Stress blandt unge: Jeg fik hjertebanken
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fynske unge føler sig i høj grad stressede. Elever på Vestfyns Gymnasium mener i samarbejde med skolen, at en løsning kræver debat.
Hjertebanken, søvnproblemer og manglende lyst til at bruge tid med venner.
Fire gymnasieelever fra Vestfyns Gymnasium er ikke i tvivl om, hvad en stressende hverdag kan have af konsekvenser.
- Jeg føler bare, at jeg har en knude i maven det meste af tiden, forklarer Matilde Sivkær Pettersen, som går i 3.G.
Hun synes, det er vigtigt at sætte fokus på stress på gymnasiet.
Efter blodpropperne: Nu er Niels blevet vildmand
Syge mænd er for dårlige til at bruge sundhedstilbuddene, så Svendborg Kommune har taget konsekvensen. De sender mændene ud i skoven.
Det er næsten vindstille, så bålrøgen siver langsomt gennem skoven.
Én for én dukker mændene op gennem morgendisen på vej til at mødes ved bålet. På lang afstand kan man høre skridtene gennem de fugtige blade på skovstien.
- Jeg glæder mig helt vildt. Det er en rigtig fed oplevelse, siger Niels Jongdahl.
Han har iklædt sig hue, støvler, regnjakke og regnbukser. Som deltager på vildmandsholdet skal man nemlig ikke være sart, når det gælder bark, blade og fugtig jord.
- Vi laver alle mulige mærkelige øvelser. For eksempel lavede vi en øvelse, hvor vi to og to skulle mærke formen af et træ med lukkede øjne. Så blev vi ført væk fra træet, og så skulle vi prøve, om vi kunne finde tilbage til træet blandt alle de træer, der var rundt om, fortæller han.
Når man bliver sendt ud i skoven på Svendborg kommunes vildmandshold, bliver man sat til at bruge sanserne på en helt anden måde, end man plejer.
- Og der var ikke én eneste af os, der ikke fandt vores træ igen, understreger Niels Jongdahl.
Vildmænd med alvorlige sygdomme
Vildmandsprojektet er målrettet mænd, der er kommet ud i en livskrise. De kan have ramt panden mod muren på grund af stress, angst, blodpropper i hjertet, KOL, kræft eller andre alvorlige sygdomme.
- Det er en helt anden måde at tænke rehabilitering på. Vi har rigtig meget træning indendørs, vi har et fint sundhedshus, hvor vi har dygtige terapeuter. Og det har også en plads, men det her med at komme ud i naturen, det er en helt anden tilgang, forklarer Benny Eis Petersen, der er Svendborg Kommunes koordinator af vildmændene.
Denne morgen starter han vildmændenes forløb med at bede dem finde en pind hver og få den til at balancere på håndryggen. Samtidig med at man skal mestre balancen, skal man tjatte til de andres pinde, for at få dem til at falde på jorden. En drengeleg for voksne er begyndt, og hvis nogle af mændene var mutte før, er det nu afløst af befriende grin over hele linjen.
Niels Jongdahl er med på holdet, fordi han har været ramt af hele to blodpropper i hjertet. Første gang var i 2006 med en operation til følge. Anden gang var i 2017, hvor han efterfølgende blev opereret to gange i 2017 og 2018.
- Jeg tog skade, så det er grunden til, at jeg har problemer med hjertet i dag. Jeg skal sove til middag og bliver hurtigt træt, fortæller Niels Jongdahl, der er uddannet dekorationsmaler og gennem mange år har undervist på Svendborg Erhvervsskole.
- Jeg har også været med til noget genoptræning på hospitalet, men det var sådan lidt centeragtigt, hvor man er i et træningscenter. Det tiltalte mig ikke så meget. Det er bare ikke mig, siger han uden at forklare det meget nærmere.
Rigtige mænd bliver ikke syge
Netop Niels Jongdahls holdning er typisk for mænd, der alvorligt syge. De kryber gerne udenom det traditionelle sundhedssystem, forklarer Simon Høegmark. Han er naturvejleder og ph.d-studerende. Netop nu forsker han i naturens sundhedsmæssige indflydelse.
- Mændene går ikke til lægen tids nok. De dør før kvinder, for vi mænd er stolte. Det stammer helt tilbage fra dengang, vi levede ude i naturen. Vi skulle være stolte jægere, der passede på familien, så vi skulle ikke vise svaghed. Hvis vi bliver alvorligt syge, så skjuler vi det, siger han.
Simon Høegmark mener, at naturen kan fremme kroppens helbredelse.
- Hjerneforskningsmæssigt kan vi se, at hjernen slapper mere af ude i naturen. Jeg vil ikke forklejne medicinindustrien, men naturen er den stærkeste medicin vi har.
-Men det er jo bare visne blade?
- Ja, det er bare visne blade, men der sker det, at din underbevidsthed slapper af og restituerer. For ude i naturen kan der opstå stemninger og fænomener, hvor kroppen har ro til at restituere. Man siger, at der kommer en speciel atmosfære. I det her med at bruge naturen som behandler, kan vi facilitere de atmosfærer, så vi laver nogle stemninger ude i naturen, hvor vores urinstinkter slapper af, siger Simon Høegmark.
