Marianne fik fjernet sit barn: Advokat er rystet og kalder Langelands sagsbehandling for dårlig
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Marianne fik fjernet sit barn af Langeland Kommune. Advokat Torben Dyring Kledal er "rystet" og meget kritisk overfor sagshandlingen, som han mener, er dårlig.
Siden starten af 2021 har Marianne haft en konflikt med Langeland Kommune.
For kort efter, hun flyttede til den sydfynske ø, fjernede kommunen hendes nu femårige søn. En sag som mediet 24syv har beskrevet.
- Det var det hårdeste ever at stå og se to fremmede kvinder proppe min søn ind i deres bil, siger Marianne til TV 2 Fyn.
Marianne optræder anonymt, men TV 2 Fyn er bekendt med hendes fulde navn og identitet.
Borgmester anerkender udfordringer - men afviser lovbrud i børnefjernelsessager
Vi har på TV 2 Fyn sat Langelands borgmester Tonni Hansen i stævne for at stille ham en række spørgsmål til de seneste ugers debat om og kritik af Familieafdelingen på Langelands håndtering af børnesager.
I sidste uge foreslog formand i Børne- og skoleudvalget Søren Ramsing (R) og næstformand Karina Jørgensen (V), at op mod 60 sager bør kigges på for at se om nogle af dem skal genåbnes for fejl i kølvandet på historier afdækket af 24Syv, TV 2 Fyn og Fyns Amts Avis.
Men det mener borgmester Tonni Hansen fra SF ikke, der er grund- eller lovhjemmel til.
- Vi har ikke lovbrud i nogen børnefjernelsessager, det er en skrøne, der er opstået et eller andet sted, men den er ikke sand, siger han og fortsætter:
- Vi har haft et enkelt lovbrud om en GDPR-forordning i en bekymringssag, ikke en fjernelsessag.
Og når det så kommer til spørgsmålet om, hvorvidt der skal hives sager op af skuffen for at overveje en genåbning, er svaret klart.
- Man kan ikke genåbne sager, hvor der er truffet afgørelse i Børne- og ungeudvalget og Ankestyrelsen. Det man kan som politiker, det er at sige: Vi har fået nogle borgerhenvendelser, vi er bekymret i den her sag, vi vil gerne høre nærmere om det og have en redegørelse for, hvad der er sket i sagen. Det har ethvert kommunalbestyrelsesmedlem ret til.
Bakker du op om, at der er medlemmer af kommunalbestyrelsen og dermed Børne- og skoleudvalget, som vil se på om nogle af de her sager skal genåbnes?
- Nej, men de har ret til at bede om at få en redegørelse.
Men i første omgang vil de også kun nøjes med at kigge på dem og vurdere om der er begået fejl
- Jeg vil lige præcisere, at de har ikke ret til at kigge i sager, der er behandlet i Børne- og ungeudvalget og i Ankestyrelsen, det kan man ikke som kommunalbestyrelsesmedlem.
Hvis man sidder som borger og føler, at der er blevet begået fejl i de her sager - er svaret til dem så, at de sager kan I ikke kigge på igen?
- Nej, fordi de forældre sidder i Børne- og Ungeudvalget sammen med en juridisk rådgiver, mens deres sag bliver behandlet. Så hvis de siger, der er begået fejl i den her sag, så har de fleste en jurist med, og så påpeger juristen under udvalgsbehandlingen, at der er begået fejl. Så vurderer udvalget om det er en fejl, der har betydning for sagens udfald - hvis det er det, så agerer man i udvalget ud fra det. Så borgerens side af sagen bliver hørt i udvalgets behandling af sagen. Det er et uvildigt udvalg.
Har det noget med økonomien at gøre, at du ikke bakker op om se på sagerne?
- Nej. Hvis der var tvivl om retssikkerheden eller noget lignende ikke er fulgt, så skal vi selvfølgelig kigge på de her sager - det er jo en af vores fornemmeste opgaver som kommunalbestyrelsesmedlemmer, at sikre borgernes retssikkerhed samtidig med, at vi skal sikre, at vores personale har ordentlige arbejdsforhold og arbejdsmiljø. Og så er det jeg siger: De ankesager, vi har haft i de sidste mange år - dem har vi fået medhold i, så jeg har ingen grund til at tro, at tingene ikke er i orden.
Børne- og ungeudvalg i Langeland Kommune
Udvalget består af:
2 medlemmer, der vælges af kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer.
Byretsdommeren i retskredsen.
2 pædagogisk-psykologisk sagkyndige, der udpeges af statsforvaltningen.
