Energikrisen raser: Hvordan påvirker det dig?
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Benzin, gas og el er alt sammen blevet dyrere, og fynboerne er hårdt ramt af de stigende priser. Vi vil gerne høre, hvordan energikrisen rammer dig.
Energikrisen buldrer afsted, og mange fynboer er hårdt ramt.
Men hvordan påvirker det dig? Del din historie med os, ligesom mange andre fynboer allerede har gjort.
- Vi er ikke længere bare på kanten til fattigdom. Vi vender hver en øre for at være sikre på, at der er råd til vigtig medicin, siger Mette Nielsen.
Hun er blevet så bange for at bruge strøm, at hun ikke længere tør lave mad derhjemme.
Hende og kærestens elregning er steget fra 13.000 kroner i 2021 til 36.000 kroner i 2022, og det har Mette Nielsen svært ved at forstå.
Hos Jakob Schreiber Vig er gasregningen blevet forøget gevaldigt. Den er steget fra cirka 17.000 kroner for et års forbrug til over 60.000 kroner.
- Sammen med de øvrige stigninger kan det virke voldsomt. Heldigvis får vi fjernvarme i 2023, så vi klarer os, skriver Jakob Schreiber Vig til TV 2 Fyn.
Anette Ljungberg fortæller, at hun måtte sidde i kø som nummer 399, da hun skulle ringe til sit elselskab for at skifte væk fra en fast elpris hvert kvartal og i stedet have spot pris på sin el.
Hos Jesper Bennetzen er prisen på energi også eksploderet. Han fortæller, at han har gæld og derfor føler sig stavnsbundet til det hus, han bor til leje i, og dermed ejerens gasfyr.
- Der er i forvejen er skimmelsvamp, men jeg har ikke råd til at varme det op nu, skriver han.
Send os din historie
Er din elregning også steget? Og hvad med gasregningen? Bekymrer du dig mere end du plejer?
Har du svært ved at få økonomien til at løbe rundt, eller er du bange for at der kommer lokale strømafbrydelser?
Vi vil rigtig gerne høre, hvordan energikrisen gør sit indtog i din hverdag.
Skriv til os i boksen herunder.
_