Muren faldt for 30 år siden: Så lukkede Vestfyns Gymnasium og tog af sted
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Hele Vestfyns Gymnasium tog til Berlin lige efter Murens fald. Og det er en tur, de stadig husker tydeligt i dag.
Der var permanentet hår og fællessang i bussen, da hele Vestfyns Gymnasium fra Glamsbjerg begav sig mod Berlin i november 89.
Det var få dage efter murens fald, og eleverne skulle ned og med egne øjne se historien udfolde sig, fortalte læreren Erling Østergaard dengang til TV 2/Fyn.
- Jeg regner med, de kommer hjem med en oplevelse af, at de for en gangs skyld har set historien, der hvor den udvikler sig lige nu. Jeg tror, de får en helt anden opfattelse af, hvad historie er. Det er ikke noget støvet noget i bøgerne, det er noget, der sker lige nu. Og dét tror jeg, de vil huske i mange år fremover, sagde han.
Den skjulte danmarkshistorie: Steffen fandt tragedien om soldaten og 2000 andre familiemedlemmer
I dag er der gået 30 år siden den østlige og vestlige del af Berlin blev forenet. Og oplevelsen er ganske rigtigt stadig frisk i erindringen hos flere af de tidligere elever, der udover at være blevet ældre har droppet permanentkrøllerne og skiftet skolebænken ud med arbejdsmarkedet.
- Der var hele den her eufori. Når man talte med folk, fik man fornemmelsen af, at det var en usikker tid. Tysklands genforening var stadig langt væk, og man kunne godt mærke, at det var en opbrudstid. Det gjorde indtryk, siger den tidligere elev Kenneth Vennerstrøm.
Meldinger om uroligheder
Han var blandt de i alt 338 elever, som skolen spontant var lukket ned for at sende til den historiske begivenhed.
Ideen var startet i lærergruppen, gået videre til rektor og i løbet af få dage var turen bestilt og syv busser på vej mod grænsen.
Og selvom der i medierne dengang blev berettet om uroligheder i forbindelse med murens fald, var stemningen god. Også hos de forældre, der netop havde vinket farvel i den kølige morgenluft.
- Det er noget, vi spekulerer på, men det er en oplevelse at sende dem afsted. Det er nu, de skal afsted og ikke om 14 dage, lød det fra en mor, der stod tilbage på parkeringspladsen, da busserne var rullet afsted fra gymnasiet.
Det var da også spændingen ved en ny by, der fyldte mest hos eleverne, husker Kenneth Vennerstrøm.
- Turen var ikke helt ufarlig, men vi kom fra et lille, trygt gymnasium med lærere, der indgød ro. Så jeg var ikke bange. Men det er klart, at det gjorde indtryk, at de stod med maskinpistoler, og man blev tvunget til at veksle sine penge. Så en lille smule utryg var man da, siger han.
Det lille stykke mur endte i skraldespanden
Sammen med resten af sine gymnasiekammerater havde den unge Kenneth Vennerstrøm et helt særligt stykke souvenir med hjem i bagagen: Et stykke af Berlinmuren.
- Senere har jeg smidt det ud, det fortryder jeg i dag. Mine børn forstår det ikke. De synes, jeg er åndsvag, siger han.
Nye afsløringer: Her ville Polen storme Fyn
Hidtil ukendte landgangsplaner kaster lys over, hvordan tropper fra Polen skulle invadere Fyn med hjælp fra atomvåben. Det er Langelands Museum, der har skaffet planerne.
Rettelse:
Hvordan skulle polske tropper, som en del af militæralliancen Warszawapagten under Den Kolde Krig, invadere Fyn og øerne?
Det spørgsmål er nyoversatte papirer for første gang med til at besvare næsten 30 år efter Berlinmurens fald.
“Når vi ser deres materiale for, hvordan krigen skulle føres, så er det, man begynder at få en lille knude i maven. Atomvåben begynder at komme på banen. Og så havde vi været solgt til stanglakrids.”
