Borgmester anerkender udfordringer - men afviser lovbrud i børnefjernelsessager
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Vi har på TV 2 Fyn sat Langelands borgmester Tonni Hansen i stævne for at stille ham en række spørgsmål til de seneste ugers debat om og kritik af Familieafdelingen på Langelands håndtering af børnesager.
I sidste uge foreslog formand i Børne- og skoleudvalget Søren Ramsing (R) og næstformand Karina Jørgensen (V), at op mod 60 sager bør kigges på for at se om nogle af dem skal genåbnes for fejl i kølvandet på historier afdækket af 24Syv, TV 2 Fyn og Fyns Amts Avis.
Men det mener borgmester Tonni Hansen fra SF ikke, der er grund- eller lovhjemmel til.
- Vi har ikke lovbrud i nogen børnefjernelsessager, det er en skrøne, der er opstået et eller andet sted, men den er ikke sand, siger han og fortsætter:
- Vi har haft et enkelt lovbrud om en GDPR-forordning i en bekymringssag, ikke en fjernelsessag.
Og når det så kommer til spørgsmålet om, hvorvidt der skal hives sager op af skuffen for at overveje en genåbning, er svaret klart.
- Man kan ikke genåbne sager, hvor der er truffet afgørelse i Børne- og ungeudvalget og Ankestyrelsen. Det man kan som politiker, det er at sige: Vi har fået nogle borgerhenvendelser, vi er bekymret i den her sag, vi vil gerne høre nærmere om det og have en redegørelse for, hvad der er sket i sagen. Det har ethvert kommunalbestyrelsesmedlem ret til.
Tredje gang på samme strækning: Letbane og bil igen i nærkontakt
For tredje gang på otte dage har et letbanetog været i nærkontakt med cyklister og biler på samme strækning.
En bilist og et letbanetog har onsdag eftermiddag igen ramt hinanden i det centrale Odense.
Uheldet er sket i krydset ved Østre Stationsvej og Jernbanegade, hvor bilen og letbanen har snittet hinanden.
Det skriver Fyens Stiftstidende.
- En bil har snittet toget, og der er sket meget begrænsede skader, siger vagtchef ved Fyns Politi Steen Nyland, til Fyens Stiftstidende.
Politiet fik meldingen om uheldet klokken 17.01.
Ifølge avisen har hverken Fyns Politi eller Odense Letbane endnu overblik over, hvad der er sket i forbindelse med uheldet.
Flere uheld på strækningen
Onsdagens uheld på strækningen er bare endnu et i rækken. Faktisk har der på otte dage været tre uheld ved letbanestrækningen, der løber langs Østre Stationsvej og Vestre Stationsvej.
Først var det en cyklist, der tirsdag morgen kørte ind i siden på letbanetoget.
Dagen efter - den 23. marts - var det så en personbil og et letbanetog, der kolliderede på Østre Stationsvej. Både letbanevogn og bil blev beskadiget, men ingen personer kom til skade.
Og onsdag den 30. marts snittede en bil og letbanetoget så altså hinanden.
Kollisioner med letbanen
30. november 2021: Kolliderer med bil
Et letbanetog kolliderer med en bil i krydset ved Ørbækvej og Stærmosegårdsvej. Ingen personer kommer til skade i forbindelse med uheldet, men både letbanetoget og bilen får skader.
Ifølge politiet viser overvågningsbilleder fra lyskrydset, hvordan bilisten kørte over for rødt, og føreren af bilen bliver sigtet.
Det var første gang, at letbanen var impliceret i et uheld, der involverede andre trafikanter.
17. december 2021: Lastbil rammer letbanetog
En svingende lastbil rammer et letbanetog, der er i gang med en testkørsel på Nyborgvej omkring Østerbæksvej.
Lastbilen svinger til højre fra Nyborgvej og ind ad en privat indkørsel, hvorefter lastbilens bagende ramte bagenden af letbanetoget.
