Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Odense Kommune har fremrykket kommunale opgaver for 19 millioner kroner. Der kan nu blive renoveret skoler og institutioner tidligere end planlagt.
Odense Kommune tog i sidste uge en beslutning og fandt penge til at fremrykke kommunale renoveringsopgaver.
Det betød, at Odense Bygningsservice A/S for tre dage siden kunne rykke ind i børnehaven Slåenhaven, hvor håndværkerne nu er i fuld sving med at renovere lofterne.
- Det betyder utrolig meget. Vi kan holde vores folk beskæftiget, og vi kan forhåbentlig undgå at sende nogen hjem, siger byggeleder Jesper B. Jensen.
Anlægsloft afskaffet: Hjælper ikke fynske borgmestre
Regeringen er torsdag blevet enig med KL og Danske Regioner om at afskaffe anlægsloftet, men det kan de ikke bruge til noget i flere fynske kommuner. Der skal penge på bordet.
På et pressemøde torsdag eftermiddag har finansminister Nicolai Wammen (S) en og social- og indenrigsminister Astrig Krag (S) offentliggjort nye tiltag, som skal hjælpe dansk økonomi under coronakrisen.
Blandt andet er regeringen blevet enig med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner om at afskaffe det såkaldte anlægsloft.
- Det er projekter, som ellers skulle gennemføres i de kommende år, men som rykkes frem. Det gør, at vi kan give økonomien et ekstra rygstød nu, hvor der er brug for det.
Hvad er anlægsloftet
Anlægsloftet fastsætter, hvor mange penge kommunerne må bruge på bygge- og renoveringsopgaver.
Anlægsloftet er bestemt i en aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening, KL.
- Anlægsloftet for kommunerne og regionerne er dermed ikke længere til stede i 2020, sagde Nicolai Wammen på eftermiddagens pressemøde.
Det betyder i praksis, at kommunerne får lov til at renovere veje og skoler, mens de alligevel ikke bliver benyttet.
Hjælper i hovedstaden
Udsigten til et afskaffet anlægsloft er dog ikke noget, der får borgmesteren i Faaborg-Midtfyn Kommune til at juble.
- Det vil få en ret begrænset betydning. Én ting er, hvad vi må bruge på anlæg, men noget andet er, hvad vi har råd til at bruge på anlæg. Vi har ikke nogen specielt stærk likviditet her hos os, siger borgmester Hans Stavnsager (S).
Han mener i stedet, at der skal følge penge med, hvis det skal have nogen effekt i Faaborg-Midtfyn Kommune.
- Nogle steder i landet, specielt i hovedstadsområdet, vil det have en stor betydning, men hos os er vi nødt til at få ekstra penge med. Enten ved at man hæver de beløb, vi har i 2020, eller eventuelt ved en fremrykning af tilskud fra senere år til i år, siger Hans Stavnsager.
Det handler også om udligning
I Assens mener borgmesteren heller ikke, afskaffelsen vil få stor betydning, men han er klar til at udnytte de muligheder, der opstår, når samfundet ikke kører på fuld tryk.
- Vi har ikke ret store anlægsbudgetter i Assens, men vi kan rykke det sammen, når der kommer huller i ordrebøgerne ved entreprenører og håndværkere, siger Søren Steen Andersen (V).
For ham handler det dog om at flytte rundt på penge, kommunen i forvejen har afsat til anlæg, så han efterspørger også flere penge generelt.
- Du låner bare fra det ene år og lægger over i det andet. Så det bliver smalkost på anlægssiden i 2021 og 2022, hvis ikke der kommer en udligningsreform, der giver os nogle mere rimelige rammer at drive kommune for, så man også kan have et større anlægsbudget, siger Søren Steen Andersen.
2,5 milliarder rykket frem
Finansminister Nicolai Wammen sagde på pressemødet, at der i alt iværksættes initiativer for ti milliarder kroner, hvis aftalen med KL og Regionerne udnyttes fuldt ud.
- Heraf altså 2,5 milliarder kroner i direkte, fremrykkede investeringer, sagde Nicolai Wammen.
Fattigere kommuner kan låne
Der er en likviditet på 45 milliarder kroner i kommunerne, oplyste finansminister Nicolai Wammen (S) på pressemødet i Finansministeriet torsdag eftermiddig.
- Der er en ret stor likviditet i en række kommuner, og den kan man trække på. Der er nogle kommuner, der har det svært, og for dem er der lånemuligheder, sagde han.
Det skal sikre, at alle landets kommuner har mulighed for at foretage investeringer, der skal holde gang i samfundet, fordi folk sættes i arbejde.
Formand for Kommunernes Landsforening (KL) Jacob Bundsgaard (S) tilføjede, at med afskaffelse af anlægsloftet kan kommunerne give et løft til erhvervslivet i en presset tid:
- Det er investeringer, som kommer til at være i gavn i vores daginstitutioner, folkeskoler. Investeringer, vi ellers skulle have ventet med at lave, kan vi rykke frem nu.
- I kommunerne har vi erfaringer fra tidligere kriser, som vi bringer i spil nu. Med aftalen har vi også fået adgang til finansiering, så alle kommuner kan komme i gang med at lave investeringer. Det skulle gerne være et kærkomment løft til erhvervslivet i en svær situation, sagde Jacob Bundsgaard.
Brancheforening: Kom i gang
Fra brancheforeningen Tekniq Arbejdsgiverne er reaktionen på fjernelsen af anlægsloftet, at "det er sund fornuft i en tid, hvor der mere end nogensinde er brug for at holde gang i aktivitetsniveauet i installations- og byggebranchen".