Kilde: Langeland Kommune
Ledige stillinger i Familieafdelingen
Som det er lige nu, så er der ubesatte stillinger i både ledelsen og blandt socialrådgiverne.
Og her tvivler Dansk Socialrådgiverforenings formand i Region Syd, Mie Vode Moll på, at en task force vil styrke Familieafdelingens arbejde, når hverken ledelse eller antallet af medarbejdere er, som det skal være.
Men Tonni Hansen er sikker på, at når task forcen træder ind på rådhuset til efteråret, så vil afdelingen være besat, som den skal være.
- Vi er udfordret lige i øjeblikket, det medgiver jeg - og jeg afviser heller ikke totalt, at vi kan begå fejl. Jeg siger bare, der er ikke fejl i vores afgørelser, det har jeg ingen grund til at tro.
Socialrådgiverforeningen har sagt til TV 2 Fyn, at socialrådgiverne i kommunen lige nu sidder med for mange sager, og at det kan gå ud over kvaliteten af sagsbehandlingen, fordi man ikke er nok til at håndtere det. Hvordan forholder du dig til den kritik?
- Jeg har bare ikke hørt den før. For da jeg hørte den for nogle år siden, da ansatte vi tre ekstra socialrådgivere, så vi har faktisk opnormeret på området - og vi har fået en juridisk medarbejder ind for at kvalificere afgørelserne i området. Men jeg har ikke hørt, hvis der skulle være en sådan kritik fra foreningen, men så tager jeg gerne et møde med dem.
En ting er, at I ansatte tre socialrådgivere for to-tre år siden, men alene i de seneste måneder har der været flere opsigelser - skal du som borgmester ikke tage det alvorligt?
- Jo, hvis jeg havde deltaget i et møde, hvor de havde sagt det til mig. Vi har hverken lavet besparelser eller nednormering på området - så i min optik er der det antal socialrådgivere, som der også var for et par år siden. At der så er ledige stillinger, fordi nogen har fået et andet job, det sker jo ofte i en rimelig stor forvaltning.
Men i forhold til de forhold, I giver dem som kommune, der er du ikke nervøs for arbejdsmiljøet i Familieafdelingen?
- Nej, det du nævner er blandt andet antallet af sager per medarbejder, og der er jeg ikke opmærksom på, hvis der skulle være et stigende antal i forhold til det, vi er normeret til, da vi ansatte tre ekstra socialrådgivere.
Forbedringer til efteråret
Og netop når det kommer til arbejdsforhold, så har Tonni Hansen som borgmester anmodet Socialstyrelsen om, at en task force fra efteråret bliver hidkaldt for at styrke sagsbehandlingen i Familieafdelingen.
Hvis du har stor tillid til Familieafdelingen, som du siger, hvorfor er der så brug for at en task force kommer ind over?
- Det er fordi, vi kan gøre det bedre, og vi skal gøre det bedre. Det er netop, fordi vi lytter til den kritik, hvor vi så siger: Der er et eller andet her, der ikke fungerer godt nok.Vi har handlet flere gange, ansat flere socialrådgivere og afholdt kurser med henblik på vores skriftlige kommunikation - og nu beder vi så task forcen om at komme ind og hjælpe os, for det er ikke sjovt at få den her kritik. Hverken for medarbejdere eller for de forældre, der ikke er trygge ved sagsbehandlingen.
Hos Dansk Socialrådgiverforening er man i tvivl om task forcens effekt, som afdelingens forfatning er nu, hvor der mangler en teamleder og flere socialrådgivere - er det ikke at male et glansbillede, hvis man satser på task forcen løser de udfordringer?
- Task forcen kommer efter sommerferien, og de ledige stillinger har vi netop nu, så jeg håber sandelig, at vi har fået besat stillingerne i løbet af en måned eller to.
Så du er fuld ud fortrøstningsfuld i forhold til, at der fuld bemanding og alt er som det skal være personalemæssigt i Familieafdelingen inden den her task force begynder sit arbejde?
- Det er meget svært at få personale, det anerkender jeg. Men altså, hvis ikke stillingerne allerede er slået op, så bliver de slået op, og jeg håber virkelig, at de bliver besat. Hvis de ikke er, så tager vi den derfra.
Hun kritiserer i stærke vendinger kommunens sagsbehandling i hendes egen sag og andre børnesager på Langeland.
- Jeg får mistillid til Familieafdelingen, fordi det er dem, der har klokket i det. At de så laver det, så massivt, som de har gjort, synes jeg er hovedrystende, fortæller Marianne.