Ingen personer kom til skade, og der skete kun materielle skader. I forlængelse af uheldet opfordrede Odense Letbane efterfølgende fodgængere, cyklister og bilister til at være ekstra opmærksomme, når de færdes i Odense.
22. december 2021: Fodgænger kørt ned af letbanen
I krydset ved Ørbækvej og Stærmosegårdsvej bliver en fodgænger kørt ned af et letbanetog. Manden bliver efterfølgende kørt på sygehuset i ambulance.
Ifølge politiet er fodgængeren dog uden for livsfare som følge af ulykken.
Politiets efterforskning viser efterfølgende, at manden gik i sine egne tanker og derfor ikke opdagede toget. Han gik lige ud foran toget og stødte hovedet ind i det, skriver Fyens Stiftstidende.
22. marts 2022: Cyklist påkører letbanen
Om morgenen tirsdag den 22. marts kørte en cyklist og et letbanetog sammen på Vestre Stationsvej ved Krudthusgade.
Det var ifølge Fyns Politi cyklisten, der kørte ind i siden på letbanetoget. Sammenstødet skyldes uforsigtighed, lød det i et facebookopslag fra politiet.
23. marts 2022: Letbane og personbil kørt sammen
Klokken 17.20 den 23. marts kørte et letbanetog og en personbil sammen på Østre Stationsvej i Odense.
Ingen personer kom til skade, men både bil og letbanetoget blev beskadiget.
- Bilen har fået nogle knubs. Hvorvidt den kan køre igen, skal jeg ikke kunne sige, men den har fået nogle ordentlige knubs. Toget har også nogle skader, men jeg ved ikke, hvor alvorligt det er, fortæller Henrik Krøjgaard, der er vagtchef ved Fyns Politi.
Uheldet skyldtes formentlig, at bilisten tog et forbudt venstresving.
30. marts 2022: Letbane og personbil snitter hinanden
Klokken 17.01 snitter en bilist og et letbanetog hinanden ved krydset på Østre Strationsvej og Jernbanegade.
Det er tredje uheld med et letbanetog på den strækning på otte dage.
Ingen personer kom til skade i forbindelse med uheldet.
Bakker du op om, at der er medlemmer af kommunalbestyrelsen og dermed Børne- og skoleudvalget, som vil se på om nogle af de her sager skal genåbnes?
- Nej, men de har ret til at bede om at få en redegørelse.
Men i første omgang vil de også kun nøjes med at kigge på dem og vurdere om der er begået fejl
- Jeg vil lige præcisere, at de har ikke ret til at kigge i sager, der er behandlet i Børne- og ungeudvalget og i Ankestyrelsen, det kan man ikke som kommunalbestyrelsesmedlem.
Hvis man sidder som borger og føler, at der er blevet begået fejl i de her sager - er svaret til dem så, at de sager kan I ikke kigge på igen?
- Nej, fordi de forældre sidder i Børne- og Ungeudvalget sammen med en juridisk rådgiver, mens deres sag bliver behandlet. Så hvis de siger, der er begået fejl i den her sag, så har de fleste en jurist med, og så påpeger juristen under udvalgsbehandlingen, at der er begået fejl. Så vurderer udvalget om det er en fejl, der har betydning for sagens udfald - hvis det er det, så agerer man i udvalget ud fra det. Så borgerens side af sagen bliver hørt i udvalgets behandling af sagen. Det er et uvildigt udvalg.
Har det noget med økonomien at gøre, at du ikke bakker op om se på sagerne?
- Nej. Hvis der var tvivl om retssikkerheden eller noget lignende ikke er fulgt, så skal vi selvfølgelig kigge på de her sager - det er jo en af vores fornemmeste opgaver som kommunalbestyrelsesmedlemmer, at sikre borgernes retssikkerhed samtidig med, at vi skal sikre, at vores personale har ordentlige arbejdsforhold og arbejdsmiljø. Og så er det jeg siger: De ankesager, vi har haft i de sidste mange år - dem har vi fået medhold i, så jeg har ingen grund til at tro, at tingene ikke er i orden.