- Det er tankevækkende og i visse tilfælde kan det godt give lidt uro i maven, forklarer Peer Henrik Hansen, der er museumsleder på Langelands Museum.
Planerne er udarbejdet af den polske hærs generalstab i 1984 og går under navnet Håndbog for landsætning fra havet på kysterne på halværen Jylland, de danske øer og i det sydlige Norge.
I planerne fremgår det, hvilke 44 danske kyster der blev ansat som egnede til en landsætning. Her i blandt er fire fynske steder egnet til landsætning.
- De polske planer er virkelig grundige, når det kommer til kortlægningen af invasionsstrandene på Langeland, Ærø og Fyn. De er nede at beskrive jordbundsforhold, og hvordan de er egnede til at komme ind til vejene, fortæller Peer Henrik Hansen.
Det er det langelandske museum, der sammen med det polske Institut for National Erindring har fået oversat polske planer for landsætning af polske tropper fra den 7. landsætningsdivision.
Projektet har stået på siden august 2018, og nu er de første afklassificerede dokumenter blevet oversat til dansk.
Fire fynske steder var udset
Wysp duńskich står der med fede typer på de polske papirer. Det betyder "de danske øer".
Sådan beskriver de polske papirer stranden ved Hov
Karakteristik af vandet: Sandbund, hvor der er visse steder optræder små stem. Den falder meget blidt ned i havet.
Karakteristik af kysten: Sandstrand, der er 15-20 meter bred og går over i et bælte af kystenge med sandjord.
Karakteristik af terrænet: Terrænet, der støder op til stranden, er i et bælte på 100-150 meter stedvis begroet af træer og bebygget med sommerhuse. I en afstand af cirka 200 meter fra kystlinjen løber der en asfaltvej til rokade parallelt med kysten, der er tre meter bred. På strækningens vestlige del løber der inde på øen en lokal asfaltvej, der er fem meter bred. I en afstand af cirka 1.500 til 2.000 meter fra kysten befinder der sig skovkomplekser.
Kilde: Langelands Museum / Institut for National Erindring
I løbet af godt 150 sider skildrer de polske planer, hvordan de fynske øer skulle erobres af de polske styrker. Planerne rummer også gennemgang af steder i Jylland og Sydnorge.
På listen over potentielle landgangssteder i det fynske finder man Hov på Langeland, Rantzausminde ved Svendborg, Marstal på Ærø og Østerskov på det sydlige Langeland.
I papirerne fremgår det også, at de polske styrker var forberedt på at bruge atomvåben til invasionen af Langeland. En mindre atombombe skulle smides på Langelands Fortet i syd, mens området nær Lindelse også skulle rammes af en atombombe svarende til den, der var rettet mod Langelands Fortet.
- Når vi ser deres materiale for, hvordan krigen skulle føres, så er det, man begynder at få en lille knude i maven. Atomvåben begynder at komme på banen. Og så havde vi været solgt til stanglakrids, mener Peer Henrik Hansen.
Selvom de polske papirer langt hen ad vejen var grundige med detaljerede beskrivelser af jord og terræn, så er der alligevel fejl i deres oplsyninger. Eksempelvis beskriver papirene fra 1984 Langelands jernbane. Den var bare ikke i brug på det tidspunkt, da den var lukket 22 år tidligere.
- Det er en af de sjove ting, at dele af den polske efterretningstjeneste ikke havde opdaget, at jernbanen var nedlagt, lyder det leende fra museumslederen.
Den Kolde Krig er stadig varm
De nyoversatte papirer er et eksempel på, at den kolde krig langt fra er kold, selvom det til november er 30 år siden, at Berlinmuren faldt.
- Den Kolde Krig er i hvert fald varm og interessant på forskningsfronten, hvor vi har gjort en indsats både i forhold til vores seneste bogudgivelse, men også vores store polske projekt, forklarer den langelandske museumsleder.
