Vil slå sin egen rekord: Kro serverer 1.200 schnitzler på én aften
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Under corona serverede Aarup Kro 900 jægerschnitzler på én aften. Fredag vil de slå deres rekord.
Klokken fire fredag morgen blev lyset tændt i køkkenet på Aarup Kro.
Her mødte den første medarbejder ind for at gøre klar til de 1.200 jægerschnitzler, som kroen skal servere om aftenen.
- Der har været rigtig, rigtig stor opbakning, og jeg tror endda, at vi har sagt nej til 300-400 kuverter ud over de 1.200, vi allerede har solgt, siger kromand Casper Andersen.
Restaurant solgte genbrugskebab:
- Det er tydeligt, at kebabspyddet allerede har været anvendt
En restaurant i Odense har fået en indskærpelse efter, at den forsøgte at genbruge et kebabspyd, som den havde frosset ned.
Man kan ikke varme det yderste lag af maden, servere det, og gemme resten i fryseren.
Det måtte L&M Shawarma i Odense sande efter at have haft besøg af Fødevarestyrelsen.
Kontrolbesøget fandt sted i slutningen af februar tidligere i år. Her var restauranten i gang med at åbne for servering, da Fødevarestyrelsen kom på besøg.
I kontrolrapporten står der, at ”virksomheden har ophængt kebabrulle på spyd. Det er tydeligt at kebabspyddet allerede har været anvendt tidligere.”
L&M Shawarma forklarer angiveligt til Fødevarestyrelsen, at kebabspyddet havde været brugt i ugen forinden. Her er kødet på ydersiden af rullen blevet tilberedt, hvorefter den resterende rulle er blevet lagt i fryseren, så den kunne gemmes til senere brug.
Var ikke klar over regelbrud
Men det må man altså ikke.
Det er nemlig et krav, at hele fødevaren skal opvarmes til mindst 75 grader både inden nedfrysning og efter genopvarmningen, og det har ikke været tilfældet med kebabrullen hos den odenseanske restaurant.
TV 2 Fyn har forgæves forsøgt at få en kommentar fra L&M Shawarma, men i kontrolrapporten forklarer de sig således:
- Vi var ikke klar over, at vi ikke kunne gemme kebabrullen. Vi smider rullen ud nu og gør noget andet. Det er første gang, vi har gemt en hel rulle. Normalt bruger vi rullerne helt op.
Fødevarestyrelsens kontrolbesøg har medført, at restauranten har fået en indskærpelse med to opfølgende kontrolbesøg, hvor restauranten selv skal betale gebyrerne.
De mange portioner er dog ikke hverdagskost for restauranten i Aarup, men derimod en del af et rekordforsøg. Den nuværende rekord er på 900 serverede schnitzler på en aften – men snart er den endnu højere.
Stor coronasucces
Da corona lukkede landet og restauranterne ned for to år siden, fik Casper Andersen et råd af sin bankmand om at sadle om og satse på takeaway.
“Vi har jo kunnet det før, så jeg tænker også, at vi kan igen”
Det blev en kæmpe succes. Aarupgenserne strømmede til kroen, og på 14 dage solgte Casper Andersen 2.500 kuverter, hvor han førhen plejede at sælge 200.
Takeawayeventyret toppede, da kroen en fredag under coronanedlukningen solgte hele 900 portioner af deres jægerschnitzel.
Men nu skal rekorden altså slås. Derfor lagde Casper Andersen et opslag på Facebook for at høre, om der var opbakning til rekordforsøget, og det var der. På ti dage var der udsolgt.
- Det er mange kuverter, der er solgt på ti dage. Men jeg har også haft en person til at styre min mailkonto, for der er tikket mails ind hele tiden, fortæller kromanden.
Fredag eftermiddag er der gang i alle otte blus, der er ekstra varmekapacitet på ovnene og et varmeskab, der kan holde maden varm.