I en kommentar siger administrerende direktør Niels Jørgen Hansen:
- Hvis man handler hurtigt i kommuner og regioner, kan dette betyde, at en række virksomheder, i stedet for at være afhængige af offentlige støttekroner, kan fastholde et rimeligt aktivitetsniveau ved at udføre arbejde i bygninger, der ofte alligevel står tomme i øjeblikket. Det er sund fornuft.
Stephanie Lose (V), formand for Danske Regioner, på pressemødet:
- Det står rigtig højt på dagsordenen at sikre, at vores sundhedsvæsen kan håndtere den krise, vi befinder os i nu. Men vi ved også godt, at vores virksomheder har det svært lige nu, og derfor vil vi gerne hjælpe, hvor vi kan.
- Det er derfor, vi vil fremrykke betalinger for 1,5 milliarder kroner for at hjælpe de virksomheder, der hjælper os.
Hun åbner også for at forudbetale nogle virksomheder.
Tekniq Arbejdsgiverne repræsenterer 4.300 virksomheder indenfor el, vvs og metal.
Ifølge KL-formand Jakob Bundsgaard (S) er kommunerne klar til at rykke. På Finansministeriets pressemøde siger han, at det kommer til at kræve en stor indsats i kommunerne.
- Men de har en stor lyst til at gribe muligheden for at lave investeringer, der ellers skulle have været i eksempelvis 2021 eller 2022, vurderer Jakob Bundsgaard.
Han fortæller, at håndværkervirksomheden på Blækhatten, som så mange andre, er klemt af coronavirussen covid-19's faste greb om det danske samfund.
- Vi kan mærke, at vi ikke har den samme arbejdsmængde, som vi plejer. Så vi er utroligt glade for, at vi kan lave noget som det her.
Anlægsloft betyder intet for Odense
Odense Kommune kom således torsdagens suspendering af det såkaldte anlægsloft i forkøbet.
Regeringen har indgået en aftale med Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner om en række tiltag, der skal understøtte dansk økonomi under coronakrisen.
HVAD ER ANLÆGSLOFTET
Anlægsloftet fastsætter, hvor mange penge kommunerne må bruge på bygge- og renoveringsopgaver.
Anlægsloftet er bestemt i en aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening, KL.
Hovedelementet i aftalen er, at landets 98 kommuner og fem regioner i resten af 2020 kan fremrykke investeringer. I alt er der frigjort 19,1 milliarder kroner.
Men som andre fynske kommuner, blandt andet Faaborg-Midtfyn og Assens, kommer fjernelsen af anlægsloftet ikke til at betyde det store for Odense Kommune.
- Fjernelse af anlægsloftet kommer især de kommuner til gavn, der har rigtig mange penge i kassen, og som de ikke har haft mulighed for at bruge. Den kategori af kommuner er Odense desværre ikke i, siger borgmester Peter Rahbæk Juel (S) til TV 2/Fyn.
(Artiklen fortsætter under videoen)
Som blandt andre Hans Stavnsager, socialdemokratisk borgmester i Faaborg-Midtfyn, siger Peter Rahbæk Juel, at det ville være rigtig godt, hvis der kunne følge noget finansiering med.
- Eller at der eventuelt kunne komme en afklaring på en udligningsreform, så vi ved, hvad vi har at gøre med i den økonomiske fremtid, siger Odense-borgmesteren.
Odense Bygningsservice og dens ansatte skal således sætte deres lid til at få mere end en bid af de millioner, som Odense Kommune allerede har fremrykket.
En million kvadratmeter der kræver vedligeholdelse
Hos Odense Kommune fortæller kontorchef Per Rygaard i Byggeri og Ejendom, at der er fremrykket planlagte opgaver for 19 millioner kroner, og at de allerede er i gang med en dialog med kommunens leverandører.
- I første om gang tager vi de opgaver, der er nemme at gå i gang med, siger han.
Odense Kommune har i omegnen af en million kvadratmeter, der altid er i drift, og som kræver vedligeholdelse og reparationer.
Lukkede genbrugspladser: Fynske borgmestre vil åbne for privat affald
Langeland lukkede torsdag for aflevering af alt privat affald på kommunens genbrugspladser. Folk stimlede sammen, fortæller borgmester Tonni Hansen. Han vil som de øvrige ni fynske borgmestre åbne genbrugspladserne.
- Det kunne være fint, hvis alle holdt åbent for privat affald på genbrugspladserne.
Sådan siger borgmester Tonni Hansen (SF), Langelands Kommune, efter de ti fynske borgmestre i fællesskab har opfordret Kommunernes Landsforening (KL) til at gå i dialog med den socialdemokratiske regering om at åbne genbrugspladserne for privat affald.
- Vi skal have ens retningslinjer og sende klare signaler. Man kunne for eksempel lukke nogle få ind ad gangen, siger Tonni Hansen.
Onsdag fortalte TV 2/Fyn om, at storskrald og haveaffald var begyndt at hobe sig op rundt omkring på de fynske matrikler, fordi det var umuligt at komme af med affald på grund af risikoen for at sprede coronavirussen covid-19.
Og så sent som i dag, torsdag, delte Assens Forsyning A/S et opslag i forskellige Facebook-grupper i kommunen, hvor forsyningen meddelte, at genbrugspladserne har lukket for private frem til 13. april - altså til og med påsken.
"Vi ville allerhelst lukke jer alle sammen ind, men som myndighederne siger: BLIV HJEMME, med mindre det er højst nødvendigt, og derfor holder vi fortsat lukket", skriver Assens Forsyning.
