Mads fik en ny lever:
- Jeg var på vej ud over kanten, men blev reddet på målstregen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
For et år siden fik Mads Nyhus Kirk en ny lever, selvom han slet ikke følte sig syg. I dag er han med til at sætte endnu mere fokus på transplantation.
For cirka ti år siden satte 38-årige Mads Nyhus Kirk efter meget tilløb et kryds i ja-boksen på organdonorkortet og lagde det væk igen.
For et år siden fik han brug for, at en anden havde gjort helt det samme som ham, da han pludselig stod på venteliste til en ny lever.
- Da jeg får det at vide, ved jeg intet om transplantation, så jeg tænker bare: hvor længe lever jeg? De siger, at jeg skal transplanteres. Kan jeg overleve? Jeg går faktisk med en tikkende bombe, jeg ikke aner, jeg havde, siger Mads Nyhus Kirk.
Science fiction eller virkelighed?
Lørdag er det den årligt tilbagevendende begivenhed organdonationsdag, hvor der bliver sat ekstra fokus for behovet for nye organer. Noget som Mads Nyhus Kirk i år har et lidt andet forhold til end tidligere.
For det kom ud af det blå, da lægerne sidste år anbefalede ham at få en ny lever. Han følte sig slet ikke syg.
“Jeg er tilbage på 100 procent, så det er ikke noget med, at fordi man har fået et nyt organ, så sidder man tilbage og laver ingenting”
- Det er klart, at når jeg lige pludselig får at vide, at jeg skal have en ny lever, så er det en viden og et område, som jeg ikke før har beskæftiget mig med. Jeg tænkte, at det var meget science fiction-agtigt, fortæller Mads Nyhus Kirk, der i dag et år efter er fyldt med både taknemmelighed og lettelse.
For knap halvanden måned efter lægens hårde besked, gennemgik Mads Nyhus Kirk et succesfuld levertransplantation.
- Få det registreret
Omkring 100.000 fynboer er ifølge de seneste tal registreret i donorregisteret. Men kun en brøkdel af dem vil nogensinde ende med rent faktisk at donere et organ, fordi det er sjældent, at en person efterlader sig organer, der er oplagte at transplantere.
- Helt overordnet kan man sige, at hvis man for eksempel skal donere en nyre, så skal den jo være rask, så hvis man for eksempel er død af kræft, og organerne er syge, går det ikke. Det skal være hjernen, der er holdt op med at fungere i en ellers rask krop, siger Helle Haubro Andersen, der er centerleder hos Dansk Center for Organdonation, som er det nationale videncenter for organdonation.
Sidste år var der i alt 124 personer, der endte med at give sine organer. I gennemsnit blev der transplanteret mellem tre og fire organer per person.
Helle Haubro Andersen understreger, at der altid ligger en konkret, lægefaglig vurdering til grund, inden man foretager en organtransplantation. Derfor skal man heller ikke holde sig tilbage fra at blive donor, fordi man er bekymret for, hvilken stand ens egne organer er i, mener hun.
- Vi oplever, at folk måske tænker "jeg har været syg, så de kan sikkert ikke bruges", eller "min livsstil er måske ikke lige, som den skal være". Det skal man ikke tænke på, for der vil altid være blive vurderet af lægerne, om det giver mening, siger Helle Haubro Andersen.
Derfor opfordrer hun også til, at man tager stilling. Hvis man vil være organdonor, kan man enten melde sig i donorregistret, få et donorkort, man kan bære på sige, eller oplyse til sin familie, hvad man ønsker.
- Vi hører også fra pårørende, at de er glade for ikke at skulle være dem, der tager stilling.
På kanten af livet
For Mads Nyhus Kirk var det et kæmpe chok at gå fra at føle sig frisk, rask og sund til kort efter at ligge i en seng på sygehuset med et nyt organ i kroppen.
- Det er en følelse af at have været på vej ud over kanten og blive reddet på målstregen, forklarer han.
Til organdonationsdagen laver Mads Nyhus Kirk en åben gymnastiktræning for alle i Munke Mose, hvor han vil fortælle om sine oplevelser. Selv stod han med mange spørgsmål - ikke kun til transplantationen, men det liv, der ville følge efter.
“Det handler om døden, og det er ikke helt vildt rart at tale om, for det handler om vores egen endelighed. Men det er vigtigt at forholde sig til”
- Men man kan jo godt være aktiv et år efter. Jeg er tilbage på 100 procent, så det er ikke noget med, at fordi man har fået et nyt organ, så sidder man tilbage og laver ingenting, understreger han.
Tag stilliing
På Mads Nyhus Kirks mave er det store ar stadig tydeligt. Det minder ham hver dag om, hvad han gennemgik sidste år.
- Hverdagen kommer meget hurtigt tilbage, og jeg ser den nye lever som en naturlig del af min krop. Men arret minder mig om, at det er noget, jeg har fået givet, noget specielt, som der følger en kæmpe taknemmelighed med, fortæller han.
Selvom donorkortet er udfyldt og har været det siden han var 28 år, så lå det længe og ventede på det kryds, som kan få så ufatteligt stor betydning.
- Det handler om døden, og det er ikke helt vildt rart at tale om, for det handler om vores egen endelighed. Men det er vigtigt at forholde sig til, siger Mads Nyhus Kirk og tilføjer:
- Hvis man nu er i den uheldige situation, at man mister en pårørende, er det rart for alle, at man kender holdningerne. Og jeg havde jo ikke stået med et nyt organ, hvis ikke der var mennesker, der havde forholdt sig til organdonation.
Derfor håber han, at flere vil tage stilling til, hvad der skal med ens organer, når man dør.
- Jeg vil gerne bare have folk til at tage stilling. Det er ikke så vigtigt, om man vil være organdonor eller ej, siger han og tilføjer:
- Jeg er bare vildt taknemmelig og lettet over, at nogen havde taget stilling.