- Man skal aldrig sige aldrig
For at kunne håndtere serveringen af 1.200 jægerschnitzler, har Aarup Kro sat det hele i system. Der er to udleveringssteder, hvor man kan hente sin aftensmad, og så har man skullet vælge et afhentningstidspunkt.
På kroen regner de med at kunne udlevere 100 schnitzler hvert kvarter, men ifølge Casper Andersen kan man godt regne med, at der er lidt ventetid, når man skal hente sin mad. Han er dog ikke i tvivl om, at de nok skal slå rekorden.
- Vi har jo kunnet det før, så jeg tænker også, at vi kan igen. De 300 ekstra kuverter tænker jeg nok skal gå, siger kromanden.
Priserne stiger og stiger - og det bliver de formentlig ved med
I februar er forbrugerpriserne - også kendt som inflation - vokset med 4,8 procent i forhold til året før, viser tal fra Danmarks Statistik. Og sådan fortsætter det formentlig året ud, mener en ekspert.
Uanset om du skal betale for varmen, benzinen eller dine indkøb i supermarkedet, er prisen steget i forhold til for bare kort tid siden.
Verden var allerede trådt ind i en fødevarekrise, da Rusland startede krigen i Ukraine 24. marts. Invasionen har siden sat yderligere skub i udviklingen og virker nu nærmest som benzin på det bål, der startede prisstigningerne i forlængelse af pandemien.
Og det ser ikke umiddelbart ud til, at vi har set toppen af prisstigningerne, vurderer en ekspert.
- Jeg tror, at priserne vil fortsætte med at stige i 2022. Rapporter fra Nationalbanken og Finansministeriet viser, at inflationen vil falde i 2023, primært fordi energipriserne vil falde, og så vil det smitte af på fødevarerne, fordi produktionsomkostningerne vil blive lavere. Men det er prognoser, siger Morten Bruun Pedersen, der er cheføkonom ved Forbrugerrådet Tænk.
Han regner det dog ikke som en selvfølge, at priserne på blandt andet fødevarer vil falde igen, når krigen og fødevarekrisen er afsluttet.
Kom med til gratis fællesspisning
Hver uger tager TV 2 Fyn rundt på Fyn. I denne uge sætter vi fokus på de stigende leveomkostninger. Kom med os på PFA Kollegiet i Odense og få gode råd til at få pengene til at række længere.
Vi byder også på en let og budgetvenlig aftensmad. Det er torsdag den 7. april klokken 17-18.
Tilmeld dig ved at skrive en mail til os på event@tv2fyn.dk.
- Fødevarepriserne har man nok gerne ville hæve længe, efter de har ligget på et ret konstant niveau i en lang periode, hvor man måske har ventet på en anledning til at sætte dem op.
- Så det er ikke sikkert, at de følger med ned igen, selv om omkostningerne falder, siger Morten Bruun Pedersen.
Forbrugerprisindekset
Danmarks Statistik arbejder med to overordnede kategorier for danskernes forbrug.
Det ene er varer, der groft sagt er fysiske eller håndgribelige produkter, der fylder noget, efter at man har købt dem. Det kunne eksempelvis være et fjernsyn, men også gas, el og fødevarer tæller med her. For denne kategori steg inflationen med hele syv procent.
Den anden gruppe er såkaldte tjenester, der omfatter alt andet. Det kunne eksempelvis være den pris, du skal betale et flyttefirma eller prisen på en time hos en fysioterapeut. Her var inflationen på 2,4 procent.
Med andre ord er priserne på for eksempel fødevarer steget med 5,5 procent siden februar sidste år.
| Forbrugerprisindeks i alt | 4,80% |
|---|---|
| Varer | 7,00% |
| Tjenester | 2,40% |
| Transport | 7,80% |
| Boligbenyttelse, el, varme | 6,70% |
| Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer | 5,50% |
| Boligudstyr, husholdsningstjenester | 4,90% |
| Restauranter og hoteller | 4,70% |
| Andre varer og tjenester | 2,70% |
| Fritid og kultur | 2,60% |
| Uddannelse | 2,20% |
| Alkoholiske drikkevarer og tobak | 1,70% |
| Sundhed | 1,10% |
| Kommunikation | 0,50% |
| Beklædning og fodtøj | -1,10% |
Skal SU'en hæves?
