Trætrinnene knirker let under de hvide sokker, mens Rasmus Jensen roligt bevæger sig ned til stuen.

I hænderne har en mørkebrun guitar af mærket Crafter. Om lidt vil tonerne af Oasis' "Wonderwall" fylde det store rum.

Det er ikke til at se på 15-årige Rasmus Jensen, at han er én af de to til tre procent af danske skoleelever, der har den psykiske lidelse ADHD.

Siden den første dag i børnehaveklassen har hans mor Dorthe Petersen vidst, at hendes søn ikke var som alle de andre skolebørn.

- Rasmus er udfordret med at holde opmærksomhed og organisere sig, forklarer hans mor.

Rasmus Jensen får medicin for sin psykiske lidelse. Det er med til at hjælpe med koncentrationen og hyperaktiviteten.

Når man har svær ADHD konkurrerer lugte, lyde og andrer sanser om opmærksomheden på lige vilkår. Det betyder, at lærerens forklaring fylder det samme som lugten af madpakke. Eller, at chefens instrukser bliver ignoreret til fordel for duften fra kantinen.

Men medicin kan ikke hjælpe med alt.

- Medicinen kan på ingen måde stå alene. Man kan ikke lære de sociale spilleregler gennem medicin, forklarer Dorthe M. Petersen.

Endte på et sidespor

Igennem det meste af sit skoleliv har Rasmus Jensen oplevet nederlag på nederlag.

I oktober 2018 kulminerer nederlagene, efter Rasmus Jensen er endt i dårligt selskab.

- Det skulle gå rigtig galt for mig før, vi fik den retmæssige hjælp, siger han.

Rasmus Jensen bliver politianmeldt det efterår; han ønsker ikke at gå i detaljer om anmeldelsen.

- Der røg mit 9. klasses skoleår. Det faldt bare fuldstændigt sammen, forklarer han.

På de sociale medier spredte rygterne sig som en steppebrand.

I forlængelse af politianmeldelsen fik han tilkendt en kommunal kontaktperson og en psykolog.

- Der begyndte jeg endelig at kunne få en forståelse for det at have ADHD. Det er ligesom blevet bedre, forklarer han og tilføjer:

- Jeg ville ønske, at jeg havde fået den hjælp tidligere. Så var det måske ikke gået galt. Så havde jeg kunne opbygge et bedre selvværd og forståelse for andre mennesker.

Vil hjælpe andre

I dag går Rasmus Jensen i 10. klasse på Tommerup Efterskole.

- Jeg tror aldrig, at jeg har været så glad for det, jeg har opnået. Det har været en forfærdelig vej, men jeg er nået hertil, og jeg har ikke haft det bedre før, forklarer han.

Nu vil han hjælpe andre med at undgå samme oplevelse. Derfor har han meldt sig til et forskningsprojekt, der skal undersøge den såkaldte REHAB-model. Modellen bygger på et tættere samarbejde mellem kommune, psykiatrien samt større indflydelse fra børnene selv.

Forskningsprojektet er en del af "Et sundere Syddanmark", hvor du kan være med til at afgøre om projektet skal have del i præmiesummen på to millioner kroner.

REHAB-modellen skal blandt andet sikre en bedre livskvalitet hos personer med ADHD.

- Det kunne have været anderledes for Rasmus, hvis der var kommet den rette hjælp tidligere. Hvis der var kommet den støtte, så kunne han have været mere intakt, som menneske, mener Dorthe M. Petersen.

Derfor håber hun, at REHAB-modellen er løsningen for andre børn med ADHD.

- Jeg er 100 procent sikker på, at det er det, der skal til. Det er selvværd, der er på spil. Og det kan man kun redde ved at forebygge – ikke ved at symptombehandle, når det er gået galt, understreger moren.

- Jeg bliver faktisk lidt flov, når jeg tænker på, at vi ikke har gjort det før.

I flere end 25 år har forskningsleder og speciallæge i børnepsykiatri Niels Bilenberg hjulpet børn og unge med den psykiske lidelse ADHD.

Og i de 25 år har han, ligesom mange andre specialister i ADHD, fokuseret på at behandle symptomer ved lidelsen fremfor at sikre barnet eller den unge et godt liv.

Men det er ikke godt nok, mener den garvede speciallæge.

- Det er i virkeligheden helt oplagt. Det skal ikke være læger, der sidder bag et skrivebord, som definerer succeskriterierne. Det skal være barnet selv, understreger han.

