Rasmus har ADHD: - Det skulle gå rigtig galt, før jeg fik hjælp

I ti år har Rasmus M. Jensen vidst, at han har ADHD. Nu har han meldt sig til et forskningsprojekt for at hjælpe andre med lidelsen.

Trætrinnene knirker let under de hvide sokker, mens Rasmus Jensen roligt bevæger sig ned til stuen. 

I hænderne har en mørkebrun guitar af mærket Crafter. Om lidt vil tonerne af Oasis' "Wonderwall" fylde det store rum. 

Det er ikke til at se på 15-årige Rasmus Jensen, at han er én af de to til tre procent af danske skoleelever, der har den psykiske lidelse ADHD.

FAKTA: HVAD ER ADHD?

Siden den første dag i børnehaveklassen har hans mor Dorthe Petersen vidst, at hendes søn ikke var som alle de andre skolebørn. 

- Rasmus er udfordret med at holde opmærksomhed og organisere sig, forklarer hans mor. 

Rasmus Jensen får medicin for sin psykiske lidelse. Det er med til at hjælpe med koncentrationen og hyperaktiviteten. 

Når man har svær ADHD konkurrerer lugte, lyde og andrer sanser om opmærksomheden på lige vilkår. Det betyder, at lærerens forklaring fylder det samme som lugten af madpakke. Eller, at chefens instrukser bliver ignoreret til fordel for duften fra kantinen. 

Men medicin kan ikke hjælpe med alt. 

- Medicinen kan på ingen måde stå alene. Man kan ikke lære de sociale spilleregler gennem medicin, forklarer Dorthe M. Petersen. 

Endte på et sidespor

Igennem det meste af sit skoleliv har Rasmus Jensen oplevet nederlag på nederlag. 

I oktober 2018 kulminerer nederlagene, efter Rasmus Jensen er endt i dårligt selskab. 

- Det skulle gå rigtig galt for mig før, vi fik den retmæssige hjælp, siger han. 

Rasmus Jensen bliver politianmeldt det efterår; han ønsker ikke at gå i detaljer om anmeldelsen. 

- Der røg mit 9. klasses skoleår. Det faldt bare fuldstændigt sammen, forklarer han. 

På de sociale medier spredte rygterne sig som en steppebrand.

Rasmus M. Jensens skolegang har været præget af nederlag, fordi mange har haft svært ved at forstå, hvad ADHD er. 
Rasmus M. Jensens skolegang har været præget af nederlag, fordi mange har haft svært ved at forstå, hvad ADHD er. 
Foto: Privat

I forlængelse af politianmeldelsen fik han tilkendt en kommunal kontaktperson og en psykolog.

- Der begyndte jeg endelig at kunne få en forståelse for det at have ADHD. Det er ligesom blevet bedre, forklarer han og tilføjer:

- Jeg ville ønske, at jeg havde fået den hjælp tidligere. Så var det måske ikke gået galt. Så havde jeg kunne opbygge et bedre selvværd og forståelse for andre mennesker. 

Vil hjælpe andre

I dag går Rasmus Jensen i 10. klasse på Tommerup Efterskole. 

- Jeg tror aldrig, at jeg har været så glad for det, jeg har opnået. Det har været en forfærdelig vej, men jeg er nået hertil, og jeg har ikke haft det bedre før, forklarer han. 

Nu vil han hjælpe andre med at undgå samme oplevelse. Derfor har han meldt sig til et forskningsprojekt, der skal undersøge den såkaldte REHAB-model. Modellen bygger på et tættere samarbejde mellem kommune, psykiatrien samt større indflydelse fra børnene selv.

I dag går Rasmus M. Jensen på Tommerup Efterskole, hvor han modtager musikundervisning. Oftest står den på Oasis' "Wonderwall". 
I dag går Rasmus M. Jensen på Tommerup Efterskole, hvor han modtager musikundervisning. Oftest står den på Oasis' "Wonderwall". 
Foto: Privat

Forskningsprojektet er en del af "Et sundere Syddanmark", hvor du kan være med til at afgøre om projektet skal have del i præmiesummen på to millioner kroner. 

REHAB-modellen skal blandt andet sikre en bedre livskvalitet hos personer med ADHD. 

- Det kunne have været anderledes for Rasmus, hvis der var kommet den rette hjælp tidligere. Hvis der var kommet den støtte, så kunne han have været mere intakt, som menneske, mener Dorthe M. Petersen. 

Derfor håber hun, at REHAB-modellen er løsningen for andre børn med ADHD. 

- Jeg er 100 procent sikker på, at det er det, der skal til. Det er selvværd, der er på spil. Og det kan man kun redde ved at forebygge – ikke ved at symptombehandle, når det er gået galt, understreger moren. 

SÅDAN STEMMER DU PÅ ADHD-PROJEKET

Se hele indslaget om forskningsprojektet. 
Fotograf: Anders Høgh

 

Oversigt

    Oversigt