foreninger og andre indbydes til at dele deres interesser med skolens elever.

8. jan. 2025 kl. 20:11
Fyn
TV 2 Fyn

Et manglende håndtryk gør Mohamad nervøs for sin fremtid i Danmark

LYT
Del
Link
kopieret!

En video fra Mohamad Jaafars hjemland har vakt international opsigt.

Personligt gør den ham endnu mere nervøs for sin egen fremtid.

- Det giver bare så mange tanker i mit hoved. Det er ikke et land, der sikkert at komme tilbage til nu, siger Mohamad Jafar.

Videoen er fra den franske og den tyske udenrigsministers besøg Syrien i fredags.

I klippet ses det, hvordan den nye syriske leder Ahmed Al-Sharaa undgår at give hånd til den kvindelige udenrigsminister fra Tyskland.

Er video en advarsel?

Mohamad Jaafar kom til Danmark i 2015. Han bor i Ullerslev og er i gang med en pædagoguddannelse.

Han er her på en midlertidig opholdstilladelse, som udløber om få måneder.

- Jeg har ingen lyst til at komme tilbage. Selvfølgelig vil jeg gerne se mine forældre, som jeg har savnet og ikke set i over 10 år. Men at rejse tilbage og blive dernede, der kunne jeg aldrig nogensinde forestille mig.

Men hans skæbne er uvis.

Derfor følger han nøje med i udviklingen i Syrien, hvor den nye ledelse har haft magten i nu en måned, efter Assad-styret faldt.

Antal syrere på Fyn og øerne

Ifølge tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet er Mohamad Jaafar en af 3710 voksne indvandrere fra Syrien, som bor i de fynske kommuner.

Tallet dækker personer født i Syrien, som var bosat i de fynske kommuner pr. 1. januar 2024 - uanset opholdsgrundlag og statsborgerskab.

Og videoen med det manglende håndtryk gør ham bekymret for, hvilket samfund den nye ledelse kommer til at forme i Syrien. For med hans ord “bliver det allerede lidt ekstremt”, når man ser en leder, der undgår at give hånd til en kvinde.

- Hvis jeg er uenig med de ting, som de mener, vil jeg så blive straffet for det? Eller vil det blive ligesom i Danmark, hvor man kan sige, hvad man mener uden at blive straffet?, spørger Mohamad Jaafar retorisk.

Ekspert: - Ustabilt og usikkert

Han frygter, at videoen med det fraværende håndtryk kan være en advarsel om, at der med den nye ledelse kan komme begrænsninger for borgenes levevis. For eksempel når det gælder religion, og hvad kvinder kan og må.

J'rg Blank/AP/Ritzau Scanpix

Lige nu er der mange ubesvarede spørgsmål om fremtiden for landet.

Den holdning deler Christine Crone, der er adjunkt ved Københavns Universitet og følger Syriens udvikling tæt.

- Det vil være en virkelighed, man vender tilbage til, som er utryg på rigtig mange måder. Ustabil og usikker.

Hun har også set videoen med det fraværende håndtryk til den kvindelige tyske udenrigsminister, som hun kalder problematisk.

- Jeg ville også sidde med en stor nervøsitet, hvis jeg var syrer. For man ved ikke, hvad det er for et Syrien. Én ting er, at jeg kan stå og håbe på det bedste. Men det betyder ikke, at jeg ikke også kan frygte det værste.

Asylsager sat i bero

Flygtningenævnet besluttede i december at sætte de igangværende asylsager for personer fra Syrien på pause. Det på baggrund af den usikre situation, som landet befinder sig i efter Assad-styrets fald, lød det i en pressemeddelelse.

Fra regeringen har der den seneste måned lydt forskellige toner, alt efter hvilken minister man lytter til.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen fra Moderaterne har over for DR kaldt det ‘100 procent forhastet bare at sende syrere hjem igen’, og har i interviews lagt vægt på, at man skal undersøge forholdene i Syrien nærmere, før man sender flygtninge tilbage.

Anderledes lød det i starten af december fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), kort efter Assad-styrets fald. I et interview med Berlingske gav han udtryk for, at han håber, at mange syriske flygtninge frivilligt vil tage hjem.

Hvem vurderer situationen?

Udlændingestyrelsen behandler i 1. instans sager om udlændinges ret til besøg og ophold i Danmark.

Flygtningenævnet er et uafhængigt, domstolslignende organ. Flygtningenævnet behandler klager vedrørende asylrelaterede afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen

Kilder: us.dk, fln.dk

Vækker debat på Christiansborg

Hos Danmarksdemokraterne håber man, at mange vil tage hjem frivilligt. For at skubbe på vil man fordoble det pengebeløb, som syrere kan få for at tage tilbage til Syrien.

