Prøv det selv: Sådan føles ADHD (næsten)
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
- Jeg er dobbeltteenager, forklarer 15-årige Rasmus M. Jensen om sin medfødte psykiske lidelse ADHD.
(Læs artiklen med opmærksomhedsforstyrelse her)
Tuschpennen glider let henover tavlen. Det hyler svagt.
O-P-G...
To meter til højre for sidder klassens klogeåge. Han vipper let med tæerne.
Lugten af leverpostej stiger langsomt op fra tasken og kravler ind i dine næsebor.
Forstå ADHD
Artiklen her skal give et indblik i, hvordan opmærksomhedsforstyrelserne ADHD og ADD kan føles. Artiklen er udarbejdet på baggrund af interview med Rasmus Jensen og hans mor samt ADHD-foreningen.
I gennem vinduet kan du høre, hvordan de mindste elever har lokket vikaren til rundbold.
...-A-V-E
Igennem en lille sprække i døren fanger du, at at rengøringsvognen triller stille afsted på gangen. Det ene hjul har sat sig fast. Det skurer let.
- Hey? Har du...
Den kølige luft fra en lille vinduesprække prikker på dine arme.
- ...forstået opgaven, lyder det med en bestemt stemme.
- Hvad?
Dine læber bævrer let, mens du forsøger at fordøje alle indtryk, som var de skruet helt op på ti.
Rasmus har ADHD:
- Det skulle gå rigtig galt, før jeg fik hjælp
I ti år har Rasmus M. Jensen vidst, at han har ADHD. Nu har han meldt sig til et forskningsprojekt for at hjælpe andre med lidelsen.
Trætrinnene knirker let under de hvide sokker, mens Rasmus Jensen roligt bevæger sig ned til stuen.
I hænderne har en mørkebrun guitar af mærket Crafter. Om lidt vil tonerne af Oasis' "Wonderwall" fylde det store rum.
Det er ikke til at se på 15-årige Rasmus Jensen, at han er én af de to til tre procent af danske skoleelever, der har den psykiske lidelse ADHD.
FAKTA: HVAD ER ADHD?
- ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder
- Det er en medfødt psykisk lidelse som blandt andet kommer til udtryk ved koncentrationsbesvær, impulsivitet og hyperaktivitet.
- Betegnelsen ADD (Attention Deficit Disorder) dækker over personer, der har ADHD-symptomer uden hyperaktivtet. Den lidelse kaldes også "stille ADHD".
- Personer med ADHD er overrepræsenteret i kriminalitet og er dårligere uddannede end jævnaldrende.
Kilde: ADHD-foreningen
Siden den første dag i børnehaveklassen har hans mor Dorthe Petersen vidst, at hendes søn ikke var som alle de andre skolebørn.
- Rasmus er udfordret med at holde opmærksomhed og organisere sig, forklarer hans mor.
Rasmus Jensen får medicin for sin psykiske lidelse. Det er med til at hjælpe med koncentrationen og hyperaktiviteten.
Når man har svær ADHD konkurrerer lugte, lyde og andrer sanser om opmærksomheden på lige vilkår. Det betyder, at lærerens forklaring fylder det samme som lugten af madpakke. Eller, at chefens instrukser bliver ignoreret til fordel for duften fra kantinen.
Men medicin kan ikke hjælpe med alt.
- Medicinen kan på ingen måde stå alene. Man kan ikke lære de sociale spilleregler gennem medicin, forklarer Dorthe M. Petersen.
Endte på et sidespor
Igennem det meste af sit skoleliv har Rasmus Jensen oplevet nederlag på nederlag.
I oktober 2018 kulminerer nederlagene, efter Rasmus Jensen er endt i dårligt selskab.
- Det skulle gå rigtig galt for mig før, vi fik den retmæssige hjælp, siger han.
Rasmus Jensen bliver politianmeldt det efterår; han ønsker ikke at gå i detaljer om anmeldelsen.
- Der røg mit 9. klasses skoleår. Det faldt bare fuldstændigt sammen, forklarer han.
På de sociale medier spredte rygterne sig som en steppebrand.
