Regeringen vil lade næsten alle coronarestriktioner udløbe fra 1. februar, ligesom man ikke længere vil klassificere coronavirus som en samfundskritisk sygdom.
Ændringen kommer på et tidspunkt, hvor smittetallene ligger på sit højeste niveau under pandemien, og det daglige smittetal flere gange har toppet 40.000.
Derfor mener Hans Jørn Kolmos, at det havde været bedre at vente til smitten gik den anden vej. Han er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet.
- På den lange bane er det den vej, det skal gå, men lige nu handler man på forventet efterbevilling. Man kan jo sige, at det er paradoksalt at afskaffe alt, nu hvor smitten næsten er på et maksimum. Jeg havde nok ventet til, at man kunne se, at der var styr på det, siger han.
Det er på baggrund af anbefalinger fra Epidemikommissionen, at regeringen nu vil afskaffe restriktionerne.
Kommissionen begrunder anbefalingen med, at den høje smitte forårsaget af Omikron-varianten ikke kan aflæses i indlæggelsestallene. Folk bliver altså ikke i lige så høj grad alvorligt syge.
Særlige grupper er udsat
Ifølge Epidemikommissionen er sygehuskapaciteten aktuelt ikke kritisk udfordret af corona. Der er 918 indlagte med coronavirus på landets sygehuse. Myndighedernes vurdering er dog, at 30 til 40 procent af indlagte coronapositive er indlagt af en anden årsag.
Selvom der er færre, der bliver alvorligt syge, minder Hans Jørn Kolmos om, at der stadig er grupper, der kan blive hårdt ramt af sygdommen.
- De fleste danskere er godt beskyttede gennem vaccine og deres alder. Men der er stadig nogle, der helst ikke skal have Corona. Det er de ældre, de gravide og de kronisk syge. Det ville være rigtig ærgerligt, at nogle unødvendigt bliver syge, siger han.
- Smitten ophører jo ikke, fordi man afskaffer restriktionerne og siger, det ikke er en samfundskritisk sygdom længere. Man kan ikke politisk beslutte, at en sygdom skal holde op. Der er stadig masser af smitte derude, og det betyder, at de næste uger har de særligt udsatte en opgave med at passe særligt på.
Derfor mener han, at det forsat er fornuftigt, at de gør brug af mange af de forholdsregler, der er blevet hverdag under pandemien.
- Selvom vi afskaffer mundbind, står det jo enhver frit at for eksempel gå med mundbind, når man tager ud og handler, ligesom håndsprit i supermarkederne stadig er en god idé. Der er en masse fornuftige forholdsregler, som vi har overholdt indtil nu, som man fortsat kan bruge med omtanke og sund fornuft, indtil det store smittetryk er aftaget, siger Hans Jørn Kolmos.
Sund fornuft
Tirsdag kunne TV 2 fortælle, at Epidemikommissionens anbefaling er, at alle restriktioner, som er betinget af corona som en samfundskritisk sygdom, ikke videreføres efter 31. januar.
Når det sker, er det fordi det ikke længere er bydende nødvendigt.
- Der er kun noget, vi skal bruge, når det virkelig er nødvendigt, men også afskaffe igen, hvis det ikke længere er nødvendigt, sagde Jens Lundgren tirsdag til TV 2.
Men som Hans Jørn Kolmos mener han også, at man skal holde sig for øje, at der stadig er udbredt smitte.
- Vi har stadig en enorm stor epidemi henover os, og det, jeg altid vil foreslå, vi falder tilbage på, er det, der hedder sund fornuft.
Han opfordrer blandt andet til, at man fortsat har mundbind på, når man står tæt i offentlig transport, og at ældre og sårbare også fremover tager deres forholdsregler.
Onsdag klokken 12.15 har har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) møde med Folketingets sundhedsordførere. På mødet vil han orientere om kommissionens indstilling og regeringens beslutning.
Samtlige partier har givet udtryk for, at de bakker op om at lade alle restriktioner løbe ud.