For de unge studerende på SU og de borgere, der er på andre former for overførselsindkomst eller er enlige forsørgere, er udfordringerne derfor også store - og stigende.
I 2022 får udeboende på videregående uddannelser 6.397 kroner før skat om måneden i SU. Men det er på nuværende tidspunkt ikke nok ifølge Kathja Lykke Larsen fra Odense.
Derfor har hun lavet et borgerforslag.
- SU-satserne burde hæves for udeboende på videregående uddannelser, for vi får kun regninger, der stiger og stiger og stiger. Som det ser ud lige nu, er det svært at følge med, siger Kathja Lykke Larsen, der startede på ergoterapeut-studiet i Odense i februar.
Regeringens reformkommission vil omvendt helt droppe SU'en på kandidatuddannelserne og gøre den til et lån fra staten.
Det viser rapporten fra reformkommissionen.
Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) ser dog ingen større fremtid for forslaget.
- Det kendte forslag om omlægning af kandidat-SU til lån er ikke på mit tegnebræt, skriver ministeren på Twitter.
Reformkommissionens første rapport er udgivet. Det er ikke et udspil fra regeringen. De rejste problemstillinger om uddannelse, arbejdsmarked, optagesystem mv. fortjener overvejelse og debat. Det kendte forslag om omlægning af kandidat-SU til lån er ikke på mit tegnebræt. #dkpol
— Jesper Petersen (@Jesper_Pet) April 6, 2022
Få gode råd fra eksperterne
Er hjælpen tilstrækkelig til dem, der har mindst? Hvad kan du selv gøre for at få pengene til at strække længere? Og hvad er konsekvenserne for de fynboer, der er hårdest ramt af de stigende udgifter?
Det sætter TV 2 Fyn fokus på torsdag 7. april, når vi inviterer til event på et kollegie i Odense.
Her kan du blandt andet få masser af tips til, hvordan du kan få dine penge til at strække længere hver måned.
_
Kom og vær med
Vil du med til debatten, skal du bare sende en mail til os på event@tv2fyn.dk. Du må meget gerne fortælle os, hvor mange I kommer.
Din deltagelse er først bekræftet, når du har fået svar fra os. Det er naturligvis helt gratis, fordi vores debatter er en del af TV 2 Fyns øvrige journalistik.
Hvor og hvornår
Sted: PFA Kollegiet, Toldbodgade 37-39, 5000 Odense C.
Hvornår: 7. april 2022. Dørene åbner 16.30 og lukker klokken 16.55. Debatten varer fra klokken 17 til cirka 18.00.
Pris: Det er altid GRATIS at tage med til vores debatter. Der er plads til maksimalt 50 deltagere. Der er efterfølgende gratis fællesspisning for alle deltagere.
Deltagere:
Morten Bruun Pedersen, cheføkonom, Forbrugerrådet Tænk
Arif Salam, serviceøkonom og projektmedarbejder hos Den Frie Rådgivnings Privatøkonomiske Oprydning
Mathilde Vinther, medlem af hovedbestyrelsen og spidskandidat på Fyn for Enhedslisten
Lotte, det vegetariske spisefællesskab Kærnehuset
Marius Folden Pedersen, formand, Syddanske Studerende
Susanne Jensen, køkkenleder
Se med og stil spørgsmål hjemmefra
Debatten bliver sendt direkte på TV 2 Fyns hjemmeside, Facebook og TV 2 Fyns nyhedskanal. Ser du med på Facebook, kan du stille dine spørgsmål til panelet direkte i kommentarsporet.
