11. jun. 2018 kl. 10:46

Familien har tre børn på 2, 4 og 6 år i forvejen. Nu har de fået tre piger til - født tre måneder for tidligt.

Sara Fuglsig
/

De havde tre børn i forvejen: Hjælp - nu har vi fået trillinger

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Familien Christensen gjorde noget, som de aldrig har gjort før. De bad om hjælp på Facebook, da de gik fra at være en familie på fem til en familie på otte.

Midt i maj blev Ida og Martin Christensen fra Kværndrup forældre igen. Trillingepigerne Kendra, Elanor og Scarlet kom til verdenen tre måneder før forventet. I forvejen har parret tre børn på to, fire og seks år derhjemme.

Sara Fuglsig
Familien har tre børn på 2, 4 og 6 år i forvejen.

Derfor blev hverdagen pludselig noget presset for familien. For trillingerne er indlagt på neonatalafdelingen på OUH sammen med enten Martin eller Ida. Døgnet rundt.

“Jeg synes faktisk, at det er imponerende, at folk beder om hjælp. For det er egentlig svært at gøre, fordi man er vant til at skulle gøre alting selv. ”

— Martin Christensen, far til seks

- Det går meget op i logistik, lyder det fra Martin Christensen, der er alene hjemme sammen med de tre store børn.

Her kommer min bøn

Familien havde svært ved at få timerne til at slå til, når der skulle laves mad eller handles ind. Derfor valgte Ida Christensen at gøre noget, som hun aldrig har gjort før. Hun bad om hjælp til familien på Facebook.

"Kære Næstehjælpere. Nu blev det min tur til at bede om hjælp", lyder det i opslaget.

Ida Christensen har selv været med i Næstehjælperne Fyn i et stykke tid, og familien har hjulpet med tøj og mad til andre, der havde brug for det.

Men det var ikke en nem beslutning at skrive det opslag.

- Det var svært, lyder det fra Martin Christensen.

- Jeg synes faktisk, at det er imponerende, at folk beder om hjælp. For det er egentlig svært at gøre, fordi man er vant til at skulle gøre alting selv.

Læs også: Fynsk eventyrer svømmer Danmark rundt med sin mor
Gå tilbage Del
5. jun. 2018 kl. 5:46
Fyn

Fynsk eventyrer svømmer Danmark rundt med sin mor

Carsten Bundgaard/Ritzau Scanpix
/

Lars Simonsen fra Svanninge vil svømme 1.300 kilometer langs de danske kyster. Hans mor følger efter i kajak.

Lars Simonsen springer tirsdag i vandet ved Vidå-slusen nær Vadehavet. Hans plan er i løbet af de næste fire måneder at svømme 1.300 kilometer i åbent hav langs de danske kyster.

- Jeg har længe drømt om at komme ud på et rigtigt eventyr i Danmark. Noget, hvor man tænker, at det ikke er muligt, siger 42-årige Lars Simonsen.

Med på turen har han sin mor, der skal ledsage ham i en kajak sammen med proviant og bagage.

“Da jeg begyndte at træne i februar, kunne jeg svømme 50 meter, for jeg har ikke svømmetrænet, siden jeg gik i skole”

— Lars Simonsen

- Jeg har altid gerne villet på eventyr med min mor. Heldigvis var hun frisk på idéen, selv om hun er 67 år, siger han.

Han forklarer, at en typisk dag vil begynde med, at de vågner på en strand og spiser morgenmad. Derefter skal han svømme to-tre timer.

- Midt på dagen går vi på land, spiser frokost og hviler os, og så svømmer jeg igen. Om aftenen skal vi hygge os med et bål, inden vi går ind i teltet, og næste dag starter det hele forfra.

Lars Simonsen har tidligere været på strabadserende ture. Han har blandt andet sejlet i kajak fra København til Istanbul med sin kone og to børn - en rejse, der varede 535 dage.

Men han har ingen erfaring med at svømme.

- Da jeg begyndte at træne i februar, kunne jeg svømme 50 meter, for jeg har ikke svømmetrænet, siden jeg gik i skole, siger han.

Svensk hjælp

Med hjælp fra en svensk ironwoman har han trænet sig op til at kunne klare 7,5 kilometer uden at holde pause.

Han regner med at svømme mellem 10 og 20 kilometer om dagen. Og han er forberedt på, at der vil komme tidspunkter, hvor han vil blive meget presset.

- Men så ved jeg, at det hjælper at gå ind i en lidt meditationsagtig stemning. Jeg ved også, at det hele pludselig kan ændre sig og se lysere ud.