Men nu skal det laves om.
De fynske borgmester skriver i henvendelsen til Kommunernes Landsforening, at de "har forståelse for de udfordringer og de begrænsninger, der skal påses, men mener at der bør kunne findes mulige løsninger på, at genbrugspladserne kan åbne op for modtagelse af privat affald".
Læs henvendelsen til KL her
Til Kommunernes Landsforening
De Fynske borgmestre vil gerne samlet opfordre KL til på vegne af kommunerne, at indgå dialog med regeringen omkring en mulig åbning af genbrugspladser.
Vi har forståelse for de udfordringer og de begrænsninger, der skal påses, men mener at der bør kunne findes mulige løsninger på, at genbrugspladserne kan åbne op for modtagelse af privat affald.
Samtidigt er det vores anbefaling, at der sker en ensartet udmelding i kommunerne for ikke at skabe bevægelse af affald over kommunegrænser.
De Fynske borgmestre
Kenneth Muhs
Borgmester Nyborg Kommune
Ole Wej Pedersen
Borgmester Ærø Kommune
Hans Stavnsager
Borgmester Faaborg-Midtfyn Kommune
Morten Andersen
Borgmester Nordfyn Kommune
Søren Andersen
Borgmester Assens Kommune
Tonni Hansen
Borgmester Langeland Kommune
Johannes Lundsfryd Jensen
Borgmester Middelfart Kommune
Peter Rahbæk Juel
Borgmester Odense Kommune
Kasper Olesen
Borgmester Kerteminde Kommune
Bo Hansen
Borgmester Svendborg Kommune
De skriver desuden, at de anbefaler, "at der sker en ensartet udmelding i kommunerne for ikke at skabe bevægelse af affald over kommunegrænser".
I Silkeborg har man ikke problemer med at holde åbent. Her mener man således ikke, at det er nødvendigt at lukke for privat affald på grund af covid-19.
- Det hele er tjekket. Pladsernes størrelse, personalet er uddannet, der er skiltet, og så sørger vi for, at der ikke kommer for mange ind ad gangen, siger bestyrelsesformand i Silkeborg Forsyning, Jarl Gorridsen til TV 2 Østjylland.
Han tilføjer, at man har rådført sig med myndighederne. Både den store covis-19 kommission og de lokale politimyndigheder.
De stod op i nakken på hinanden
På Langeland måtte man torsdag til gengæld tage nøglerne frem og låse alle kommunens genbrugspladser af, fortæller borgmester Tonni Hansen.
- Det gik galt de seneste par dage. Folk stimlede sammen og stod oppe i nakken på hinanden. Og de kunne heller ikke holde afstand til vores personale, fortæller borgmesteren.
Problemerne opstod, fordi rygtet var kommet over sundet, at der var åbent på kommunens store genbrugsplads i Rudkøbing. Og det trak trailere fulde af affald over Langelandsbroen.
- Det rygtedes åbenbart, at vi holdt åbent. Så der kom biler fra Fyn, men nu er der lukket på Langeland.
Og det ærgrer Tonni Hansen, men det har netop fået ham til at være medunderskriver på ønsket om at få "en ensartet udmelding i kommunerne for ikke at skabe bevægelse af affald over kommunegrænser".
- Med vores erfaringer vil vi gerne have ens retningslinjer, så det kunne være fint, hvis alle holdt åbent, siger borgmesteren.
Normalt er vedligeholdesesbudgettet på 60 millioner kroner. Dertil kommer løbende anlægsudgifter på 30 millioner kroner.
Selvom virksomheder som Odense Bygningsservice A/S således kan håbe på flere kommunale opgaver, er intet givet.
Tilbudsloven gælder nemlig stadig. Det betyder, at der på de enkelte opgaver skal hentes tilbud ind - også uden for Odense.
Det er ikke mere end godt to uger siden, at en faretruende løs godscontainer ved Ullerslev på Østfyn blev opdaget, inden godstoget nåede ud over Storebæltsbroen og bragte minder frem om den tragiske togulykke samme sted, der i 2019 kostede otte mennesker livet.
Nu viser en aktindsigt til TV 2 Fyn fra Trafikstyrelsen, at der er masser af godstransporter, der ikke er håndteret forsvarligt på danske skinner.
I årene 2020-2023 har der været indberettet i alt 442 episoder – svarende til en situation cirka hver tredje dag.
Det er situationer, som Trafikstyrelsen betegner som ”ikke korrekt transporteret gods”.
Åbne godsdøre
Alene i 2023 blev der registreret 108 episoder, som personale og virksomhederne selv havde indberettet.
Året før var tallet 138.
Tallene for 2024 er endnu ikke opgjort.
Tallene afslører, at der blandt andet er låseproblemer, problemer med forskubbet gods, åbentstående døre og løse presenninger.
I perioden 2020-2023 blev der indberettet i alt 2.072 godshændelser, og godt hver femte faldt under kategorien ”ikke korrekt transporteret gods”.
Godshændelserne med ikke fastgjort gods udgør kun en lille del af indberetningerne om hændelser på jernbanen.
Om det konkrete tal vurderes som højt eller lavt, vil Trafikstyrelsen ikke vurdere, men gør opmærksom på, at et højt antal indberetninger også er udtryk for en sund indberetningskultur, mens et lavt antal omvendt kan være udtryk for at ikke alt bliver indberettet
Baneformand rystet
Hos Dansk Jernbaneforbund udtalte forbundsformand Preben S. Pedersen umiddelbart efter situationen i Ullerslev, at det er helt afgørende, at der er styr på sikkerheden på jernbanen – både for passagererne og for de kollegaer, som han repræsenterer.