Der er ingen tvivl om, at det koger i køkkenet på Aarup Kro fredag aften. Der er solgt nok kuverter til at slå rekorden, og kromanden er sikker på, at alle nok skal få deres mad. Om det bliver til et nyt rekordforsøg i fremtiden må tiden dog vise.
- Da vi stod og bankede bøffer i går, tænkte jeg, at vi skal ikke højere op end 1.200, for det er køkkenet for småt til, men man skal aldrig sige aldrig. Jeg kan finde på hvad som helst, siger Casper Andersen.
Chokerede kolleger mindes afdøde Kim Brixen: - Jeg er dybt rystet og i sorg
kopieret!
Kim Brixen er pludseligt afgået ved døden i lørdags. Det har efterladt tidligere og nuværende kolleger i sorg og chok.
- Jeg er dybt rystet og i sorg. Det er bare helt uventet og et enormt tab, fortæller regionsdirektør Jane Kragelund.
Kim Brixen og Jane Kraglund nåede at arbejde sammen i mere end ti år. Frem til sin død var han lægefaglig direktør på OUH.
Hun fik besked om hans død lørdag. Samme dag, hvor han pludseligt døde i hjemmet efter at være blevet dårlig om morgenen.
Vil blive savnet
- Det er et enormt tab. Det kan jeg slet ikke sætte ord på. Jeg vil personligt savne ham helt vildt, fordi han var en fantastisk kollega, der havde blik for andre. Fagligt vil han også blive savnet vildt meget. Han var drivkraften på mange af de landvindinger og resultater, som OUH og Regionen har opnået inden for forskning, siger Jane Kraglund.
OUH-direktør er gået bort - døde pludseligt og uventet
Et dødsfald har ramt direktørgruppen på Odense Universitetshospital. Lægefaglig direktør Kim Brixen døde pludseligt og uventet i hjemmet i lørdags.
Medarbejderne på OUH er blevet skriftligt orienteret om dødsfaldet i weekenden, og OUH bekræfter mandag formiddag over for TV 2 Fyn.
- Kim blev dårlig fra morgenstunden og døde kort tid efter. Hans hustru var ved hans side, da han gik bort, står der i mailen til de ansatte.
En hjertevarm kollega
Kim Brixen har gennem de seneste ti år fungeret som lægelig direktør på OUH.
- Han har med stor ildhu, entusiasme og faglighed sat et meget markant og ambitiøst præg på vores fællesskab her på OUH. Det gælder ikke mindst i forhold til forskningsområdet, som havde et helt særligt sted i hans hjerte.
Kim var både en inspirerende, vidende og hjertevarm kollega og leder, og han vil blive savnet blandt mange.
Kim Brixen blev 67 år. Han efterlader sig sin kone Pernille Hermann, der er overlæge på OUH, og to døtre.
Siden 1980’erne har den nu pensionerede cheflæge Michael Hansen-Nord i perioder arbejdet sammen med Kim Brixen. Tydeligt påvirket fortæller han om sin gode kollega.
- Jeg er berørt og ked af, at Kim ikke fik mere tid. Han vil blive savnet, fortæller han.
- For pokker, han var en god kollega. Altid smilende og imødekommende.
Også fagligt var Kim Brixen en mand, der gennem tiden har sat et stort aftryk på OUH.
- Han havde en meget stor forståelse og viden omkring etablering og gennemførelse af medicinske studier. Han var kvalitetsmands af allerhøjeste grad, fortæller Michael Hansen-Nord.
Familien har endnu ikke oplyst, hvornår Kim Brixen bisættes.
Læge udstilles med navn efter alvorlige fejl - overså tegn på kræft og depression
kopieret!
Styrelsen for Patientklager har offentliggjort navnet på en fynsk praktiserende læge, efter han gentagende gange har fået kritik.
Kritikpunkterne går blandt andet på, at lægen overså symptomer på kræft hos to patienter og ikke lavede en underretning på en patient, der havde tegn på depression.
