De foreløbige resultater tyder på, at en kombination af den kraftige vind på dagen og en utilstrækkelig låsemekanisme var skyld i ulykken.
8 personer mistede livet, og 16 blev kvæstet - heraf 4 alvorligt, da et lyntog fra DSB 2. januar blev ramt af en trailer fra et godstog fra selskabet DB Cargo.
Siden er årsagen til ulykken blevet undersøgt af blandt andet Havarikommissionen, som altså nu offentliggør sine foreløbige resultater.
Overblik over ulykken:
Låsesystem virkede ikke tilstrækkeligt
Godstoget bestod ud over et lokomotiv af seks såkaldte lommevogne, som var læsset med sættevogne, altså lastbilstrailere, der enten var tomme eller indeholdt tom emballage.
En sættevogn på den forreste lommevogn rev sig løs og ramte et modkørende passagertog. Sættevognen var tom, fremgår det af Havarikommissionens rapport.
Sættevognene fastgøres til lommevognene via en såkaldt kongetap, som skal låses i en såkaldt skammel. Men på tre af vognene virkede systemet ikke tilstrækkeligt, viser Havarikommissionens undersøgelser.
Vind var medvirkende faktor
Samtidig har beregninger vist, at en vindstyrke på 21,8 meter i sekundet kunne være nok til, at en sættevogn kunne rive sig løs. På broen blev der målt 21,6 meter i sekundet.
Kommissionen skriver på den baggrund i rapporten, at lokale vindforhold kan have været medvirkende til, at sættevognstraileren rev sig løs.
Lokofører så gnister fra godstog
Undersøgelserne tyder på, at traileren rev sig løs omkring 1000 meter før kollisionsstedet. Her er der nemlig fundet dele af en sættevogn.
Lokoføreren i lyntoget har også beskrevet, at han så gnister fra godstoget umiddelbart inden kollisionen. Først ét sekund før sammenstødet nåede han at bremse. Begge tog kørte med cirka 120 kilometer i timen.
Videooptagelser fra et overvågningskamera har vist, at sættevognen sad normalt, tre minutter før ulykken indtraf.
Opdateres ...
Overblik: Det konkluderer Haverikommissionen
