Giftig slange fanget og bringes til terrariet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Et eksemplar af den giftige hugorm Vipera ammodytes er på vej til Terrariet - Reptile Zoo i Vissenbjerg.
Et eksemplar af Europas giftigste slangeart er fanget og på vej til Terrariet - Reptile Zoo i Vissenbjerg.
Det oplyser dyrepasser Brian Bentzen, Terrariet - Reptile Zoo.
Torsdag blev en af zoo'ens medarbejdere tilkaldt til en virksomhed i Tinglev. Her var der observeret en slange kravlende henover gulvet.
Ud fra billeder kunne terrariet se, at der var tale om en Vipera ammodytes - en yderst giftig art af sandhugorm.
Ny farlig beboer i Vissenbjerg
Terrariet i Vissenbjerg fik onsdag en ny tre meter lang tigerpyton-slange, som en ung mand i Vojens holdt ulovligt i sin lejlighed.
Personale fra Terrariet - Reptile Zoo i Vissenbjerg - tog onsdag til Vojens for at hente en tre meter lang tigerpython, som en ung mand holdt i sin lejlighed,
På forhånd havde politiet sendt et billede af slangen, og terrariepersonalet slog fast, at der var tale om en tigerpython som er ulovlig, fordi den kan være farlig for mennesker.
Tigerpython lever normalt i Asien. Den kan blive op til seks meter lang og har dræbt flere mennesker. Derfor er den på en liste med tre andre store kvælerslange-arter, der er ulovlige at holde som privatperson i Danmark.
Slangen opholder sig nu på Terrariet, men den får ikke lov til at blive.
- Vi har i forvejen de to største arter af slanger i udstillingen; men vi har desværre ikke plads til også at udstille denne her, siger dyrepasser på Terrariet - Reptile Zoo, Brian Bentzen.
Han har kontaktet andre zoologiske haver i håb om, at de vil tage slangen. Kun zoologiske haver kan aftage den, fordi den er forbudt at holde for privatpersoner. I løbet af torsdag er det lykkedes at finde en aftager.
Var det ikke sket, var slangen blevet aflivet.
Om tigerpyton
Tigerpythonen er en stor, smuk kvælerslange, som er vidt udbredt i det sydlige Asien. Den ynder at holde til ved vand og kan holde vejret heri i op til 30 minutter. Der findes to underarter, hvoraf den største kan opnå en længde på over 7 m og veje mere end 135 kg. Tigerpythonen er dermed én af verdens største slangearter. Som hos mange andre arter bliver hunnerne dog væsentlig større end hannerne.
Blandt tigerpythonens yndlingsspise finder vi større eller mindre pattedyr. Den kan dog til nød også spise padder, fugle og krybdyr men synes altså at foretrække pattedyr.
Tigerpythonen bliver jaget og spist af de indfødte i deres udbredelsesområde. Lokalbefolkningen visse steder i Indien tilskriver slangens fedt at have medicinske egenskaber, hvorfor de her er særligt eftertragtede. Skindet bliver brugt til tasker, punge og i modebranchen generelt.
Mange steder i verden må man have så store slanger som tigerpython som ”kæledyr”. Det må man ikke længere i Danmark, da man har forbudt slanger, der kan blive meget store.
En så stor slange som en tigerpython kan potentielt være farlig for mennesker, hvis man ikke omgås den med fornuft og respekt.
Randers Regnskov har tre tigerpython i deres udstilling.
Kilde: Randers Regnskov
Det lykkededs dog ikke terraiets medarbejder at indfange slangen, som undslap gennem et hul og ind i en væg.
Fredag eftermiddag kom slangen imidlertid ud fra sit skjul, og en medarbejder fra virksomheden fik lagt en spand over den.
Personale fra terrariet har derefter hentet slangen for at bringe den til Vissenbjerg.
Selvom dødsfald er sjældne kan et bid fra denne art være meget farligt. Dens gift er noget kraftigere end den danske hugorms gift.