I forlængelse af politianmeldelsen fik han tilkendt en kommunal kontaktperson og en psykolog.
- Der begyndte jeg endelig at kunne få en forståelse for det at have ADHD. Det er ligesom blevet bedre, forklarer han og tilføjer:
- Jeg ville ønske, at jeg havde fået den hjælp tidligere. Så var det måske ikke gået galt. Så havde jeg kunne opbygge et bedre selvværd og forståelse for andre mennesker.
Vil hjælpe andre
I dag går Rasmus Jensen i 10. klasse på Tommerup Efterskole.
- Jeg tror aldrig, at jeg har været så glad for det, jeg har opnået. Det har været en forfærdelig vej, men jeg er nået hertil, og jeg har ikke haft det bedre før, forklarer han.
Nu vil han hjælpe andre med at undgå samme oplevelse. Derfor har han meldt sig til et forskningsprojekt, der skal undersøge den såkaldte REHAB-model. Modellen bygger på et tættere samarbejde mellem kommune, psykiatrien samt større indflydelse fra børnene selv.
Forskningsprojektet er en del af "Et sundere Syddanmark", hvor du kan være med til at afgøre om projektet skal have del i præmiesummen på to millioner kroner.
REHAB-modellen skal blandt andet sikre en bedre livskvalitet hos personer med ADHD.
- Det kunne have været anderledes for Rasmus, hvis der var kommet den rette hjælp tidligere. Hvis der var kommet den støtte, så kunne han have været mere intakt, som menneske, mener Dorthe M. Petersen.
Derfor håber hun, at REHAB-modellen er løsningen for andre børn med ADHD.
- Jeg er 100 procent sikker på, at det er det, der skal til. Det er selvværd, der er på spil. Og det kan man kun redde ved at forebygge – ikke ved at symptombehandle, når det er gået galt, understreger moren.
SÅDAN STEMMER DU PÅ ADHD-PROJEKET
I "Et sundere Syddanmark" er det dig, der er med til at bestemme, hvilket af fem forskningsprojekter der skal have penge. Der er én million kroner til vinderen og henholdsvis 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
Du stemmer på ADHD-projeket ved at sende en sms med teksten "Sund 2" til 1999. Det koster almindelig sms-takst. Du kan kun stemme én gang. Afstemningen løber fra 20. september til 2. oktober.
Du kan læse om de fire andre forskningsprojeketer her.
Vinderen offentliggøres 2. oktober.
Som en dobbeltteenager
- Jeg er dobbelt-teenager på grund af ADHD. Det er bare ikke nemt.
15-årige Rasmus Jensen sidder roligt i sofaen. Siden han var seks år, har han taget medicin for den psykiske lidelse ADHD.
Fakta: Hvad er ADHD?
- ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder
- Det er en medfødt psykisk lidelse som blandt andet kommer til udtryk ved koncentrationsbesvær, impulsivitet og hyperaktivitet.
- Betegnelsen ADD (Attention Deficit Disorder) dækker over personer, der har ADHD-symptomer uden hyperaktivtet. Den lidelse kaldes også "stille ADHD".
- Personer med ADHD er overrepræsenteret i kriminalitet og er dårligere uddannede end jævnaldrende.
Kilde: ADHD-foreningen
- Hvis jeg ikke tager medicinen, kan jeg ikke fokusere på ting, og jeg kan godt få en kortere lunte. Derfor sørger jeg altid for at få taget min medicin, forklarer han.
Ifølge Rasmus Jensen betyder ADHD, at mange sanseindtryk bliver forstærket. Eksempelvis er lyden fra en bil, der passerer meget intens. Det samme gælder journalisten, der klikker med kuglepennen under et interview.
I praksis betyder det, at Rasmus Jensen har svært ved at samle fokus om eksempelvis lærerens gennemgang af tysk grammatik. Derfor er medicinen afgørende for hans indlæring.
Medicinen klarer det meste
Dorthe Pedersen har som mor fulgt med Rasmus Jensen, siden han fik konstateret ADHD som femårig. Han var ikke i tvivl om, at hendes søn skulle medicineres for den medfødte lidelse, men hun er opmærksom på, at ADHD-præparater som Ritalin og Adderall ikke kan klare alt.