- Måske får jeg øje på en sæl eller et marsvin, og så vil jeg være ovenpå igen. Og så har jeg min mor til at støtte mig, siger han.

Ruten

Vesterhavet bliver med vind og bølger den største udfordring, forudser Lars Simonsen.

Sydfynboen hopper tirsdag klokken 9 i vandet i Sønderjylland, hvor han starter ved Vidåslusen ved Højer, tæt ved den dansk-tyske grænse ved Tønder. Her fra svømmer han op langs vestkysten og rundt om Skagen, fra Mols til Sjællands Odde, hvis det er muligt, ellers bliver den alternative rute ned til Samsø og den vej over til Sjælland.

Her fra nord om Sjælland og videre til København, videre syd om Falster, over til Sydfyn og ender efter planen til sidst op ved den første grænsesten i Flensborg Fjord.

Hele turen estimerer Lars Simonsen kommer til at vare tre-fire måneder.

Støtter depressionsramte

Projektet støtter Julemærkefonden og DepressionsForeningen. Det valg er der helt nære årsager til.

- Selv er jeg blevet drillet i skolen og måtte flytte skole for at komme videre. Jeg husker stadig, hvordan jeg stod og græd ude foran skolen og tænkte på at gemme mig, og så køre hjem igen, når skolen var slut, skriver Lars Simonsen på sin og familiens hjemmeside.

Her fortæller han videre, at hans mor har kæmpet med depression i mange år og i forbindelse med sygdommen har været indlagt flere gange.

- Udover dette har begge mine lillebrødre kæmpet med depression. Derfor giver det rigtig god mening for os at støtte op om disse to fantastisk organisationer, som gør en stor forskel for mange mennesker. Og desværre bliver deres arbejde, nok ikke mindre relevante i fremtiden, skriver Lars Simonsen.

Du kan følge Lars Simonsen på turen rundt om Danmark på Facebook, Instagram og Twitter.

www.livetergodtfolgos.dk
Her kan du se Lars Simonsens svømmerute.

Fra hestefoder til familiefærdigretter

Opslaget blev delt lynhurtigt, og pludselig væltede hjælpen ind til familien i Kværndrup.

- Det gik jo over al forventning, fortæller Martin Christensen, mens han viser rundt i det rum, der engang blev brugt til opbevaring af hestefoder.

Nu står der et køleskab og en fryser, der er spækket med færdigretter som pizza, lasagne og brød.

- Det var egentlig det, vi efterlyste, fordi vi ikke havde tid til at lave mad og handle ind. Nu er det bare at gå ud til fryseren og tage et eller andet, fortæller Martin Christensen.

Sara Fuglsig
Fryseren blev hurtigt fyldt med mad fra nær og fjern

Chokeret far til seks

Det var faktisk ikke meningen, at familien Christensen skulle have flere børn. Men en dag kom Ida alligevel og skulle fortælle Martin noget.

- Det var chok på chok. Lige pludselig en dag kommer Ida og siger, at hun nok kommer til at ødelægge vores dag, fordi hun havde fundet ud af, at hun var gravid.

Privat
Tre små piger - født tre måneder for tidligt.

- Så brugte vi nogle dage på at snakke sammen, og så tænkte vi: Om vi har tre eller fire børn, det kunne da ikke gøre..., forsøger Martin Christensen at forklare, inden han bliver afbrudt af et hyl. De tre store børn bygger sandkager i gården under interviewet, og storebror Samuel på seks år har taget en af kageformene fra fireårige Bianca.

- Samuel, prøv lige at aflevere...

Martin Christensen får ro på igen i sandkagebageriet og kan fortsætte:

Hvordan klarer I jer igennem?

- Nu snakker vi (forældrene red.) sammen om aftenen, hvordan vi planlægger næste dag. Hvad kan lade sig gøre? Men vi kan ikke gå mere end en dag frem, fordi vi ved jo aldrig, hvad fremtiden bringer. Selv bare en dag kan være svær nok, hvis vi er afhængige af nogen, så kan det være, at de aflyser eller bliver syge, fortæller Martin Christensen, mens han må tilbage til sandkagebageriet, hvor lillebror Gabriel er kommet lidt for tæt på storesøsteren og hendes bagesager.

- Stop. Du må ikke tage koppen, for den skal jeg bruge, siger Bianca.

Sara Fuglsig
Gabriel på to år er kommet lidt for tæt på storesøsters bageudstyr. Når man så bliver afvist, kan man jo i stedet ae hende lidt på ryggen.

Familien regner med, at trillingepigerne og en af forældrene skal være indlagt frem til midten af august.