Konsekvenser for mor og barn
Og hun er ikke alene i sin kritik af kommunen. 24syv har gennemgået Mariannes sag med tre uvildige advokater. En af dem - Torben Dyring Kledal – er efterfølgende gået ind i sagen for Marianne og skal deltage i et møde mellem Marianne og Langeland Kommune efter påske.
- Det er rigtig dårlig sagsbehandling. Jeg er rystet over, at der kan foregå den her type sagsbehandlinger i kommuner på et område, der har så indgribende konsekvenser for barn og mor i rigtig mange år fremover, siger Torben Dyring Kledal til TV 2 Fyn.
Ifølge ham er der sket store fejl i kommunens sagsbehandling.
Fortrolig mail afslører lovbrud: Opdigtede informationer kunne føre til tvangsfjernelse
Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF), erkender, at der er begået lovbrud og lavet fiktive notater i en børnesag. Det viser en fortrolig mail, som radiokanalen 24syv har fået adgang til.
Ifølge en uvildig støtteperson og sagsbehandler var der tale om et lovbrud, da Langeland Kommune sidste år tvangsfjernede Sandie Hansens to tvillingesønner.
Og nu viser det sig, at det ikke er de eneste lovbrud, som kommunen har begået i en børnesag.
- Ud fra det, jeg har set, er der er tale om embedsmisbrug, og jeg ville absolut overveje at politianmelde kommunen, hvis jeg var advokat på sagen, siger jurist Jeanette Gjørret til programmet Reporterne på radiokanalen 24syv.
Hun er advokat med speciale i tvangsfjernelser og har gennemgået en række af sagens akter for Reporterne på 24syv.
24syv har fået adgang til en fortrolig mail, hvor det fremgår, at Børn- og Ungeforvaltningen er ansvarlige for en lang række lovbrud, uregelmæssigheder og forvaltningssvigt i en sag om mulig tvangsanbringelse af et barn.
Mailen er sendt af Langelands borgmester Tonni Hansen (SF) til barnets mor.
Samtale fandt aldrig sted
I mailen erkender Tonni Hansen blandt andet, at en vigtig børnesamtale aldrig har fundet sted. Ifølge kommunen skulle børnesamtalen angiveligt være afholdt med barnet som led i en undersøgelse, der kunne ende med tvangsanbringelse, men det er altså ikke rigtigt.
Udover børnesamtalen erkender forvaltningen i endnu et tilfælde at have opdigtet informationer, der kunne understøtte en mulig tvangsfjernelse af et barn fra sit hjem, og det er noget, som Jeanette Gjørret hæfter sig særligt ved.
- Hvis en sagsbehandler har skrevet, at der er afholdt børnesamtale, når der ikke er, så er det en decideret løgn, som kommunen bruger som middel til at opnå målet; nemlig en tvangsanbringelse. Det er en skandale, siger Jeanette Gjørret til 24syv.
Efter en klage fra barnets mor blev sagen lukket uden yderligere begrundelse. Jeanette Gjørret understreger, at der aldrig har været lovgrundlag for overhovedet at starte en sag mod den pågældende familie.
Borgmester Tonni Hansen har ikke ønsket at kommentere sagen overfor 24syv.
For det første mener han, at barnet blev fjernet fra sin mor på et alt for spinkelt grundlag.
- Den her sag er startet på baggrund af én henvendelse, og det er det, der gør sagen så forfærdelig. At der ikke skal mere til, før kommunen beslutter sig for at tvangsfjerne.
- Det, kommunen skulle have gjort, var at have hørt, hvad moren havde at sige til det. De skulle have forholdt sig kritisk til, hvem der var afsender på den her indberetning, fortæller Torben Dyring Kledal.
Tvangsanbringer barnet
Mariannes søn bliver fjernet og placeret på et børnehjem i Odense med henblik på at undersøge barnets trivsel og sundhed - en såkaldt §51-undersøgelse.
Men i sagens dokumenter, som 24syv har indsigt i, og som de har delt med TV 2 Fyn, fremgår det, at kommunen kalder det en tvangsanbringelse.
Langeland Kommune har efterfølgende erkendt, at det var en fejl. I et dokument, som 24syv er i besidelse af, står der:
"Vedr. din oplysning om at (barnets navn) adresse er flyttet til børnehjemmet skal dette beklages. Der er sket en fejl, da (barnets navn) ophold på børnehjemmet naturligvis ikke er en anbringelse. Dette vil blive rettet op på hurtigst muligt."
Og netop definitionen af, om der er tale om en anbringelse eller en undersøgelse, er afgørende efter Torben Dyring Kledals opfattelse.