Dyrepasser fik den ikke: Farlig giftslange er stadig løs
En dyrepasser fra Terrariet i Vissenbjerg måtte onsdag aften køre hjem uden en af Europas farligste giftslanger i buret.
I fire timer forsøgte en dyrepasser fra Terrariet i Vissenbjerg at få fat på giftslangen - Vipera Ammodytes - i en virksomhed i Tinglev i Sønderjylland.
Men det lykkedes ikke.
- Den havde gemt sig inde i væggen, fortæller dyrepaser Jonas Caspersen, der er kollega til den dyrepasser, der var af sted onsdag.
- Det er da trælst. Man skal jo helst ikke blive bidt af den, fortæller han til TV 2/Fyn.
Vipera Ammodytes er en af Europas farligste giftslanger - den går også under navnet sandhugorm.
- Den er meget værre end den danske hugorm. Meget værre. Men man dør formentlig ikke af at blive bidt af den. Formentlig. Men alt er jo relativt, lyder det fra Jonas Caspersen fra Terrariet i Vissenbjerg.
Den kan overleve længe
De ansatte i det sønderjyske firma tog et foto af slangen og sendte til Syd- og Sønderjyllands Politi, der anmodede om assistance fra Terrariet i Vissenbjerg.
- Det er meget normalt, at vi bliver tilkaldt i den her slags sager. Men det er ikke altid, at vi har mandskab til det, og vi kan jo ikke sætte en mand af til at stå og kigge på en væg hele natten. Og vi kan jo heller ikke baldre hele virksomheden ned, fortæller Jonas Caspersen.
Giftslangen er derfor stadig løs. Og den kan overleve længe, lyder det fra den fynske dyrepasser.
- Det er ikke maden, der er vigtig. Den kan jo sagtens overleve otte til ti måneder uden. Også længere. Den går jo i dvale. Det er temperaturen, der er vigtig for overlevelsen.
Jonas Caspersen fortæller, at man ikke skal forsøge at tage fat i den, hvis man pludselig opdager den.
- Så skal man hellere forsøge at smide en papkasse over den, og så få fat i nogen, der kan tage sig af den.
Jonas Caspersen opfordrer dog folk til ikke at gå fuldstændig i panik og se farlige slanger alle vegne.
Hvor giftslangen kommer fra, kan man kun gætte på.
- Jeg tror ikke, at det er en, der er stukket af fra en privatperson. Den er i øvrigt også ulovlig at have herhjemm. Det kan være, at virksomheden har fået varer fra Sydeuropa, og den så har været skjult i containeren.
23-årig bidt af verdens giftigste klapperslange
Verdens giftigste klapperslange er kommet til Reptile Zoo i Vissenbjerg, Den bed en 23-årig mand, der havde den ulovligt i et terrarium derhjemme.
En 23-årig mand blev bidt af verdens giftigste klapperslange. Slangen er nu konfiskeret og videregivet til Reptile Zoo i Vissenbjerg.
En 23-årig mand er blevet bidt af en giftig klapperslange i sit hjem i Albertslund, oplyser Københavns Vestegns Politi til Ekstra Bladet.
Manden var i færd med at ordne det terrarium, som slangen boede i, da slangen pludselig bed manden i armen. Der er tale om en Uracoa-klapperslange af typen Crotalus Durissus Vegrandis.
Det er den giftigste klapperslange i verden, og den venezuelanske slange er dødelig for mennesker, hvis ikke man får modgift hurtigt efter biddet.
Det gjorde den 23-årige efter at være blevet hastet til hospitalet. Ifølge politiet har han det godt igen, men han er samtidig blevet sigtet og står til bødestraf, fordi det er ulovligt at holde giftslanger i Danmark.
Slange sendt til Fyn
Episoden skete torsdag den 13. september. Politiet konfiskerede slangen og sendte den til Københavns Zoo, men de holder ikke giftslanger. Derfor er slangen nu blevet sendt videre til Fyn og til Reptile Zoo i Vissenbjerg.
Her har dyrepasser, Brian Bentzen, taget imod slangen.
