Socialrådgivere har for travlt: Dropper møder om børns trivsel
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I Nordfyns Kommune har den enkelte socialrådgiver over 40 sager på sit skrivebord. Derfor bliver der prioriteret i deres sager. Det er bekymrende, lyder det fra forening.
I Nordfyns Kommune er der ikke længere socialrådgivere til dialogmøder mellem forældre og institutioner.
I kommunens Børn- og Familieafdelingen ligger der nemlig over 40 sager på hver enkelt socialrådgivers skrivebord. Det betyder, at der må prioriteres i arbejdsopgaverne, fortæller direktør Karsten Poulsen.
Se kortet: Så mange ukrainske flygtninge får din kommune
Knap 3.000 ukrainske flygtninge vil indtil videre søge om opholdstilladelse i Danmark. Beregninger viser, hvor mange din fynske kommune kan forvente at modtage.
Flere tusinde ukrainere har allerede krydset grænsen til Danmark, efter de er flygtet fra krigen i deres hjemland, som Rusland har invaderet.
Og onsdag har et bredt flertal i Folketinget vedtaget en særlov for ukrainske flygtninge - kendt som 'ukrainerloven' - der skal suspendere de normale asylregler.
Det skal blandt andet sikre, at ukrainske flygtninge ikke skal igennem det almindelige asylsystem, men i stedet kan søge om opholdstilladelse med det samme.
Ifølge Udlændingestyrelsen har flere end 1.700 ukrainere allerede gjort det siden 24. februar, mens cirka 3.000 ukrainere har bestilt tid til at indgive en ansøgning.
Beregninger fra Udlændingestyrelsen viser nu, hvordan de ukrainske flygtninge skal fordeles ud på landets 98 kommuner.
Den endelige fordelingsmodel er ikke vedtaget, så beregningerne er lavet ud fra den matematiske model, som styrelsen allerede benytter. Fordi man ikke ved, hvor mange opholdstilladelser, der bliver givet, er der lavet beregninger ud fra, at der skal fordeles henholdsvis 5.000, 10.000 og 20.000 ukrainske flygtninge.
Kortet er lavet med udgangspunkt i, at der bliver givet opholdstilladelse til 20.000 ukrainere. Regeringen har tidligere selv meldt ud, at de forventer, der vil komme 20.000 ukrainske flygtninge til landet.
I regeringens aftale med Kommunernes Landsforening (KL) skal fordelingsmodellen dog kigges igennem igen efter en periode på tre måneder, eller når der er givet 10.000 opholdstilladelser. Det sker for at vurdere, om der er behov for justeringer.
| Kommune | 5.000 | 10.000 | 20.000 |
|---|---|---|---|
| Middelfart | 45 | 90 | 179 |
| Assens | 52 | 105 | 209 |
| Faaborg-Midtfyn | 64 | 128 | 255 |
| Kerteminde | 27 | 55 | 110 |
| Nyborg | 31 | 62 | 124 |
| Odense | 113 | 226 | 452 |
| Svendborg | 62 | 125 | 249 |
| Nordfyns | 36 | 72 | 144 |
| Langeland | 16 | 32 | 65 |
| Ærø | 8 | 15 | 31 |
| I alt | 454 | 910 | 1.818 |
- Opgavepresset er for stort til at løse de opgaver, som socialrådgiverne skal.
- Derfor har vi prioriteret, at de opgaver, som de kan gøre, men ikke skal gøre, er vi nødt til at skære ned på i en periode, siger børn- og ungedirektør i Nordfyns Kommune Karsten Poulsen.
Nordfyns Kommune har derfor besluttet, at socialrådgiveren ikke deltager i første dialogmøde, en skole eller daginstitution har, hvis der er bekymring om et barns trivsel.
Snak om den lille bekymring
Og det møder bekymring hos Dansk Socialrådgiverforening.
- Jeg er bestemt bekymret, for jeg oplever socialrådgiverne som en aktiv del af det forebyggende arbejde sammen med kollegerne i dagtilbud og skoler, siger regionsformand hos Dansk Socialrådgiverforening Region Syd Mie Vode Moll og fortsætter:
- Det er netop dialogen om den lille bekymring, der gør, at man måske løser den. Det tidligt forebyggende arbejde bør være i fokus i en hver forvaltning.
Sandie fik tvangsfjernet sine børn af kommunen: Socialrådgiver er rystet og kalder det for lovbrud
Langeland Kommune har lavet flere lovbrud i sagsbehandling på familieområdet, mener socialrådgiver. Det gælder blandt andet for Sandie Hansen, der efter tvangsfjernelse af sine sønner har oplevet flere tilfælde, der ifølge hende strider mod loven.
37-årige Sandie Birkholm Hansen går rundt på det værelse, der tilhører sønnerne Noah og Malthe.
I hvert fald indtil sidste år, da tvillingebrødrene blev tvangsfjernet fra deres mor af Langeland Kommune.
- Ja, der er ikke gjort så meget ud af det, for de må alligevel ikke komme hjem, siger hun og fortæller, at hun i en periode overvejede, om hun skulle sælge alle deres ting. For afsavnet til de to drenge er stort.
- Til at starte med kunne jeg ikke engang gå ind på værelset.
Det hele starter, da Sandie Hansen får en depression, hun længe kæmper med sideløbende med sin tilværelse som mor. Undervejs bliver det så svært, at hun vælger at kontakte kommunen for at høre, om sønnerne kan få midlertidigt hjem hos den plejefamilie, som de allerede har været i aflastning hos.
Men efter Sandie Hansen kom sig over depressionen, har hun ikke kunnet få sine børn tilbage til hjemmet i Bagenkop igen. Og det er et af flere eksempler på sager, hvor Langeland Kommune har håndteret sager om anbringelse af børn uhensigtsmæssigt - i konkrete tilfælde direkte i strid med loven. Det mener i hvert fald Sandie Hansens uvildige støtteperson.