Peer Henrik Hansen refererer til bogen "Kold Krig på museum", som han sammen med kollegaen Martin Jespersen fra Krigsmuseet har skrevet. Den skildrer ti koldkrigs-museer rundt om i Danmark. Og ifølge Peer Henrik Hansen vil der komme flere til rundt om i Danmark.
- Flere steder vil man opdage, at man faktisk har en koldkrigsfortælling, som er værd at dele. Og hvor man opdager, at det faktisk er et vigtigt stykke lokalhistorie, regionalhistorie måske lige frem nationalhistorie, forklarer han.
Samarbejdsprojektet mellem Langelands Museum og det polske Institut for National Erinding har allerede nu resulteret i nye stykker historie. Men projektet er langt fra i mål.
Først i 2023 regner museumslederen med at afslutte projektet. Herefter vil Langelands Museum efter planen gøre alle papirer offentligt tilgængeligt via Rigsarkivet.
Dengang havde det dog ikke været det lille stykke mur, der var vigtigt, men det at opleve og se begivenheden, forklarer han.
Erfaring med virkeligheden
Projektet med at dele Berlin i to begyndte i august 1961 og endte ud i den 45,1 kilometer lange betonmur.
Her sørgede den i 28 år for at holde den østtyske befolkning i det kommunistiske DDR. Men sidst på sommeren 1989 begyndte snebolden for alvor at rulle, og det hele kulminerer så 9.-10. november, hvor jublende folkemasser begyndte at nedbryde Muren.
Men kontrasten mellem de to bydele var der stadig, selvom det hele var i opløsning, husker Kenneth Vennerstrøm.
Den gang i gymnasiet blev langt fra sidste gang, han besøgte byen. Og selvom den i dag er noget helt andet, så sender han hver gang en tanke til skoleturen, der gav ham en helt anden ”erfaring med virkeligheden".
Berlinmuren og dens fald
13. august 1961 begyndte østtyske arbejdere at opføre den over 45 kilometer lange Berlinmur, der i 28 år stod som symbolet på den kolde krig og adskillelsen mellem øst og vest. I løbet af de 28 år døde 101 østtyske flygtninge i forsøget på at krydse muren.
Den 9. november 1989 klokken 18.54 sagde den østtyske pressechef Günther Shabowski på et pressemåde, at grænsen mellem øst og vest ville blive åbnet med det samme.
Faktisk var det en fejl, da den først skulle have været åbnet næste morgen. På grund af fejlen lod styret i Østtyskland grænsen åbne med det samme, og tusindvis af østtyskere strømmede i løbet af aftenen ind i Vesten. Soldaterne, der bevogtede grænsen, havde ingen ordrer fået, men lod menneskemængden passere.
Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart
kopieret!
En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.
Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.
Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.
Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.
Farlig jagt
Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.
To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.
Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.
Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.
I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.
Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.
Dronevideo er bevis
Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.
Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.
- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.
Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.
Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.
Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.
Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk
kopieret!
Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.
Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.
Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.
- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.
Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.
To sager
Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.
Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.
15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.
- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.
Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.
Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.
Arbejdsulykke: 20-årig omkom da loft styrtede ned
kopieret!
Der er tale om en 20-årig mand fra Østfyn, der fredag omkom i en arbejdsulykke på en ejendom nær Svendborg fredag. Det fortæller Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- I forbindelse med et nedrivningsarbejde styrter et loft sammen ned over den 20-årige mand. Det er sket i forbindelse med en indvendig renovering i en bygning, lyder det fra Fyns Politi.
Politiet oplyser samtidig, at det efterforsker sagen fortsat for at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.
Arbejdstilsynet oplyser, at det er på stedet og efterforsker ulykken mandag.
De pårørende er underrettet.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
DSB melder om god stemning og mange tog til tiden
kopieret!
Den 23. december er ifølge DSB selv forløbet rigtig godt, selvom det er en af årets helt store jule-rejsedage.