- Uracoa-klapperslangen er ikke en slange, man hører om ofte. Det skyldes formentlig, at den i naturen lever på et meget isoleret område i Venezuela. Den er den giftigste art af alle klapperslangerne, siger Brian Bentzen til Ekstra Bladet.
Du kan dø af det
Reptile Zoo i Vissenbjerg har primært taget imod slangen for at hjælpe Københavns Zoo. Han er ret sikker på, at slangen er kommet til Danmark fra Tyskland, hvor det er lovligt at købe giftslanger, men han opfordrer folk til at lade være med at tage giftslanger med til Danmark.
- Du risikerer en bøde i tolden, men hvad værre er; du kan dø af at blive bidt af sådan en, hvis du ikke ved hvad du har med at gøre, siger han.
Arbejdsulykke: 20-årig omkom da loft styrtede ned
kopieret!
Der er tale om en 20-årig mand fra Østfyn, der fredag omkom i en arbejdsulykke på en ejendom nær Svendborg fredag. Det fortæller Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- I forbindelse med et nedrivningsarbejde styrter et loft sammen ned over den 20-årige mand. Det er sket i forbindelse med en indvendig renovering i en bygning, lyder det fra Fyns Politi.
Politiet oplyser samtidig, at det efterforsker sagen fortsat for at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.
Arbejdstilsynet oplyser, at det er på stedet og efterforsker ulykken mandag.
De pårørende er underrettet.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Julen står for døren - her er den store ønskeseddel i OB
kopieret!
Et nyt år står for døren, og i OB er der udsigt til et spændende 2025. Klubben har kurs mod Superligaen, men for at blive klar til et liv i landets bedste række igen, er der mange ting, som klubben skal forbedre.
Konkurrenterne i Superligaen løber stærkt, og som Troels Bech tidligere har udtalt til TV 2 Fyn, er det dyrt på mange fronter at være i 1. division.
Derfor er der udsigt til et travlt 2025 for OB's ledelse i form af både bestyrelsesformand Niels Thorborg, sportsdirektør Troels Bech og træner Søren Krogh, der skal arbejde på flere fronter på at gøre klubben stærkere til fremtiden.
TV 2 Fyn bringer her en liste over de fem vigtigste opgaver i OB i 2025, og det handler både om gøremål på og uden for banen.
OB's dosmerseddel
Forstærkning af truppen
Størstedelen af den nuværende OB-trup var med til at rykke ud af Superligaen, og derfor kræver det forstærkninger, hvis klubben skal stå bedre rustet til livet i den bedste række.
Aktuelt har syv spillere kontraktudløb til sommer, og sportsdirektør Troels Bech skal vurdere, hvem af disse man kan og skal forlænge aftalen med. Hertil skal der sandsynligvis nye spillere til klubben udefra, og det er et godt bud, at OB er på udkig efter en central midtbanespillere, en kantspiller, en venstre back og en midtstopper.
En strategi for fremtiden
OB er godt i gang med et stort identitetsprojekt, der skal klarlægge klubbens identitet og kerne. Men sideløbende arbejder sportsdirektør Troels Bech på en strategi for klubbens fremtid.
Hvad skal kendetegne OB i fremtiden? Hvad er klubbens målsætning? Og hvordan vil OB være konkurrencedygtig om tre, fem og 10 år? Det er nogle af de spørgsmål, omverden venter svar på, og som bør blive besvaret i en ny klubstrategi.
Den aktuelle strategi har slutdato i 2026. Det er lige om lidt.
En tydelig spillestil
De sidste mange år har OB's hold været kendetegnet af fraværet af en tydelig spillestil.
Det har været svært for omverden at blive klog på OB's måde at spille på, og i 2025 bør OB bruge tiden i 1. division på at udvikle en mere klar og tydelig spillestil, der samtidig passer til akademiets måde at gøre tingene på. De mest succesfulde fodboldhold er kendetegnet af et tydeligt spilkoncept.
En plan for stadion
OB's hjemmebane er på mange måder forældet og slidt.
Javel, der er blevet gjort noget ved selve græstæppet og omklædningsrummet, men tilskuerfaciliteterne efterlader meget tilbage at ønske.