“Børnene har reageret meget voldsomt på at være væk fra Sandie og ved halveringen går det helt galt for særligt Noah”
Høringer bliver ikke overholdt
Da Sandie Hansen er kommet mere ovenpå og klar til at få sine børn tilbage, går det ikke, som hun regner med.
- Der er ikke nogen samværsafgørelse. Jeg har bare skrevet under på en frivillig anbringelse, men jeg ved ikke, hvornår jeg ser børnene igen, jeg kan ikke få fat i sagsbehandleren, jeg kan faktisk ikke få fat i nogen, siger Sandie Hansen.
Og den manglende kommunikation ryster Sandie Hansens uvildige støtteperson Mie Zeilau, der også er sagsbehandler ansat af Langeland Kommune, der ved flere tilfælde har oplevet, at parthøringerne ikke bliver overholdt.
Når partshøringer og begrundelsespligter ikke bliver overholdt, er det direkte i strid med loven - og eksemplerne er mange i Sandie Hansens tilfælde.
- Man sender en klage til forvaltningen, der skal vurdere, om de har lavet fejl. De kan holde fast i afgørelsen og sende den videre til Ankestyrelsen, men der kan gå lang tid, før den bliver behandlet og i al den tid kan hun have mistet samværet med sine børn, forklarer Mie Zeilau.
Partshøring
- Partshøring er kravet om at en part skal høres og have mulighed for at komme med udtalelse, før der kan træffes afgørelse i en sag hos en offentlig myndighed. Hovedreglerne for parthøring er beskrevet i forvaltningslovens § 19.
Der er visse krav til hvornår parthøring skal finde sted: - Parten skal ikke kunne antages at være bekendt med at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om sagens faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger.
- Oplysningerne skal være til ugunst for den pågældende part og af væsentlig betydning for sagens afgørelse.
Tilbage i august 2021 viser en statusrapport, at børnene trives i spændingsfeltet mellem plejefamilien og deres mor, men få dage senere bliver samværet halveret.
- Børnene har reageret meget voldsomt på at være væk fra Sandie og ved halveringen går det helt galt for særligt Noah, siger Mie Zeilau.
Pludselig har forældrene kun ret til at se børnene tre timer om måneden i støttet samvær uden for Sandies hjem, hvor hun normalt har samvær. Nu skal det foregå i en lejlighed i Odense. Senest har hun uden varsel mistet sine to månedlige telefonsamtaler med sønnerne.
- Hun får ikke nogen begrundelse. Børnene græder, når de skal væk fra deres mor, men kommunen konkluderer, at Sandie ikke kan finde ud af at skabe struktur for drengene, siger Mie Zeilau.
Udvalgte kompetencer
Sandie Hansen vælger at kontakte plejefaren dagen efter ændringen i samværet, men hun får at vide, at hun skal kontakte kommunen, som er dem, der træffer afgørelsen.
- Men der dumper en partshøring ind om, at kommunen påtænker at træffe en ny afgørelse. Samtidig er afgørelsen allerede sat i gang. Det hænger ikke sammen, og det er ikke i orden, påpeger Mie Zeilau.
Langeland Kommune har indhentet evalueringer fra Sandie Hansens tidligere bopælskommuner i Odense og Svendborg, og her har man udelukkende taget de negative elementer med og ikke de elementer, der fik hendes tidligere kommuner til at fremhæve hende som en kompetent mor.
“Jeg synes, det er meget alvorligt og særligt for de to drenge, der sidder langt væk fra deres mor og bliver taget længere og længere væk”
Ligeledes har man brugt fejldiagnoser og tidligere diagnoser i vurderingen.
- De fremstiller hende som om, at hun ikke vil samarbejde og ikke har nogen selvindsigt. Hun har selv bedt om hjælp fra kommunen og foreslået anbringelsen i en periode. Er det, at man kan bede om midlertidigt at få anbragt sine børn ikke netop at have indsigt i egne ressourcer og begrænsninger i forhold til at kunne varetage sine børns omsorg?, siger Mie Zeilau.
Mie Zeilau har oplevet mange hårde skæbner i sin tid som socialrådgiver, men alligevel er hun rystet over sagen.
- Jeg synes, det er meget alvorligt og særligt for de to drenge, der sidder langt væk fra deres mor og bliver taget længere og længere væk, siger hun og tilføjer:
- Når der er så mange, der kontakter mig, fordi de gerne vil have mig ind i deres sag, så tænker jeg, at der er et generelt problem og et eller andet sted tror jeg, at der kan være noget kulturelt i familieafdelingen.
Langeland Kommune er i flere omgange blevet meldt til Ankestyrelsen for fejlhåndtering af sagen, og i dag skriver mediet 24syv, at kommunen også er meldt til Ombudsmanden.
TV 2 Fyn ville gerne have haft et interview med Langeland Kommune, men det har ikke kunnet lade sig gøre. Formanden for Børne- og Skoleudvalget, Søren Ramsing, oplyser til TV 2 Fyn, at de tager sagen meget alvorligt, og at de arbejder på højtryk for at omlægge retningen for sagsbehandlingen i Langeland Kommune.
I den seneste tid er Langeland Kommune kommet i søgelyset efter flere sager om mulige lovbrud af tvangsfjernede børn. Det kan du læse mere om her.
Nordfyns Kommune har tidligere været under luppen for flere sager, blandt andet lange sagsbehandlingstider.
Problemer kan overses
Ifølge Lea Strynø, der er privat socialrådgiver, kan man risikere at overse flere problemer hos barnet, hvis socialrådgiveren ikke er til stede til dialogmøderne.
