Anlægsloft afskaffet: Hjælper ikke fynske borgmestre
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Regeringen er torsdag blevet enig med KL og Danske Regioner om at afskaffe anlægsloftet, men det kan de ikke bruge til noget i flere fynske kommuner. Der skal penge på bordet.
På et pressemøde torsdag eftermiddag har finansminister Nicolai Wammen (S) en og social- og indenrigsminister Astrig Krag (S) offentliggjort nye tiltag, som skal hjælpe dansk økonomi under coronakrisen.
Blandt andet er regeringen blevet enig med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner om at afskaffe det såkaldte anlægsloft.
Aviser har brug for hjælpepakke nu - frygter lukninger
Direktør i Jysk Fynske Medier frygter, at aviserne er nødt til at sende medarbejdere hjem, selv om der er hårdt brug for deres arbejdskraft til at producere nyheder under coronakrisen.
De danske medier er pressede, og det gælder også Jysk Fynske Medier, der kan mærke, at coronakrisen går hårdt ud over de fynske avisers annonceindtægter.
Hjælpepakkerne fra regeringen hjælper i praksis ikke de danske mediehuse, for aviserne og digitale medier oplever stigende interesse fra danskerne i forbindelse med spredningen af coronavirus, så de har brug for alle medarbejdere til at producere nyheder under krisen.
- Med den første hjælpepakke, der kom, var der en mulighed for at sende medarbejdere hjem. Det ser vi ikke som en reel mulighed, for det er lige nu, vi har brug for alle vores medarbejdere, siger Jesper Rosener, der er direktør i Jysk Fynske Medier, som blandt andet udgiver Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis.
Derfor er alle redaktionelle medarbejdere på arbejde og skal arbejde mest muligt.
“Min største frygt er, at nogle af mediehusene tvinges til at sende medarbejdere hjem, og jeg er sikker på, at der er nogle af dem, der lige nu vurderer, om de skal lukke produkter”
Forslag fra danske aviser: Hjælp os nu
Jesper Rosener håber, at regeringen også er klar til at hjælpe de hårdt pressede danske medier.
- Fra Danske Medier (brancheorganisation, red.) har vi stillet forslag om, at der laves en særlig pakke, som kigger på medierne lige nu med en anerkendelse af, at vi skal dække en del af underskuddet selv, ligesom alle andre, siger Jesper Rosener.
- Pakken skal vurdere på annonceomsætningen og vores totale forretning, forklarer han.
Hvis der ikke kommer en hjælpende hånd fra staten, kan det betyde lukninger af nogle af mediehusenes produkter.
- Hvis der ikke sker noget meget snart, så vil man opleve, at en i forvejen ret trængt mediebranche bliver endnu mere trængt med det, der sker lige nu. Min største frygt er, at nogle af mediehusene tvinges til at sende medarbejdere hjem, og jeg er sikker på, at der er nogle af dem, der lige nu vurderer, om de skal lukke produkter, siger Jesper Rosener.
Dækker tabte annonceindtægter
I forslaget fra Danske Medier lyder det, at hvis virksomhederne taber mere end 20 procent af deres annonceomsætning, vil de kunne få dækket 80 procent af det, de har tabt.
Sker det, vurderer Jysk Fynske Medier-direktøren, at mediehuset kan holde aviserne i live under coronakrisen.
Hos Fyns Amts Avis, der er en del af Jysk Fynske Medier, mærker man presset.
Medarbejderne er gået ti procent ned i løn over de næste tre måneder for at hjælpe avisen igennem kriseperioden bedst muligt.
Fyns Amts Avis: Der er brug for os
Hans-Henrik Dyssel, der er nyhedsredaktør på Fyns Amts Avis, melder om en kraftigt stigende interesse fra de sydfynske læsere, især i forbindelse med spredningen af coronavirus, men det er ikke noget, avisen tjener penge på. Tværtimod.