- Derfor er en hændelse som denne alvorlig, og den berører selvfølgelig alle ved jernbanen dybt, sagde Preben S. Pedersen.
Trafikstyrelsen oplyser, at styrelsen i perioden 2020-2024 gennemførte 60 tilsyn med godsvirksomheder, hvoraf 21 inspektioner har fokuseret på godstransport.
Transportør har ansvaret
Kontorchef Laura Meyer Harrison fra Trafikstyrelsen oplyser, at det altid er jernbanevirksomheden, der har ansvaret for, at sikkerheden er i orden, mens Trafikstyrelsens rolle er at føre tilsyn med, at virksomhederne løfter dette ansvar gennem deres egne sikkerhedsledelsessystemer.
- En stor del af Trafikstyrelsens tilsyn handler derfor om at gennemgå virksomhedernes sikkerhedsledelsessystemer og følge op på eventuelle tidligere hændelser med fokus på, hvordan virksomheden har sikret sig mod, at tilsvarende hændelser kan undgås i fremtiden. Trafikstyrelsen gennemfører desuden inspektioner hos jernbanevirksomhederne. Det sker blandt andet på baggrund af en bestemt type hændelser, der kan påvirke jernbanesikkerheden, siger hun til TV 2 Fyn.
TV 2 Fyn har forsøgt at få Dansk Jernbaneforbunds formand til at kommentere de nye tal fra Trafikstyrelsen, men han er ikke vendt tilbage.
Et lovforslag fra Transportministeriet har fået fynske politikere op af stolene. De vil ikke begrænses i retten til selv at bestemme, om lokale veje skal lukkes, ensrettes eller om hastigheden skal sænkes.
- Det er ikke sådan, at vi drysser ensretninger eller vejbump ud hvor som helst i kommunen. Vi går kritisk til værks, og der skal være saglige argumenter. Jeg synes, det er mærkeligt hvis den slags fremover skal reguleres fra Christiansborg, siger Svendborgs borgmester Bo Hansen (S).
Udgangspunktet for lovændringen var ellers et ønske fremsat af kommunerne selv. Ifølge KL ville kommunerne gerne undgå politiets indblanding, når de administrerer forholdene på lokale veje.
I ministerens lovforslag er politiet netop taget ud af ligningen som myndighed. Til gengæld er der føjet en række - ifølge de fynske borgmestre rigide - restriktioner ind for, hvornår kommunerne så selv kan bestemme over for eksempel hastighed, vejlukninger og vejbump.
Og det har altså fået de fynske politikere til at råbe højt. Også i Nyborg, hvor borgmester Kenneth Muhs (V) også tommelfingeren nedad.
- Vi kommer til at miste den kommunale selvbestemmelse. Jeg mener, at vi som lokale er de bedste til at indrette byrummet og bestemme hastighedsbegrænsninger i tæt samarbejde med vores borgere, siger Kenneth Muhs.
Med lovforslaget får kommunerne mere selvbestemmelse. Men inden for en relativt snæver ramme.
Skulle en kommune ønske at sætte farten ned på en strækning, så må det for eksempel kun ske, hvis færre end 4000 årsdøgnsbilister benytter vejen.
I Odense har det bragt hele mobilitetsplanen, som blandt andet skal reducere udledningen af CO2 med 100.000 tons inden 2030, i fare. I København frygter politikerne, at de bliver nødt til at rulle en større hastighedsnedsættelse tilbage.
Mere sagsbehandling
Men lovforslaget er altså ikke kun et problem i de store byer. Søren Steen Andersen (V), borgmester i Assens, kritiserer også lovforslaget:
- Det indskrænker vores bevægelsesfrihed i forhold til at disponere byen så klogt, som man kan komme afsted med. Vi ønsker frihedsgraden til at lægge kortene, som vi vil. Det er os, der har forstand på vores by.
Søren Kristensen, der er formand for teknik og miljø i Faaborg-Midtfyn Kommune er heller ikke imponeret.
- Vi har noteret os, at vi på den ene side får noget mere selvbestemmelse, fordi vi ikke længere skal have fat i politiet, når vi foretager ændringer. Men på den anden side inddrager forsalget jo enormt meget selvbestemmelse, fordi vi kommer til at skulle operere inden for meget snævre rammer. Netto får vi endnu mindre selvbestemmelse, end vi havde i forvejen, og det er vi ikke tilfredse med siger Søren Kristensen.
Han peger desuden på, at kommunerne får et øget behov for sagsbehandling. Der bliver også behov for kompetenceudvikling.
- Og det bliver vi ikke kompenseret for, siger Søren Kristensen.
TV 2 Fyn har forsøgt at få transportminister Thomas Danielsen (V) i tale, men han er vendt tilbage med et skriftligt svar på kritikken:
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet. Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende.”
Lovforslaget fra Transportministeriet er i høring frem til 27. januar.
Det blæser fredag morgen, og over Storebæltsbroen er vinden så kraftig, at det ikke er tilladt at krydse bæltet med påhængskøretøjer under 750 kilo.
Det gælder i begge retninger.
Øvrige bilister kan køre over broen.
Der er ikke oplyst nogen tidshorisont.
Dagen starter skyet, men omkring middagstid vil der komme enkelte regnbyger.
Temperaturerne vil ligge på mellem tre og seks grader dagen igennem, og vinden vil være jævn til frisk fra syd, oplyser TV 2 Vejret.