Men Mikkel Bjørn, udlændinge- og integrationsordfører for Dansk Folkeparti, mener ikke at de syriske flygtninge skal have en ekstra pengepose med hjem.

Til gengæld ønsker DF, at hjemsendelsen af de syriske flygtninge skal ske hurtigst muligt.

- Hvis de syriske flygtninge ikke kan vende tilbage til den nuværende situation, så må de opholde sig i Syriens nærområder, og så må de vente der, til situationen i Syrien gør det muligt at vende tilbage.

Udlændingeordfører for Moderaterne, Mohammad Rona, mener, at man skal slå koldt vand i blodet. Særligt efter de signaler, som man indtil videre har set, fra den nye regering i Syrien - blandt andet det udeblivende håndtryk til den kvindelige tyske udenrigsminister.

- Vi kan jo ikke bare sende nogen tilbage til et land, hvor vi ikke ved noget om sikkerheden. Vi kan ikke stå her og garantere folks sikkerhed, hvis vi sender dem tilbage igen nu, siger han i en TV-debat med Mikkel Bjørn hos TV 2 Fyn.

8. jan. 2025 kl. 18:11

Afsløring i kystby - kæmpehavn og nyt fugleparadis kan være på vej

LYT
Del
Link
kopieret!

Arbejdspladser i hundredvis og en helt ny fugleø i Nyborg Fjord.

Det er måske virkelighed om få år.

Associated Danish Ports (ADP), der ejer havnene i Fredericia og Nyborg, er så klemt på pladsen, at man på torsdag i næste uge afslører planerne om at udvide med 130.000 kvadratmeter ud i Nyborg Fjord. Det svarer til godt 18 fodboldbaner.

Havnen har inviteret nyborgenserne til informationsmøde, og en ekstra nyhed er, at udvidelsen måske kan skabe plads til en helt ny fugleø ved indsejlingen til Nyborg Fjord.

- Det er en drøm, som jeg håber går i opfyldelse, siger selvstændig naturkonsulent Peter Pelle.

Da den nuværende industrihavn skulle udvides i forbindelse med anlæggelse af en arbejdshavn for Storebæltsforbindelsen blev den daværende fugleø Lindholm nemlig inddraget til havneområde.

- De fugle, der ynglede på øen, var splitterne, hættemåger og edderfugle. De er alle flyttet til Sprogø. Det ville være super, hvis de kunne vende tilbage. I dag er mange af fuglene presset, fordi stadig flere af vores kyster fyldes med sommerhuse, fiskere og fritidsfolk, siger Peter Pelle.

Han har selv været med til at anlægge en ø på Sprogø for at tilgodese fuglelivet i Storebælt.

Peter Pelle har været indkaldt til møder med ADP og allerede præsenteret sin idé, der er blevet godt modtaget.

Hans idé er, at øen skal placeres nordøst for revkosten ved Slipshavn.

- Men nu skal planerne jo først præsenteres på informationsmødet 16. januar, og udvidelsen af havnen skal også have en VVM-godkendelse. Viser redegørelsen, at placeringen går ud over bundfaunaen, skal vi selvfølgelig finde et andet sted, siger Peter Pelle.

Peter Pelle har bl.a. været med til at anlægge en ny ø på Sprogø til fuglelivet.

Lindholm var især beboet af måger. I 1970'erne byggede Nyborg Kommune en havn på Lindholm ved byens nye industrikvarter.

Storebælt A/S valgte i slutningen af 1980'erne Lindholm som arbejdshavn til at støbe og fragte broelementerne ud til Vestbroen.

Havnen er nu i Associated Danish Ports (ADP) ejerskab.

Over 100 nyborgensere har allerede meldt sig til informationsmødet på Hotel Nyborg Strand.

Her vil havneselskabet fortælle, at de allerede i år løber tør for plads på havnen, hvorfra der til hverdag bland andet udskibes ral, grus, sten og skærver.

- Vi er allerede i god dialog med flere virksomheder om udviklingsmulighederne på stedet, oplyser kommunikationschef i ADP Mads Bisp Agersnap.

Byrådet i Nyborg udsendte sidste år en pressemeddelelse med forhåbninger om en trecifret millioninvestering, jobskabelse i hundredvis og en havn med markant større kapacitet.

ADP ønsker ikke at fortælle om planerne i detaljer før mødet i næste uge, men man har haft firhåndsmøde med flere parter, blandt andet Danmarks Naturfredningsforening og lokale græsrødder som Foreningen Tjære på Lynfrosten og andre giftgrunde i Danmark.