- Medicinen kan ikke hjælpe med at lære de sociale spilleregler. Derudover er Rasmus også udfordret med at holde opmærksomhed og organisere sig. Medicinen kan ikke stå alene, understreger hun.
For mange børn med ADHD ender i kriminalitet: Forsker vil holde børn med ADHD på sporet
Forskningsleder Niels Bilenberg vil sørge for, at børn og unge med ADHD får succes i livet. - Vi skal holde dem på sporet, så de oplever, at de lykkes med det, forklarer han.
- Jeg bliver faktisk lidt flov, når jeg tænker på, at vi ikke har gjort det før.
I flere end 25 år har forskningsleder og speciallæge i børnepsykiatri Niels Bilenberg hjulpet børn og unge med den psykiske lidelse ADHD.
Og i de 25 år har han, ligesom mange andre specialister i ADHD, fokuseret på at behandle symptomer ved lidelsen fremfor at sikre barnet eller den unge et godt liv.
Men det er ikke godt nok, mener den garvede speciallæge.
- Det er i virkeligheden helt oplagt. Det skal ikke være læger, der sidder bag et skrivebord, som definerer succeskriterierne. Det skal være barnet selv, understreger han.
Derfor har Niels Bilenberg sat sig i spidsen for et forskningsprojekt, der er indstillet til at vinde en million kroner ved "Et sundere Syddanmark".
Fakta: Hvad er ADHD?
- ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder
- Det er en medfødt psykisk lidelse som blandt andet kommer til udtryk ved koncentrationsbesvær, impulsivitet og hyperaktivitet.
- Betegnelsen ADD (Attention Deficit Disorder) dækker over personer, der har ADHD-symptomer uden hyperaktivtet. Den lidelse kaldes også "stille ADHD".
- Personer med ADHD er overrepræsenteret i kriminalitet og er dårligere uddannede end jævnaldrende.
Kilde: ADHD-foreningen
Projektet skal undersøge den såkaldte REHAB-model, der er møntet på børn med ADHD. Modellen bygger på et tættere samarbejde mellem kommune, psykiatrien samt større indflydelse fra børnene selv.
Mere konkret skal personer fra både kommune og psykiatrien mødes med familierne for i fællesskab at tilrettelægge behandlingen.
- Det er normaltbegavede børn, der har forudsætninger til at klare sig bedre. Det gør ondt på mig, at det ikke er lykkedes, siger børnepsykiateren.
Som at sidde mellem to stole
Niels Bilenberg mener, at der er behov for en ny tilgang inden for ADHD-området.
- Familier og børn med ADHD har nogle gange følt, at de var placeret mellem to stole. Det er det, vi skal undgå, forklarer Niels Bilenberg, der med forskningsprojeket vil undersøge om REHAB-modellen er løsningen.
Følelsen af at sidde mellem to stole eller være kastebold mellem to systemer går igen hos 15-årige Rasmus Jensen, der har ADHD, og hans mor, Dorthe Petersen
- Jeg har oplevet, at den ene part har sagt, at du skal gå derover, mens den anden part har sagt, at du skal gå derover. Jeg er blevet sendt frem og tilbage, forklarer hun.
Hun bliver bakket op af sin søn:
- Hvis der havde været kommunikation mellem dem, så havde hjælpen kunne været kommet hurtigere, er han overbevist om.
Vil sprede budskabet
Hvis Niels Bilenberg får del i pengene, forventer han, at der går op til et par år, inden han ved om REHAB-modellen er den rigtige løsning.
- Hvis REHAB viser sig at være noget, der er en succes, så skal man selvfølgelig ud og fortælle omverdenen, at vi har succes, understreger han.
“Jeg tror aldrig, at jeg har været så glad for det, jeg har opnået. Det har været en forfærdelig vej, men jeg er nået hertil og jeg har ikke haft det bedre før”
Selvom forskningsprojektet endnu ikke er sat i søen, er Rasmus Jensen overbevist om, at REHAB-modellen kan vise sit værd, da den kan være med til reducere de nederlag, som flere personer med ADHD oplever.