I aften og i nat holder det tørt. Der er chancer for delvis klar himmel, og temperaturerne vil være milde for årstiden. De vil nemlig ligge på fem til seks grader natten igennem.
Onsdag mødtes byrådet i Odense Kommune, og her blev det enigt om, at der ikke længere skal serveres såkaldte turbokyllinger. Nu skal sagen undersøges.
Sagen var på dagsordenen samme dag som Svendborg Kommune meldte ud, at den dropper turbokyllinger.
Når der i dag serveres kylling i Odense, så er der tale om, at 81 procent af det, er den hurtigvoksende race Ross 308. Det fremgår af dagsordenen.
Ifølge byrådsmedlem og forslagsstiller, Anne Styrishave (B), skal kyllingerne, der spises, have haft det bedre.
- Vi kan ikke fortsætte med at servere mad i vores institutioner, der stammer fra dyr, der har levet under så elendige forhold, siger Anne Styrishave til organisationen Anima.
Går du og overvejer at sætte en storvask over, kan det være en god ide at vente til fredag.
Energi Fyn varsler nemlig strøm til en nærmest uhørt lav pris, fremgår det af selskabets hjemmeside.
Forsvindende ni øre per kilowatt-time lyder prisen på, hvis du venter helt til klokken 23 fredag. Orker du ikke at holde dig vågen helt til klokken 23, lyder prisen klokken 16 på blot 19 øre per kilowatt-time.
Det eneste tidspunkt på dagen, hvor der er et mindre udsving, er i timerne rundt om klokken 08, hvor prisen lyder på 75 øre per kilowatt-time.
Priserne står i skærende kontrast til 19. januar. Først på aftenen lød prisen nemlig på svimlende 5,44 kroner per kilowatt-time.
Efter en målrettet indsats ved arealer i Fangel syd for Odense har Odense Kommune registreret stor fremgang for den lille øgle markfirbenet.
Det er en handleplan for natur og biodiversitet, der resulterer i fremgangen for det lille firben ved Fangel Hede, som er eneste sted på Fyn, hvor markfirbenet lever.
Sammen med lodsejere i området har kommunen ryddet mindre træbevoksninger for at skabe lysåbne arealer og etablere et grus-og sanddige, hvor markfirbenene kan yngle.
Resultatet er, at en overvågning i september sidste år blev fundet 77 markfirben i områderne.
- Dette er meget glædeligt og et udtryk for, at indsatserne har båret frugt, skriver By- og Kulturforvaltningen i en orientering.
kopieret!
To mærker af gravad laks, som er solgt i Netto, Føtex og Bilka i slutningen af 2023 og starten af 2024, tilbagekaldes grundet listeria.
Der er tale om mærkerne Premieur og Salling Princip Gravad Norsk Laks, skriver firmaet Polar Salmon Hjerting Laks i en pressemeddelelse.
Hvis man stadig ligger inde med produktet i eksempelvis en fryser, skal man skaffe sig af med det, lyder det.
Begge er solgt i pakker på 100 gram og i skiver. For begge mærker er der tale om laks, som har sidste udløbsdato på en række datoer i december 2023 og januar 2024.
Solgt i hele landet
For mærket Premieur Gravad Norsk Laks, som er solgt i Netto-butikker i hele landet, er der tale om datoerne 1. december og 3. december 2023 samt 14., 26., 28. og 29. januar 2024.
Pakkerne har ifølge pressemeddelelsen stregkoden 5 701785 210824.
Salling Princip Gravad Norsk Laks er solgt i Føtex og Bilka-butikker i hele landet.
Her lyder det, at man tilbagekalder pakker, som har sidste udløbsdato henholdsvis 22., 24., og 31. december 2023 samt 1., 5., 7., 8., 12., 14. og 29. januar 2024.
Pakkerne har her stregkoden 5 701785 21225.
Tilbagekaldelsen skyldes et fund af listeria i december 2023, som der ikke er blevet reageret på, lyder det.
Derfor kommer tilbagekaldelsen først nu.
Polar Salmon Hjerting Laks opfordrer til, at man tjekker sin fryser for, om man har nogle af de pågældende pakker. Hvis det er tilfældet, skal de enten kasseres eller leveres tilbage til butikken.
Listeria er en infektion, som kan give en mild febersygdom, men hvis man er særligt modtagelig på grund af eksempelvis et svækket immunforsvar eller graviditet, kan der opstå alvorlig sygdom.
Ulven er på vej til Fyn. I hvert fald hvis det står til folketingsmedlem Anders Kronborg (S).
Han mener nemlig ikke, at Jylland skal stå alene med den voksende ulvebestand.
- Hvis vi ikke har mulighed for at regulere ulvene inden for EU, mener jeg, at det er rimeligt, at vi inden for det danske land hjælper med at fordele - nogle vil sige glæde, andre vil sige byrde - ulvene bredt i Danmark, siger han.
I 2012 kom ulven til Danmark for første gang i 200 år, og siden da er bestanden ifølge Danmarks Naturfredningsforening vokset til mellem 32 til 43 ulve. Indtil videre er ulven i Danmark kun officielt spottet i Jylland.
Blandt borgerne på Fyn er der delte meninger om ulvenes ankomst.
Byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald (S) er netop blevet udelukket fra Socialdemokratiet.
Det kan TV 2 Fyn afsløre på baggrund af et lukket ekstraordinært gruppemøde, der fandt sted torsdag aften.
- Han er blevet udelukket, oplyser TV 2 Fyns reporter Frederik Zeuner, som var til stede på Kerteminde Rådhus, mens mødet fandt sted.