- Man risikerer jo, at man for eksempel arbejder ud fra forskellige problematikker, fordi man måske ser tingene forskelligt, siger Lea Strynø.
Derfor bør socialrådgiverne deltage allerede ved dialogmødet mellem forældre og institution, lyder det fra Dansk Socialrådgiverforenings lokale formand.
- Jo tidligere, vi kommer ind med en indsats over for børn og unges mistrivsel, jo bedre. Det kan man både se i forhold til, hvad resultaterne skaber for det enkelte barn og ung, og på økonomien i sidste ende, siger Mie Vode Moll.
Giver det ikke så ikke god mening at prioritere socialrådgivere til de allertidligste møder, hvor man måske kan mane et problem til jorden?
- Vi er nødt til at sikre, at vi overholder loven i forhold til at kunne klare alle de andre opgaver. Vi gør alt det, som vi kan, med de mennesker, som vi har ansat lige nu, siger børn- og ungedirektør i kommunen Karsten Poulsen.
Nordfyns kommunalbestyrelse har bevilliget penge til tre nye socialrådgiverstillinger i Børn og Familie. Derudover leder man efter fire barselsvikariater til samme afdeling.
Taxachauffør stukket ned på åben gade
kopieret!
Tirsdag formiddag blev en taxachauffør stukket ned på Klosterplads midt i Svendborg.
Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn, og som lige nu er til stede ved gerningsstedet.
- Jeg kan bekræfte knivoverfaldet, men lige nu ved vi ikke meget mere end det, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng.
Efter knivoverfaldet blev taxachaufføren hastet til OUH, oplyser hun. Hans tilstand er ukendt. De pårørende er underrettet.
Vidner har beskrevet gerningsmanden som en mand med et ikke-etnisk dansk udseende. Han var desuden klædt i mørkt tøj. Efter overfaldet fortsatte han til fods i retning af busholdepladsen.
Fyns Politi modtog anmeldelsen klokken 09.45.
Fyns Politi efterforsker sag om knivstik i Svendborg #politidk https://t.co/EdErLcx9VX
— Fyns Politi (@FynsPoliti) January 21, 2025
Populært fiskeopdræt overlever
kopieret!
Efter et månedlangt tovtrækkeri står det nu klart, at Fyns Laksefisk overlever.
En forpagtningsaftale mellem Erhvervshus Fyn og FGU FYN er nemlig blevet godkendt, hvilket betyder, at arbejdet med at opdrætte og udsætte ørredyngel i de fynske vandløb fortsætter under Fyns Laksefisk.
- De sidste sten er fjernet, og nu har vi en aftale, som alle parter er glade for, siger formand for Erhvervshus Fyn, Kenneth Muhs (V).
- Jeg glæder mig over, at den store indsats, der er blevet gjort på tværs af lystfiskere, erhvervsliv og de involverede organisationer, har båret frugt, og at Fyns Laksefisk nu kan fortsætte sit gode arbejde i en ny konstruktion under Erhvervshus Fyn, lyder det videre.
Var meldt lukket
Aftalen indebærer, at de fastansatte medarbejdere i Fyns Laksefisk til sommer vil blive virksomhedsoverdraget til Erhvervshus Fyn og kan fortsætte deres arbejde.
Det er Styrelsen for Udvikling og Kvalitet (STUK), som har godkendt aftalen, der gælder for en fireårig periode.
Den indebærer, at Erhvervshus Fyn lejer sig ind i lokalerne ved Elsesminde og overtager driften af Fyns Laksefisk fra 1. juli 2025.
Det er ellers ikke mere end et halvt år siden, at Fyns Laksefisk meddelte, at de ville lukke grundet økonomiske udfordringer.
De sidste fire år har Fyns Laksefisk haft et samlet underskud på 2,6 millioner kroner, og i august sidste år lød beregningerne, at underskuddet ville ramme knap fire millioner kroner i 2025.
Men udsigten til omdrejede nøgler hos Fyns Laksefisk vakte stor opmærksomhed hos adskillige fynske sportsfiskerforeninger, som gik til såvel nationale som lokale politikere med budskabet om, at fiskeopdrættet skulle reddes.
Dengang var der dog ikke umiddelbart meget hjælp at hente fra politisk hold:
- Vi ved, der har været gjort en ihærdig indsats for at finde en model, hvor Fynsk Laksefisk kan fortsætte, men konklusionen er, at det ikke er muligt, lød svaret fra de fynske borgmestre.
- Stor respekt
Hos FGU Fyn er formand Pia Offer Madsen imponeret over, at den månedlange kamp om at bevare Fyns Laksefisk alligevel har båret frugt.
- På bestyrelsens vegne vil jeg fra FGU FYN’s side udtrykke stor respekt for den taskforce, der har arbejdet for at sikre den fremtidige drift af Fyns Laksefisk, siger hun og fortsætter:
- Jeg er glad for, at vi nu har en aftale med Erhvervshus Fyn, der giver Fyns Laksefisks dedikerede medarbejdere mulighed for at fortsætte den vigtige opgave, de løser for vores samfund.
Ifølge direktøren for Destination Fyn, Tue Kempf, får overlevelsen af Fyns Laksefisk ikke kun betydning for virksomhedens medarbejdere, men for hele Fyn.
- Opdrættet og udsætningen af smolt i de fynske vandløb spiller en vigtig rolle i arbejdet med på sigt at gøre bestanden af havørreder selvreproducerende og sikre den lystfiskerturisme, som er et stærkt supplement til de fynske overnatninger i månederne uden for den almindelige højsæson, siger han.
Røvede Super Brugsen med stor kokkekniv - nu deler Fyns Politi foto
kopieret!