Børne- og ungeudvalg i Langeland Kommune
Udvalget består af:
2 medlemmer, der vælges af kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer.
Byretsdommeren i retskredsen.
2 pædagogisk-psykologisk sagkyndige, der udpeges af statsforvaltningen.
Kilde: Langeland Kommune
Ledige stillinger i Familieafdelingen
Som det er lige nu, så er der ubesatte stillinger i både ledelsen og blandt socialrådgiverne.
Og her tvivler Dansk Socialrådgiverforenings formand i Region Syd, Mie Vode Moll på, at en task force vil styrke Familieafdelingens arbejde, når hverken ledelse eller antallet af medarbejdere er, som det skal være.
Men Tonni Hansen er sikker på, at når task forcen træder ind på rådhuset til efteråret, så vil afdelingen være besat, som den skal være.
- Vi er udfordret lige i øjeblikket, det medgiver jeg - og jeg afviser heller ikke totalt, at vi kan begå fejl. Jeg siger bare, der er ikke fejl i vores afgørelser, det har jeg ingen grund til at tro.
Socialrådgiverforeningen har sagt til TV 2 Fyn, at socialrådgiverne i kommunen lige nu sidder med for mange sager, og at det kan gå ud over kvaliteten af sagsbehandlingen, fordi man ikke er nok til at håndtere det. Hvordan forholder du dig til den kritik?
- Jeg har bare ikke hørt den før. For da jeg hørte den for nogle år siden, da ansatte vi tre ekstra socialrådgivere, så vi har faktisk opnormeret på området - og vi har fået en juridisk medarbejder ind for at kvalificere afgørelserne i området. Men jeg har ikke hørt, hvis der skulle være en sådan kritik fra foreningen, men så tager jeg gerne et møde med dem.
Minister bøjer sig for kvægavlere: Nu må dyrene igen slagtes på marken
Kvægavlere får nu igen lov til at lade deres dyr slagte på marken for at undgå stressende transport af dyrene.
Rettelse
Der er godt nyt til de kvægavlere, der ikke vil transportere dyrene på slagteri inden aflivning, men i stedet ønsker at slagte dem på marken.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har efter kvægavlernes ønske lempet reglerne.
- Jeg troede næsten ikke, det var sandt, siger kvægavler ved Sybergkvæg, Lene Bisgaard Gommesen.
Reglerne, der ellers blev præciseret flere gange tilbage i 2019 og 2021, betød, at der ikke måtte foretages såkaldte gård- eller markslagtninger, medmindre der var tale om en nødslagtning.
Født og dør på engen
Nu er igen tilladt for kvægavlere at få slagterier til at aflive kvæg på marken. Det dækker typisk over slagtning af kødkvæg, der for eksempel afgræsser naturområder, og som ikke er i daglig kontakt med mennesker eller maskiner. Hvis dyrene skulle indsamles og køres med lastbil til et slagteri, ville det stresse kvæget unødigt til skade for dyrevelfærden og kødets kvalitet.
- De er ikke vant til den slags håndtering. De bliver født ude på engene og lever hele deres liv ude i det fri, så det er også her, de skal herfra. Derfor har det rigtig stor betydning, at det er her, det foregår, mener den fynske kvægavler.
Indtil nu har kravet været, at en embedsdyrlæge skulle foretage en inspektion før slagtning samt overvære selve slagtningen af såkaldt uhåndterbare dyr.
Men når både slagter og embedsdyrlæge skal være til stede på samme tid, giver det praktiske udfordringer, og samtidig medfører det store omkostninger for kvægavleren.
Tilfreds fynsk fødevareordfører
Kvægavlerne kan nu bruge deres egen dyrlæge til at forhåndsgodkende forholdene, og at dyrene er i orden. Efter godkendelse skal kreaturet skydes inden 24 timer. Herefter kan det så transporteres til videre forarbejdning på slagteriet.