For da undersøgelsen af barnets trivsel og sundhed på børnehjemmet er slut, har Marianne ifølge Torben Dyring Kledal ret til at hente barnet.
- Det er ganske alvorligt, fordi det, der er tale om her, er, en kommune der tilbageholder et barn uden at have hjemmel til det. Det eneste, de har haft lov til, er at placere barnet på børnehjemmet, mens undersøgelsen foregår. I det øjeblik undersøgelsen er færdig, skal barnet hjem, siger advokaten.
Marianne politianmeldes
Sådan gik det bare ikke. Da hun forsøgte at hente sin søn, afviste personalet og politianmeldte Marianne for at forsøg på bortfjernelse af et anbragt barn.
Politiet droppede dog den sag. I dets afgørelse står der blandt andet:
"Vi har ved vurderingen af sagen lagt vægt på, at din søn (barnets navn) den 6. maj 2021 ikke var at anse som anbragt i lovens forstand. Der var på daværende tidspunkt tale om en undersøgelse under ophold på institution uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren."
Politikere vil genåbne alle børnesager på Langeland
To politikere vil nu have gennemgået flere sager, der handler om anbringelser af børn i Langeland Kommune.
Alle sager om anbringelser af børn på Langeland Kommune skal kigges igennem og muligvis genbehandles.
Det siger formand Søren Ramsing (R) og næstformand Karina Jørgensen (V) i Børne- og Skoleudvalget i Langeland Kommune.
- Når vi kan se, at der i flere sager er begået fejl, så er vi nødt til at tage et kig på de sager, der er. Det betyder ikke, at vi har fundet fejl i alle sagerne, men vi er nødt til at undersøge, hvor mange sager, der er sket fejl i, siger Søren Ramsing til TV 2 Fyn.
Det drejer sig i alt om cirka 60 sager, der nu skal tjekkes for fejl.
- Vi kan ikke lade borgerne stå tilbage med den tvivl, og derfor mener jeg også, vi skal ind og kigge sagerne igennem igen. I de sager, hvor der er rejst alvorlig tvivl om sagsbehandlingen, er vi nødt til at starte forfra, forklarer Karina Jørgensen til Fyns Amts Avis.
Kras kritik
Udmeldingen fra de to politikere kommer efter flere sager om blandt andet tvangsanbringelser og forkert sagsbehandling fra Langeland Kommune, der har fået kritik fra flere kanter, som radiostationen 24syv har fortalt.
Onsdag erkendte Langelands borgmester Tonni Hansen (SF), at der var sket en fejl i én konkret sag, hvor det fremgik, at der havde været afholdt en vigtig børnesamtale som led i en undersøgelse, der kunne ende med en tvangsanbringelse.
En samtale, der bare aldrig fandt sted.
Jeanette Gjørret, der er advokat hos Stage Advokatfirma, og har speciale i børnesager kaldte sagsbehandlingen for embedsmisbrug.
Hun har som advokat haft flere børnesager fra Langeland Kommune - blandt andet også sagen om Sandie Hansen fra Bagenkop, der fik tvangsfjernet sine tvillingesønner.
Socialsager i Langeland Kommune
Langeland Kommune har i længere tid haft problemer med og er blevet kritiseret for sagsbehandling på socialområdet.
- I begyndelsen af 2020 førte kritik til, at kommunen ansatte flere socialrådgivere for at lette byrden og minimere fejl i socialsagerne.
- I november 2020 kritiserer ombudsmanden Langeland Kommune for i flere tilfælde ikke at leve op til grundlæggende krav.
- I marts 2021 viser tal fra Ankestyrelsen, at der i 40 procent af de social- og beskæftigelsessager, der bliver klaget over i Langeland Kommune, bliver givet medhold i klagen. Det tal er det dårligste i hele landet.
- I december 2021 erkender Tonni Hansen, at kvaliteten i Familieafdelingen er for dårlig, og søger derfor hjælp hos en særlig permanent Task Force fra Socialstyrelsen.
Kilde: Ombudsmanden, Fyns Amts Avis og Langeland Kommune.
"Vi er på den baggrund nået frem til, at der ikke er tilstrækkelige beviser til, at det ved en domstol vil kunne bevises, at du er skyldig i at have forsøgt at bortføre et anbragt barn."
Marianne tog fra børnehjemmet uden sin søn, som nu bor hos en plejefamilie.
TV 2 Fyn har været i kontakt med borgmester Tonni Hansen (SF). Han vil ikke udtale sig om sagen og afviser, at andre i kommunen kan stille op til interview.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.