Den butiksrøver, der begik et røveri i Super Brugsen på Karlavej i Næsby, bliver nu efterlyst af Fyns Politi, der beder offentligheden om hjælp til at identificere røveren.
Røveriet fandt sted 16. januar klokken 19.40, hvor manden brugte en 20 centimeter lang kokkekniv til at true en ansat til at få udleveret kontanter, hvorefter han løb fra stedet i nordlig retning.
Manden beskrives som mellem 50 og 60 år, etnisk dansk af udseende og cirka 170 til 180 centimeter høj. Han har almindelig kropsbygning og gråt hår.
Siden har Fyns Politi efterforsket sagen, gennemgået videomateriale fra butikken og sikret DNA-spor uden held.
Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114 med oplysninger om manden.
Midaldrende røver truede personale med stor kokkekniv
Med en 20 centimeter stor kokkekniv i hånden truede en dansk mand personalet i Superbrugsen i Næsby torsdag aften.
Manden gik ind i butikken på Karlavej klokken 19.40. Han gik direkte til kassen og tvang medarbejderen til at udlevere pengene, hvorefter han løb der fra i ukendt retning.
Vagtchef ved Fyns Politi Kenneth Taanquist fortæller, at ingen kom til skade under røveriet, men at personalet naturligvis er chokerede.
Han kan ikke oplyse, om der var kunder til stede i butikken.
- Hvis nogen har set noget, hører vi meget gerne om det, fortæller han til TV 2 Fyn.
Røveren beskrives som en dansk mand i alderen 50-60 år, gråt hår, blå øjne og iført mørkt tøj.
På et splitsekund gik Henriks øje i sort
kopieret!
- Jeg tænker, det er en voldsom styrke, jeg har haft.
Foran Henrik Uhrenholt ligger hans gamle briller på spisebordet. Tykkelsen på glassene er ikke til at tage fejl af. De har minus 10 i styrke.
- Uha, jeg kan ikke se ret meget, siger han, da han igen tager de nostalgiske briller over næsen og bag ørene.
De er et helt tydeligt bevis på dengang, hans syn var i sin værste tilstand.
44-årige Henrik Uhrenholt fra Bramming lider af nærsynethed. En fejl i øjet, der blev opdaget, da han var 12 år gammel.
- Jeg var ved sundhedsplejersken i skolen, og der kunne jeg ikke se så godt, som jeg skulle - og så skulle jeg selvfølgelig have briller.
Han havde dengang styrke tre, men styrken voksede og voksede uden, at han fik yderligere behandling.
Hjælp patienter som Henrik Uhrenholt via Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.
Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.
Et gardin for øjet
En dag blev Henrik Uhrenholts ubehandlede øje pludselig et fysisk problem.
- Det var som om, at der var trukket et gardin skråt ned på det venstre øje.
Derfor ringede han straks til øjenlægen.
- Han siger til mig, at jeg skal tage det roligt. Jeg har jeg fået nethindeløsning og skal afsted til Odense Universitetshospital med det samme, undersøges og opereres i morgen.
Det mørke gardin var en direkte konsekvens af øjets manglende behandling.
- Min styrke var blevet for høj, så øjet blev for langt, så nethinden ikke kunne holde mere og sprang, fortæller han og fortsætter:
- Det er rigtig, rigtig vigtigt at få fanget det i tide, så man kan nå at gøre noget ved det. Der er en meget stor risiko for, at man kan blive blind, hvis ikke man får det fanget i tide.
Hvad er nethindeløsning?
Nethinden er en tynd hinde, som ligger på øjets inderside bagtil. Den indeholder øjets lysfølsomme sanseceller.
Nethindeløsning betyder, at nethinden har løsnet sig fra sit underlag.
Tilstanden medfører udfald i synsfeltet. Man kan i yderste konsekvens blive blind af det.
Kilde: Sundhed.dk
I dag bruger ingeniøren fra Bramming minus to i brillestyrke. Henrik Uhrenholt har arvet nærsynetheden fra hans far - og samtidig har to ud af hans tre døtre allerede udviklet forskellige grader af nærsynethed.
- Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for, at det ikke går så galt, som det gjorde ved mig, fortæller han.
900 skolebørn skal hjælpe
At fange det i tide er lige præcis, hvad øjenlæge Marianne Juul-Dam på Sygehus Lillebælt i Vejle vil gøre.
- Vi ser, at børn bliver nærsynet på et tidligere tidspunkt i livet end før - og det betyder, at de kan ende op med at blive mere nærsynet end tidligere. Og det kan give anledning til nogle andre og mere alvorlige øjensygdomme som netop nethindeløsning og grøn stær, fortæller hun.
Hun vil blandt andet forske i, hvordan nærarbejde og udendørsaktiviteter påvirker øjet som barn - så flere ikke får samme oplevelse som Henrik Uhrenholt.
- Vi vil undersøge hvor mange børn og unge, der er nærsynet i Danmark. Og samtidig vil vi se nærmere på, hvorfor nogle børn bliver nærsynet og andre ikke.
Stem på din favorit
Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.
Det koster almindelig sms-takst.
Hele 900 skolebørn fra trekantsområdet skal være med til at gøre forskerne klogere. Den andel, som er nærsynet, skal bære en lille chip på brillen, der kortlægger deres aktiviteter.
- Når vi finder ud af, hvor stort problemet er, så kan vi bedre lave nogle anbefalinger og retningslinjer, så vi kan optimere undersøgelses- og behandlingsforløb.
Det er første gang, så stort et projekt om nærsynethed bliver udført i Danmark. Ifølge Marianne Juul-Dam er det på tide.
- Selvom nærsynethed ikke handler om liv eller død, så er det så alvorligt, at verdensorganisationen WHO har det på sin top fem-liste over tilfælde med strakstiltag.
Fjernvarme Fyn varsler timelang varmeafbrydelse
kopieret!