Det glæder det fynskvalget folketingsmedlem og fødevareordfører Erling Bonnesen (V), der har rejst sagen over for skiftende fødevarerministre.
- Jeg er meget tilfreds med, at vi nu gennem godt samarbejde med fødevareminister Rasmus Prehn (S) og embedsmænd har fundet en god løsning på problemerne og vel at mærke en løsning, der ligger meget tæt på den måde som landmændene, dyrlægerne og slagterne har ønsket sig, skriver Erling Bonnesen i en pressemeddelelse.
Nye regler for markslagtning
Fødevarestyrelsen vurderer, at de uhåndterbare dyr kan slagtes efter gårdslagtningsmodellen. Dette kræver et samarbejde med et autoriseret slagteri.
I denne model påtager slagteriet sig ansvaret for slagtningen, og det medfører, at der ikke er krav om, at en embedsdyrlæge skal overvære slagtningen.
Slagtningen kan foretages i eller tæt på bygninger eller i marken, hvis dette gøres fødevaresikkerhedsmæssigt forsvarligt.
For at sikre en fødevaresikkerhedsmæssig forsvarlig håndtering, skal slagtedyret efter afblødning transporteres til slagteriet, hvor den efterfølgende opskæring foretages.
Gårdslagtningsordningen er omfattet af de samme tilskudsmuligheder, som gælder i forbindelse med slagtning på små slagterier, hvorfor gårdslagtede dyr vil kunne forventes slagtet uden højere omkostninger end før de nye EU-regler trådte i kraft, når samarbejdet sker med et slagteri (slagtehus), som er omfattet af støtte.
Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
En ting er, at I ansatte tre socialrådgivere for to-tre år siden, men alene i de seneste måneder har der været flere opsigelser - skal du som borgmester ikke tage det alvorligt?
- Jo, hvis jeg havde deltaget i et møde, hvor de havde sagt det til mig. Vi har hverken lavet besparelser eller nednormering på området - så i min optik er der det antal socialrådgivere, som der også var for et par år siden. At der så er ledige stillinger, fordi nogen har fået et andet job, det sker jo ofte i en rimelig stor forvaltning.
Men i forhold til de forhold, I giver dem som kommune, der er du ikke nervøs for arbejdsmiljøet i Familieafdelingen?
- Nej, det du nævner er blandt andet antallet af sager per medarbejder, og der er jeg ikke opmærksom på, hvis der skulle være et stigende antal i forhold til det, vi er normeret til, da vi ansatte tre ekstra socialrådgivere.
Forbedringer til efteråret
Og netop når det kommer til arbejdsforhold, så har Tonni Hansen som borgmester anmodet Socialstyrelsen om, at en task force fra efteråret bliver hidkaldt for at styrke sagsbehandlingen i Familieafdelingen.
Hvis du har stor tillid til Familieafdelingen, som du siger, hvorfor er der så brug for at en task force kommer ind over?
- Det er fordi, vi kan gøre det bedre, og vi skal gøre det bedre. Det er netop, fordi vi lytter til den kritik, hvor vi så siger: Der er et eller andet her, der ikke fungerer godt nok.Vi har handlet flere gange, ansat flere socialrådgivere og afholdt kurser med henblik på vores skriftlige kommunikation - og nu beder vi så task forcen om at komme ind og hjælpe os, for det er ikke sjovt at få den her kritik. Hverken for medarbejdere eller for de forældre, der ikke er trygge ved sagsbehandlingen.
Dårligt indeklima er skyld i manglende indlæring på fynske skoler
Det er svært for eleverne at koncentrere sig i halvdelen af de fynske klasselokaler, da indeklimaet for dårligt.
En ny landsdækkende undersøgelse dokumenterer, at indeklimaet i klasselokalerne er for dårligt.