- Vi taber penge på det, og det er en konsekvens af, at samfundet mere eller mindre er lukket ned, siger Hans-Henrik Dyssel.
- Hvordan vi klarer det, er jeg glad for, at der er klogere mennesker, der sidder og kigger på, fortæller han.
Jysk Fynske Medier er presset på økonomien og har været det i lang tid. Er der behov for en avis på Sydfyn?
- Det synes jeg, læsertallene og interessen for vores historier viser, at der er. Måske hvis vi ikke blev læst, men det gør vi i den grad. Der er behov for et medie på Sydfyn, fastslår Hans-Henrik Dyssel.
DF: Pressen er folkestyrets livsnerve
Tirsdag kom Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, med et forslag om en hjælpepakke til danske aviser.
- Det er en livsnerve i et demokrati som vores, at vi har en presse, der kan være kritisk, og som kan give os information om, hvad der rører sig, siger Kristian Thulesen Dahl.
Partiet vil derfor nu drøfte sagen med finansminister Nicolai Wammen (S).
TV 2/Fyn er i besiddelse af Kristian Thulesen Dahls brev til ministeren:
Brev til ministeren
Forslag om en hjælpepakke til kriseramte medier
Kære finansminister Nicolai Wammen
En lang række danske medier er på linje med en række andre virksomheder hårdt ramt af coronakrisen. Annoncemarkedet er i frit fald, hvilket naturligvis har en voldsom negativ indvirkning på mediernes økonomi. Især mange lokale og regionale medier er hårdt ramt. Jeg frygter, at eksempelvis mange aviser må lukke, hvis de ikke hurtigt får en økonomisk håndsrækning. Det vil være rigtig skidt.
En levende og mangfoldig presse er nemlig en afgørende forudsætning for et velfungerende demokrati. Ikke mindst i en krisetid som denne, hvor regering og folketing gennemfører vidtrækkende tiltag, der for få uger siden havde været helt utænkelige, er der brug for en årvågen og kritisk presse. Men også den lokale dækning af begivenheder i lokalområdet eller lokalpolitikernes handlinger er af afgørende betydning i vort land.
I sidste uge blev alle partierne enige om en række gode initiativer, der skal holde hånden under de danske virksomheder m.v. Vi blev også enige om, at der givet ville blive behov for yderligere tiltag. Et sådant overfor kriseramte mediehuse vil kunne forebygge, at medier vil være nødsaget til at dreje nøglen om, inden de kan få gavn af de allerede vedtagne hjælpepakker.
Derfor vil jeg gerne opfordre dig til hurtigst muligt at indkalde partierne til forhandlinger om en målrettet hjælpepakke i forhold til medierne.
Et konkret forslag kan være, at hjælpen træder i kraft, når et medie har et givent indtægtstab på annoncesiden set i forhold til sidste år på eks. 20 procent.
Et fælles initiativ vil også kunne indeholde en opfordring til regioner og kommuner om i videst muligt omfang at indrykke annoncer i danske medier.
Med venlig hilsen
Kristian Thulesen Dahl, fmd, Dansk Folkeparti
- Det er projekter, som ellers skulle gennemføres i de kommende år, men som rykkes frem. Det gør, at vi kan give økonomien et ekstra rygstød nu, hvor der er brug for det.
Hvad er anlægsloftet
Anlægsloftet fastsætter, hvor mange penge kommunerne må bruge på bygge- og renoveringsopgaver.
Anlægsloftet er bestemt i en aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening, KL.
- Anlægsloftet for kommunerne og regionerne er dermed ikke længere til stede i 2020, sagde Nicolai Wammen på eftermiddagens pressemøde.
Det betyder i praksis, at kommunerne får lov til at renovere veje og skoler, mens de alligevel ikke bliver benyttet.
Hjælper i hovedstaden
Udsigten til et afskaffet anlægsloft er dog ikke noget, der får borgmesteren i Faaborg-Midtfyn Kommune til at juble.