I den ene sag blev en patient behandlet mod hæmorider, selvom vedkommende havde mere permanente gener, som burde have rejst en mistanke.
Patient klagede efter kræftdiagnose
Lægen, Torsten Rahbek Rudbæk, har blandt andet praktiseret hos Idrætsklinikken i Odense.
I den omtalte sag lyder kritikken, at Torsten Rahbek Rudbæk skulle have rejst mistanke om endetarmskræft og have henvist til et kræftpakkeforløb på denne mistanke.
Men det gjorde han ikke, og efterfølgende har patienten valgt at klage, da vedkommende fik konstateret endetarmskræft.
I en anden lignende sag kritiseres den fynske læge for ikke at agere på, hvad der kunne være symptomer på kræft.
Ingen underretning trods tegn på depression
I en tredje sag kritiseres Torsten Rahbek Rudbæk for ikke at have opfyldt sin underretningspligt i en sag om et barn, der muligvis havde behov for særlig støtte.
Gennem fem konsultationer i 2021 blev der rapporteret tegn på angst, depression og udtalelser om ikke at ville leve. Det fik dog ikke lægen til at lave en underretning.
Det er på trods af, læger har pligt til at handle ved mistanke, uanset om en anden sundhedsperson allerede har sendt en underretning.
Fuldt navn offentliggjort
Styrelsen for Patientklager begrunder selv, hvorfor de har valgt at offentliggøre navnet på den fynsk praktiserende læge.
- Afgørelsen vil blive offentliggjort, da det er tredje gang inden for de sidste 5 år, vi giver kritik til praktiserende læge Torsten Rahbek Rudbæk, skriver de på deres hjemmeside.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Torsten Rahbek Rudbæk. Han har dog ikke ønsket at kommentere sagen.
- Som læge har jeg tavshedspligt og må derfor ikke udtale mig om konkrete patientforløb, skriver han i et skriftligt svar.
Derfor holdt dronning Margrethes kronebil pludselig midt i gågaden
kopieret!
Folk i gågaden i Odense fik sig mandag et overraskende syn, hvis de befandt sig omkring Brandts Kunstmuseum ved middagstid.
For pludselig kom dronning Magrethes Bentley Bentayga Hybrid kørende op foran Brandts Kunstmuseum, og var man lidt heldig fik man også dronningen at se.
Hun var nemlig forbi museet på privat besøg.
Det oplyser museets direktør Stine Høholt, der fortæller, at dronning Magrethe kom for at se udstillingen Nål og Tråd, hvor det seneste portræt af dronning er udstillet.
- Dronning Magrethe viste meget stor interesse for emnet og værkerne, fortæller direktøren efterfølgende.
Udstillingen “dykker ned i håndarbejdets righoldige traditioner og kunstneriske nybrud.”
Fire dage uden held - politiet leder stadig efter Poul
kopieret!
Poul Frank Andersen er væk på fjerde døgn, efter han forsvandt fra sit hjem torsdag, men trods en ihærdig eftersøgning, er han endnu ikke fundet, oplyser vagtchefen hos Fyns Politi Peter Westergaard til TV 2 Fyn mandag.
- Status er, at vores hundeleder stadig har nogle områder, hvor de mangler at komme hen og søge efter ham.
Eftersøgningen er stadig koncentreret om Pouls bopæl og nærliggende områder. Vagtchefen oplyser, at politiet ikke har nogen indikationer på, at Poul Frank Andersen er taget andre steder hen.
Fyns Politi vil dog stadig meget gerne høre fra folk på 114, hvis man har set Poul Frank Andersen, der var iført en sort eller grå kedeldragt ved sin forsvinden.
Rekordår hos Møllekroen – stor efterspørgsel på bestemte retter
kopieret!
Flere vælger fortsat at bestille nytårsmenuen udefra. Det mærker de også hos Møllekroen i Agedrup.
