22. mar. 2022 kl. 8:02
Signe Goldmann/Ritzau Scanpix (ARKIV)

Fortrolig mail afslører lovbrud: Opdigtede informationer kunne føre til tvangsfjernelse

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF), erkender, at der er begået lovbrud og lavet fiktive notater i en børnesag. Det viser en fortrolig mail, som radiokanalen 24syv har fået adgang til.

Ifølge en uvildig støtteperson og sagsbehandler var der tale om et lovbrud, da Langeland Kommune sidste år tvangsfjernede Sandie Hansens to tvillingesønner.

Og nu viser det sig, at det ikke er de eneste lovbrud, som kommunen har begået i en børnesag.

- Ud fra det, jeg har set, er der er tale om embedsmisbrug, og jeg ville absolut overveje at politianmelde kommunen, hvis jeg var advokat på sagen, siger jurist Jeanette Gjørret til programmet Reporterne på radiokanalen 24syv.

Hun er advokat med speciale i tvangsfjernelser og har gennemgået en række af sagens akter for Reporterne på 24syv.

Læs også: Fynsk vognmandsfamilie har fået historisk stor millionbøde og fængselsstraf
Gå tilbage Del
17. mar. 2022 kl. 15:47
Fyn

Fynsk vognmandsfamilie har fået historisk stor millionbøde og fængselsstraf

Morten Albek

Den større sag om svindel med førerkort og hviletider hos en fynsk vognmandsfamilie har torsdag fået sin afslutning i Retten i Odense.

Torsdag faldt der dom i svindelsagen mod den fynske vognmandsfamilie, der er tiltalt for snyd med førerkort i lastbiler samt køre- og hviletider.

Og det blev en af danmarkshistoriens største bøder, som firmaet skal betale. Selskabet har fået en bøde på 2.137.000 kroner. 

“Det er en ret speciel sag, fordi det har været så organiseret”

— Pernille Mosegaard, specialanklager ved Sydøstjyllands Politi

- Det er en meget høj bøde, og det er en meget stor sag. Den ligger i særklasse, siger specialanklager ved Sydøstjyllands Politi, Pernille Mosegaard.

Den ene ejer er idømt otte måneders fængsel, hvoraf to måneder skal afsones, mens resten er gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste. Dertil ligger en bøde på 442.000 kroner, to års frakendelse af kørekort til tunge køretøjer og tre år, hvor han ikke må være i ledelsen af vognmandsvirksomheder.

Sønnen fik fire måneders betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste samt en bøde på 67.000 kroner. Han er frakendt førerretten til de tunge køretøjer i et år.

Langt anklageskrift

Sagen startede i februar 2021, hvor vognmanden og sønnen blev anholdt efter længere tids efterforskning foretaget af politiets Tungvognscenter Syd. Med en dommerkendelse i hånden kunne politiet foretage ransagninger, og de to blev sigtet.

En moderne lastbil er udstyret med en såkaldt takograf, der registrerer, hvornår lastbilen er i bevægelse, hvor og hvor hurtigt den kører. Chaufføren er desuden udstyret med et såkaldt førerkort, hvor data om chaufførens arbejde og køre- og hviletider bliver registreret.

Men det er altså muligt at snyde systemet, og det er det, der nu koster den fynske vognmandsfamilie både fængsel og millioner. 

Der indgår over 700 anklagepunkter i sagen, som drejer sig om udlån af førerkortene.

- Det er en ret speciel sag, fordi det har været så organiseret, siger Pernille Mosegaard.

Sagen har også vakt røre blandt andre vognmænd, der mener, at det skader hele branchen, når nogen vælger at snyde. 

Skærpende omstændigheder

Oprindeligt skulle sagen være kørt frem til 5. april, men allerede efter anden retsdag kunne der falde dom i sagen.

- Det afgørende er, at de dømte i et større omfang har erkendt sig skyldige. Derudover har der været tid til at foretage fuld dokumentation af de 738 anklagepunkter, så vi har været enige i de faktuelle overtrædelser, forklarer anklageren.

