Nabolokalerne må have 500 personer samlet - men lokalet midt i må kun have 10
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Hotelbranchen undrer sig over, at den stadig ikke kan få svar på, hvorfor nabobygningerne med teater og biograf må samle op til 500 mennesker, mens konferencecentre må samle 10.
Det er hårde tider for hoteller og konferencecentre, der i månedsvis ikke har kunnet samle flere end ti personer til møder som følge af forsamlingsforbuddet.
Corona-risiko: "Superspredere" kan sætte Generator i stå
Forskning viser at såkaldte "superspredere" smitter i det offentlige rum og de store forsamlinger. Studiestartsfestivalen Generator fortsætter planer om gadefestival i Odense i starten af september.
At tæmme de såkaldte "superspredere" er nøglen til bekæmpelse af coronavirus. Det viser ny forskning.
En "superspreder" er en smittet person, der smitter mange andre, og forskningen peger på, at festivaler og andre store forsamlinger bør lukkes for i år.
Men forskningen får ikke studiestartsfestivalen Generator i Odense til at trække stikket. Her fastholdes planerne om en festival, der skal byde nye studerende velkommen til byen.
- Vi har valgt at lave rigtig mange pladser á ikke så mange mennesker, forklarer Tine Nyland Østergaard.
Hun er leder af Generator, som over tre dage sidste år havde omkring 19.000 gæster.
Tine Nyland Østergaard fortæller, at der er planlagt seks store udendørspladser med maks 500. Dertil cirka 20 arrangementer som afvikles i samarbejde med aktører i byen.
Generator afvikles fra 3. til 5. september. Forsamlingforbuddet, som gælder indtil 31. august, er i øjeblikket på maks ti personer, men ventes hævet, hvis alt går som det skal. Her er håbet, at antallet vil blive sat op ad flere omgange.
Er det ikke risikabelt så tæt på den skræringsdato, som vi har lige nu?
- Jo. Selvfølgelig synes jeg, det er risikabelt, men vi føler, at så længe vi følger alle retningslinjer, så kan vi gøre det, så det er etisk korrekt over for vores gæster, vores artister, vores frivillige, vores ansatte.
Men den nye forskning om "superspredere" kan blive et benspænd for Generator. For til festivaler kan "superspredere" være til stede, og det øger risikoen for, at covid-19 igen spreder sig.
- "Superspredere" virker kraftigst, hvis de får lejlighed til at møde mange forskellige mennesker. Fordi så kan de smitte alle de her forskellige mennesker.
- Hvis vi har et samfund, hvor vi hver for sig ikke møder så mange forskellige mennesker i løbet af et par dage, så vil "supersprederen" heller ikke møde så mange og smitte dem, og så vil han ikke blive "superspreder", forklarer Kim Sneppen, professor i Biokompleksitet ved Niels Bohr Instituttet.
Ifølge forskerne kunne man holde hele samfundet åbent, hvis alle store arrangementer blev lukket ned.
- Fra et forskningsmæssigt perspektiv er det okay at åbne arbejdspladser, det er okay at åbne skoler, og det er okay at være derhjemme, fordi man møder de samme mennesker gang på gang på gang. Så det er ikke der, "superspredningen" sker. Det er i det offentlige rum og de store forsamlinger, uddyber pandemiforsker og professor i folkesundhed Lone Simonsen, Roskilde Universitet.
Tine Nyland Østergaard sætter sin lid til de retningslinjer, som gives fra myndighederne:
- Vi følger alle de retningelinjer, der kommer. Vi prøver så vidt muligt med sprit og afstand og luft mellem folk. Vi sørger for at informere vores gæster om, hvordan de passer på sig selv og hinanden. Vi har jo også nogle fornuftige gæster.
Planen for Tine Nyland Østergaard og Generator er ikke at nå op på sidste års antal deltagere. Man går nærmere efter en halvering, hvor byens spillesteder, barer og restauranter kommer til at huse mindre arrangementer.
Læs artikel om "supersprederne"
Nyt studie: Forbud mod store begivenheder er årsag til lav smitte
Ganske paradoksalt har genåbningen af Danmark indtil videre ikke ført til øget smitte med coronavirus i befolkningen.
To danske forskere mener nu at have forklaringen: Det er et lille antal mennesker og et lille antal større begivenheder, der er årsagen til langt den meste smitte, skriver Politiken.
Det er pandemiforsker og professor i folkesundhed ved Roskilde Universitet Lone Simonsen og Kim Sneppen, professor i biokompleksitet ved Niels Bohr Institutet, der står bag studiet.
Studiet har ifølge Politiken forsøgt at modellere ny international viden om, at ti procent af befolkningen ser ud til at stå for 80 procent af smittespredningen.
Konkret er de to danske forskere kommet frem til, at det er de såkaldte superspredere, der står for størstedelen af smitten. Og dem er der ganske få af.
