Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
69-årige Alis Birgitte Schmidt fik et chok, da den sidste varmeregning viste en stigning på 1.000 kroner i kvartalet. Nu frygter hun næste regning i marts.
Et koldere hus, store trøjer og sutsko. Det er den nye hverdag for 69-årige Alis Birgitte Schmidt fra Åstrup. Som mange andre danskere oplever hun nemlig, at varmeregningen stiger.
I Alis Birgitte Schmidts tilfælde er der tale om en stigning på 1.000 kroner i kvartalet. Hun er enlig folkepensionist, så der er i forvejen ikke mange penge at gøre godt med. Nu frygter hun yderligere prisstigninger og en fremtid uden råd til mange fornøjelser.
17 gode råd til at undgå rekordhøje elregninger
Hvis du kan sætte opvaskemaskinen i gang efter klokken 21 og vaskemaskinen i gang tidligt om morgenen, er du godt på vej til at undgå en ekstra regning på flere tusinde kroner.
Jo, jo, du kan selvfølgelig altid slukke lyset derhjemme eller spise hos vennerne, men hvis du vil spare på elforbruget, kan du sagtens leve uden at gå på kompromis med hverdagsluksus.
2021 har budt på rekordhøje elpriser, og det fortsætter i 2022. Elregningen ventes at stige med flere tusinde kroner - afhængig af hvordan du bor, og hvordan du varmer hjemmet op.
Ifølge Energi Fyn er priserne på elektricitet rekordhøje på grund af manglende blæst og nedbør i Norge og Sverige, som sender elektricitet via kabler til Danmark.
Elpriserne er næsten ti gange højere end for et år siden.
TV 2 Fyn har derfor samlet en liste med gode råd, der guider dig til at spare på strømmen.
Artiklen blev oprindeligt udgivet 5. januar.
17 gode råde til at spare på elregningen
Brug strøm om natten
Hvis du kan vente med at sætte opvaskemaskinen i gang eller vaske tøj til sent om aftenen, om natten eller tidligt om morgenen, så er det billigere. Vent gerne til efter klokken 21, og hvis du står tidligt op, så lad maskinerne køre før klokken 7.
Undgå højt strømforbrug i primetime
Det er i vinterhalvåret dyrest at bruge elektricitet mellem klokken 17 og 20, så undgå disse tidspunkter til ting, der kan vente. Det er her, at hr. og fru Danmark laver mad og ser TV 2 Fyn og andre gode tv-udsendelser.
Brug forvarmen i ovnen
I opskriften står der, at du skal vente med at sætte det ildfaste fad i ovnen, til ovnen er forvarmet til 200 grader. Det er dog ikke nødvendigt, hvis din ret skal have mere end 15 minutter, og derfor kan du spare på elforbruget ved at varme din mad i ovnen, allerede fra når du tænder den.
Træk gardiner for - og fra igen
Sørg for at lade solen varme dine rum op i løbet af dagtimerne, så træk gardinerne fra om dagen. Om aftenen kan du omvendt trække gardinerne for, så holder du bedre på varmen og sparer mere på elforbruget.
Spar på det varme vand
En kubikmeter koldt vand koster cirka 70 kroner. Prisen for varmt vand er dog cirka 70 procent højere, for det koster mellem 40 og 60 kroner at varme vandet op.
Fyld mere tøj i vaskemaskinen
De fleste vaskemaskiner kan klare mellem fem og otte kilo, men alligevel fylder danskerne i gennemsnit kun 3,2 kilo tøj i maskinen ad gangen. Mere tøj og dermed færre vaske kan mærkes på elforbruget.
Vask ved lave temperaturer
Hvis du vasker ved 20 eller 30 grader i stedet for 40 grader, kan du spare en del på elforbruget - op mod 55 procent.
Sænk temperaturen
Hvis du sænker temperaturen én grad i dit hus eller din lejlighed, sparer du fem procent på varmeregningen. Hold dog temperaturen på minimum 18 grader af hensyn til fugt.