Med 3500 menuer slår de rekord igen i år. Siden sidste år er antallet af ordrer steget med 10 til 12 procent. Men bestillingerne har over tid ændret sig.
- Der er meget mere behov for specialkost i forhold til allergener og den måde, folk har valgt at leve på. Der er stor efterspørgsel på veganske- og vegetariske menuer, siger Søren Pontoppidan Grønning, der er indehaver af Møllekroen.
Møllekroen kunne allerede søndag melde udsolgt.
Toiletrum sprængt i stykker - flere anmeldelser om fyrværkeri-hærværk
kopieret!
Flere postkasser, et toiletrum og en dør er de seneste dage sprængt i stykket af fyrværkeri.
Den fremgår af Fyns Politis døgnrapport.
På Skolevej i Ebberup blev en rude i døren til et toiletrum i et klubhub knust, hvorefter et kanonslag blev kastet ind. En del af inventaret blev ødelagt. Hærværket er sket mellem den 27. og 28. december, hvor det blev anmeldt til politiet.
Et par dage før gik det ud over en dør til et skraldespandsskur i Aarup. Her havde en ukendt person lagt fyrværkeri ved døren og fyret det af. Døren gik i stykker og lægterne sprængt af, men der skete derudover ikke yderligere skade. Det skete mellem den 25. og 27. december.
Lovligt at købe - ulovligt at fyre af
Derudover har flere anmeldt hærværk på postkasser - også begået med fyrværkeri.
I Otterup blev en postkasse, der var placeret ved offentlig vej på Norup Høje, ødelagt. Det skete mellem den 27. og 28. december. Den 29. december gik det ud over en postkasse på Old Gyde i Glamsbjerg.
Det har været lovligt at købe fyrværkeri siden den 15. december. Det er dog først tilladt at fyre af den 31. december og 1. januar.
OUH-direktør er gået bort - døde pludseligt og uventet
kopieret!
Et dødsfald har ramt direktørgruppen på Odense Universitetshospital. Lægefaglig direktør Kim Brixen døde pludseligt og uventet i hjemmet i lørdags.
Medarbejderne på OUH er blevet skriftligt orienteret om dødsfaldet i weekenden, og OUH bekræfter mandag formiddag over for TV 2 Fyn.
- Kim blev dårlig fra morgenstunden og døde kort tid efter. Hans hustru var ved hans side, da han gik bort, står der i mailen til de ansatte.
En hjertevarm kollega
Kim Brixen har gennem de seneste ti år fungeret som lægelig direktør på OUH.
- Han har med stor ildhu, entusiasme og faglighed sat et meget markant og ambitiøst præg på vores fællesskab her på OUH. Det gælder ikke mindst i forhold til forskningsområdet, som havde et helt særligt sted i hans hjerte.
Kim var både en inspirerende, vidende og hjertevarm kollega og leder, og han vil blive savnet blandt mange.
Kim Brixen blev 67 år. Han efterlader sig sin kone Pernille Hermann, der er overlæge på OUH, og to døtre.
Maskeret røver truede medarbejdere i Rema 1000
kopieret!
Med et tørklæde eller halsedisse trukket op over næsen og hætten trukket over hovedet, truede en røver sig til kontanter i Rema 1000 på Jernbanevej i Nørre Aaby med en lommekniv.
Han fik udleveret et ukendt kontantbeløb i en Rema 1000-pose og løb fra stedet.
Røveriet fandt stedet klokken 20.23, og røveren beskrives som en hvid mand i alderen 18-25 år. 180-185 centimeter høj og spinkel af bygning. Han talte dansk.
Under røveriet var han iført sort jakke med hvidt mærke på venstre skulder og mindre hvidt logo på venstre bryst. Han havde mørk hættetrøje under jakken. Han var iført lyseblå jeans og mørkeblå kondisko. Han maskerede sig med tørklæde eller halsedisse og bar mørke handsker.
Fynsk attraktion slår tre rekorder på ét år
kopieret!
Der er blevet slået rekorder på stribe på Egeskov Slot i 2024.