Luften er tung. Meget tung. Faktisk er indeklimaet ikke forbedret, siden man lavede de første målinger for 13 år siden. Det er noget, de mærker på Tved Skole i Svendborg.
- Den største udfordring er, når vi sidder derinde, og eleverne skal arbejde koncentreret med noget i længere tid, at luften bliver tung, og der bliver varmt, siger Marie Louise Elisabeth Andersen, lærer i 6.V på Tved Skole.
Undersøgelsen viser, at der er en klar sammenhæng mellem det dårlige indeklima og elevernes trivsel og indlæring.
På Tved Skole er konsekvenserne tydelige. De kan ikke arbejde for langt tid ad gangen, når der er mange elever i et lille lokale. Så breder trætheden sig, og eleverne bliver røde i kinderne, fortæller Marie Louise Elisabeth Andersen.
- Konsekvensen er, at eleverne ikke får lært det, de skal, og det bliver svært at holde koncentrationen.
- Når der er nogen, der bliver trætte, kommer de jo også til at miste fokus og lave nogle lidt andre ting.
Frisk luft til hovedet
Hvis man kigger på Region Syddanmark viser undersøgelsen, at halvdelen af klasselokalerne overskred den anbefalede CO2-koncentration. Og altså ikke lever op til anbefalingerne.
På Tved Skole er de meget opmærksomme på problematikken, der påvirker både elever og lærere.
- Det vi gør er, at vi lufter meget hyppigt ud, og at vi laver undervisning udenfor. Så på den møde prøver vi at komme så meget ud, vi kan, siger Marie Louise Elisabeth Andersen.
Forskning fra DTU og Alexandria Instituttet viser, at børn, der undervises i et sundt indeklima, fagligt kan komme et helt klassetrin foran andre børn, i løbet af ni års skolegang.
På Tved Skole føler de ikke, at de kan gøre mere selv. Men hvis de kunne få det optimeret skoleklimaet, er ønsket fra både elever og lærere klart.
- Vi har ikke så meget plads, og lokalerne er små, så det kunne være dejligt med nogle anlæg, der kunne regulere temperaturen og give noget mere luftgennemstrømning, siger Marie Louise Elisabeth Andersen.
- Det er primært skolernes opgave
Svendborg Kommune er opmærksomme på konsekvenserne ved et usundt indeklima. I skolerne såvel som i kommunen.
Men ifølge skole- og uddannelseschef Nanna Lohmann er det svært at løse problemet indenfor kommunens stramme budget.
- Det er lidt en drøm, at vi får spritnye udsugningsanlæg på alle skoler, og derfor bliver vores opgave hele tiden at forholde os til, hvad det er, vi kan gøre med de forudsætninger, vi har lige nu, siger hun.
Kommunen har nogle forskellige parametre, hvor de holder øje, passer på og rådgiver, men i sidste ende er det op til skolerne.
- Det er primært skolernes opgave at styre og planlægge sig ud af og være med til at sørge for et godt indeklima, siger Nanna Lohmann.
Hos Dansk Socialrådgiverforening er man i tvivl om task forcens effekt, som afdelingens forfatning er nu, hvor der mangler en teamleder og flere socialrådgivere - er det ikke at male et glansbillede, hvis man satser på task forcen løser de udfordringer?
- Task forcen kommer efter sommerferien, og de ledige stillinger har vi netop nu, så jeg håber sandelig, at vi har fået besat stillingerne i løbet af en måned eller to.
Så du er fuld ud fortrøstningsfuld i forhold til, at der fuld bemanding og alt er som det skal være personalemæssigt i Familieafdelingen inden den her task force begynder sit arbejde?
- Det er meget svært at få personale, det anerkender jeg. Men altså, hvis ikke stillingerne allerede er slået op, så bliver de slået op, og jeg håber virkelig, at de bliver besat. Hvis de ikke er, så tager vi den derfra.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.