Indstil termostaterne ens
Dine radiatorer er mest effektive, hvis termostaterne er indstillet ens. Det gælder især, hvis du har rum med åbne døre imellem.
Luk døren mellem varme og kolde rum
Hvis du ønsker en lavere temperaturer i eksempelvis soveværelset eller et bryggers, så luk døren ind til stuen eller køkkenet.
Tø mad op i køleskabet
Står den på spaghetti bolognese eller lasagne i aften, så tag oksekødet op allerede dagen før eller om morgenen, og sæt det i køleskabet. På den måde udnytter du kulden fra den frosne mad og sparer på strømmen.
Smid ikke varm mad i fryseren
Når lasagnen skal gemmes til en travl hverdag, så vent med at sætte den direkte i fryseren. Lad den køle af inden, for ellers kommer din fryser på overarbejde og bruger mere strøm.
Hold rette temperatur i dit køleskab
Dit køleskab skal selvfølgelig være koldt, men ikke alt for koldt. For hver grad temperaturen sænkes under fem grader, stiger elforbruget med cirka to-tre procent. Det samme gælder din fryser. Temperaturen bør ligge på -18 grader. For hver grad temperaturen sænkes under -18 grader, stiger dit elforbrug med cirka to-tre procent.
Brug stikdåser med afbrydere til elektronik
Når fjernsynet, telefonopladeren eller andet elektronik kører på standby, bruger de fortsat strøm. Køb nogle stikdåser med afbrydere, og sluk så vidt muligt for apparaterne, når du ikke bruger dem.
Læg låg på gryden
Når du laver mad, så læg låg på gryden. På den måde sparer du strøm, næste gang du koger kartofler eller pasta.
Drop tørretumbleren
Hvis vejret tillader det, kan du hænge tøjet op udenfor i stedet for at tørre det i tumbleren.
Skift til LED-pærer
LED-pærer er ganske vist dyrere at købe, men der kan hurtigt blive tale om en investering, for de bruger langt mindre strøm end traditionelle pærer.
Kilde: Energi Fyn og Energistyrelsen. Fotos: Ritzau/Scanpix, HBO Nordic, Sune Jørgensen
Frygter endnu en stigning
Det er kun en måned siden, at Alis Birgitte Schmidt måtte synke en ekstra gang, da varmeregningen tikkede ind i indbakken. Pludselig skulle hun betale 4.500 kroner for varmen i stedet for de sædvanlige 3.500 kroner.
- Nu havde jeg selvfølgelig hørt i medierne, at det ville stige, og jeg havde set brændstofpriserne. Det følger jo som regel hinanden. Men det er ikke morsomt, fortæller hun.
Som enlig folkepensionist er der ikke mange penge at flytte rundt med. Den nye stigning er på over 300 kroner ekstra i måneden. Det svarer til en halv uges budget for Alis Birgitte Schmidt.
- Jeg sparer, hvor jeg kan. Jeg har allerede lukket for varmen på førstesal og i køkkenet, og så kører det kun på halv kraft i stueetagen. Så må jeg jo sidde med store trøjer på, fortæller hun.
Nu begynder hun også at kigge på, hvordan der kan spares yderligere i det daglige.
- Jeg må jo købe de varer med sidste salgsdato. Det kan jeg jo sådan set blive nødt til og så ikke give fuld pris for noget, siger hun.
Den næste varmeregning kommer i marts, og det ser Alis Birgitte Schmidt bestemt ikke frem til.
- Jeg har ingen krystalkugle og med det, jeg har set indtil nu, så tør jeg slet ikke spå. Jeg frygter prisstigninger, hvis ikke der sker noget drastisk. Jeg ville jo gerne have råd til at rejse og skifte bilen ud, men det kan jeg jo ikke, hvis det her fortsætter.
Politikerne skal finde en løsning nu
Selvom fremtiden er blevet noget koldere, så mener Alis Birgitte Schmidt, at der er andre, som har det værre end hende selv.