Tirsdag kan det være en god idé at finde vanterne frem, hvis du befinder dig i Odense M.
Fjernevarme Fyn lukker nemlig for varmen fra klokken 7:30 til omkring klokken 14, oplyser selskabet på sin hjemmeside.
Det drejer sig om Bøggildsvej, Chr. Sonnes Vej, Fengersvej, Rosengårdsvej, Westermannsvej og Østerbæksvej.
Varmeafbrydelsen skyldes planlagt vedligeholdelse af fjernvarmerør.
Odense Håndbold har fundet sin nye cheftræner
kopieret!
Jakob Vestergaard bliver den næste cheftræner i Odense Håndbold.
Det kan TV 2 Sport nu afsløre.
Ingen vil officielt bekræfte navnet, men TV 2 Sport erfarer, at en aftale mellem Odense og Jakob Vestergaard er på plads og kun mangler at blive offentliggjort, inden Vestergaard skal tiltræde til sommer.
- Det har jeg ingen kommentarer til. Som jeg hele tiden har sagt, vil jeg ikke forholde mig til navne. Jeg kan kun sige, at jeg håber snart at kunne præsentere vores nye træner, siger Odenses sportsdirektør, Trine Nielsen.
Jakob Vestergaard har også afvist at kommentere oplysningen.
Den 50-årige toptræner kommer til Odense med et langt cv og erfaring fra både dansk og international håndbold.
Lige nu er Jakob Vestergaard i gang med sin anden sæson som cheftræner i den tyske klub Ludwigsburg, som han gjorde til tysk mester i sidste sæson og overraskende også fik i Champions League-finalen.
Han har tidligere vundet Champions League to gange i 00’erne med Viborg, hvor han var cheftræner fra 2008 til 2011 og senere også fra 2018 til 2023, og han har en fortid som blandt andet tysk landstræner for kvinder og i flere rumænske topklubber.
I Odense skal han afløse norske Ole Gustav Gjekstad, der vender hjem til Norge for at overtage posten som norsk landstræner.
Odense er lige nu tophold i kvindeligaen med 12 sejre i 12 kampe og to point ned til rivalerne fra Team Esbjerg, der til gengæld har snuppet DM-titlen de seneste to sæsoner, efter Odense vandt guld i 2021 og 2022.
Efterladt i støjhelvede: - Vi vil kæmpe med næb og klør
kopieret!
De levede i fred og idyl, lige indtil Vejdirektoratet kom forbi og ødelagde det.
Sådan mener en gruppe beboere fra Vestfyn i hvert fald.
De bor tæt op af Fynske Motorvej og bliver generet af den “invaliderende støj”.
Men det har sådan set aldrig været et problem at bo tæt på den støjende, tresporede motorvej, for der har altid være et skovstykke til at skærme for støjen - men det er nu fjernet for at gøre plads til den nye højhastighedsbane over Vestfyn.
Og det er ikke en optimal løsning, mener de berørte borgere.
- Jeg har det rigtig skidt med det. Det er en summende larm alle døgnets 24 timer. Der er kommet ekstremt meget støj, siden de har fjernet træerne, lyder det fra Mona Lilleris, som bor tæt på Fynske Motorvej.
Som at få fjernet et støjværn
Rydningen af træer og krat sker for at gøre plads til den nye højhastighedsbane, som strækker fra Odense og hen over Vestfyn - og det forstår borgerne sådan set godt er nødvendigt.
- Vi er med på, at der skal ske udvikling, men man er også bare nødt til at tage hensyn til det menneskelige aspekt.
Flere beboere har sendt klager til Vejdirektoratet, men de føler, de bliver mødt med arrogance i den respons, de får tilbage.
- Vi har fået lidt svalende svar tilbage fra Vejdirektoratet med, at det nok bare er vores ører, der spiller os et pus, siger Mona Lilleris, der opfatter Vejdirektoratet som at være nedladende.
Beboernes problem er, at de føler sig negligeret og ignoreret af Vejdirektoratet, og at de ikke tager det seriøst når beboerne siger, at støjen fra motorvejen er til stor gene.
- De sidder bare og laver nogle beregner, der ikke har noget med virkeligheden at gøre, siger Palle Nissen, som er utilfreds med Vejdirektoratets måde at vurdere nødvendigheden at et støjværn.
Nu går turen til Christiansborg
Mandag drager tre af borgergruppens medlemmer ud på den støjende motorvej, og tager turen til Christiansborg, hvor de vil deltage i et møde med Transportudvalget.
- Vi håber selvfølgelig, at de i første omgang bare lytter til os, men vi er også godt klar over, at vi ikke får et svar med hjem endnu, siger Anette Bentsen fra beboergruppen og slår fast:
- Vi vil kæmpe med næb og klør for, at de vil give os et støjværn eller en støjvold, når det bliver aktuelt.
Da TV 2 Fyn spørger Mona Lilleris om, hvad hun forventer af møde med Transportudvalget, har hun dog lavere forventninger.
Den her støjvold, tror du, det er noget, de vil lytte til inde på Christiansborg?
- Nej, det tror jeg ikke, siger Mona Lilleris.
Beplantning er ikke støjværn
Beboerne mener at støjen fra motorvejen er blevet værre efter at træerne er blevet fjernet, og de ønsker blandt andet, at der kommer nye træer til at reducere støjen - men i følge Vejdirektoratet er der ingen erfaring med beplantning som støjreducerende, selvom det kan fremstå sådan, grundet den visuelle dækning.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Vejdirektoratet, men det har for nuværende ikke være muligt. De har dog tidligere udgivet en rapport om støjreducerende effekter, hvor de skriver:
- Beplantning kan visuelt afskærme for vejen, og den visuelle afskærmning i sig selv kan medføre mindre støjgene, selvom beplantningen i sig selv ikke har en støjreducerende effekt.
