I Nordfyns Kommune er der ikke længere socialrådgivere til dialogmøder mellem forældre og institutioner. 

I kommunens Børn- og Familieafdelingen ligger der nemlig over 40 sager på hver enkelt socialrådgivers skrivebord. Det betyder, at der må prioriteres i arbejdsopgaverne, fortæller direktør Karsten Poulsen. 

- Opgavepresset er for stort til at løse de opgaver, som socialrådgiverne skal. 

- Derfor har vi prioriteret, at de opgaver, som de kan gøre, men ikke skal gøre, er vi nødt til at skære ned på i en periode, siger børn- og ungedirektør i Nordfyns Kommune Karsten Poulsen.

Nordfyns Kommune har derfor besluttet, at socialrådgiveren ikke deltager i første dialogmøde, en skole eller daginstitution har, hvis der er bekymring om et barns trivsel. 

Snak om den lille bekymring

Og det møder bekymring hos Dansk Socialrådgiverforening. 

- Jeg er bestemt bekymret, for jeg oplever socialrådgiverne som en aktiv del af det forebyggende arbejde sammen med kollegerne i dagtilbud og skoler, siger regionsformand hos Dansk Socialrådgiverforening Region Syd Mie Vode Moll og fortsætter: 

- Det er netop dialogen om den lille bekymring, der gør, at man måske løser den. Det tidligt forebyggende arbejde bør være i fokus i en hver forvaltning. 

Nordfyns Kommune har  tidligere været under luppen for flere sager, blandt andet lange sagsbehandlingstider.

Problemer kan overses

Ifølge Lea Strynø, der er privat socialrådgiver, kan man risikere at overse flere problemer hos barnet, hvis socialrådgiveren ikke er til stede til dialogmøderne. 

- Man risikerer jo, at man for eksempel arbejder ud fra forskellige problematikker, fordi man måske ser tingene forskelligt, siger Lea Strynø.

Derfor bør socialrådgiverne deltage allerede ved dialogmødet mellem forældre og institution, lyder det fra Dansk Socialrådgiverforenings lokale formand.

- Jo tidligere, vi kommer ind med en indsats over for børn og unges mistrivsel, jo bedre. Det kan man både se i forhold til, hvad resultaterne skaber for det enkelte barn og ung, og på økonomien i sidste ende, siger Mie Vode Moll.

Giver det ikke så ikke god mening at prioritere socialrådgivere til de allertidligste møder, hvor man måske kan mane et problem til jorden?

- Vi er nødt til at sikre, at vi overholder loven i forhold til at kunne klare alle de andre opgaver. Vi gør alt det, som vi kan, med de mennesker, som vi har ansat lige nu, siger børn- og ungedirektør i kommunen Karsten Poulsen. 

Nordfyns kommunalbestyrelse har bevilliget penge til tre nye socialrådgiverstillinger i Børn og Familie. Derudover leder man efter fire barselsvikariater til samme afdeling.

På en altan i Vollsmose har der ligget kvarte udskæringer af tre døde svin. 

Disse stykker svinekød er tre rumænske bygningsarbejdere på det nye universitetshospital i Odense blevet bedt af sin arbejdsgiver om at skære ud og spise. 

Det skriver Fagbladet 3F. 

Ifølge fagbladet blev dette gjort af arbejdsgiveren for at "spare penge" på medarbejdernes kost og logi under arbejdet på byggepladsen. 

Tidligere havde medarbejderne fået lov til at handle i det lokale supermarked af formanden for firmaet, de arbejdede for, men efter en rum tid var det ikke længere mulighed. 

I den forbindelse blev kødet derfor sat frem i en lejlighed til medarbejderne, som de løbende kunne skære ud og putte i poser til deres måltider, skriver 3F.

- Jeg troede ikke på det

Formanden for 3F Bygningsarbejderne Fyn, Torben Knudsen, fortæller til TV 2 Fyn, at han er bekendt med sagen på et af Danmarks største offentlige byggerier.

- Jeg troede ikke på det, før jeg så billederne af det. 

- Det er utilstedeligt at behandle folk på den måde og så især på et offentligt byggeri, siger Torben Knudsen til TV 2 Fyn. 

Medarbejderne var blevet tildelt en lejlighed i Vollsmose af arbejdsgiveren, mens de arbejdede på byggeriet. 

Når de tre medarbejdere skulle have mad, blev de bedt om at gå over i en tilhørende lejlighed efter svinekødet. 

Til 3F fortæller en af medarbejderne, at kødstykker blev lagt på affaldssække, hvor det lå på altanens guld og lugtede i flere dage.

Chikaneret på arbejdspladsen

Den fynske 3F-formand fortæller også, at de tre mandlige medarbejdere generelt er blevet chikaneret i store dele af sin tid på arbejdet af Nyt OUH.

De tre medarbejdere fra Rumænien kom til Danmark i efteråret sidste år, hvor de begyndte at arbejde for ID Forte, der er en dansk filial til et italiensk byggeselskab. 

Chefen for ID Forte har ikke ønsket at kommentere på kritikken til Fagbladet 3F. 

Men talsmanden for Odense Hospital Project Team (OHPT), Christian Lemvigh, der er hovedentreprenør på Nyt OUH, mener, at der er flere nuancer i sagen.

- Det siger sig selv, at alle medarbejdere skal behandles med respekt, og hvis det er foregået, som I beskriver, så tager vi klart afstand fra det.

- Vi er ikke herre over, hvad folk laver i deres privatliv, men alle underleverandører på byggeriet skal dokumentere, at de betaler dansk løn og overholder danske ansættelsesvilkår, hvorfor alle medarbejdere vil kunne opretholde en passende levestandard, udtaler han til TV 2 Fyn.

Kvalmende og uacceptabelt

Morten Weiss-Pedersen (K), der er en 2. næstformand i regionsrådet, kalder sagen "alvorlig".

Mandag eftermiddag tog han sagen om de ovenstående forhold op i den borgerlige gruppe i Region Syddanmark. 

- Jeg synes, at det er kvalmende og uacceptabelt. Vi betaler milliarder for det her (byggeriet red.), og vi skal moralsk sikre, at forholdene er i orden, siger Morten Weiss-Pedersen (K) til TV 2 Fyn. 

Til mødet i den borgerlige gruppe var der fuld opbakning til at gå videre med sagen i regionsrådet.

-  Vi vil nu stille spørgsmål til resten af regionsrådet om, hvilken kontrolstruktur vi har i forhold til udenlandske arbejdere, fortæller han og uddyber:

- For vi skal være hurtigere til at opsnappe sager som disse ude på byggepladserne. Her har 3F altså også en rolle at spille.