- Det vil få en ret begrænset betydning. Én ting er, hvad vi må bruge på anlæg, men noget andet er, hvad vi har råd til at bruge på anlæg. Vi har ikke nogen specielt stærk likviditet her hos os, siger borgmester Hans Stavnsager (S).
Gartnerier i opråb til regeringen:
- Vi mangler hjælp
Regeringen må træde til og yde særlig støtte til de fynske gartnerier, hvis de skal overleve krisen. Sådan lyder det fra formanden hos Dansk Gartneri, der melder om store tab landet over.
Det strammer til hos de fynske gartnerier, hvor varelagrene lige nu er fyldt med planter, som de ikke har mulighed for af afsætte.
Flere steder er man nødt til at kassere planterne, fordi de står og rådner, og gartnerierne kan ikke opnå dækning for de tabte varer.
Derfor bør regeringen nu gå ind og yde særlig støtte til branchen. Det mener Jørgen K. Andersen, der er formand for Dansk Gartneri.
- Vi har forsøgt at råbe dem op, og vi presser på, alt det vi kan. Men vi mangler, at de (regeringen, red.) lytter til de specielle behov, vi har med vores varelager. Hvis det ikke sker, vil der komme katastrofale tab, der vil true vores gartnerier, siger han til TV 2/Fyn.
Behov for ekstra kompensation
I et forsøg på at afdække situationens alvor, begyndte Dansk Gartneri i sidste uge at opgøre de økonomiske tab på de danske gartnerier. I den uge har man over hele landet oplevet et fald i den samlede omsætning på 52 procent.
Selvom regeringen har udsendt flere hjælpepakker til erhvervslivet i form af blandt andet lønkompensationer for ansatte, mener formanden for Dansk Gartneri ikke, at det er nok til at redde gartnerierne.
- De er ikke egnet til vores erhverv. Der, hvor vi har brug for hjælp, er på varelageret. Planter er ikke noget, man lægger på hylden som et stykke metal, siger han og fortsætter:
- Det, jeg meget gerne vil have, er en form for erstatning for nogle af de tab, vi har. Det skulle nødig blive sådan, at blomster efter krisen er noget, vi er nødt til at købe i Holland og Spanien, siger han.
V-politiker går ind i sagen
En anden, som også er klar til at tale gartneriernes sag, er den fynske venstrepolitiker Lars Christian Lilleholt. Han er heller ikke tilfreds med de tiltag, der indtil nu er sat i værk af regeringen.
- Der er gartnerier omkring Odense, der direkte bløder for øjeblikket. Der er brug for, at Folketinget griber ind, og at regeringen kommer med en hjælpepakke til dem, siger han.
På baggrund af meldinger fra gartnerierne, vil han arbejde for, at muligheden for statsgaranterede lån med lav rente bliver udvidet.
- Det, vi har set indtil nu, er ikke godt nok. Derfor presser jeg på for, at der også skal ydes en hjælp til de fynske gartnerier, siger han.
Har dialog i gang
Hos Dansk Gartneri har man planer om løbende at fremlægge de registrerede tab for politikerne. Ifølge formanden har man allerede en dialog i gang med fødevareminister Mogens Jensen (S), men det har endnu ikke ført til videre tiltag.
- Han er meget forstående. Men derfra og så til, at der sker noget konkret, der kan godt være lang vej, siger Jørgen K. Andersen.
Hvis gartnerierne ikke modtager en form for kompensation i den kommende tid, frygter formanden, at det i sidste ende kan få konsekvenser for hele branchen.
- Jeg er bange for, at hvis der ikke kommer en ordning i løbet af nogle få uger, så vil store dele af vores erhverv kollapse. Når der ikke kommer nogle penge i kassen, kan vi ikke betale løn og omkostninger, siger han.
