27. mar. 2022 kl. 15:01
Ole Holbech

Ladestander-ørken: Nu får Faaborg-Midtfyn lov at hjælpe elbiler på vej

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Et bredt flertal i Folketinget vil tillade kommuner at finansiere ladestandere til elbiler. Men lovforslaget møder lunken modtagelse blandt lokalpolitikere.

Der kommer flere og flere elbiler på de fynske veje, men antallet af ladestandere stiger ikke med samme hastighed. Det vil regeringen med et nyt lovforslag råde bod på. 

Med lovforslaget vil kommunalbestyrelser og regionsråd få tilladelse til at indgå aftaler med private aktører om at opstille offentligt tilgængelige ladestandere på kommunale og regionale arealer. 

- Vi vil gerne have flere til at køre grønt og til at køre elbil. Derfor skal vi have lavet standere flere steder i Danmark. Én ting er, hvad markedet selv kan regulere, det kan klare størstedelen selv, men vi har altså også behov for, at der kommer ladestandere op i eksempelvis sommerhusområder eller der, hvor der er længere mellem husene, siger den socialdemokratiske transport- og ligestillingsminister, Trine Bramsen.

Læs også: Få lademuligheder i Faaborg-Midtfyn:
  • Uden privat ladestander er man "lost"
Gå tilbage Del
27. mar. 2022 kl. 20:00

Få lademuligheder i Faaborg-Midtfyn:
  • Uden privat ladestander er man "lost"

William Borst Lorentzen

Folketinget er i gang med at behandle et lovforslag om offentligt tilgængelige ladestandere. Og det er nødvendigt, mener elbilsejer Kurt Jansen fra Ringe.

Da Kurt Jansen købte sin elbil sidste år, blev han samtidig nødt til at investere i sin egen ladestander. Han bor nemlig i Ringe i Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor der er meget langt til den nærmeste ladestander. 

“Hvis man ikke køber en ladestander, når man bor her, så er man lost.”

— Kurt Jansen, elbilsejer

For der findes simpelthen ingen offentlige lademuligheder i Ringe. Faktisk skal han helt til Faaborg, hvis han skal lade sin bil på sin køretur.

- Hvis man ikke køber en ladestander, når man bor her, så er man lost, siger Kurt Jansen.

Faaborg-Midtfyn Kommune er nemlig den kommune i landet, som har færrest offentligt tilgængelige ladestandere.

- De, der sætter ladestandere op, gør det jo udelukkende for at tjene nogle hurtige penge. Og det gør de jo kun, hvor der er mange mennesker, siger Kurt Jansen.

Mulig lov på vej

Men der er nu en håndsrækning på vej til de elbilsejere, som bor i områder uden offentlige ladestandere. Med et nyt lovforslag vil regeringen nu lade kommunalbestyrelser og regionsråd støtte opstillingen af ladestandere. 

- Problemet er, at hvis vi udelukkende lader det være op til markedet, så vil der være områder, hvor der ingen ladestandere er. Og det går jo ikke, siger transport- og ligestillingsminister, Trine Bramsen (S). 

Lovforslaget, som har bred opbakning i Folketinget, er lagt op til at være en slags totrinsraket. Den vil give kommunerne og regionerne lov til i første omgang at støtte op om private firmaers opsætning af ladestandere. Eksempelvis ved at stille gratis parkeringspladser til rådighed. 

I anden omgang får kommuner og regioner lov til at betale for opstilling af ladestandere, hvis ingen private aktører byder sig til. 

Risikerer man ikke, at det bliver konkurrenceforvridende, hvis kommunerne må udbyde offentlige ladestandere? 

- Det er de private aktører, som ville skulle levere ladestanderne, men kommunerne kan betale private aktører for at sætte en ladestander op, der hvor markedet ikke selv kan bære det. Det synes jeg sådan set er ganske fornuftigt, for det betyder, at vi forhåbentligt kommer til at få ladestandere i alle dele af landet. Også der hvor der ikke kører mange elbiler, siger Trine Bramsen. 

I Ringe håber Kurt Jansen, at loven hurtigst muligt bliver stemt igennem, så der kan blive sat flere ladestandere op i Faaborg-Midtfyn Kommune. 

- Jeg synes da, man skal se at komme i gang. Fordi hvis ladestanderne er der, så bliver elbilerne også solgt. Og så får vi jo et bedre klima, og det var jo meningen med det, siger Kurt Jansen. 