En superspreder er en smittet person, der smitter mange andre. Om supersprederne skyldes biologiske faktorer, uheldig timing, social adfærd, eller at de indgår i særlige risikable begivenheder, ved forskerne endnu ikke, skriver Politiken.
Samtidig viser studiet, at smitten i høj grad sker ved store begivenheder, eksempelvis festivaler og koncerter.
Og fordi Danmark fortsat har forbudt større arrangementer, har man også begrænset superspredernes maksimale antal kontakter med andre.
- Vores forskning bekræfter, at superspredere er en vigtig motor i epidemien, og forklarer, hvorfor smitten ikke er gået op, efter at vi åbnede for samfundet, siger Lone Simonsen til Politiken.
Kim Sneppen siger samtidig til avisen, at man kan holde smitten nede, ved at undgå store forsamlinger i samfundet.
Studiets modeller viser også, at det er mindre vigtigt at lukke skoler og arbejdspladser, hvor kontaktfladerne er de samme hver dag.
Lone Simonsen nævner over for Politiken studenterkørsel som et eksempel på, at mindre begivenheder ikke har den store betydning i forhold til smitte.
Hun er således ikke så bekymret for, at 30 unge skal køre sammen i studentervogn.
Hun bliver først bekymret, hvis vognen standser på Kongens Nytorv, og studenterne mødes med tusind andre studenter, lyder det.
/ritzau/
At hotellerne og konferencecentrene ikke er en del regeringens første genåbningsplaner, og at der ikke er konkrete svar på, hvornår de igen må arrangere stormøder, frustrerer ejerne.
- Lige nu sejler hele vores branche i mørke og kan ikke få et svar på, om vi kan afholde et sølvbryllup eller en konference på tirsdag i næste uge, siger Tom Pelle-Jensen, der er næstformand i Horesta og direktør for Hotel Svendborg.
- Jeg står ved siden af en biograf og et teater. Der må de have helt op til 500 mennesker, hvis de har 1.000 kvadratmeter. Jeg står med en restaurant bag mig, hvor jeg må have 125 mennesker. Men midt i er der selskabs- og konferencelokaler. Der må der være 10, fortæller Tom Pelle-Jensen.
Er det nu, vi skal sætte det hele over styr ved at genåbne blindt?
- Nej. Jeg er helt enig. Det er der ikke nogen, der skal gøre, men der er nogle politikere, der skal fortælle mig, hvad forskellen er på, at man må være 500 i en kulturinstitution (...), men i et konferencelokale eller et selskabslokale har vi ikke noget svar på, om de må gøre det eller ej.
Hotel Nyborg Strand savner konkrete svar
Tom Pelle-Jensen støttes af direktøren på Hotel Nyborg Strand. Her holder man lukket indtil 30. juli, da man ikke har nogen ordrer i bogen alligevel som følge af coronaviruspandemien.
- Jeg savner nogle helt konkrete svar på, hvor fornuften er henne i dele af det, vi mangler i forhold til at få genåbnet. I dag kan jeg invitere til et kulturarrangement i den store sal og have 400 mennesker inde, men jeg kan ikke få lov til at have et møde til 11 personer i det samme lokale, siger Jan. G. Larsen, der er direktør på Hotel Nyborg Strand.
Hindsgavl Slot i Middelfart er til gengæld åbnet, og selv om direktøren satser på at tiltrække danske hotelgæster hen over sommeren, kan han også se de store udfordringer senere på året.
- Der, hvor vi har det rigtig svært, er, når vi kommer hen i efteråret, hvis ikke vi kan køre vores erhvervskonferencer. Det er der ikke noget, der umiddelbart tyder på, at vi kommer i gang på fuld kraft, siger Uffe Høeg Johansen, der er direktør på Hindsgavl Slot.
8. juni forventes regeringens fase tre at træde i kraft, og det er muligt, at det generelle forsamlingsforbud hæves til 30-50 personer.
Erhvervsminister Simon Kollerup (S) kunne ikke stille op til interview med TV 2/Fyn.
Chris kæmper mod p-selskab efter afgift på egen p-plads: - Hvor er den sunde fornuft?
kopieret!
Det kan ske for selv den bedste.
Betaling af p-billetten smutter, og i forruden sidder den gule lap med en p-afgift, når du vender tilbage til bilen. Øv.
Men Chris Jensen fra Odense fik forleden en p-afgift for at holde på sin egen p-plads.
Han betaler hver måned for sin egen p-plads, men pludselig sad der en afgift i forruden. Nu kan han ikke få den annulleret, og det frustrerer ham.
Chris Jensens problem er dog, at afgiften sådan set er god nok. Han skal nemlig have et parkeringskort liggende synligt i forruden, når hans bil står på den p-plads, han betaler for. Det har han også til daglig, men denne dag var den gledet ud til siden og altså ikke synligt. Det kostede en afgift på 875 kroner.