Se interviewet med Martin Christensen her.
23. dec. 2024 kl. 16:57
Tophistorie

Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart

LYT
Del
Link
kopieret!

En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.

Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.

Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.

Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.

Farlig jagt

Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.

To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.

Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.

Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.

I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.

Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.

Dronevideo er bevis

Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.

Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.

- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.

Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.

Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.

Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.

24. dec. 2024 kl. 6:00

Kold start på grå juleaftensdag

LYT
Del
Link
kopieret!

Vejret denne juleaftensdag starter med frost lokalt, men det er det tætteste vi kommer på vinterligt vejr.

Det varmer hurtigt op i løbet af formiddagen, hvor en stor del af Fyn også vil på regn. I løbet af eftermiddagen rykker regnvejret mod øst, mens temperaturerne bliver ved med at stige.

Juleaften ventes der at være overskyet og fem til seks grader varmt. Måske med enkelte regnbyger i løbet af aftenen.

Skal du køre hjem efter midnat, er det anbefalelsesværdigt at tage turen ekstra forsigtigt. Der er nemlig risiko for, at det bliver tåget ud på de små timer.

23. dec. 2024 kl. 22:20
Tim Kyhn

Asylcenter sat i bero: Syriske Shiyar så sin far dø

LYT
Del
Link
kopieret!

Syriens diktator Bashar al-Assad er ude - og den omvæltning har sat alle asylsager på asylcentret Holmegaard på Langeland i bero.

Lige nu befinder cirka 100 syriske flygtninge sig på det fynske center. En af dem er 31-årige Shiyar Mohamad Hesso. Han flygtede til Europa i 2015 efter nogle voldsomme oplevelser i Syrien, hvor han blandt andet så sin egen far blive dræbt.

Men selvom den syriske præsident er blevet væltet, vil Shiyar ikke tilbage til Syrien. I stedet håber han på en fremtid i Danmark.

- De dårlige mennesker er væk, men nu kommer der nogle andre til magten, som jeg kan se er islamistiske og det bryder jeg mig ikke om, fortæller han.

23. dec. 2024 kl. 21:35

Politiet deler tips til at holde tyven væk i julen

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er godt gammeldags træls, at komme hjem til en husstand, som er gennemrodet af indbrudstyve. Det ved Fyns Politi, som hvert år modtager anmeldelser om indbrud i julen.

Derfor deler politikredsen nu en række tips til at holde tyven på afstand - også selvom man ikke er hjemme.

Trickene er blevet delt i et opslag på Facebook, og lyder sådan:

Hold tyven væk

  • Sørg for, at det ser ud som om der er nogen hjemme i dit hus fx ved timerstyret indendørslys og sensorstyret udendørslys.

  • Luk og lås døre og vinduer. Sørg for at have ordentlige låse på skurer, garager, værksteder m.m.

  • Sørg for at hæk, hegn og buskads ikke kan være et skjul for en tyv.

  • Opbevar/gem smykker og kontanter mindre synlige steder.

  • Tal jævnligt med din nabo. Hold øje med hinandens ejendomme og hold dig orienteret om, hvad der sker i dit lokalområde.

  • Tilmeld dig nabohjælp

23. dec. 2024 kl. 20:38

DSB melder om god stemning og mange tog til tiden

LYT
Del
Link
kopieret!

Den 23. december er ifølge DSB selv forløbet rigtig godt, selvom det er en af årets helt store jule-rejsedage.

Togene er kørt til tiden - i hvert fald mange af dem. 85 procent af passagerer er kommet frem indenfor 3 minutter af planlagt ankomsttid.

DSB fortæller også at de rejsende har sørget for god stemning i togvognene hele dagen igennem.

23. dec. 2024 kl. 19:45
Erik Jepsen/NF/Ritzau Scanpix

Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden

LYT
Del
Link
kopieret!

Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.

Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.

Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.

- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.

Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.

Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.

23. dec. 2024 kl. 18:48
Ida Alstrup

Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO

LYT
Del
Link
kopieret!

I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.

Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.

For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.

Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.

Haven holder åbent fra kl. 9-14.

23. dec. 2024 kl. 17:55
Daniel Glad

DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning

LYT
Del
Link
kopieret!

DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.

Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.

- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.

Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.

23. dec. 2024 kl. 15:58
Fyn

Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?

Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.

Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.

23. dec. 2024 kl. 15:15
Daniel Glad

Flere julegaver købes i genbrugsbutikker

LYT
Del
Link
kopieret!

Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.

Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.

- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.

Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.

Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.

23. dec. 2024 kl. 14:26
Arkivfoto

Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk

LYT
Del
Link
kopieret!

Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.

Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.

Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.

- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.

Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.

To sager

Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.

Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.

Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.

15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.

- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.

Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.

Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her