- Jeg har hørt om nogen, hvor det er steget til det dobbelte. Der kan også sidde en enlig mor med tre børn. Det er sikkert heller ikke morsomt, fortæller hun.
Folketinget samles for at diskutere stigende energipriser:
- Det er en alvorlig situation
Forsyningsminister Dan Jørgensen (S) har indkaldt Folketingets partier til et møde tirsdag for at drøfte, om der skal ydes mere hjælp til danskere, der rammes hårdt af stigende energipriser.
Energipriserne er steget, og mange danskere vil fremover komme til at betale betydeligt mere for blandt andet el og varme. Nu skal Folketingets medlemmer derfor samles tirsdag for at drøfte, om regeringen skal afsætte flere penge til at hjælpe de danskere, der bliver hårdest ramt.
Højere stigninger end forventet
Det har længe været vidst, at energipriserne ville stige. At de ville stige så markant på så kort tid er dog kommet bag på mange - også regeringen.
- Vi må sige, at energistigningerne blev endnu større end selv de mest pessimistiske prognoser. Derfor skal vi se på, om det er nok, det vi har gjort. Vi er i gang med at analysere tallene og finde ud af, hvor mange danskere der er påvirket af det her. Det skal så danne rammer for den diskussion, vi tager nu, fortæller klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).
Det er særligt husstande, der varmes op med gas, som er ramt af prisstigninger. Derudover steg priserne på el også næsten til ti gange prisen i december 2021 sammenlignet med året inden.
Indtil videre har regeringen givet fjernvarmeselskaberne mulighed for at strække regningerne ud over flere betalinger for at lette presset. Derudover er der blevet afsat 100 millioner kroner til en såkaldt varmepakke, der skal hjælpe dem, der bliver hårdest ramt, som eksempelvis pensionister og kontanthjælpsmodtagere.
- Varmepakken skal ses oveni i alle de penge, man allerede bruger ude i kommunerne til at hjælpe dem, der er særligt hårdt ramte. Der er allerede blevet gjort en del, og det virker heldigvis også for rigtig mange mennesker, siger Dan Jørgensen.
Overblik og løsninger
Det er cirka en halv million danskere, som har oplevet energipriserne stige. For nogle vil stigningerne være minimale, mens der for andre er tale om flere tusinde kroner.
En ny prognose fra Danske Bank viser, at for nogle familier vil det komme til at koste 4200 kroner ekstra om året for at opvarme hjemmet.
- Der er ikke nogen, der skal fryse om vinteren, og der er ikke nogen, der skal gå fra hus og hjem for at betale deres varmeregninger, så vi skal tage det her meget alvorligt. Vi skal gå meget målrettet til værks, så vi får hjulpet dem, der har behov for det, siger Dan Jørgensen.
Tirsdag samles Folketingets partier derfor for at drøfte, om regeringen skal afsætte flere midler til at hjælpe de hårdest ramte.
- Planen er, at vi får et overblik over situationen, for det synes jeg, at jeg skylder som minister for området. Men vi skal også snakke løsninger, for det her er en alvorlig situation for mange danskere. Vi skal se på de løsninger, vi har lavet nu, som har hjulpet mange mennesker, og så skal vi diskutere, om det er nok, fortæller Dan Jørgensen.
Folketingets partier samles tirsdag for at drøfte, hvorvidt regeringen skal afsætte flere midler til at hjælpe de hårdest ramte i samfundet med de stigende energipriser.
- Der er ikke nogen, der skal fryse om vinteren, og der er ikke nogen, der skal gå fra hus og hjem for at betale deres varmeregninger, så vi skal tage det her meget alvorligt. Vi skal gå meget målrettet til værks, så vi får hjulpet dem, der har behov for det, sagde Dan Jørgensen til TV 2 Fyn mandag.
Det er også på tide, at der bliver gjort noget, mener Alis Birgitte Schmidt.
- Hjælpepakker må være førsteprioriteten. Så må vi se, hvad fremtiden bringer, og om de er nødt til at gå ind og skrue på de tårnhøje afgifter, vi har i dette land.