- Det er jo som sådan helt i orden. Men jeg skriver så til dem, at jeg har betalt, og jeg har tilladelsen – men det er de ligeglade med, siger Chris Jensen. Han hver måned betaler 450 kroner for sin parkeringsplads.
På Apcoas hjemmeside fremgår det tydeligt, at er ens licens ikke synlig ved kontrol, så koster det en afgift.
Den del medgiver Chris Jensen - han erkender den fejl. Alligevel henvender han sig til Europark, som er ejet af Apcoa, for at få afgiften annulleret.
- Jeg henvender mig til dem og siger noget må være gået galt. Det er min bil, min plads, jeg har kortet, og jeg har betalt for det. Jeg forstår ikke, at der ikke er nogen sund fornuft, der siger: det kan vi godt se, siger Chris Jensen.
Han mener, at det er alt for rigidt et system, når man ikke kan få rettet noget som her, hvor der tydeligt er tale om en fejl, og at der ikke bliver kigget på, at han hver måned betaler for en p-plads, og at afgiften er udstedt til ham, der betaler for pladsen.
- Når de svarer en tilbage er det helt umenneskeligt og ren jura. Jeg gør en indsigelse, fordi jeg er uenig. Der får jeg så bare et brev tilbage, hvor der står, at hvis ikke jeg betaler, må sagen tages videre.
Kan du ikke bare betale bøden?
- Jo det kunne jeg nemt. Men på et tidspunkt må man også lige stille sig op og sige, hvornår er nok, nok. Det har jeg så valgt at gøre nu, siger Chris Jensen.
TV 2 Fyn har rakt ud til parkeringsselskabet Apcoa, som administrerer den parkeringsplads Chris Jensen betaler for hver måned.
Apcoa har ikke ønsket at stille op til interview. Apcoa er heller ikke vendt tilbage med svar på TV 2 Fyns spørgsmål, som er sendt via e-mail.
Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små
kopieret!
I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.
Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.
Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.
- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.
Fredagsvejret bliver stille, gråt og mildt
kopieret!
Det bliver en skyet, diset og stedvist tåget dag, hvor der i perioder vil falde lidt regn eller finregn hist og her.
Temperaturen vil befinde sig et sted mellem seks og otte grader, og det vil føles lige så mildt, som det ser ud, at bevæge sig udenfor. Vind vil der nemlig ikke være meget af.
Og det bliver generelt gråt, stille og mildt vejr de kommende dage, indtil vi når søndag. Her forventes en koldfront med regn at bevæge sig ned over landet nordfra.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Er din hund klar til nytår? Få tjeklisten her
kopieret!
Er man en af de hundeejere, hvis firbenede ven reagerer kraftigt på fyrværkeri, så er Dansk Kennel Klub klar med en tjekliste, der kan hjælpe ens hund gennem nytårsdagene.
I et opslag på Facebook opfordrer de til, at man har planlagt, hvor ens hund er nytårsaften, hvis man ikke er hjemme. Kan man ikke tage den med sig, skal man overveje, om den skal passes.
Derudover skal man skynde sig, hvis hunden skal have angstdæmpende medicin, og i tilfælde af at ens hund kan finde på at løbe væk, er det en god idé at sikre sig, at der er et lovpligtigt hundetegn i hundens halsbånd.
Sidst men ikke mindst kan man venligt huske folk på den nye lovgivning, hvis de affyrer fyrværkeri før 31. december.
Ventetiden i Familieretshuset stiger - fynsk politiker vil undgå "tåbeligt dobbeltarbejde"
kopieret!
Foreningen af Faste Værger i Danmark foreslår, at det fremover skal være kommunerne, som skal oprette værgemål for demente og senhjerneskadede borgere.
Blandt andet for at mindske ventetiden og undgå dobbeltadministration ved, at der ikke er to myndigheder, som skal sagsbehandle de samme sager, lyder argumentet. Det skriver DR.
KL er ikke videre begejstret for forslaget, men flere ordførere på Christiansborg synes, at forslaget er spændende, og de er parate til at kigge på, om kommunerne skal overtage opgaver fra Familieretshuset. Blandt andet fynskvalgte Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance.
- Hvis der er dobbeltarbejde, er det jo tåbeligt, siger hun.
Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde
kopieret!
Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.
Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.
Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang
kopieret!
2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.
Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.
Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.
Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.
Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.
Vejret skifter frem mod nytårsaften
kopieret!
Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.
Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.
Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.
I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024
kopieret!
Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.
Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.
- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.
Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.
Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien
kopieret!
31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.
Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.
Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.
Tak for tilbuddet, men nej tak
Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.
Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.
Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.
Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.
- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.
Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.
- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.
Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.
Jeg rejser tilbage, hvis …
Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.
- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.
Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.
- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.
Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.
- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.
Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.
Et land han hellere vil være i.
Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt
kopieret!
1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.
Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.
Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.
Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen
kopieret!
Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.
Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.
- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Negativt pres på folkeskolen
Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.
- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.
Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.
Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.
Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet
kopieret!
Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.
Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.
2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:
- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.
Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.