Ved en afstemning valgte de ni øvrige medlemmer af den socialdemokratiske byrådsgruppe at stemme for udelukkelsen. Kristian Hald var den eneste, der stemte imod. Han er nu løsgænger.
Illoyal
Årsagen til udelukkelsen skyldes “illoyalitet”, at Kristian Hald har bedrevet “partiskadelig forretning”, og at han “gentagne gange har brudt Socialdemokratiets interne forretningsordener”.
Det oplyser Karen Dalsgaard Ibsen (S) på vegne af den socialdemokratiske byrådsgruppe til TV 2 Fyn.
Og det var da også et tydeligt berørt nu tidligere medlem af den socialdemokratiske byrådsgruppe, som udtalte sig til TV 2 Fyn efter mødet.
- Jeg fastholdte, at jeg syntes, at borgmesteren skulle trække sig, og gruppen fastholdte, at den syntes, jeg skulle udelukkes. Det havde vi en afstemning om, og den tabte jeg med ni mod et, siger Kristian Hald, der dog helt overordnet ikke mener, at han har tabt.
- Jeg har stået fast på ordentlighed og sat det over partifarver. Hvis jeg skal pege på en taber i det her, er det demokratiet, siger han og tilføjer, at det nu er op til borgerne at tage stilling til hans fortsatte virke i kommunalpolitik til kommunalvalget i november.
- Gå af, Kasper
Kristian Hald kom for alvor i søgelyset, da han i sidste uge opfordrede borgmester i Kerteminde Kommune, Kasper Ejsing Olesen (S), til at trække sig fra sin post.
Årsagen skulle findes i, at borgmesteren ved et byrådsmøde i december fortalte byrådet, at en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod ikke kunne komme på dagsordenen, fordi borgmesteren kort tid inden havde modtaget mailen fra by- og landdistriktsministeren om sagen.
Det viste sig dog, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.
Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Han har efterfølgende indrømmet og undskyldt for usandheden.
Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.
Flere løgne
Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskyldte borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handlede sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.
I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.
De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.
Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen (K) har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.
Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.
Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.
Fik “gult kort”
Onsdag eftermiddag var hele byrådet i Kerteminde Kommune samlet til et orienteringsmøde, hvor byrådsgruppen fik mulighed for at spørge ind til borgmesterens usandheder.
Mødet endte med, at Kasper Ejsing Olesen fik en advarsel.
- Vi har haft en borgmester, der har tilbageholdt oplysninger og dækket over dem med en usandhed eller to, så jeg synes i den grad, han har fortjent at få et gult kort, sagde gruppeformand for konservative og byrådsmedlem, Michael Nielsen (K), til TV 2 Fyn.
Ifølge Michael Nielsen er sagerne ikke af en sådan karakter, at byrådsgruppen ville trække tæppet væk under borgmesteren.
- Nu giver vi det gule kort til borgmesteren og giver ham én opgave: Han skal genvinde den mistede tillid. Det er tid til at se fremad, sagde Michael Nielsen.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Kasper Ejsing Olesen. Han har ikke ønsket at stille op til interview.
Borgmester med vild udmelding: - Jeg stopper måske
Borgmester i Kerteminde Kommune, Kasper Ejsing Olesen (S), stopper måske i politik.
Så kontant er meldingen, da TV 2 Fyn taler med borgmesteren søndag aften.
- Måske, svarer Kasper Ejsing Olesen til spørgsmålet, om han stopper i politik.
- Jeg er ved at mærke efter, som jeg skriver, fordi hvis det her er den måde, at man er overfor hinanden i politik i Kerteminde Kommune - og skal være det i fremtiden - så er det ikke noget for mig, siger borgmesteren.
Udmeldingen kommer på baggrund af de seneste dages virak omkring borgmesteren.
Opfordret til at trække sig
I sidste uge kom det frem, at Kasper Ejsing Olesen har talt usandt i en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod.
På et byrådsmøde i december fortalte borgmesteren, at sagen ikke kunne komme på dagsordenen, fordi han kort tid inden havde modtaget en mail fra by- og landdistriktsministeren om sagen.
Men det viste sig, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.
Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Og det har han efterfølgende indrømmet og undskyldt for.
Sagen fik partikollega og byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald (S) til at opfordre borgmesteren til at trække sig fra sin post.
Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.
Beskyldt for flere usandheder
Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskylder borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handler sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.
I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.
De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.
Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.
Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.
Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.
Siger stop
Sagerne har taget hårdt på borgmesteren, udtrykker han over for TV 2 Fyn. Søndag aften lagde han et facebookopslag op.
I opslaget skriver borgmesteren, at: “jeg siger STOP, ikke til der hvor angrebene kommer, for det kan jeg ikke. Men siger STOP til jer fra pressen til at kontakte mig med baggrund i flere af de angreb, som der trues med”.
- Jeg har børn, kæreste og øvrig familie, og mange af dem bor i lokalsamfundet. De bliver også konfronteret med det. Når du er borgmester, ved folk godt, hvem der er din familie, siger Kasper Ejsing Olesen til TV 2 Fyn.
- De her motivsøgende påstande, der kommer, bliver de jo også mødt med - og specielt mine børn, lyder det videre.
Er dit facebookopslag rettet mod Kristian Hald eller pressen?
- Det her er mod dem, som allerede har været ude med noget personligt, og som går i pressen med det i stedet for - som jeg skriver - at gøre det ordentligt og konfrontere mig, siger Kasper Ejsing Olesen
Så hvis jeg forstår dig rigtigt, er opslaget rettet mod Kristian Hald.