- Og det har været meget positive møder, hvor ADP har lyttet til vores bekymringer og spørgsmål, siger Karin Di Martini fra foreningen.

På mødet vil ADP også fortælle om en kommende udvidelse af pieren ved Koppers i den indre del af Nyborg Fjord.

8. jan. 2025 kl. 17:14
Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Knud Heinesen er død

LYT
Del
Link
kopieret!

Tidligere minister og direktør Knud Heinesen er onsdag sovet ind. Han blev 92 år.

Det oplyser familien til Ritzau.

Han blev født i Kerteminde, men voksede op hos sin faster og onkel i Vangede efter morens tidlige død. Allerede som stort barn havde han meldt sig ind i Socialdemokratiet.

Knud Heinesen fik tilnavnet afgrundsministeren efter udsagnet om, at Danmark havde kurs mod afgrunden.

Han var socialdemokrat og først budgetminister og siden finansminister i 1975-79 i regeringerne med Anker Jørgensen i spidsen som statsminister.

8. jan. 2025 kl. 16:38
Thomas Larsen Bjerre og Tom Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Kerteminde Biogas får skrottet godkendelser og tilladelser

LYT
Del
Link
kopieret!

Kerteminde Biogas fik tirsdag aften annulleret fem af virksomhedens godkendelser og tilladelser, som Plan- og Teknikudvalget i Kerteminde Kommune genbehandlede på deres møde.

Den juridiske rådgivning, udvalget gennem længere tid har fået, efterlod ikke nogen tvivl om, hvad der var det rigtige at gøre, lyder det fra Terje Pedersen (DF), formand i Plan- og Teknikudvalget:

- Der var enighed rundt om bordet. Det har været en sag, hvor vi ikke har været opmærksomme på regler om "afledt inhabilitet", og det ærgrer jeg mig selvfølgelig over, siger Terje Pedersen.

Ansvar placeres ikke

Genbehandlingen i udvalget skete på baggrund af en advokatundersøgelse fra Kammeradvokaten, Poul Schmidt, som har undersøgt den tidligere borgmester og ejer af Kerteminde Biogas Hans Luunbjergs og øvrige medarbejderes habilitet i sagen. Advokatens rapport præsenterede herefter en skarp kritik af forløbet.

Nu har politikerne i udvalget endelig taget stilling til sagen og annullerer i alt fem godkendelser og tilladelser.

Beslutningen om genbehandling blev truffet i Byrådet 14. marts 2024. Siden har også advokatfirmaet Horten vurderet sagen. Firmaet konkluderede i deres rapport fra oktober 2024, at en lang række af de tilladelser og godkendelser, det store anlæg blev bygget på, var ugyldige. 

Få sagen kort fortalt i videoen herunder.

Video: Svante Lyngsie/Grafik: Anders Kammersgaard

Bettina Eriksen (LA), medlem af Plan- og Teknikudvalget havde håbet på et endnu dybere kig ind i den proces, der gik forud for godkendelserne, så udvalget også kunne have placeret et ansvar.

- Det her har kostet skatteborgerne mange penge, og jeg mener, vi godt kunne have kigget på, hvilken rolle den daværende borgmesteren spillede i det her, siger hun.

Det var der dog ikke enighed om.

Kerteminde Kommune har brugt tre millioner kroner på sagen, der strækker sig over halvandet år.

Nu skal en ny VVM-undersøgelse og lokalplan klarlægge om, der kan gives nye tilladelser, eller om dele af anlægget skal rives ned.

TV 2 Fyn har været i kontakt med Hans Luunbjerg, der ikke har anden kommentar til sagen, end at han afventer nye godkendelser.

En langstrakt sag

Mens Hans Luunbjerg var borgmester i Kerteminde Kommune fra 2014 til 2017 fik han behandlet 15 byggesager, syv sager om landzonetilladelser og husdyrbrug og ti sager inden for miljølovgivning og tilsyn. 

Sagen om biogasanlægget, der i første omgang blev taget op af Kjerteminde Avis, har fyldt på det nordøstfynske rådhus og i medierne det seneste halvandet år. Kerteminde Biogas har desuden været i store økonomiske vanskeligheder efterfølgende og er i dag under rekonstruktion

Det betyder, at man i et forsøg på at undgå konkurs har sat betalingerne til kreditorer i bero for at fokusere på at redde selskabet - uden at andre i mellemtiden kan indgive konkursbegæring.

Nu handler det om, hvorvidt biogasanlægget kan blive lovligt juridisk eller fysisk. Den proces går i gang nu, hvor Kerteminde Kommune har annulleret godkendelser og tilladelser. Mens den proces er i gang, kan anlægget fortsat være i drift.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her