Slottet har åbent 340 dage om året, og på de dage har 300.000 besøgende nået forbi slottet i Kværndrup. Det er flere end nogensinde før.
Det skriver Egeskov Slot i en pressemeddelelse.
Derudover har årets julemarked slået alle tidligere rekorder med over 40.000 besøgende, ligesom slottes halloween-arrangement i efterårsferien også slog rekord.
- Efter et vådt forår har sensommeren og efteråret bragt mange gæster, og vi ser en markant stigning i udenlandske besøgende, som vender tilbage, fortæller Henrik Neelmeyer, direktør på Egeskov.
I højsæsonen beskæftiger Egeskov Slot 140 medarbejdere.
Fyn har oplevet det vådeste år i minimum 14 år - sandsynligvis nogensinde
kopieret!
2024 skriver sig ind i historiebøgerne som et ekstraordinært vådt år.
Ganske vist blev det ikke til nogen ny nedbørsrekord på landsplan, men det gjorde det formentlig regionalt.
Således har 13 kommuner oplevet det vådeste år, siden kommunale opgørelser blev lavet første gang i 2011.
Med stor sandsynlighed har disse kommuner faktisk oplevet det vådeste år nogensinde, vurderer TV 2s meteorolog Andreas Nyholm.
For vejret er blevet markant vådere de seneste årtier. Og på landsplan var 2023 det klart vådeste år i Danmark – mens i år har været det næstvådeste, siden målinger begyndte i 1874.
Inden året er omme, kan yderligere fem kommuner slå rekord i målt nedbør siden 2011.
Langt over en meters nedbør
De rekordvåde kommuner befinder sig alle i det sydlige Danmark, hvor året altså har været ekstremt vådt.
Flere kommuner har i denne del af landet fået langt over en meters nedbør.
Mest ekstremt har det været i Vejen og Esbjerg Kommune. Her er der blevet registreret over 1200 millimeter nedbør, og det er første gang, at vi ser så store nedbørsmængder noget sted i Danmark.
I det hele taget er året nærmest druknet væk i Syd- og Sønderjylland, da der er kommet lidt mere end 1,1 meters nedbør på tværs af hele regionen.
Omvendt ligger nogle af de tørreste kommuner øst for Storebælt. Her har mange fået mellem 700 og 750 millimeter i løbet af året, hvilket er under landsgennemsnittet.
Næstvådeste år nogensinde
At de enkelte kommuner har fået så meget nedbør skyldes, at året som helhed har været ekstremt vådt.
Længe så det endda ud til, at 2024 kunne blive rekordvåd, men med mindre nedbør end normalt i oktober og november blev året afsporet i forhold til at nå denne rekord.
Alligevel er det blevet til hele 912 millimeter nedbør på landsplan, hvilket gør 2024 til det næstvådeste år i dansk vejrhistorie – kun overgået af 2023.
Til sammenligning falder der i gennemsnit 759 millimeter nedbør i Danmark om året. Dermed er der tale om to år, som har været meget vådere end normalt.
De våde år er noget, vi skal vænne os til i et fremtidigt varmere klima.
For når klimaet bliver varmere, kan atmosfæren indeholde mere vanddamp, og dermed kan den afgive mere nedbør.
Ifølge klimaatlasset ved Danmarks Meteorologiske Institut bliver det danske klima op til 23 procent vådere i slutningen af århundredet, hvis der sammenlignes med perioden 1981 til 2010.
Kraftig blæst påvirker brotrafik i flere dage
kopieret!
Vinden rusker allerede i landet, og det kommer til at påvirke trafikken de kommende dage.
På Rute 9 Langelandsbroen advares der mod kraftig blæst i begge retninger. Vinden forventes først aftaget i løbet af årets første dag.
Der er fortsat endnu ingen restriktioner på broen, men det kan være en god idé at orientere sig på trafikinfo.dk og desuden køre efter forholdene.