- Det skal du ikke skrive, for det har jeg ikke sagt, siger borgmesteren.
Men du siger jo, at opslaget er henvendt til de personer, der går til pressen.
- Nej fordi de gør det alligevel. De gør det alligevel. Det er faktisk mere dem, der slubrer det i sig uden at reflektere over det, siger Kasper Ejsing Olesen.
Beskidt spil
Borgmesteren påpeger, at han “ikke er en robot, men et menneske med en familie, der lever i et lokalsamfund”.
- Min datter ligger syg i dag, men fordi I hele tiden hiver efter mig, og jeg er nødsaget til at svare, kan jeg ikke engang være der som far for hende. Jeg skal hele tiden forholde mig til noget nyt, siger han.
- Jeg er ikke mentalt til stede, når der kører personangreb, og at I som presse hiver efter mig, og det forstår jeg godt, at I gør. Det er ikke sådan, jeg ønsker at leve mit liv, lyder det videre.
Det lyder som om, at det hele er blevet lidt for meget i de her dage. At det kommer både det ene, det andet og det tredje sted fra.
- Det er jo ikke bare i de her dage. Det er en udvikling, vi har set igennem længere tid, synes jeg, siger borgmesteren.
Er politik blevet et mere beskidt spil?
- Ja det synes jeg. Det har bevæget sig fra ideologi til politiske kampe, og nu er det så at gå efter personer. Det gjorde man jo ikke førhen, siger Kasper Ejsing Olesen.
kopieret!
Fyns Politi rykkede ikke ud til gerningsstedet, da det fik en anmeldelse om, at mellem tre og fire personer kørte rundt i en bil og skød med fyrværkeri mod trafikanter.
- Det var en prioritering, hvor menneskeliv blev prioriteret højst, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn.
Ifølge anmeldelsen fandt episoden sted på Slettensvej i Otterup klokken 23.09 tirsdag.
- Det skal stoppes
Efter hændelsen er bilen formentlig fortsat mod Bogense, for Mette Ellekær Sørensen, der er bosat i byen, hørte nogle høje brag klokken 23.30 og kiggede ud af sit vindue.
- Jeg kunne konstatere, at der blev skudt efter min bil, siger Mette Ellekær Sørensen til TV 2 Fyn.
Hun oplyser videre, at episoden varede i “et par minutter”.
- Det er farligt, og det skal stoppes, siger hun videre.
Efter episoden kørte bilen fra stedet i ukendt retning. Hverken Mette Ellekær Sørensen eller hendes bil kom til skade.
Fyns Politi har ikke modtaget nogen anmeldelser om episoden fra Bogense.
Nedprioriteret
Til TV 2 Fyn oplyser Fyns Politi, at det “normalt vil rykke ud”, når det hører om, at der bliver skudt med fyrværkeri mod trafikanter.
- Var nogen blevet ramt eller skudt direkte efter, havde vi reageret på det, siger Sunniva Pedersen-Reng.
Men der er jo netop blevet skudt mod trafikanter. Burde I ikke have prioriteret det?
- Mit bud er, at alle patruljer var optaget, siger Sunniva Pedersen-Reng.
- Det normale er, at vi kører ud til sådanne episoder, men vi kan ikke være alle steder på én gang, siger hun og tilføjer, at vold, voldtægter, igangværende indbrud og færdselsuheld med personskade bliver prioriteret højere end den givne episode.
Ingen personer kom til skade i forbindelse med optrinnet.
kopieret!
Den ældre mand, der blev glemt efter sin død midt i december, havde en særlig plads i hjemmeplejernes hjerter.
Det fremgår tydeligt i den orientering, som sundheds- og ældrechef i Nyborg Kommune, Solveig Christiansen, har sendt til Ældreudvalget i kommunen. En orientering, som TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Derfor er det også et meget berørt personale, der står tilbage. Manden blev fundet af en aftenvagt, der en måned efter hans død opdagede, at et vindue til hans lejlighed stod åbent.
Inde i sengen lå den ældre mand.
Samlede sammen til ny elkedel
Den afdøde mand havde ikke meget familie - kun en datter, han ikke havde kontakt til. Til gengæld var han ganske vellidt blandt det plejepersonale, der kom i hans hjem dagligt.
Glemte død mand i en måned - sådan kunne det ske
I næsten en måned ligger en ældre mand død i sin bolig i Nyborg, selvom hjemmeplejen ved, at han er afgået ved døden midt i december.
Først da en aftenvagt tilfældigvis kommer forbi og ser et åbent vindue til hans lejlighed, bliver manden fundet. Hun kigger ind ad det åbne vindue og ser den afdøde borger i sengen.
I en orientering til medarbejderne i hjemmeplejen, som TV 2 Fyn har fået, fortæller sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, hvordan det kunne ske.
Missede opkald til læge
Den ældre mand dør midt i december. Mens hjemmeplejens aftenvagt er på et af sine hyppige besøg, bliver manden dårlig. Der bliver derfor både ringet efter assistance fra en kollega og 112.
Trods redningspersonalets indsats er mandens liv ikke til at redde.
Solveig Christiansen understreger, at alle i situationen handlede korrekt.
Når et menneske dør i eget hjem, skal der foretages ligsyn to gange. Første gang når borgeren dør eller bliver fundet død, og anden gang otte timer senere.
I denne situation skal mandens egen læge foretage ligsyn nummer to og udfylde en dødsattest.
Men lægen bliver aldrig orienteret.
Fjernet fra kørelister
I den skriftlige orientering skriver Solveig Christiansen, at medarbejderne ikke får talt sammen om, hvem der skal give dagholdet besked om at kontakte lægen.
