Hver syvende dansker rammes af stroke: Flemming fik en blodprop - men det kunne måske være forebygget
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Da Flemming Frederiksen fik en blodprop som 48-årig, kom det som et chok. Men han er en del af en statistik, der viser, at godt 12.000 danskere rammes årligt af stroke.
For 17 år siden stod dengang 48-årige Flemming Frederiksen op en morgen og kørte afsted på sit arbejde, hvor han skænkede sig en kop morgenkaffe. På dagens første opgave skulle han kravle op på en stige, husker han.
Men hvad han lavede på stigen, kan han ikke komme i tanke om. Han kan heller ikke huske, hvordan han kom ned ad stien eller for den sags skyld huske køreturen hjem fra arbejde.
Han kan bare huske, at han pludselig fik det skidt og ringede til sin chef for at melde sig syg.
Dét Flemming Frederiksen oplevede på stigen var et stroke, eller hvad der i folkemunde kaldes en blodprop. Den fjerdehyppigste dødsårsag i Danmark.
12.000 blodpropper om året
Flemming Frederiksen er en del af en kedelig statistik. Hvert år får cirka 12.000 personer i Danmark stroke, hvilket svarer til 33 personer om dagen.
Af de 12.000 udgjorde fynboerne lige knap en tiendedel i 2020 med 1.018 stroketilfælde fordelt på de ti kommuner. Det viser en opgørelse fra Dansk Apopleksiregister.
Kort fortalt er et stroke betegnelsen for en blodprop eller blødning i hjernen. Det opstår, når blodkarerne, der går fra hjertet til hjernen, som kaldes arterier, sprænger eller bliver blokeret, så hjernen ikke får den forsyning af blod, ilt og næringsstoffer, den skal bruge.
I 85 procent af tilfældene skyldes stroke en blodprop i hjernen, mens den i de øvrige 15 procent skyldes blødning.
Cirka 3.300 personer dør af stroke. Sådan gik det heldigvis ikke for Flemming Frederiksen.
Lam, men stædig
Da Flemming Frederiksen kom hjem fra arbejde den morgen i 2004, lagde han sig på sin seng, for han følte sig træt. På det tidspunkt var han stadig uvidende om, hvad der netop var sket i hans hjerne.
- Min kone kom hjem og kunne se, at den var gruelig gal, husker Flemming Frederiksen, der blev hastet til hospitalet. Og her ramte beskeden ham lige så voldsomt som tilfældet på stigen.
- De konstaterer en blodprop i højre side, og jeg tænkte: åh nej.
Flemming Frederiksen var på det tidspunkt blevet lam i venstre side og kunne ikke gå. Men med træning og stædighed, kom han langsomt til at gå igen.
Dengang i 2004 var han nok lidt stresset. Han arbejdede for meget og røg for meget. Og i takt med mere stress, røg der flere cigaretter i munden, som gjorde ham endnu mere stresset.
Symptomer på stroke
Symptomerne på et stroke opstår pludseligt, og der kan være mange og forskellige. De tre hyppigste symptomer:
- Halvsidig lammelse i (dele af) kroppen
- Usammenhængende tale
- Halvsidig lammelse af ansigtet
- Ring straks 1-1-2
Har du mistanke om et stroke, skal du straks ringe 1-1-2. Ved stroke skal den mest effektive behandling sættes i gang inden for 4,5 timer efter de første symptomer, og derfor er det vigtigt at slå alarm, så snart man har mistanke om et stroke.
Stroke kan forebygges
Op til stroken i 2004 havde Flemming Frederiks kone skældt ham lidt ud og bedt ham om at gå til lægen, men han slog det væk med, at han bare var lidt træt. Han fejlede i hvert fald ikke noget. 17 år senere kan han godt se, at samspillet mellem travlheden, rygning og stress-symptomerne nok var en afgørende årsag til blodproppen.
Men faktisk kan langt de fleste stroketilfælde forebygges. 90 procent af tilfældene skyldes skyldes forhold, man kan gøre noget ved. Sund kost og en aktiv livsstil reducerer nemlig risikoen for stroke. Og 60 procent af dem, der bliver ramt, har forhøjet blodtryk. Ubehandlet kan det være livstruende.
- Man kan ikke nødvendigvis mærke, hvis ens blodtryk er forhøjet. Derfor er det vigtigt, at man fra cirka 55-års alderen holder øje med det. Man kan meget enkelt selv måle det med et blodtryksapparat. Hvis man allerede har fået konstateret forhøjet blodtryk, skal man være omhyggelig med at tage den blodtrykssænkende medicin, for ellers er man i risiko for at få et stroke, siger Birgitte Hysse Forchhammer, der er direktør i Hjernesagen.