Derfor har Niels Bilenberg sat sig i spidsen for et forskningsprojekt, der er indstillet til at vinde en million kroner ved "Et sundere Syddanmark".

Projektet skal undersøge den såkaldte REHAB-model, der er møntet på børn med ADHD. Modellen bygger på et tættere samarbejde mellem kommune, psykiatrien samt større indflydelse fra børnene selv.

Mere konkret skal personer fra både kommune og psykiatrien mødes med familierne for i fællesskab at tilrettelægge behandlingen.

- Det er normaltbegavede børn, der har forudsætninger til at klare sig bedre. Det gør ondt på mig, at det ikke er lykkedes, siger børnepsykiateren.

Som at sidde mellem to stole

Niels Bilenberg mener, at der er behov for en ny tilgang inden for ADHD-området.

- Familier og børn med ADHD har nogle gange følt, at de var placeret mellem to stole. Det er det, vi skal undgå, forklarer Niels Bilenberg, der med forskningsprojeket vil undersøge om REHAB-modellen er løsningen.

Følelsen af at sidde mellem to stole eller være kastebold mellem to systemer går igen hos 15-årige Rasmus Jensen, der har ADHD, og hans mor, Dorthe Petersen

- Jeg har oplevet, at den ene part har sagt, at du skal gå derover, mens den anden part har sagt, at du skal gå derover. Jeg er blevet sendt frem og tilbage, forklarer hun.

Hun bliver bakket op af sin søn:

- Hvis der havde været kommunikation mellem dem, så havde hjælpen kunne været kommet hurtigere, er han overbevist om.

Vil sprede budskabet

Hvis Niels Bilenberg får del i pengene, forventer han, at der går op til et par år, inden han ved om REHAB-modellen er den rigtige løsning.

- Hvis REHAB viser sig at være noget, der er en succes, så skal man selvfølgelig ud og fortælle omverdenen, at vi har succes, understreger han.

Selvom forskningsprojektet endnu ikke er sat i søen, er Rasmus Jensen overbevist om, at REHAB-modellen kan vise sit værd, da den kan være med til reducere de nederlag, som flere personer med ADHD oplever.

- Ingen skal gennemgå det, jeg har oplevet.  Der er ikke nogen, som skal gennemgå og lide under den samme mangel på kommunikation som mig, understreger Rasmus Jensen.

Han bliver bakket op af sin mor.

- Jeg er 100 procent sikker på, at REHAB-modellen er det, der skal til. Det er folks selvværd, der er på spil, forklarer moren.

Ifølge Niels Bilenberg kræver det forskning før man kan vide, om REHAB-modellen er den rigtige løsning.

- Vores opgave som forskere er at se om det her er bedre, end det vi plejer at gøre. Hvis vi kan lykkes med det, så har vi lavet det, man kalder evidens. Det betyder, at vi har noget at gå ud med til andre kommuner og regioner for at sprede projektet, forklarer Niels Bilenberg.

En god forretning

REHAB-modellen kan vise sig ikke kun at være en gevinst for folks selvværd. Den kan også spare samfundet penge, mener Niels Bilenberg.

- Der er en stor gruppe, der på trods af behandling har svært ved at gennemføre folkeskole, ungdomsuddannelse og komme i arbejde, forklarer forskeren.

I 2014 undersøgte Rockwool Fonden de samfundsudgifter, der er knyttet til personer med ADHD, som ikke er blevet behandlet for lidelsen som børn. Forskerne nåede frem til, at personerne i højere grad var kriminelle og på overførselsindkomster.

Derfor er en tidlig og effektiv indsats afgørende for både personernes selvværd og samfundet.

- Hvis man har ADHD, så er der en stor risiko for, at man falder af toget eller kommer ud på et sidespor. Vi skal holde dem på det her spor, så de ender med at få en god uddannelse og kunne klare sig selv. På den måde bliver de gode skatteborgere i stedet for nogle, der "belaster" samfundet, siger Niels Bilenberg.

Rasmus M. Jensen har selv oplevet at være kørt ud på et sidespor. I august startede han efter et år med en række nederlag i 10. klasse på Tommerup Efterskole.

- Jeg tror aldrig, at jeg har været så glad for det, jeg har opnået. Det har været en forfærdelig vej, men jeg er nået hertil og jeg har ikke haft det bedre før, forklarer han.