Marianne Jensens 14-årige datter Julie har diagnosen social angst og er stort set ikke i skole.

Skolevægring, kaldes det. Og netop på det område har politikerne i Børne- og ungeudvalget i Nordfyns Kommune valgt at finde ti millioner kroner i besparelser.

Besparelserne skal komme i hus ved, at kommunen selv løser flere forebyggende opgaver, og ved at skolerne primært selv skal stå for udgifterne til de indsatser, der handler om børns skolevægring.

Det kan betyde, at der vil blive sparet på tabt arbejdsfortjeneste, og det vil i så fald ramme Marianne Jensen og dermed hendes datters trivsel.

- Hvis jeg mister min tabte arbejdsfortjeneste, jamen ... Det kan jeg slet ikke gennemskue.

- Jeg har hverken kræfter eller overskud til at passe et arbejde samtidig med, at jeg skal være der 24/7 for mit syge barn, siger Marianne Jensen.

Den frivillige forening Støttegruppe Nordfyn har klaget over Nordfyns Kommune til ombudsmanden. De mener, at sagsbehandlingen er for dårlig og har fået nok efter de nye besparelser for ti millioner kroner.

- Vi har bedt ombudsmanden om at kigge kommunen efter. Vi vil have stærkere midler i brug, siger Britt Skousen Andersen, der er bestyrelsesmedlem i Støttegruppe Nordfyn.

Passer datteren på fuld tid

Familien har flyttet Julie til en privatskole i Ringe. Skolen er specialiseret i børn som Julie, og der er kun 42 elever. I Julies klasse er der ni elever.

- Men bare det, at de i nogle timer skal være blandet med de andre klasser, gør, at hun ikke kan deltage, og så må jeg holde hende hjemme, fortæller Marianne Jensen, som kører Julie fra hjemmet på Nordfyn til Ringe og bliver ved skolen, så Julie kan være tryg.

I maj sidste år søgte Marianne om tabt arbejdsfortjeneste, for at stoppe på sit arbejde, så hun kunne passe sin datter på fuld tid.

Nu hun nervøs for, hvad fremtiden bringer.

- Jeg var så lang tid om at få tabt arbejdsfortjeneste, og det var simpelthen en sten, der faldt fra mit hjerte, da det endelig gik igennem, fordi jeg igen kunne begynde at trække vejret.

Men tabt arbejdsfortjeneste står altså til at blive sparet væk i fremtiden. Og det vil ramme Marianne Jensen og Julie. Marianne Jensen er nemlig i den gruppe af forældre til børn med skolevægring. Altså børn, der sjældent eller aldrig kommer i skole.

- Så hvis jeg mister min tabt arbejdsfortjeneste ... Det kan jeg slet ikke gennemskue. Fordi jeg har hverken kræfter eller overskud til, at være der for mit syge barn, siger Marianne Jensen.

Marianne Jensen forklarer, at Julie ikke kan være sammen med folk hun ikke kender.

- Hun kan ikke være sammen med den tætte familie, og det sværeste er faktisk jævnaldrende, altså unge på hendes egen alder, forklarer Marianne Jensen og tilføjer, at Julie kan få panikanfald, hvis der sker noget, eller hvis hun føler der er for mange mennesker omkring hende.

- Det er jo klart, at det spiller meget ind i skole-delen, når man lider af social angst.

Med klagen til ombudsmanden håber Støttegruppe Nordfyn, at man vil kigge kommunen efter i sømmene. 

I Nordfyns Kommune er der ikke længere socialrådgivere til dialogmøder mellem forældre og institutioner. 

I kommunens Børn- og Familieafdelingen ligger der nemlig over 40 sager på hver enkelt socialrådgivers skrivebord. Det betyder, at der må prioriteres i arbejdsopgaverne, fortæller direktør Karsten Poulsen. 

- Opgavepresset er for stort til at løse de opgaver, som socialrådgiverne skal. 

- Derfor har vi prioriteret, at de opgaver, som de kan gøre, men ikke skal gøre, er vi nødt til at skære ned på i en periode, siger børn- og ungedirektør i Nordfyns Kommune Karsten Poulsen.

Nordfyns Kommune har derfor besluttet, at socialrådgiveren ikke deltager i første dialogmøde, en skole eller daginstitution har, hvis der er bekymring om et barns trivsel. 

Snak om den lille bekymring

Og det møder bekymring hos Dansk Socialrådgiverforening. 

- Jeg er bestemt bekymret, for jeg oplever socialrådgiverne som en aktiv del af det forebyggende arbejde sammen med kollegerne i dagtilbud og skoler, siger regionsformand hos Dansk Socialrådgiverforening Region Syd Mie Vode Moll og fortsætter: 

- Det er netop dialogen om den lille bekymring, der gør, at man måske løser den. Det tidligt forebyggende arbejde bør være i fokus i en hver forvaltning. 

Nordfyns Kommune har  tidligere været under luppen for flere sager, blandt andet lange sagsbehandlingstider.

Problemer kan overses

Ifølge Lea Strynø, der er privat socialrådgiver, kan man risikere at overse flere problemer hos barnet, hvis socialrådgiveren ikke er til stede til dialogmøderne. 

- Man risikerer jo, at man for eksempel arbejder ud fra forskellige problematikker, fordi man måske ser tingene forskelligt, siger Lea Strynø.

Derfor bør socialrådgiverne deltage allerede ved dialogmødet mellem forældre og institution, lyder det fra Dansk Socialrådgiverforenings lokale formand.

- Jo tidligere, vi kommer ind med en indsats over for børn og unges mistrivsel, jo bedre. Det kan man både se i forhold til, hvad resultaterne skaber for det enkelte barn og ung, og på økonomien i sidste ende, siger Mie Vode Moll.

Giver det ikke så ikke god mening at prioritere socialrådgivere til de allertidligste møder, hvor man måske kan mane et problem til jorden?

- Vi er nødt til at sikre, at vi overholder loven i forhold til at kunne klare alle de andre opgaver. Vi gør alt det, som vi kan, med de mennesker, som vi har ansat lige nu, siger børn- og ungedirektør i kommunen Karsten Poulsen. 

Nordfyns kommunalbestyrelse har bevilliget penge til tre nye socialrådgiverstillinger i Børn og Familie. Derudover leder man efter fire barselsvikariater til samme afdeling.