Se kortet: Så mange ukrainske flygtninge får din kommune
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Knap 3.000 ukrainske flygtninge vil indtil videre søge om opholdstilladelse i Danmark. Beregninger viser, hvor mange din fynske kommune kan forvente at modtage.
Flere tusinde ukrainere har allerede krydset grænsen til Danmark, efter de er flygtet fra krigen i deres hjemland, som Rusland har invaderet.
Og onsdag har et bredt flertal i Folketinget vedtaget en særlov for ukrainske flygtninge - kendt som 'ukrainerloven' - der skal suspendere de normale asylregler.
Egeskov Slot klar til at ansætte ukrainske flygtninge: - Vi tager imod med åbne arme
Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget en særlov, som giver midlertidigt ophold til ukrainere, der er flygtet til Danmark som følge af Ruslands angreb på Ukraine.
Folketinget har onsdag aften vedtaget en særlov, der skal gøre det lettere for ukrainere, der er på flugt fra krigen, at få arbejde og komme i skole i Danmark.
En af de fynske virksomheder, der er klar til at ansætte ukrainske flygtninge, er Egeskov Slot.
- Helt sikkert. Vi vil tage imod det med åbne arme, siger Henrik Neelmeyer, der er direktør på Egeskov Slot.
Han fortæller, at de for tiden går på jobmesser – blandt andet på onsdag i Faaborg – for at komme i dialog med ukrainere eller andre ledige, som ønsker at arbejde på Egeskov.
- Vi mangler simpelthen hænder, især nogen der er lidt veluddannede, siger direktøren.
I alt står Egeskov Slot og de landbrugsproduktioner, som slottet også er involveret i, lige nu og mangler en hel del medarbejdere.
- Jeg mangler i øjeblikket en 10-12 stykker til den kommende sæson, siger Henrik Neelmeyer, der udover at være direktør på Egeskov også er bestyrelsesformand for Fynsk Erhverv.
Han understreger, at han godt kan bruge de ukrainske flygtninge, som netop er kommet til Danmark.
- Det kan jeg sagtens. Hvis der kommer nogen, der kan drive et køkken eller har været vant til at servere og bare kan lidt engelsk for eksempel, så kan de starte her.
Har gjort det før
Slotsdirektøren fortæller, at de tidligere har haft flygtninge ansat, hvor de parallelt med arbejdet har deltaget i forløb, hvor hovedformålet har været at lære dansk. Så også med et integrationsmål for øje håber han, at flere af de nye, fynske ukrainere ender på Egeskov.
- Man går sammen med en dansker, så det vil komme helt naturligt ved at gå sammen med nogle af mine kolleger her på stedet, at de får lært dansk.
- Men det vigtigste er jo, at de har en europæisk indstilling, en relativt god sproglig uddannelse – og så kan de tage fat, siger Henrik Neelmeyer.
- Så de kan starte meget snart, understreger han.
Særloven - der også er kendt som ukrainerloven - skal blandt andet gøre det lettere for ukrainere hurtigt at få et arbejde, komme i skole og modtage offentlige sundhedsydelser.
Kun partiet Frie Grønne stemte imod, mens Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Alternativet stemte hverken for eller imod.
Godt 1.700 ukrainere har søgt om asyl. Omkring 3.000 har bestilt tid til at indgive ansøgning om tilladelse til ophold i Danmark.
Det skal blandt andet sikre, at ukrainske flygtninge ikke skal igennem det almindelige asylsystem, men i stedet kan søge om opholdstilladelse med det samme.
Ifølge Udlændingestyrelsen har flere end 1.700 ukrainere allerede gjort det siden 24. februar, mens cirka 3.000 ukrainere har bestilt tid til at indgive en ansøgning.
Beregninger fra Udlændingestyrelsen viser nu, hvordan de ukrainske flygtninge skal fordeles ud på landets 98 kommuner.
Den endelige fordelingsmodel er ikke vedtaget, så beregningerne er lavet ud fra den matematiske model, som styrelsen allerede benytter. Fordi man ikke ved, hvor mange opholdstilladelser, der bliver givet, er der lavet beregninger ud fra, at der skal fordeles henholdsvis 5.000, 10.000 og 20.000 ukrainske flygtninge.
Kortet er lavet med udgangspunkt i, at der bliver givet opholdstilladelse til 20.000 ukrainere. Regeringen har tidligere selv meldt ud, at de forventer, der vil komme 20.000 ukrainske flygtninge til landet.
I regeringens aftale med Kommunernes Landsforening (KL) skal fordelingsmodellen dog kigges igennem igen efter en periode på tre måneder, eller når der er givet 10.000 opholdstilladelser. Det sker for at vurdere, om der er behov for justeringer.
Kommune | 5.000 | 10.000 | 20.000 |
---|---|---|---|
Middelfart | 45 | 90 | 179 |
Assens | 52 | 105 | 209 |
Faaborg-Midtfyn | 64 | 128 | 255 |
Kerteminde | 27 | 55 | 110 |
Nyborg | 31 | 62 | 124 |
Odense | 113 | 226 | 452 |
Svendborg | 62 | 125 | 249 |
Nordfyns | 36 | 72 | 144 |
Langeland | 16 | 32 | 65 |
Ærø | 8 | 15 | 31 |
I alt | 454 | 910 | 1.818 |