Ved Elbilforeningen har de længe kæmpet for, at kommuner og regioner skal spille en rolle i tilrettelæggelsen af ladestrukturen, da de har et stort kendskab til lokalområdet, og hvor det kan være relevant at placere ladestandere. Derfor håber Elbilforeningen også, at lovforslaget bliver stemt igennem i Folketinget. 

- De kan være med til at skabe et overblik over nuværende ladestandere, og hvor der mangler. Men det må ikke blive et abespil, hvor kommunerne siger, at de ikke har fået penge til at gøre det, og at staten siger, at kommunerne nu har fået lov, og derfor skal de gøre det, siger Rasmus Foged, som er bestyrelsesmedlem og pressetalsperson for Elbilforeningen FDEL.     

For få ladestandere

Flere steder halter antallet af offentligt tilgængelige ladepunkter bagefter. Og i især Faaborg-Midtfyn Kommune er muligheden for at få ladet sin elbil op på et offentligt sted meget begrænset. 

Faktisk er der kun to offentligt tilgængelige ladepunkter i hele kommunen, og dermed er Faaborg-Midtfyn den kommune i hele landet med færrest tilgængelige ladestandere. 

Er det en kommunal opgave at lede den grønne omstilling?

- Det er også en kommunal opgave, men i udgangspunktet er el-ladestandere jo et privat marked lige så vel som benzinstationer. Men nu får vi lov til i en periode at lave en særlig indsats for at få det i gang, siger borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune, Hans Stavnsager (S). 

- Men jeg håber, at der er private firmaer, som også i vores kommune kan se en ide i at opsætte flere ladestandere og få en forretning i det, uden at vi skal have kommunale kroner op af lommen. 

Læs også: Fynboer køber elbiler i stor stil: 61 procent af solgte biler i december var på strøm
Gå tilbage Del
2. jan. 2022 kl. 18:34
Fyn

Fynboer køber elbiler i stor stil: 61 procent af solgte biler i december var på strøm

I december blev der købt 1218 personbiler på Fyn. Her var 342 af dem elbiler, mens 402 fynboere tog en plug-in-hybrid med hjem i garagen.

De fynske bilejere har ikke længere benzin i blodet - men derimod el.

61 procent af de solgte biler i december på Fyn var nemlig genopladelige, altså enten plug-in-hybrid eller en bil udelukkende på el. Det viser tal, som Danske Bilimportører har videregivet til TV 2 Fyn. 

I december blev der købt 1218 personbiler på Fyn. Her var 342 af dem elbiler, mens 402 fynboere tog en plug-in hybrid med hjem i garagen, inden det nye år blev skudt i gang.  

- Der var altså flere af fynboerne, der lige skulle have gjort sig en god handel inden rådhusklokkerne slog midnat ved nytår. Det var en slutspurt, siger Mads Rørvig, der er administrerende direktør for Danske Bilimportører, til TV 2 Fyn.

Rekordmange solgte biler på strøm

På landsplan er over halvdelen af de solgte biler i december enten helt eller delvist på el. Det er rekordmange, ligesom de udgjorde en rekordstor andel af det samlede salg i måneden, lyder det fra Danske Bilimportører i deres meddelelse. 

“Hvis man overvejer ny bil, så er et godt råd at bestille bilen nu, fordi der er lang ventetid. Nogle biler kan du få nu, mens man ved andre modeller skal vente helt op til et år”

— Mads Rørvig, administerende direktør, Danske Bilimportører

Ifølge Mads Rørvig er der generelt sket en voldsom vækst på kort tid i hele landet, og her overgår Fyn altså landsgennemsnittets 56 procent i køb af opladelige personbiler i december 2021.

- Det er en voldsom udvikling på kort tid. Vi havde ikke forventet, at det ville gå så hurtigt. Men det viser, at danskerne er klar til ny teknologi og klar til den grønne omstilling, siger Mads Rørvig.

I 2021 lå andelen af opladelige biler i hele det fynske på omkring 38 procent, mens andelen i 2020 var på 16 procent.

I hele landet blev der solgt hele 65.000 enten elbiler eller plug-in-hybrider sidste år.

Flere prisklasser - flere kan være med

Mads Rørvig mener, at det større salg af elbiler i tiden formentlig skyldes, at flere bilproducenter begynder at producere opladelige biler, og det gør, at de kommer i flere prisklasser, hvor mange kan være med.