Det betyder, at ingen officielle instanser får besked om dødsfaldet, og der bliver ikke lavet en dødsattest. Den afdøde mand bliver dog fjernet fra distriktets kørelister, så ingen opdager, at der ikke er givet kontakt til egen læge, og at han ikke er afhentet.
På grund af den manglende dødsattest fra december er manden aldrig blevet erklæret død, og dermed er der ikke givet besked til en bedemand.
Først efter manden blev fundet en måned senere, får hjemmeplejen kontakt til mandens datter og svigersøn. Far og datter har ikke haft kontakt inden da.
Den ældre mand blev bisat tirsdag.
Interview med sundheds- og ældrechef, Solveig Christiansen
Hvordan forklarer I, at det kunne ske?
- Jeg vil gerne starte med at undskylde, at det overhovedet er sket. Det er dybt beklageligt, og det påvirker os alle rigtig meget.
- Vi har de retningslinjer, vi har, som bliver fulgt i selve situationen, som er voldsom. Da håndterer medarbejderne det fuldstændig korrekt. Det, der desværre ikke sker, er i efterforløbet, at informationen ikke bliver givet videre til næste instans. Det er dybt beklageligt.
Hvordan kan det være, at det ikke sker, når du siger, at medarbejderne følger de instrukser, der er?
- Jeg tror, man skal se på her, at medarbejderne har stået i en meget voldsom situation, og der er ingen af os, der ved, hvordan man reagerer i voldsomme situationer. Derfor kan der ske fejl.
Giver det anledning til at ændre på proceduren, sådan at man kan tage højde for at stå i sådan en voldsom situation?
- Det er klart, at vi kigger hele hændelsesforløbet igennem og gennemanalyserer hele hændelsen, og sikrer os, at det ikke sker igen. Det er et enkeltstående tilfælde, og det skulle det meget gerne blive ved med at være.
Hvad vil du sige til dem, der måske kan føle sig utrygge over, at en person kan ligge i sin lejlighed død i fire uger, uden at nogen ved det?
- Jeg vil sige, at man skal ikke som borger i hverken Nyborg Kommune eller andre steder gå og være utryg over, om det her kan ske. Der må være den risiko, at der er sket en fejl her en enkelt gang, og sådan er det.
Hvor ligger fejlen?
- Det kan jeg ikke gå nærmere ind i.
Hvad kan I gøre for, at det så ikke sker igen?
- Vi lærer af vores fejl, vi taler åbent om vores fejl, og der er mange, der er rigtig påvirkede af den her situation, der er sket. Der er ikke nogen, der har gjort noget med fuldt overlæg, og alle er meget kede af det, der er sket. Vi taler højt om det, vi lærer af det, vi snakker om det, vi kigger vores procedure igennem, så vi sikrer os, at alt er til at gå til, når man som medarbejder skal håndtere sådanne situationer en anden gang.
Det er en alvorlig ting at stå i som medarbejder, når en person dør og skal tage vare på, hvad der skal ske i næste skridt. Kunne man ikke godt efterlyse bedre retningslinjer eller mere vejledning, siden at der kan ske en menneskelig fejl i sådan en alvorlig situation?
- Det er det, vi lægger op til, at der bliver kigget på nu. Om vores retningslinjer er, som de skal være fuldt ud, eller om der er andre steder i systemerne, der skal kunne snakke bedre sammen.
Hvordan tager I hånd om de medarbejdere, der står i situationen?
- De er blevet tilbudt krisepsykolog. Medarbejderne har det rigtig skidt med det, der er sket, og det er helt naturligt, at vi tilbyder krisepsykolog til dem og taler med dem og håndterer deres bekymringer, frustrationer og sorg over det, der er sket.
Er det for stort et ansvar at stå med, når sådan en fejl kan opstå?
- Jeg tror ikke, man skal ansvarsstørrelsesgøre, når man arbejder med mennesker i forskellige krisesituationer. Om det er i en kommune eller på et sygehus eller et tredje sted, vil man kunne komme ud i situationer, hvor ingen af os ved, hvordan man vil reagere.
- Borgeren har levet sit liv anderledes end de fleste mennesker, og han havde en stor betydning for personalet - de holdt af ham, skriver Solveig Christiansen.
Eksempelvis samlede personalet selv sammen til at købe en ny elkedel til ham i Røde Kors. De har også foræret ham sengetøj og andet, fordi han ikke havde meget at gøre med.
- Disse ting fortæller også, hvorfor personalet er meget berørte over, at denne forfærdelige situation er opstået, skriver sundheds- og ældrechefen.
Solveig Christiansen har ikke ønsket at uddybe personalets relation til den afdøde yderligere. Der er blevet tilbudt krisepsykologhjælp til alle, der har ønsket det.
Fundet ved et tilfælde
Da manden døde tilbage i december, var både plejepersonale og redningspersonale til stede. Her blev han efter livreddende hjælp erklæret død, hvorefter hans egen læge skulle kontaktes for at foretage andet ligsyn minimum otte timer efter dødsfaldet.
Men ingen huskede at orientere lægen, og der blev aldrig foretaget ligsyn nummer to, og der blev derfor heller ikke skrevet en dødsattest.
Til gengæld afmeldes manden den hjælp, han hidtil har fået. Kun ved et tilfælde, da en hjemmeplejer kommer forbi hans lejlighed en måned senere og ser et åbent vindue, blev manden fundet liggende død i sin seng.
Den ældre mand blev bisat tirsdag.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her