Senest i 2028 skal OB have et moderniseret stadion med overdækkede tribuner og lukkede hjørner, men selvom det har været et tema i mange år, har OB endnu ikke meldt en plan for fremtiden ud til offentligheden. Det bør komme i 2025.
Stærkere akademi og kvindeafdeling
Der er nok at gøre med at gøre klubbens førstehold i herreafdelingen stærkt nok, men der er også mange spørgsmålstegn, når det gælder akademi og kvindeafdeling.
OB's akademi har i årevis overpræsteret resultatmæssigt i forhold til budgetter, men skal man følge med tiden, kræver det et forbedret akademi og endnu flere dygtige unge spillere fra egen ungdomsafdeling.
Hertil er der også mange spørgsmålstegn ved OB's kvindehold, der går under navnet OBQ. Fremtiden er lige så usikker som økonomien, og lige nu ved ingen, hvad ambitionerne for fremtidens OBQ er.
I begyndelsen af december mødte TV 2 Fyn OB’s sportsdirektør Troels Bech til en snak om blandt andet sin turbulente første tid i OB. Se hele interviewet herunder.
Rekordfå juleindbrud de sidste 10 år - kun stigning ét sted
kopieret!
Det bliver tryggere at forlade sit hjem i juledagene år efter år.
Med andre ord blev der i 2023 begået 362 indbrud mellem den 23.-31. december.
Men sammenligner man med 2013, altså ti år tidligere, var antallet oppe på 1.776. Det svarer til et fald på 80 procent fra 2013-2023. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Zoomer man ind og udelukkende kigger på udviklingen fra 2022-2023, var Region Syddanmark dog den eneste region, der oplevede en stigning i antallet af indbrud. Her oplevede man 95 indbrud i 2023.
Historisk set er den 24. december dagen med flest indbrud, når man kigger på tværs af juledagene. Og sidste år var ingen undtagelse.
På landsplan anmeldte 107 hjem et indbrud denne dag.
DSB forventer 40.000 rejsende mandag
kopieret!
Hos DSB forventer man, at mandag bliver julens travleste rejsedag med omkring 40.000 rejser.
Den travleste strækning op til juleaften er mellem København og Aarhus efterfulgt af strækningen København–Odense og København–Fredericia.
Sidste år var fredag 22. december ifølge DSB den travleste rejsedag mellem landsdelene med mere end 35.000 rejsende. Juleaften lå i 2023 om søndagen.
Hvis man i år rejser med tog 23. december, vil man opleve, at DSB sammen med Banedanmark har sendt særlige juleguider til udvalgte stationer. De skal sørge for, at passagerne kommer godt frem og tilbage.
47-årig Nicki P skal igen køre på højeste niveau
kopieret!
Der er ikke mange sportsudøvere på højeste niveau, der kan prale af at kunne følge med i en alder af 47 år gammel.
Men det kan speedwaykøreren Nicki Pedersen.
Fynboen, som har udlevet sin drengedrøm i 36 år, hvoraf 25 som professionel, fortsætter på højeste niveau i 2025 efter at have sagt ja til et tilbud i den bedste række i Polen.
- Nu er der kommet en kontrakt i den store liga igen, og det er der ingen tvivl om, at det er det fedeste.
- Det er den største liga i hele verden, vi kører i, så jeg skal tilbage og levere på et dejligt, fornuftigt niveau, og jeg glæder mig helt vildt til at få succes med min nye klub, siger han til TV 2 Sport, der besøger ham værkstedet på Fyn.
Nicki Pedersen rykkede ellers ned i den forgangne sæson fra den bedste række i Polen.
Voldsomt styrt fik ham til at tænke
Hvis vi skuer tilbage til sommeren 2022, var Nicki Pedersen ude for en situation, hvor de fleste ville tænkte: ”Nok er nok”. Her var han involveret i et voldsomt styrt.
- Jeg lå på maven og havde brækket mit bækken, hvor min lårbensknogle sad inde i bækkenet. Det gjorde så ondt. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, forklarer speedwaykøreren og smiler.
