Der er gang i byggeriet, og det smitter af på Strøjer Tegl på Vestfyn.
Sidste år steg bruttofortjenesten fra 82 til 102 millioner kroner, overskuddet før skat landede på 34 millioner kroner før skat, og der blev ansat 15 nye medarbejdere i produktionen.
Overskuddet er det største de seneste fem år, og egenkapitalen steg til 113 millioner kroner.
Ledelsen hos Strøjer Tegl forventer at kunne holde dampen oppe på samme niveau i 2021
Virksomheden har i løbet af 2020 ikke været direkte berørt af de gennemførte corona-restriktioner og har derfor heller ikke søgt nogle kompensationspakker.
Energi-rigtig
Teglværkets ambitioner er at være på forkant med udviklingen og tendenser inden for branchen.
I tråd med tidens trend har Strøjer Tegl løbende reduceret sin miljøbelastning gennem energieffektiviseringer og udvikling i produktionsmetoden.
Strøjer Tegl er blandt de teglværker i Danmark, som forbruger den laveste energi pr. produceret enhed.