Togene er kørt til tiden - i hvert fald mange af dem. 85 procent af passagerer er kommet frem indenfor 3 minutter af planlagt ankomsttid.
DSB fortæller også at de rejsende har sørget for god stemning i togvognene hele dagen igennem.
Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden
kopieret!
Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.
Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.
Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.
- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.
Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.
Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.
Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO
kopieret!
I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.
Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.
For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.
Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.
Haven holder åbent fra kl. 9-14.
DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning
kopieret!
DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.
Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.
- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.
Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
LYD
DEL
LYD
DEL
Flere julegaver købes i genbrugsbutikker
kopieret!
Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.
Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.
- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.
Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.
Novo-aktien gør comeback efter nedtur
kopieret!
Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.
Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.
Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.
Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.
Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.
Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.
Sammenlignede fostre med kødpålæg: - Nu vil hun i Folketinget
kopieret!
Når hun åbner munden eller sætter sig til tasterne, kommer der ofte en reaktion. Tit mange.
- Jeg er rimelig svesken på disken.
23-årige Sofie Mosgaard har sammenlignet kødpålæg og fostre som en joke i debatten om abortgrænsen herhjemme.
Kaldt sit eget parti for et ’kujonparti’, når det gjaldt koranloven. Stået på en scene og sagt: "Staten skal ud af min tissekone".
Nu er hun ét af de mulige navne i spil til at tage over, når begge de to fynske Venstre-folketingsmedlemmer snart vinker farvel til Christiansborg.
- Jeg blev opstillet i oktober, og nu ser det realistisk ud, hvilket er fuldstændig vanvittigt.
”Jeg skulle have været SF’er“
Den 23-årige Venstre-kvinde bliver ikke den nye Erling Bonnesen(V), lyder det. Men de ‘står grundlæggende på de samme ting’.
- At gøre Danmark mere liberalt, at livet på landet skal være mindre bureaukratisk, og det skal kunne lade sig gøre at være landmand i Danmark, siger Sofie Mosgaard (V).
Men hun vil også gerne trække partiet i en ny retning.
- Jeg kunne godt tænke mig, at flere som mig kom til at stemme på Venstre.
Bonnesen og Lilleholt på vej ud
I november meddelte det mangeårige medlem Erling Bonnesen, at han ikke genopstiller ved næste valg.
Den 16. december meldte den tidligere fynske minister Lars Chr. Lilleholt så ud, at han går efter borgmesterposten i Odense til kommunalvalget i efteråret - og heller ikke genopstiller til Folketinget.
De to politikere fik ved seneste valg i alt til sammen 11.500 personlige stemmer fra fynboerne.
Med andre ord er der mange stemmer at fiske i for nye og mindre kendte ansigter hos Venstre, som stiller op ved det folketingsvalg, der skal afholdes senest i 2026.
Hun beskriver sig selv som et på mange måder ’statistisk mirakel’.
- For jeg er en ung kvinde, der bor i en storby og har en lang, udadgående uddannelse. Jeg skulle jo have været SF’er i det lys, men det er jeg ikke, siger Sofie Mosgaard.
For woke til at være blå?
Når man spørger Sofie Mosgaard, hvad andre ville sige om hende, hvis de skulle bagtale hende - så lyder første svar, at hun “snakker helt vildt meget”.
Men så fremhæver hun et punkt, hvor hun skiller sig ud politisk. At hun har været “lidt på klingen” med både Venstre og med højrefløjen generelt, når det gælder LGBT-politik og ligestilling.
- Så jeg tror, der ville være noget om “hende der progressive Sofie - woke et eller andet”.
Er du i virkeligheden for woke til at være blå?
- Nej. Hvis du tager et udsnit af danskerne, så tror jeg ikke, jeg har vilde holdninger hverken på ligestillingsfronten eller på LGBT-politik. Så det er et kæmpe selvmål fra højrefløjen, at jeg står og ligner sådan en mærkelig fugl, siger Sofie Mosgaard.
