Egeskov Slot klar til at ansætte ukrainske flygtninge: - Vi tager imod med åbne arme
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget en særlov, som giver midlertidigt ophold til ukrainere, der er flygtet til Danmark som følge af Ruslands angreb på Ukraine.
Folketinget har onsdag aften vedtaget en særlov, der skal gøre det lettere for ukrainere, der er på flugt fra krigen, at få arbejde og komme i skole i Danmark.
En af de fynske virksomheder, der er klar til at ansætte ukrainske flygtninge, er Egeskov Slot.
- Helt sikkert. Vi vil tage imod det med åbne arme, siger Henrik Neelmeyer, der er direktør på Egeskov Slot.
Asylcentret er genåbnet: Over 150 ukrainere er ankommet til Holmegaard
Det tidligere omdiskuterede asylcenter på Langeland skal være hjem for 220 ukrainske flygtninge.
Omkring 150-160 flygtninge er ankommet til Holmegaard Asylcenter ved Bagenkop.
De første flygtninge blev indkvarteret lørdag aften, mens der søndag og mandag kom flere til.
Siden sidste mandag har håndværkere og frivillige haft travlt med at gøre værelser, opholdsrum og fælleskøkkener klar til brug.
- Indkvarteringen er gået rigtig fint. Der har været travlt og der er stadig travlt. Der er masse løse ender, siger Ulrik Pihl, der er daglig leder for Holmegaard Asylcenter.
- Men alt det basale som senge og køkkener er klar.
Ifølge Ann Jeppesen, der er næstformand og aktivitetsleder i Røde Kors Langeland, er det positivt at der endnu ikke er kommet et fjernsyn på asylcentret.
- Vi har ikke fået fjernsyn op endnu. At se fjernsyn om nyheder fra deres hjemland lige nu, ville skabe endnu flere bekymringer, siger hun.
Holmegaard Asylcenter kan rumme op til 220 flygtninge. Daglig leder Ulrik Pihl forventer at indkvartere flere ukrainske flygtninge i løbet af ugen.
- Flere af værelserne mangler stadig lidt, men vi har et hav af frivillige som hjælper til, siger han.
De frivillige hjælper med mange forskellige opgaver blandt andet indkvartering af flygtninge og lege med børnene.
- Flere herboende ukrainere hjælper med tolkning på et praktisk niveau såsom hvor brugsen ligger, så de selv kan handle og lave mad, siger Ulrik Pihl.
Nu kan de slappe af
Ifølge Ulrik Pihl er de voksne ukrainere meget stille efter ankomsten til Holmegaard.
- Jeg ved, at de er fysisk og mentalt trætte. De har flygtet og været på Sandholmlejren, inden de kom hertil. Der er sket mange ting for dem, siger han.
- Børnene leger og griner, men børnene er helt sikkert også påvirket af situationen.
Ann Jeppesen oplever, at flygtningene meget gerne vil snakke trods sproglige udfordringer.
- Midt i hele ulykken tror jeg, at de har fundet ud af, at her er der ro, og her kan de slappe af.
- Jeg er forbavset over, at jeg næsten ser et smil hele tiden hos de ukrainske flygtninge.
Pusterum for de voksne
Holmegaard Asylcenter har en god dialog med Langeland Kommune, fortæller Ulrik Pihl og fortsætter:
- Vi arbejder på højtryk på at få undervisningen til børnene til at lykkes hurtigt, så forældrene samtidig kan få et pusterum, siger Ulrik Pihl.
- Vi vil gerne skabe en hverdagsstruktur.
Inden de ukrainske flygtninge ankom til Holmegaard, har flere lokale på Langeland hjulpet til for at gøre klar til deres ankomst på øen.
Her havde en af de lokale børn Jonis Habib fra 0.b på Ørstedskolen brugt alle sine penge på fredagsslik til de ankomne flygtninge.
Han fortæller, at de for tiden går på jobmesser – blandt andet på onsdag i Faaborg – for at komme i dialog med ukrainere eller andre ledige, som ønsker at arbejde på Egeskov.
- Vi mangler simpelthen hænder, især nogen der er lidt veluddannede, siger direktøren.
I alt står Egeskov Slot og de landbrugsproduktioner, som slottet også er involveret i, lige nu og mangler en hel del medarbejdere.
- Jeg mangler i øjeblikket en 10-12 stykker til den kommende sæson, siger Henrik Neelmeyer, der udover at være direktør på Egeskov også er bestyrelsesformand for Fynsk Erhverv.
Han understreger, at han godt kan bruge de ukrainske flygtninge, som netop er kommet til Danmark.
- Det kan jeg sagtens. Hvis der kommer nogen, der kan drive et køkken eller har været vant til at servere og bare kan lidt engelsk for eksempel, så kan de starte her.
Har gjort det før
Slotsdirektøren fortæller, at de tidligere har haft flygtninge ansat, hvor de parallelt med arbejdet har deltaget i forløb, hvor hovedformålet har været at lære dansk. Så også med et integrationsmål for øje håber han, at flere af de nye, fynske ukrainere ender på Egeskov.
- Man går sammen med en dansker, så det vil komme helt naturligt ved at gå sammen med nogle af mine kolleger her på stedet, at de får lært dansk.
- Men det vigtigste er jo, at de har en europæisk indstilling, en relativt god sproglig uddannelse – og så kan de tage fat, siger Henrik Neelmeyer.
- Så de kan starte meget snart, understreger han.
Særloven - der også er kendt som ukrainerloven - skal blandt andet gøre det lettere for ukrainere hurtigt at få et arbejde, komme i skole og modtage offentlige sundhedsydelser.
Kun partiet Frie Grønne stemte imod, mens Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Alternativet stemte hverken for eller imod.
Godt 1.700 ukrainere har søgt om asyl. Omkring 3.000 har bestilt tid til at indgive ansøgning om tilladelse til ophold i Danmark.