Han mener i stedet, at der skal følge penge med, hvis det skal have nogen effekt i Faaborg-Midtfyn Kommune.
- Nogle steder i landet, specielt i hovedstadsområdet, vil det have en stor betydning, men hos os er vi nødt til at få ekstra penge med. Enten ved at man hæver de beløb, vi har i 2020, eller eventuelt ved en fremrykning af tilskud fra senere år til i år, siger Hans Stavnsager.
Det handler også om udligning
I Assens mener borgmesteren heller ikke, afskaffelsen vil få stor betydning, men han er klar til at udnytte de muligheder, der opstår, når samfundet ikke kører på fuld tryk.
- Vi har ikke ret store anlægsbudgetter i Assens, men vi kan rykke det sammen, når der kommer huller i ordrebøgerne ved entreprenører og håndværkere, siger Søren Steen Andersen (V).
For ham handler det dog om at flytte rundt på penge, kommunen i forvejen har afsat til anlæg, så han efterspørger også flere penge generelt.
- Du låner bare fra det ene år og lægger over i det andet. Så det bliver smalkost på anlægssiden i 2021 og 2022, hvis ikke der kommer en udligningsreform, der giver os nogle mere rimelige rammer at drive kommune for, så man også kan have et større anlægsbudget, siger Søren Steen Andersen.
2,5 milliarder rykket frem
Finansminister Nicolai Wammen sagde på pressemødet, at der i alt iværksættes initiativer for ti milliarder kroner, hvis aftalen med KL og Regionerne udnyttes fuldt ud.
- Heraf altså 2,5 milliarder kroner i direkte, fremrykkede investeringer, sagde Nicolai Wammen.
Fattigere kommuner kan låne
Der er en likviditet på 45 milliarder kroner i kommunerne, oplyste finansminister Nicolai Wammen (S) på pressemødet i Finansministeriet torsdag eftermiddig.
- Der er en ret stor likviditet i en række kommuner, og den kan man trække på. Der er nogle kommuner, der har det svært, og for dem er der lånemuligheder, sagde han.
Det skal sikre, at alle landets kommuner har mulighed for at foretage investeringer, der skal holde gang i samfundet, fordi folk sættes i arbejde.
Formand for Kommunernes Landsforening (KL) Jacob Bundsgaard (S) tilføjede, at med afskaffelse af anlægsloftet kan kommunerne give et løft til erhvervslivet i en presset tid:
- Det er investeringer, som kommer til at være i gavn i vores daginstitutioner, folkeskoler. Investeringer, vi ellers skulle have ventet med at lave, kan vi rykke frem nu.
- I kommunerne har vi erfaringer fra tidligere kriser, som vi bringer i spil nu. Med aftalen har vi også fået adgang til finansiering, så alle kommuner kan komme i gang med at lave investeringer. Det skulle gerne være et kærkomment løft til erhvervslivet i en svær situation, sagde Jacob Bundsgaard.
Brancheforening: Kom i gang
Fra brancheforeningen Tekniq Arbejdsgiverne er reaktionen på fjernelsen af anlægsloftet, at "det er sund fornuft i en tid, hvor der mere end nogensinde er brug for at holde gang i aktivitetsniveauet i installations- og byggebranchen".
I en kommentar siger administrerende direktør Niels Jørgen Hansen:
- Hvis man handler hurtigt i kommuner og regioner, kan dette betyde, at en række virksomheder, i stedet for at være afhængige af offentlige støttekroner, kan fastholde et rimeligt aktivitetsniveau ved at udføre arbejde i bygninger, der ofte alligevel står tomme i øjeblikket. Det er sund fornuft.
Stephanie Lose (V), formand for Danske Regioner, på pressemødet:
- Det står rigtig højt på dagsordenen at sikre, at vores sundhedsvæsen kan håndtere den krise, vi befinder os i nu. Men vi ved også godt, at vores virksomheder har det svært lige nu, og derfor vil vi gerne hjælpe, hvor vi kan.
