Hun blev filmet i en hverdagssituation på sit plejehjem - nu hyldes hun for det, hun gjorde
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En hverdagsstund med en dement stak helt af. Nu vil Latifah El-Set inspirere flere til at give glæde videre.
Det startede en tilfældig dag på Bofællesskabet Korsvang i Assens.
En dement beboer på plejehjemmet var ked af det og søgte efter sine afdøde forældre.
SOSU-assistent Latifah El-Set tænkte sig om, satte Shu-bi-dua på højtaleren og begyndte at danse. Måske ikke det, de lærer på skolen, men efter syv år i faget har hun lært ét og andet:
Musik og dans giver glæde.
- Der er ikke nogen, der er syge, når de synger eller hører musik, siger Latifah El-Set.
Få øjeblikke senere havde hun en glad beboer i hænderne, som dansede med.
En anden ansat have optaget seancen, Latifah El-Set delte videoen i et opslag på LinkedIn og tænkte ikke meget mere over det. Men et par dage senere fandt hun ud af, at videoen havde gjort stort indtryk på mange.
- Jeg synes, det var så fint at dele på video, at musik og dans også er en måde at håndtere en, der lever med demenssygdom, fordi det giver så meget liv og glæde.
Dans mod diagnosen
Og det giver rigtig god mening, at Latifah El-Set bruger sang og dans indimellem i hverdagen. Demens-diagnosen øger risikoen for ensomhed, stress, angst og urolighed, fortæller Hanne Mette Ridder, professor i musikterapi ved Aalborg Universitet. Men forskning viser også, at musik og dans kan gøre en stor forskel ved at skabe genkendelse, nærvær og give tryghed.
- Det hænger jo tæt sammen, og det er meget tydeligt, hvordan det øger livskvalitet. Det giver virkelig mening, siger hun.
Og det er lige det, Latifah El-Set og hendes kollegaer gør brug af i hverdagen. Nogle gange er det kazookoncert til eftermiddagskaffen eller fællessang med guitaren. Andre gange en svingom til Shu-bi-dua.
Latifah El-Sets opslag blev delt vidt og bredt på LinkedIn med over 6.000 likes og kommentarer, der roser hendes arbejde. Noget, der betyder meget for den fynske sosu-assistent. Hun håber, at hendes opslag kan inspirere andre.
Men det vigtigste er at gøre en forskel lige nu og her for den dansende og de ældre omkring dem.
- For mig er det bare så livsbekræftende. De glemmer jo, at de er syge og er bare i nuet og i dansen og musikken. Det giver ikke bare mig, men også dem selv, og alle dem, der kigger på en hel masse.