En grå og kølig dag i vente
kopieret!
Tirsdag bliver en dag, der overvejende bliver skyet, stedvis diset og i perioder med lidt regn.
Man kan være heldig, at solen kigger forbi, men man skal ikke sætte næsen op efter det.
Temperaturen vil nå op omkring to graders varme, og vinden bliver svag til jævn omkring sydvest, ved kysterne stedvis frisk vind.
Den kølige temperatur kan være endnu lavere på jorden, og derfor kan der være glatte veje rundt omkring.
Hjalmer deler dyrebart øjeblik med sin far: - Det vil for evigt være det største
Det er mere end seks år siden, at den folkekære musiker Kim Larsen forlod denne verden, men hans musik vil nok altid have et liv i denne verden.
For hans søn Hjalmer Larsen er der et helt særligt musikalsk øjeblik, der står klart for ham. Et øjeblik, der blev skabt i den sidste tid, inden Kim Larsen gik bort 30. september 2018. Det fortæller han i P1-programmet 'K-Live', skriver Ekstra Bladet.
Sammen med Hjalmar og Jørn "Ørn" indspillede Kim Larsen albummet “Sange Fra Første Sal”, som først blev udgivet efter Kim Larsens død. Og det var stort at få lov til.
- Det vil for evigt være det største for mig. Når jeg tænker på det i dag, får jeg stadig kuldegysninger, lyder det i radioprogrammet.
Har du set ham? Politiet leder efter aggressiv mand med “mullet” og “trimmet overskæg”
kopieret!
Natten til søndag kort efter midnat indløb en anmeldelse til politiet om, at en person var blevet tildelt “flere slag i ansigtet” af en ukendt gerningsmand.
Overfaldet skete i toget mellem Odense og Ejby, fremgår det af seneste døgnrapport, som Fyns Politi har sendt mandag.
Politiet oplysern i signalementet af gerningsmanden, at der er tale om en mand på 20-25 år, 175-180 centimeter høj, almindelig kropsbygning og lys i huden.
Der er dog en interessant detalje ved vedkommende. Han var kendetegnet med en såkaldt mullet, som er kort hår på toppen af hovedet og langt hår i nakken. Derudover havde han fuldskæg med trimmet overskæg, fremgår det.
Manden talte desuden dansk og var iført kasket.
Borgmester gik til stålet med minister: Skal finde flere hænder til kritiseret afdeling
kopieret!
- Det var et møde, hvor vi gik lidt til stålet i forhold til, hvordan går det i Langeland Kommune.
Sådan lyder det mandag aften fra Langelands borgmester Tonni Hansen (SF) efter, at han har forklaret sig overfor social- og boligministeren, Sophie Hæstorp Andersen (S).
En forklaring, som ministeren har krævet, efter at der stadig ikke er styr på retssikkerheden i kommunens familieafdeling selv flere år efter, at det første gang blev konstateret, at der er fejl, mangler og lovbrud i kommunens sagsbehandling på børneområdet.
Hvilket i december fik ministeren til at indkalde borgmesteren til mandagens møde, samtidig med at hun kaldte situationen for "grel" og "exceptionel".
Skal finde flere ressourcer
Selvom der blev gået til stålet, kalder borgmesteren mødet med ministeren for godt.
- Hun forventer, at vi får løst vores opgave i Langeland Kommune. Og det sagde jeg til ministeren, at naturligvis går jeg tilbage og gør mit ypperste for at løse det, jeg skal løse, siger Tonni Hansen, der efter mødet tager tilbage til Langeland og skal finde flere ressourcer til familieafdelingen.
- Vi må konstatere, at den sagsmængde, vi har i øjeblikket, er steget mere, end det vi kan levere, med det personale vi har. Så der er ikke andet at gøre, end at vi i kommunalbestyrelsen skal drøfte, hvordan finder vi ekstra ressourcer.
Borgmesteren fik også et tilbud om hjælp fra ministeriet til særligt komplicerede sager og en opfordring til at benytte sig af muligheden for at samarbejde med andre kommuner om sagsbehandlingen på børneområdet. Alt sammen noget han nu vil vende med kommunalbestyrelsen.
Bekymring for børn
Ministeren indkaldte borgmesteren til mødet, efter hun i december var i samråd om netop udviklingen i Langeland Kommunes familieafdeling.
I et notat, der også kom frem i december, gjorde den statslige taskforce - der skal hjælpe familieafdelingen på rette spor - det klart, at der ikke er sket mærkbare forandringer i kvaliteten af sagsbehandlingen.
Desuden var taskforcen bekymret for, hvorvidt børn, unge og familier får den nødvendige og rette hjælp og støtte.
Vrede badegæster har kostet skatteborgerne over en million kroner: - Det er noget svineri
kopieret!
Trusler og verbale overfusninger har i længere tid været en del af hverdagen for livreddere og andre ansatte i flere fynske svømmehaller. Og det koster dyrt.
En gruppe gæster har skabt så meget uro, at løsningen i sidste ende har været at hyre eksterne tryghedsvagter i både Odense Kommune og Nyborg Kommune.
Men det er ikke acceptabelt, at kommunale kroner skal gå til vagtværn i svømmehallerne, lyder det fra det fynske folketingsmedlem Bjørn Brandenborg (S).
Han foreslår derfor at tage en ny sanktion i brug.
Konflikter om blebukser og baderegler
Mandag var folketingspolitikeren sammen med lokalpolitikere på besøg i Nyborg Svømme- og Badeland, der gennem en periode har været plaget af gæster, der skaber uro.