- Det er derfor, vi vil fremrykke betalinger for 1,5 milliarder kroner for at hjælpe de virksomheder, der hjælper os.
Hun åbner også for at forudbetale nogle virksomheder.
Tekniq Arbejdsgiverne repræsenterer 4.300 virksomheder indenfor el, vvs og metal.
Ifølge KL-formand Jakob Bundsgaard (S) er kommunerne klar til at rykke. På Finansministeriets pressemøde siger han, at det kommer til at kræve en stor indsats i kommunerne.
- Men de har en stor lyst til at gribe muligheden for at lave investeringer, der ellers skulle have været i eksempelvis 2021 eller 2022, vurderer Jakob Bundsgaard.
Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien
kopieret!
31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.
Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.
Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.
Tak for tilbuddet, men nej tak
Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.
Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.
Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.
Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.
- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.
Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.
- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.
Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.
Jeg rejser tilbage, hvis …
Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.
- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.
Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.
- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.
Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.
- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.
Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.
Et land han hellere vil være i.
Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små
kopieret!
I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.
Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.
Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.
- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Fredagsvejret bliver stille, gråt og mildt
kopieret!
Det bliver en skyet, diset og stedvist tåget dag, hvor der i perioder vil falde lidt regn eller finregn hist og her.
Temperaturen vil befinde sig et sted mellem seks og otte grader, og det vil føles lige så mildt, som det ser ud, at bevæge sig udenfor. Vind vil der nemlig ikke være meget af.
Og det bliver generelt gråt, stille og mildt vejr de kommende dage, indtil vi når søndag. Her forventes en koldfront med regn at bevæge sig ned over landet nordfra.
Er din hund klar til nytår? Få tjeklisten her
kopieret!
Er man en af de hundeejere, hvis firbenede ven reagerer kraftigt på fyrværkeri, så er Dansk Kennel Klub klar med en tjekliste, der kan hjælpe ens hund gennem nytårsdagene.
I et opslag på Facebook opfordrer de til, at man har planlagt, hvor ens hund er nytårsaften, hvis man ikke er hjemme. Kan man ikke tage den med sig, skal man overveje, om den skal passes.
Derudover skal man skynde sig, hvis hunden skal have angstdæmpende medicin, og i tilfælde af at ens hund kan finde på at løbe væk, er det en god idé at sikre sig, at der er et lovpligtigt hundetegn i hundens halsbånd.
Sidst men ikke mindst kan man venligt huske folk på den nye lovgivning, hvis de affyrer fyrværkeri før 31. december.
Ventetiden i Familieretshuset stiger - fynsk politiker vil undgå "tåbeligt dobbeltarbejde"
kopieret!
Foreningen af Faste Værger i Danmark foreslår, at det fremover skal være kommunerne, som skal oprette værgemål for demente og senhjerneskadede borgere.
Blandt andet for at mindske ventetiden og undgå dobbeltadministration ved, at der ikke er to myndigheder, som skal sagsbehandle de samme sager, lyder argumentet. Det skriver DR.
KL er ikke videre begejstret for forslaget, men flere ordførere på Christiansborg synes, at forslaget er spændende, og de er parate til at kigge på, om kommunerne skal overtage opgaver fra Familieretshuset. Blandt andet fynskvalgte Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance.
- Hvis der er dobbeltarbejde, er det jo tåbeligt, siger hun.
Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde
kopieret!
Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.
Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.
Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang
kopieret!
2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.
Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.
Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.
Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.
Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.
Vejret skifter frem mod nytårsaften
kopieret!
Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.
Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.
Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.
I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.
Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024
kopieret!
Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.
Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.
- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.
Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.
Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt
kopieret!
1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.
Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.
Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.
Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen
kopieret!
Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.
Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.
- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Negativt pres på folkeskolen
Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.
- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.
Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.
Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.
Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet
kopieret!
Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.
Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.
2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:
- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.
Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.
Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen
kopieret!
Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.
Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her