Stroke rammer både mænd og kvinder. Flemming Frederiksen blev ramt som 48-årig, og det kom bag på ham, at man kunne blive ramt af en blodprop i så tidlig en alder.
Smed cigaretterne 24. marts 2004
- Åh nej, tænkte Flemming Frederiksen dengang på hospitalet. I hovedet sad minderne om en far, der fik en blodprop som 58-årige og en farfar, der blev ramt som 68-årig. Tre generationer med stroketilfælde.
Så han gjorde noget ved det. 23. marts 2004 holdt han op med at ryge. For han var både bange, ked af det og frygtede, at blodproppen kunne komme tilbage.
I dag er Flemming Frederiksen 66 år og bor i Assens med sin kone, og der har ikke været nogen blodprop på besøg siden den dag i 2004.
- Vi har prøvet at sætte tempoet ned og tage dagene, som de kommer, forklarer han.
Lægen tilbød ham lykkepiller, men det ville han ikke have. Han havde brug for at græde, når han var ked af det og råbe, når han blev vred.
Nu i 2021 er han kommet sig fuldstændig over blodproppen, men det sidder stadig i ham.
- Men man skal lade være med at prøve at være den bedste hele tiden. Lad være med at jagte afsted på arbejdet, siger han.
Gode vaner, der forebygger stroke
Hold øje med dit blodtryk
Er du fyldt 55 år, bør du holde øje med dit blodtryk og søge læge, hvis det er forhøjet.
Dyrk motion
Bevæg dig hver dag. Motion kan blandt andet være med til at sænke blodtrykket og dermed din risiko for at få et stroke.
Spis mindre salt
Salt er med til at øge dit blodtryk, så spar på saltet i alle sammenhænge. Generelt spiser vi alt for meget salt i Danmark.
Hav generelt en sund livsstil
Risikoen for stroke kan mindskes betydeligt ved at følge de generelle råd om en sund livsstil: Spis sundt og varieret, hold op med at ryge, begræns dit forbrug af alkohol, dyrk mere motion og arbejd for at mindske følelsen af langvarig stress.
Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien
kopieret!
31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.
Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.
Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.
Tak for tilbuddet, men nej tak
Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.
Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.
Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.
Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.
- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.
Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.
- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.
Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.
Jeg rejser tilbage, hvis …
Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.
- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.
Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.
- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.
Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.
- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.
Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.
Et land han hellere vil være i.
Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små
kopieret!
I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.
Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.
Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.
- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Er din hund klar til nytår? Få tjeklisten her
kopieret!
Er man en af de hundeejere, hvis firbenede ven reagerer kraftigt på fyrværkeri, så er Dansk Kennel Klub klar med en tjekliste, der kan hjælpe ens hund gennem nytårsdagene.
I et opslag på Facebook opfordrer de til, at man har planlagt, hvor ens hund er nytårsaften, hvis man ikke er hjemme. Kan man ikke tage den med sig, skal man overveje, om den skal passes.
Derudover skal man skynde sig, hvis hunden skal have angstdæmpende medicin, og i tilfælde af at ens hund kan finde på at løbe væk, er det en god idé at sikre sig, at der er et lovpligtigt hundetegn i hundens halsbånd.
Sidst men ikke mindst kan man venligt huske folk på den nye lovgivning, hvis de affyrer fyrværkeri før 31. december.
Ventetiden i Familieretshuset stiger - fynsk politiker vil undgå "tåbeligt dobbeltarbejde"
kopieret!
Foreningen af Faste Værger i Danmark foreslår, at det fremover skal være kommunerne, som skal oprette værgemål for demente og senhjerneskadede borgere.
Blandt andet for at mindske ventetiden og undgå dobbeltadministration ved, at der ikke er to myndigheder, som skal sagsbehandle de samme sager, lyder argumentet. Det skriver DR.
KL er ikke videre begejstret for forslaget, men flere ordførere på Christiansborg synes, at forslaget er spændende, og de er parate til at kigge på, om kommunerne skal overtage opgaver fra Familieretshuset. Blandt andet fynskvalgte Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance.
- Hvis der er dobbeltarbejde, er det jo tåbeligt, siger hun.
Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde
kopieret!
Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.
Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.
Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang
kopieret!
2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.
Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.
Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.
Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.
Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.
Vejret skifter frem mod nytårsaften
kopieret!
Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.
Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.
Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.
I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024
kopieret!
Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.
Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.
- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.
Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.
Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt
kopieret!
1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.
Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.
Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.
Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen
kopieret!
Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.
Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.
- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Negativt pres på folkeskolen
Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.
- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.
Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.
Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.
Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet
kopieret!
Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.
Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.
2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:
- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.
Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.
Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen
kopieret!
Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.
Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.