Fynsk jægersoldat på koldt eventyr: Hunde spiser fedt for at overleve i Nordøstgrønlands kulde
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Depoter med mad er ikke kun til ekspeditions to mennesker, men også til koblet på 16 slædehunde.
Tørret fisk stinker. Rigtig meget endda.
Men de er også en udpræget lækkerbidsken for en sulten slædehund, der en hel dag har trukket en tungt læsset slæde hen over den nordøstgrønlandske sne og is.
- Vi har tørrede fisk, pemmikan til hunde og svinefedt med. Ikke mindst svinefedtet er vigtigt. Hver hund får 250 gram rent fedt, når vi gør holdt for natten. Fedtet gør at hundene kan holde varmen, fortæller eventyreren Erik B. Jørgensen forud for den flere måneder lange ekspedition til Nordøstgrønland.
Fynboen har en karriere hos både Livgarden, Sirius-patruljen og senest Jægerkorpset bag sig. Nu er han professionel eventyrer og lever af at opleve det usædvanlige og siden formidle det i bøger og til foredrag.
Nu vender han blikket mod det nordøstlige Grønland.
- Jeg gør det, fordi jeg kan. Det handler om at få opfyldt en drengedrøm, røber eventyreren, der rejser sammen med et andet tidligere medlem af Sirius-patruljen, Jesper Ganc-Petersen.
Sultne hunde
Sådan en tur kræver masser af mad - ikke bare til de to på ski, men også til de hårdtarbejdende hunde.
Udover det rene fedt og de tørrede fisk består hundenes mad af pemmikan. Blandingen indeholder blandt andet tørret kød, bær og fedt og blev tidligere også brugt til menneskemad på ekspeditioner til de arktiske egne.
- Fisk og pemmikan er ret dyrt. Men det er nødvendigt at få lagt ud i depoter, så vi har mad til tre måneder. Vi kan ikke have det hele med på en slæde. Det flyves ud på ruten af en helikopter og står i lufttætte tønder, så isbjørnene ikke kan lugte indholdet. Vi finder tønderne ved hjælp af GPS, siger Erik B. Jørgensen.
Chokolade er favoritten
De to mennesker på ekspeditionen kommer heller ikke til at mangle mad.
Dagsrationer på flere tusinde kalorier er nødvendige i det kolde vejr. Og der er ikke kun fornuftigt og sundt mad gemt i depoterne.
- Vi får chokolade og nødder hver dag. Min favorit er nok en plade nougatchokolade. Men det kan vi jo ikke spise hele tiden. Depoterne har forskelligt indhold, så der er noget at glæde sig til. Det kan være, at der er pandekagepulver til os efter en månds tid. Så har vi det at glæde os til, smiler Erik B. Jørgensen.