Vildmændene går stille gennem skoven og når hen til en græsplet på en bakke. Græsset er vådt, men alle lægger sig pænt ned på ryggen, da de bliver bedt om det. Som erfaren vildmand ved de, hvad der kommer.
- Og så trækker vi vejret ind, siger koordinator Benny Eis Petersen til de liggende vildmænd, der får styr på åndedrættet gennem en række øvelser.
Vildmandsforløbene starter op flere gange om året og varer ti uger. Hver uge mødes deltagerne i skoven to gange med koordinator og naturvejleder i et forløb på tre timer.
- Jeg har oplevet, at vi bliver genoptrænet fysisk, psykisk og socialt, for vi snakker også meget sammen, siger Niels Jongdahl.
Svendborg Kommune bruger lige nu omkring 200.000 kroner årligt på projektet, og det er ikke kun for at være venlige ved mændene, der ikke bryder sig om at blive genoptrænet i rum med hvide vægge. Det skal på sigt også give mening for kommunekassen i form af raske mænd med sunde vaner.
- Overordnet set vil vi gerne have, at de mænd, der er med, bliver raske og kan komme tilbage til arbejdet, hvis de er i arbejde. Vi har også nogle, der ikke er på arbejdsmarkedet længere, men vi vil gerne have raske mænd. Det er godt for bundlinjen og en omkostning mindre for kommunen, forklarer Benny Eis Petersen.
Naturoplevelserne er et vigtigt element for vildmandsprojektet. Et andet er, at der ikke er kvinder med.
- Vi taler mere frit. Det er jeg ret sikker på, vi gør, når vi kun er mænd, siger Niels Jongdahl.
Forening samler vildmænd op
Efter vejtrækningsøvelserne i græsset er dagens tur i skoven ved at være forbi. Og det er samtidig den sidste gang for Niels' hold. Men det afholder ham ikke fra skovture i fremtiden.
- Nej for fanden da, er du rigtig klog. Jeg melder mig ind i foreningen, siger han.
Han har selv deltaget på kommunens 12. hold, men allerede efter de første forløb, fandt deltagerne ud af, at der manglede noget.
- Da vi blev færdige med hold to i foråret 2015, da stod vi mutters alene og havde ikke noget tilhørshold. Så begyndte vi at lave ture for hinanden og med hinanden. Danmark er jo et foreningsland, siger Knud Fruelund, der i dag er formand for Vildmandsforeningen.
50 tidligere deltagere er nu samlet i foreningen, der netop i denne uge kan fejre opbakningen fra en række fonde, der har gjort det muligt at bygge en stor bålhytte i skoven.
Det skal gøre det endnu mere tilgængeligt at få de helende naturoplevelser.
Niels Jongdahl er nu i fleksjob på Svendborg Erhvervsskole. Han er ikke i tvivl, om at han kommer til at bruge både hytten og naturen.
- Jeg kan mærke, at de her ture er en helse for sjælen og for legemet. Det er det, fastslår han.
Herunder kan du se reportagen fra vildmændenes tur i skoven.
Der er også god grund til at kigge nærmere på stress blandt unge, hvis man kigger på Region Syddanmarks seneste undersøgelse "Syddanskernes Liv 2018".
Den viser, at 45 procent af alle unge på Fyn mellem 18 og 29 år føler sig stresset dagligt eller ugentligt.
Et forkælelsesproblem
Jakob Bukhave, som går i 3.G på Vestfyns Gymnasium, mener, at følelsen af at være stresset kan komme for nogle, fordi det i perioder kan være svært at balancere faglige pligter med de sociale tiltag, man også gerne vil nå, når man er ung.
- Jeg tror, det er lidt et forkælelsesproblem, fordi vi ikke vil vælge noget fra, og derfor ender vi med at få for meget at se til, forklarer Jakob Bukhave.
Hans klassekammerat, Aksel Fuglsbjerg, har selv oplevet at få hjertebanken, fordi han ikke kunne overskue at lave en aflevering.
Han mener især, at de mange timers afleveringsopgaver og dagligdagslektier, der kommer efter en lang skoledag, er med til at gøre gymnasietilværelsen uoverskuelig.
Stress til debat
I Assens Kommune, som de unge på Vestfyns Gymnasium hører under, oplever 45 procent af eleverne at føle sig stresset dagligt eller ugentligt.
Men det er ingenting, hvis man sammenligner med nabokommunen Faaborg-Midtfyn, som slår rekord blandt de fynske kommuner med et gennemsnit på 60 procent.
Handelsgymnasiet Vestfyn og Vestfyns Gymnasium har som en del af et fokusområde omkring psykisk sårbarhed sat emnet stress til debat blandt skolernes 1.G-elever.
Her fik 250 elever mulighed for at komme med deres bud på løsninger og problematikpunkter til folketingsmedlemmet Jane Heitmann (V), som efterfølgende ville tage alle forslag med tilbage til sine udvalg.