Altså Nicki Pedersen tænkte sig da også om, da han lå på det polske hospital. Dog en lidt anden form for tanker.
- Dér lå jeg allerede og tænkte, hvor længe der var fra juni til marts måned. Der kunne jeg godt nå at blive klar igen. Så man er lidt en tosset motorsportsmand en gang imellem, siger han.
Hvorfor ikke stoppe?
Man kan nok godt skrive under på, at Nicki Pedersen går ind under kategorien ’en tosset motorsportsmand’, men alligevel. 47 år gammel og ingen tanker om pension? Det virker ja, tosset.
- Jeg stopper den dag, kroppen ikke kan mere, og når jeg ikke brænder for det eller vil løbe de ture, der skal til. Jeg tror, at den kommer lige pludselig. Nu er den ikke kommet endnu, så jeg er allerede begyndt at komme i form igen til den nye sæson.
- En drengedrøm er gået i opfyldelse for mig, og man skal huske at nyde det så længe, at man kan, konstaterer han.
Nicki Pedersen forklarer videre, at han allerede nu er begyndt at komme i form, da det ikke skal være kiloene, der skal gøre, at han ikke kan følge med i 2025-sæsonen.
DMI afliver den hvide jul - er 100 procent umuligt
kopieret!
Man skal ikke længere gøre sig forhåbninger om hvid jul, for det er "100 procent umuligt" i år, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
Vagthavende meteorolog Jesper Eriksen forklarer, at kriteriet for hvid jul er, at mindst 90 procent af landet har mindst én centimeter sne.
- Det kommer absolut ikke til at ske. Det er 100 procent umuligt denne her jul, siger Jesper Eriksen.
Desuden er der kun udsigt til, at vejret bliver varmere.
- Der er varmere luft på vej. I løbet af juleaftensdag kommer der en varmefront ind. Så det bliver lidt varmere end i dag, og i dag er der jo heller ikke sne på vinduet, siger Jesper Eriksen.
Minister vil have hygge og pølsevogne optaget på kulturarvsliste
kopieret!
Hvad er det danske bidrag til verdensarven udover Jelling-stenene, Roskilde Domkirke og Kronborg Slot?
Ifølge kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er det også højskoler, cykelkultur, pølsevogne og hygge.
Derfor opfordrer nu danskerne til at indstille deres bedste bud på særlige danske traditioner, skikke eller håndværk.
Buddene vil Jakob Engel-Schmidt tage med til Unesco for at få de bedste optaget på listen over kulturarv.
- Italienerne har operaen, argentinerne har tangoen, og finnerne har fået saunakulturen på Unescos liste, siger han.
Rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland er i forvejen repræsenteret med 11 steder på listen over den materielle verdensarv.
Beboere måtte evakueres under brand i butik - årsag efterforskes
kopieret!
Natten til mandag har politi og brandvæsen været til stede ved en brand på Skibhusvej i Odense. Der er tale om en brand i en butik i en etageejendom. Røgudviklingen betød at beboerne i opgangen måtte evakueres, mens slukningen stod på.
Til TV 2 siger Fyns Politi, at branden efterforskes som mistænkelig og at man ikke ved, hvordan den startede. lyder det.
Fyns Politi siger til TV 2 Fyn, at beboerne allerede over midnat kunne vende tilbage til deres bolig og at branden nu er sendt videre til efterforskning. Her skal der foretages undersøgelser for at fastslå brandårsagen.
Sådan bliver vejret lillejuleaftensdag
kopieret!
Lillejuleaftensdag byder mest på skyet himmel med regn eller byger til følge.
Temperaturen vil befinde sig omkring de fem grader med en jævn til hård vind fra nord og nordvest, der ved kysterne kan blæse op til stedvis kuling.
Solen kan finde på at kigge frem, men det er ikke et syn, man skal forvente holder ved.
I løbet af aftenen forventes det, at det igen klarer op, og at temperaturerne når ned mellem to og tre grader.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.
Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.
Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.
En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.
Fulgtes ad hele kampen
Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.
TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.
Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.
Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.
Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.
Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.
Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.