De otte måneders fængsel til den ene ejer er et brud med strafferammen, som ifølge straffelovens §174 står til seks måneder. Dommen er skærpet og kan derfor hæves med halvdelen af strafferammen.

De to andre førerkortindehavere er blevet idømt fire måneders betinget fængsel. Alle dømte har udbedt sig betænkningstid.

24syv har fået adgang til en fortrolig mail, hvor det fremgår, at Børn- og Ungeforvaltningen er ansvarlige for en lang række lovbrud, uregelmæssigheder og forvaltningssvigt i en sag om mulig tvangsanbringelse af et barn. 

Mailen er sendt af Langelands borgmester Tonni Hansen (SF) til barnets mor.

Samtale fandt aldrig sted

I mailen erkender Tonni Hansen blandt andet, at en vigtig børnesamtale aldrig har fundet sted.  Ifølge kommunen skulle børnesamtalen angiveligt være afholdt med barnet som led i en undersøgelse, der kunne ende med tvangsanbringelse, men det er altså ikke rigtigt.

Udover børnesamtalen erkender forvaltningen i endnu et tilfælde at have opdigtet informationer, der kunne understøtte en mulig tvangsfjernelse af et barn fra sit hjem, og det er noget, som Jeanette Gjørret hæfter sig særligt ved.

- Hvis en sagsbehandler har skrevet, at der er afholdt børnesamtale, når der ikke er, så er det en decideret løgn, som kommunen bruger som middel til at opnå målet; nemlig en tvangsanbringelse. Det er en skandale, siger Jeanette Gjørret til 24syv.

Læs også: 17-årige Eren modtog hadbesked efter tv-interview:
  • Der er alt for mange muslimer i Danmark
Gå tilbage Del
20. mar. 2022 kl. 19:27
Fyn

17-årige Eren modtog hadbesked efter tv-interview:
  • Der er alt for mange muslimer i Danmark

Eren Temur medvirkede i en demonstration mod racisme i Odenses gader. Hadbeskeden, han modtog efterfølgende, styrker hans mission, siger han.

Udstyret med mikrofon og slagsange brugte Eren Temur lørdagen på at demonstrere mod racisme.

TV 2 Fyn fulgte 17-årige Eren Temur rundt i Odenses gader under demonstrationen.

- Fem minutter efter indslaget kørte tikkede beskeden ind, siger Eren Temur.

Eren Temur modtog en besked fra en fremmede mand, som han ikke just havde regnet med.

- Da jeg læste beskeden, rømmede jeg lidt. Jeg kiggede på min familie, og så læste jeg beskeden højt, siger han og fortsætter:

- Det gav mig en ubehagelig følelse, men samtidig styrkede det min vilje i, at jeg står fast over for det her.

Beskeden, som Eren Temur modtog, lød sådan her:

- Så dig i tv. Der er alt for mange muslimer i Danmark. Hvis de er så utilfredse, så kan de fucke hjem, hvor de kommer fra! Ukrainerne vil vi hjertens gerne hjælpe, men muslimerne viser gang på gang, at de ikke kan leve i et civiliseret land som Danmark! Derfor må der massive hjemsendelser til!

Det har ikke været muligt at komme i kontakt med personen, der har skrevet til Eren Temur.

Eren Temur kommenterede i TV 2 Fyns indslag den særlov, som er blevet vedtaget. Særloven medfører andre rettigheder og vilkår for ukrainske flygtninge end for flygtninge fra andre lande.

- Det ukrainske folk har min dybeste medfølelse og sympati, men forskelsbehandlingen mellem flygtninge kan jeg ikke stå inde for, sagde han i indslaget.

Eren Temur mener, at beskeden han modtog passer ind i et større samfundsmæssigt problem.

