Fynsk bjergged slider for at finde Tour-formen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Fynske Jesper Hansen skal overbevise Cofidis-ledelsen om, at han er værd at satse på i Tour de France.
Med kun tre uger til starten på Tour de France begynder det at snerpe til for de ryttere, der jagter en plads i årets største cykelsportsbegivenhed.
Blandt dem er Jesper Hansen, der før denne sæson forlod rollen som hjælperytter på Astana i håb om en mere fremtrædende på det franske hold Cofidis.
Men den fynske bjergrytter har svært ved at finde formen.
Fynske Jesper Hansen er fortid på Astana
Den fynske cykelrytter Jesper Hansen forlader Astana efter denne sæson, fortæller han til TV 2 SPORT.
Først forlod Michael Valgren Astana, og nu er Jesper Hansen på vej samme vej. Væk fra det kasakhstanske storhold. Det fortæller Jesper Hansen til TV 2 SPORT mandag aften.
- Jeg er færdig på Astana.
Jesper Hansens agent, Moreno Nicoletti, siger til TV 2 SPORT, at to hold lige nu et inde i billedet.
- Begge hold er på World Tour-niveau. Det ene er fransk og det andet er engelsk, siger agenten til TV 2 SPORT.
Helt sådan ser Jesper Hansen ikke på situationen.
Din agent siger, at du forhandler med med et fransk og engelsk hold på World Tour-niveau. Kan du bekræfte det?
- Jeg vil egentlig godt sige, at det ikke passer, at jeg forhandler med det engelske hold.
Hælder til Frankrig
Moreno Nicoletti ønsker ikke at nævne navnene på de to hold og heller hvem, der bliver forhandlet med, men understreger, at det handler om at finde det rigtige hold for Jesper Hansen.
- Jeg hælder mest mod, at Jesper lander på det franske hold. Jeg tror, at det er den bedste situation for ham, og det er det, som det handler om lige nu for Jesper: at komme i en god situation. Han er med sine 27 år stadig en forholdsvis ung rytter, så det handler om, at han skal udvikle sig yderligere.
Den danske bjergrytter skiftede til 2017-sæsonen fra Tinkoff til Astana. Her nåede han at køre Giro d’Italia, Vuelta a España og senest Tour de France denne sommer.
Hans bedste resultat for Astana er en samlet andenplads i Tour of Turkey i 2017.
I Critérium du Dauphiné, der køres i denne uge, har den 28-årige fynbo haft svært ved at gøre sig gældende, og han erkender, at han er under pres for at vise Tour-form.
- Jeg skal bevise på de næste etaper, at jeg kan ramme et udbrud, og at jeg har benene til at sidde med fremme, siger Jesper Hansen til TV2 Sport.
Hansen har tabt godt 23 minutter på de første fem etaper. De sidste tre etaper foregår i bjergene - hans foretrukne terræn.
Stadig optimistisk
Nu er håbet, at han kan se tilbage på en succesoplevelse, når løbet slutter på søndag. Det vil styrke Tour de France-mulighederne betragteligt.
- Jeg føler mig stadig optimistisk og tror også på, at det nok skal lykkes. Efter løbet udtager holdet de første ryttere, og så får jeg nok svar på, om jeg kommer med eller ej, siger Jesper Hansen.
Cofidis havde store planer med danskeren, der før denne sæson blev udstyret med en toårig aftale.
Fynsk bjergged får lederrolle på sit nye hold
Fynske Jesper Hansen skal gå fra hjælperytter til at være leder efter skiftet til Cofidis.
Bjergrytteren Jesper Hansen får i denne cykelsæson flere muligheder for at køre sin egen chance i de store løb, når han tørner ud for sit nye hold, Cofidis.
Den 28-årige dansker har i de seneste to sæsoner kørt for Astana, hvor han har været en af Jakob Fuglsangs hjælpere, men for Cofidis får han en mere fremtrædende rolle, siger Cofidis-manager Cédric Vasseur til Ekstra Bladet.
- Jesper Hansen kan overraske mange i år. De franske fans kender ham ikke så godt. De kender ham måske kun som Jakob Fuglsangs hjælperytter, men vi vil gøre Jesper Hansen mere berømt end Jakob Fuglsang i Frankrig - og alle andre steder i øvrigt.
- Et naturligt udviklingsskridt for en rytter som Jesper, der har kørt som hjælperytter i flere år, er selv at blive leder, og vi giver ham nu muligheden for at tage det skridt, siger manageren.
Vasseur tilføjer, at han blandt andet håber, at Jesper Hansen kan køre med om en etapesejr i Tour de France.
Selv føler danskeren ikke noget pres, selv om han får en vigtigere rolle.
- Det er da ambitiøst at tale om, at jeg skal vinde en etape i Touren, men Vasseur er jo også realistisk. Han ved, at der i et Tour de France måske kun er fem chancer for en rytter som mig, siger Jesper Hansen til Ekstra Bladet.
Tidligere i karrieren har danskeren vundet en etape som professionel. Det var i Tour of Norway i 2015. Her endte danskeren også med at vinde etapeløbet sammenlagt.
Dengang kørte han for Tinkoff-Saxo.
Holdets manager, Cédric Vasseur, gav over for Ekstra Bladet udtryk for en ambition om trække Hansen ud af den Jakob Fuglsang-skygge, han kørte i under Tour de France-sidste år.
- Jesper Hansen kan overraske mange i år. De franske fans kender ham ikke så godt. De kender ham måske kun som Jakob Fuglsangs hjælperytter, men vi vil gøre Jesper Hansen mere berømt end Jakob Fuglsang i Frankrig - og alle andre steder i øvrigt, sagde Cédric Vasseur.
Tour de France begynder i Bruxelles lørdag 6. juli.