184 dage efter skamfering endte Eydis sine dage på en græsmark
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Den 27. april 2023, på en græsmark ved hestefolden på Voldtofte, trak hesten Eydis vejret for sidste gang.
Den måtte aflives af en dyrlæge, efter den var blevet syg af de skader, den pådrog sig, da ukendte gerningsmænd 184 dage tidligere, den 25. oktober 2022, havde trængt ind på matriklen og tildelt Eydis et tre centimeter helt rent snit i skeden og på det ene bagben.
Skamferingen rystede ejerne af hesten, Maja Vita Nannberg og Pernille Nannberg Brandt. For hvem kunne finde på at skære i deres dyrebare dyr?
I tre afsnit har TV 2 Fyn afdækket sagen i dokumentaren "De skamferede heste". I tredje episode følger vi aflivningen af Eydis ovenpå skaderne. Maja Vita Nannberg og Pernille Nannberg Brandt får også besøg af Stina fra Holbæk, som også har en hest, der er blevet mishandlet. De mener alle, at dyremishandling ikke tages alvorligt.
Du kan se alle tre afsnit herunder:
Du kan også læse mere om sagen i vores webdok, som du finder her:
Et opkald vendte op og ned på det hele, da Eydis blødte fra begge bagben
Flere gange i mere end et år har en mor og datter oplevet mystiske og uhyggelige hændelser ved deres hestefold. En af hestene er blevet skåret i, overvågningskameraer er blevet drejet og slukket, og ukendte personer er blevet set på folden, når mørket er faldet på.