- Ingen skal gennemgå det, jeg har oplevet. Der er ikke nogen, som skal gennemgå og lide under den samme mangel på kommunikation som mig, understreger Rasmus Jensen.
Han bliver bakket op af sin mor.
- Jeg er 100 procent sikker på, at REHAB-modellen er det, der skal til. Det er folks selvværd, der er på spil, forklarer moren.
Ifølge Niels Bilenberg kræver det forskning før man kan vide, om REHAB-modellen er den rigtige løsning.
- Vores opgave som forskere er at se om det her er bedre, end det vi plejer at gøre. Hvis vi kan lykkes med det, så har vi lavet det, man kalder evidens. Det betyder, at vi har noget at gå ud med til andre kommuner og regioner for at sprede projektet, forklarer Niels Bilenberg.
En god forretning
REHAB-modellen kan vise sig ikke kun at være en gevinst for folks selvværd. Den kan også spare samfundet penge, mener Niels Bilenberg.
- Der er en stor gruppe, der på trods af behandling har svært ved at gennemføre folkeskole, ungdomsuddannelse og komme i arbejde, forklarer forskeren.
I 2014 undersøgte Rockwool Fonden de samfundsudgifter, der er knyttet til personer med ADHD, som ikke er blevet behandlet for lidelsen som børn. Forskerne nåede frem til, at personerne i højere grad var kriminelle og på overførselsindkomster.
Derfor er en tidlig og effektiv indsats afgørende for både personernes selvværd og samfundet.
- Hvis man har ADHD, så er der en stor risiko for, at man falder af toget eller kommer ud på et sidespor. Vi skal holde dem på det her spor, så de ender med at få en god uddannelse og kunne klare sig selv. På den måde bliver de gode skatteborgere i stedet for nogle, der "belaster" samfundet, siger Niels Bilenberg.
Rasmus M. Jensen har selv oplevet at være kørt ud på et sidespor. I august startede han efter et år med en række nederlag i 10. klasse på Tommerup Efterskole.
- Jeg tror aldrig, at jeg har været så glad for det, jeg har opnået. Det har været en forfærdelig vej, men jeg er nået hertil og jeg har ikke haft det bedre før, forklarer han.
Sådan stemmer du på ADHD-projeket
I "Et sundere Syddanmark" er det dig, der er med til at bestemme, hvilket af fem forskningsprojekter der skal have penge. Der er én million kroner til vinderen og henholdsvis 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
Du stemmer på ADHD-projeket ved at sende en sms med teksten "Sund 2" til 1999. Det koster almindelig sms-takst. Du kan kun stemme én gang. Afstemningen løber fra 20. september til 2. oktober.
Du kan læse om de fire andre forskningsprojeketer her.
Vinderen offentliggøres 2. oktober.
Derfor har hun løbende forsøgt at skaffe hjælp til sin søn. Alligevel kulminerede sønnes udfordringer da han på grund af en politianmeldelse kørte af sporret i efteråret 2018. Familien ønsker ikke at komme nærmere ind på politianmeldelsen.
Siden august har Rasmus Jensen været elev på Tommerup Efterskole.
- Jeg tror aldrig, at jeg har været så glad for det, jeg har opnået. Det har været en forfærdelig vej, men jeg er nået dertil, og jeg har ikke haft det bedre før, forklarer han.
Derfor har mor og søn meldt sig til et forskningsprojekt for at hjælpe andre med ADHD. Projektet er med i kapløbet om førstepræmie på én million forskningskroner ved et Sundere Syddanmark.
Sådan stemmer du på ADHD-projektet
I et Sundere Syddanmark er det dig, der er med til at bestemme, hvilket af fem forskningsprojekter der skal have penge. Der er én million kroner til vinderen og henholdsvis 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
Du stemmer på ADHD-projeket ved at sende en SMS med teksten "Sund 2" til 1999. Det koster almindelig sms-takst. Du kan kun stemme én gang. Afstemningen løber fra 20. september til 2. oktober.
Du kan læse om de fire andre forskningsprojeketer her.
Vinderen offentliggøres 2. oktober.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det mest effektive råd fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her