- Jeg mener, at den her besked er et billede på, at der er en racistisk diskurs i politik, som folk så hopper med på. Der er blevet skabt et narrativ omkring muslimer, at de er uciviliseret og ikke integreret, siger Eren Temur.

Det var på grund af FN’s officielle dag mod racisme, at Eren Temur og andre demonstranter gik på gaden med budskaber om mangfoldighed og ligeværd.

Eren Temur er aktivist og medlem af foreningen, Racismefri By - Odense for mangfoldighed.

- Jeg tænker, at beskeden er motiveret på baggrund af min hudfarve. Havde det været en dansker, der havde stået og råbt op, så var beskeden muligvis ikke tikket ind.

- Men jeg tror, at folk har svært ved, at os nydanskere godt kan råbe op om ting. Han får det til at lyde som om, at jeg er her som gæst. Han skriver i den sidste del af beskeden, at muslimer skal hjemsendes i massevis, siger Eren Temur.

Det påvirkede den unge demonstrant, at han skulle stå model for sådan en besked.

- Jeg sad i et kort øjeblik med en tomhedsfornemmelse. Jeg prøvede at samle ord. Jeg sad og følte mig lille. Men bagefter styrkede det mig. Jeg står meget mere fast i det, jeg kæmper for, siger Eren Temur.

Eren Temur er ikke i tvivl om, at han vil fortsætte med at bekæmpe racisme, som han mener, er et stigende problem i det danske samfund.

- Jeg kan ikke bruge sådan en hadbesked til andet end, at det styrker mig i min dagsorden. Jeg tager sådan en besked og omvender den til noget positivt.

TV 2 Fyn har forsøgt at kontakte manden, der har skrevet beskeden. Det har desværre ikke været muligt.

Det er ikke første gang af foreningen Racismefri By bliver mødt af modstand og chikane. Sidste år satte foreningen 100 plakater op i Odense centrum, men efter et døgn var næsten alle plakater revet ned eller malet over. Det kan du læse mere om her

Efter en klage fra barnets mor blev sagen lukket uden yderligere begrundelse. Jeanette Gjørret understreger, at der aldrig har været lovgrundlag for overhovedet at starte en sag mod den pågældende familie.

Borgmester Tonni Hansen har ikke ønsket at kommentere sagen overfor 24syv.  

22. dec. 2024 kl. 5:00

Søndag byder på mulighed for både sne og sol

LYT
Del
Link
kopieret!

Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.

Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.

Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.

De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.

Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.

21. dec. 2024 kl. 19:46

Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger

LYT
Del
Link
kopieret!

Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.

Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.

Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.

Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.

21. dec. 2024 kl. 19:10

Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.

Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.

Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.

Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.

- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.

Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.

- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.

21. dec. 2024 kl. 18:46

Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade

LYT
Del
Link
kopieret!

Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.

Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.

Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.

Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.

Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede

LYT
Del
Link
kopieret!

En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.

Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.

Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.

21. dec. 2024 kl. 16:49

Uheld ved motorvej - et spor spærret

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.

På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.

Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.

Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.

Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.

21. dec. 2024 kl. 16:01

Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt

LYT
Del
Link
kopieret!

28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.

Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.

Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.

OB-træner i spidsen for det zambiske landshold

I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.

Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.

Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.

Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.

På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.

Husker Roald som en simpel mand

Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.

Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:

- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.

Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:

- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.

Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:

- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.

Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.

21. dec. 2024 kl. 14:56
Casper Schmidt

Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler

LYT
Del
Link
kopieret!

Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.

Siden er der ingen, der har set Luna.

- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.

Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.

Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.

Frygter nogen har hende

- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.

Casper Schmidt

Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.

- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.

Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.

- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:

- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.

Håber på julemirakel

Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.

Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.

- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.

Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.

Vil gøre alt for at få Luna tilbage

Men heller ikke det, har givet noget.

- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.

Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.

- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.

21. dec. 2024 kl. 13:45
Frederik Zeuner

Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.

Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.

Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.

- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.

21. dec. 2024 kl. 12:39

Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt

LYT
Del
Link
kopieret!

Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.

Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.

Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.

- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her