Hun mener, det er “dybt godnat”, hvis vælgere kan se sig selv i al den blå politik, men bliver skræmt væk, eksempelvis hvis man er ung kvinde eller tilhører en minoritet og “ikke føler sig omfavnet af højrefløjen”.
Står Venstre rigtigt på det her område i dag?
- Det synes jeg grundlæggende, vi gør. Der er klart nogle ting, der skal kigges på, og det er jo, fordi vi skal have flere med. Man kan jo ikke bare komme ind og smide en bombe ind i lokalet og sige: “Så var der bare “free nips” til hele landsorganisationen”. Det kommer jo ikke til at ske. Det skal heller ikke ske. Det er jo en langsom forandring.
Blå bog - Sofie Mosgaard
23 år gammel.
Vandt Danmarksmesterskaberne i debat i 2024.
Kommer fra Fanø. Bor i dag i Odense.
Opstillet som folketingskandidat for Venstre i Odense Syd-kredsen i Fyns Storkreds.
Har været aktiv i Venstres Ungdom siden 2021, blandt andet som ligestillingsordfører.
Uddannet i statskundskab og journalistik.
Ude med riven - og balancegang
Når Sofie Moesgaard skriver opslag på sociale medier, kan det dele vandene. For eksempel da hun flettede en joke om kødpålæg ind i et indlæg i abortdebatten.
Jeg har altid hørt, at kød under 200 gram er pålæg. Men hvis det er et foster, så går man åbenbart fra pålæg til borger, når man rammer 220 gram? #dkpol
— Sofie Mosgaard (@SofieMosgaard) September 26, 2023
- Jeg synes, jeg var morsom. Jeg synes stadig, det er morsomt.
Men hun erkender også, at det kan være en svær balancegang, når man gerne vil gøre politik mere “farverigt”.
- Min intention var at slå lidt på de konservative idealer, men jeg havde jo så gjort en kvinde, som havde mistet et barn, ked af det. Og den skal man jo så sidde med. Var det det værd for hende?
Tror du, du kan kommunikere lige så bramfrit, som du gør i dag, hvis du kommer i Folketinget?
- Jeg tror ikke, jeg kan sige, at: “Staten skal ud af min tissekone”. Det tror jeg ikke, man skal sige fra Folketingets talerstol.
Her finder du hele TV 2 Fyns interview med Sofie Mosgaard. Snup en kop kaffe eller en småkage - og se med:
Rekordfå juleindbrud de sidste 10 år - kun stigning ét sted
kopieret!
Det bliver tryggere at forlade sit hjem i juledagene år efter år.
Med andre ord blev der i 2023 begået 362 indbrud mellem den 23.-31. december.
Men sammenligner man med 2013, altså ti år tidligere, var antallet oppe på 1.776. Det svarer til et fald på 80 procent fra 2013-2023. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Zoomer man ind og udelukkende kigger på udviklingen fra 2022-2023, var Region Syddanmark dog den eneste region, der oplevede en stigning i antallet af indbrud. Her oplevede man 95 indbrud i 2023.
Historisk set er den 24. december dagen med flest indbrud, når man kigger på tværs af juledagene. Og sidste år var ingen undtagelse.
På landsplan anmeldte 107 hjem et indbrud denne dag.
DSB forventer 40.000 rejsende mandag
kopieret!
Hos DSB forventer man, at mandag bliver julens travleste rejsedag med omkring 40.000 rejser.
Den travleste strækning op til juleaften er mellem København og Aarhus efterfulgt af strækningen København–Odense og København–Fredericia.
Sidste år var fredag 22. december ifølge DSB den travleste rejsedag mellem landsdelene med mere end 35.000 rejsende. Juleaften lå i 2023 om søndagen.
Hvis man i år rejser med tog 23. december, vil man opleve, at DSB sammen med Banedanmark har sendt særlige juleguider til udvalgte stationer. De skal sørge for, at passagerne kommer godt frem og tilbage.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her