Konflikterne kan eksempelvis udspringe af gæster, der ikke vil vaske sig, før de går i vandet. Eller ikke vil rette ind efter reglerne om særlige badebukser til babyer i vandet. Problemet går igen i Friluftsbadet og Svømmehallen Klosterbakken i Odense Kommune.
- Det har været verbale trusler om vold. Det er selvfølgelig langt, langt over grænsen for både vores ansatte, men også for øvrige gæster, at man skal høre på det, når man er i svømmehallen, siger Keld Arentoft, der er leder af Nyborg Svømme- og Badeland.
Som tidligere beskrevet drejer det sig ofte om store grupper af mænd eller familier af anden etnisk herkomst. Løsningen blev igennem sidste halvår af 2024 at hyre eksterne tryghedsvagter ind, så to vagter var til stede både lørdag og søndag.
Men det udfordrede i den grad den privatejede svømmehals budget.
Har kostet en million kroner
Derfor gik Keld Arentoft til de lokale politikere i byrådet, som endte med at give en ekstraordinær bevilling på 392.000 kroner til at betale for tryghedsvagterne.
Men borgmesteren i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs (V), er kritisk over for en udvikling, hvor kommunale kroner skal bruges på tryghedsvagter.
- Og løsningen er ikke bare at tage den hurtige og betale os ud af det med vagter, for det er simpelthen ikke rimeligt. Det er noget svineri, at hele omverdenen skal indrette sig efter få. Det burde jo være modsat, siger Kenneth Muhs.
Da den økonomiske hjælp fra kommunen var en ekstraordinær bevilling i 2024, har svømmehallen i Nyborg fra årsskiftet ikke længere haft tryghedsvagter tilknyttet.
I Odense har det også kostet kommunekassen dyrt at håndtere utryghedsskabende badegæster. Her brugte kommunen i 2024 omkring 677.000 kroner på tryghedsskabende medarbejdere, som ifølge kommunen har haft en præventiv virkning.
Samlet blev der altså brugt mere end en million kroner på tryghedsvagter i de to kommuner sidste år.
Foreslår generelt adgangsforbud
Det er helt urimeligt, lyder det fra den fynske folketingspolitiker Bjørn Brandenborg (S), der først og fremmest ser problemet som en opgave for politiet.
- Lige nu arbejder vi på en tryghedspakke, og der vil vi se på, om ikke der er nogle flere initiativer, vi kan tage fat på, som kan hjælpe her i svømmehallen, siger retsordføreren.
I dag kan den enkelte svømmehal udelukke uromagere fra adgang. Men der er behov for at sikre, at problemet ikke bare flytter rundt til nye steder, mener han.
- Jeg mener, at vi er nødt til at kigge på, om man kan bortvise de her folk fra overhovedet at være i vores svømmehaller eller andre steder i vores foreningsliv, hvor de skaber problemer, siger Bjørn Brandenborg.
I Odense er by- og kulturrådmanden glad for opmærksomheden på problemet. Han så også, at kommunerne fik støtte til udgifterne til vagter.
- Et opholdsforbud kan gøre noget. Men der skal også være nogen til at håndhæve det opholdsforbud, siger Søren Windell (K).
Borgmester overvejer at stoppe efter beskyldninger om løgne - sådan er opbakningen til ham
kopieret!
Langt de fleste byrådskolleger har fortsat tillid til Kertemindes borgmester Kasper Ejsing Olesens (S).
Den socialdemokratiske borgmester er gentagne gange blevet beskyldt for at lyve af sin partikollega Kristian Hald (S), men det virker ikke til at have smittet af på resten af byrådet.
TV 2 Fyn har spurgt samtlige byrådsmedlemmer, foruden Hald og Ejsing Olesen, om de har tillid til borgmesteren. To er ikke vendt tilbage.
Kun én af de resterende 21 medlemmer tilslutter sig Kristian Hald (S).
- Nej, jeg har ikke tillid til ham. Jeg var også den eneste, der ikke stemte på ham ved konstitueringen på valgnatten for tre år siden, siger Malte Jäger fra Liberal Alliance.
Forstå sagen
Sagen starter ved en vejbod hos Skovløkke Frilandsgrønt. De har længe haft et ønske om at fordoble deres areal for vejboden. Og det har politikerne ønsket at hjælpe dem med. Men loven gjorde det umuligt for kommunalpolitikerne at gøre noget. Derfor blev ministeren for byer og landdistrikter, Morten Dahlin (V), involveret. Han ønskede dog ikke at gå ind i den konkrete sag, skriver han i en mail til Kasper Ejsing Olesen fire dage før et byrådsmøde.
Men Kasper Ejsing Olesen (S) fortalte sine byrådskollegaer på mødet, at han netop havde modtaget mailen, så punktet derfor ikke kunne nå at komme på dagsordenen.
Partikollegaen Kristian Hald (S) søgte aktindsigt i den sag og fandt ud af, at mailen var kommet flere dage før mødet. Derfor mener Hald ikke, at borgmesteren talte sandt under byrådsmødet.
Kasper Ejsing Olesen (S) forklarede sig med, at han først ville have fat i ejerne af vejboden hos Skovløkke Frilandsgrønt, Verena og Michael Junge. inden mailen blev givet videre til byrådet. Senere har Kasper Ejsing Olesen også skrevet i en mail til Kristian Hald, at det lykkedes at få fat i Verena og Michael Junge.
Men parret fra Skovløkke Frilandsgrønt oplyser, at det ikke er sandt. De har ikke haft kontakt med borgmesteren, siden ministeren svarede byrådet.
Kasper Ejsing Olesen har siden beklaget mange gange, at han ikke har talt med Verena og Michael Junge. Han tilføjer, at han forsøgte at ringe til parret, men at den gik på telefonsvarer.
Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskylder borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handler sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.
I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.
De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.
Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen (K) har efterfølgende spurgt Kasper Ejsing Olesen (S), om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.
Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.
“Usædvanlig” situation
Næsten alle byrådsmedlemmer fra Konservative henviste til gruppeformand Michael Nielsen (K).
Han fortæller, at det er usædvanligt, at en borgmester “taler usandt, uklart eller vildleder” i en sag, der ikke er større end denne.
- Når det er sagt, ønsker jeg egentlig bare, at borgmesteren kommer frem og besvarer spørgsmål og kommer videre. Sagen er ikke stor nok til at vælte en borgmester. Men derfor må vi godt som byrådsmedlemmer reagere, når der pludselig er ting, der bliver fortalt os, der ikke stemmer, siger Michael Nielsen (K).
Konservative har opfordret borgmesteren til at indkalde til et ekstraordinært byrådsmøde, hvor trådene kan blive redt ud.
Kasper Ejsing Olesen møder også støtte fra sin 1. viceborgmester, Terje Pedersen (DF):
- Jeg kan ikke se, hvad motiverne skulle være ved at sige noget forkert i denne sammenhæng. Kasper Ejsing Olesen er en af dem, der har skubbet mest på i forhold til vejboden, siger viceborgmester Terje Pedersen (DF).
Her henviser 1. viceborgmesteren til Skovløkke Frilandsgrønts vejbod, som er et af sagens omdrejningspunkter.
Borgmester overvejer stop
På sin Facebook reagerer Kasper Ejsing Olesen på de seneste dages beskyldninger.
- Jeg er ikke gået ind i politik for at skulle angribe personer, eller selv blive angrebet som person, det er jeg simpelthen ikke skabt til, og kan og ønsker ikke være i det, skriver han.
Til TV 2 Fyn fortæller borgmesteren, at han overvejer at stoppe.
Han har ikke ønsket at udtale sig mandag.
Borgmester med vild udmelding: - Jeg stopper måske
Borgmester i Kerteminde Kommune, Kasper Ejsing Olesen (S), stopper måske i politik.
Så kontant er meldingen, da TV 2 Fyn taler med borgmesteren søndag aften.
- Måske, svarer Kasper Ejsing Olesen til spørgsmålet, om han stopper i politik.
- Jeg er ved at mærke efter, som jeg skriver, fordi hvis det her er den måde, at man er overfor hinanden i politik i Kerteminde Kommune - og skal være det i fremtiden - så er det ikke noget for mig, siger borgmesteren.
Udmeldingen kommer på baggrund af de seneste dages virak omkring borgmesteren.
Opfordret til at trække sig
I sidste uge kom det frem, at Kasper Ejsing Olesen har talt usandt i en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod.
På et byrådsmøde i december fortalte borgmesteren, at sagen ikke kunne komme på dagsordenen, fordi han kort tid inden havde modtaget en mail fra by- og landdistriktsministeren om sagen.
Men det viste sig, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.
Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Og det har han efterfølgende indrømmet og undskyldt for.
Sagen fik partikollega og byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald (S) til at opfordre borgmesteren til at trække sig fra sin post.
Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.
Beskyldt for flere usandheder
Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskylder borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handler sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.
I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.
De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.
Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.
Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.
Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.
Siger stop
Sagerne har taget hårdt på borgmesteren, udtrykker han over for TV 2 Fyn. Søndag aften lagde han et facebookopslag op.
I opslaget skriver borgmesteren, at: “jeg siger STOP, ikke til der hvor angrebene kommer, for det kan jeg ikke. Men siger STOP til jer fra pressen til at kontakte mig med baggrund i flere af de angreb, som der trues med”.
- Jeg har børn, kæreste og øvrig familie, og mange af dem bor i lokalsamfundet. De bliver også konfronteret med det. Når du er borgmester, ved folk godt, hvem der er din familie, siger Kasper Ejsing Olesen til TV 2 Fyn.
- De her motivsøgende påstande, der kommer, bliver de jo også mødt med - og specielt mine børn, lyder det videre.
Er dit facebookopslag rettet mod Kristian Hald eller pressen?
- Det her er mod dem, som allerede har været ude med noget personligt, og som går i pressen med det i stedet for - som jeg skriver - at gøre det ordentligt og konfrontere mig, siger Kasper Ejsing Olesen
Så hvis jeg forstår dig rigtigt, er opslaget rettet mod Kristian Hald.
- Det skal du ikke skrive, for det har jeg ikke sagt, siger borgmesteren.
Men du siger jo, at opslaget er henvendt til de personer, der går til pressen.
- Nej fordi de gør det alligevel. De gør det alligevel. Det er faktisk mere dem, der slubrer det i sig uden at reflektere over det, siger Kasper Ejsing Olesen.
Beskidt spil
Borgmesteren påpeger, at han “ikke er en robot, men et menneske med en familie, der lever i et lokalsamfund”.
- Min datter ligger syg i dag, men fordi I hele tiden hiver efter mig, og jeg er nødsaget til at svare, kan jeg ikke engang være der som far for hende. Jeg skal hele tiden forholde mig til noget nyt, siger han.
- Jeg er ikke mentalt til stede, når der kører personangreb, og at I som presse hiver efter mig, og det forstår jeg godt, at I gør. Det er ikke sådan, jeg ønsker at leve mit liv, lyder det videre.
Det lyder som om, at det hele er blevet lidt for meget i de her dage. At det kommer både det ene, det andet og det tredje sted fra.
- Det er jo ikke bare i de her dage. Det er en udvikling, vi har set igennem længere tid, synes jeg, siger borgmesteren.
Er politik blevet et mere beskidt spil?
- Ja det synes jeg. Det har bevæget sig fra ideologi til politiske kampe, og nu er det så at gå efter personer. Det gjorde man jo ikke førhen, siger Kasper Ejsing Olesen.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her