Plug-in, der både kan køre på brændstof og el, har været den mest fremtrædende blandt de opladelige biler hos danskerne - indtil videre.

- Men vi forventer, at elbilerne bliver de dominerende inden for kort tid. De har længere rækkevidde, og der vil komme flere ladestandere. Plug-in har været en overgangsteknologi. Det er der ingen tvivl om, siger Mads Rørvig.

Det kan formentlig skyldes, at afgiften på plug-in-hybridbilerne er steget efter nytår, uddyber han.

Ventetid på op til et år

Dog viser tallene også, at der har været en generel tilbagegang for det samlede personbilsalg i Danmark.

Alligevel mærker bilproducenterne en stor efterspørgsel på flere biler fra danskerne, og der er lige nu ventetid på flere biler i hele landet.

- Danskerne efterspørger simpelthen flere biler, og vi kan ikke levere flere på grund af coronakrisen. Det kommer også til at gælde i 2022, siger Mads Rørvig.

Ifølge Mads Rørvig er det effekten af den globale forsyningskrise. Det ligger en dæmper på bilproduktion, fordi der mangler komponenter.

- Hvis man overvejer ny bil, så er et godt råd at bestille bilen nu, fordi der er lang ventetid. Nogle biler kan du få nu, mens man hos andre modeller skal man vente helt op til et år.

Allerede under kommunalvalgkampen i efteråret 2021 var offentlige ladestandere i kommunen emne til debat. Under partilederdebatten til Valgfolkefest i Faaborg luftede borgmesteren ideen om, at kommunen, hvis den fik lov, ville investere penge i offentlige ladestandere. 

- Jeg er helt sikker på, at det bliver noget af de første, den nye kommunalbestyrelse kommer til at diskutere. Om og hvordan vi kan bidrage som kommune, sagde Hans Stavnsager under debatten. 

Hvis de private ikke bider til bolle og investerer i flere ladestandere, er du så klar til at putte kommunale kroner i? 

- Det kommer an på, hvor mange penge vi taler om. Vi er ikke nogen rig kommune, så hver eneste gang vi skal finde penge til noget nyt, så skal vi tage dem et andet sted fra. Så jeg tænker, det skal være en drøftelse, vi skal have i forbindelse med vores budget. Så det kan godt være, det i en periode er relevant at tage nogle penge, eksempelvis fra nogle trafiksikkerhedsmidler, men det er en prioritering, vi skal lave, siger Hans Stavsager.

Flere betalingsløsninger

Udover større handlemuligheder for kommuner og regioner vil regeringen med lovforslaget også sikre, at operatørerne for de offentlige ladestandere stiller udbredte betalingsløsninger til rådighed, så elbilsejerne kan betale med et almindeligt betalingskort fremfor en privat app.

- I forslaget ligger der, at man ikke skal have abonnement til ladestandere, men at man kan betale med kreditkort og dermed lade, uanset hvor man er henne i landet. Det skulle gerne tilskynde, at der ikke er nogen, der har monopol, og at man dermed skal køre rundt efter lige præcis den ladestander, man har abonnement til, siger Trine Bramsen. 

En løsning som har stået højt på prioriteringlisten ved Elbilforeningen i længere tid. 

- Vi mener, det er vigtigt, at man kan betale med et almindeligt betalingskort, så man ikke skal have syv forskellige apps for at betale til syv forskellige leverandører. Det kommer forhåbentligt nu, siger Rasmus Foged, som er bestyrelsesmedlem og pressetalsperson for Elbilforeningen. 

Lovforslaget skal til 3. behandling i Folketinget d. 29. marts. 

22. dec. 2024 kl. 12:19
Natacha Djervad

En person omkommet i arbejdsulykke

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagervej 1 i Svendborg.

Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.

Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.

Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.

Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.

22. dec. 2024 kl. 11:14
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv

LYT
Del
Link
kopieret!

Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".

Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.

Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.

Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.

Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe

Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.

- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:

- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.

Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.

Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.

22. dec. 2024 kl. 10:12
Nyborg Kommune

Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?

LYT
Del
Link
kopieret!

Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.

Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.

Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.

Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.

Nyborg Kommune

Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.

Hilser debatten velkommen

Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.

Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.

- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.

Nyborg Kommune

Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.

Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:

- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.

Nyborg Kommune

Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.

22. dec. 2024 kl. 9:18

Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag

LYT
Del
Link
kopieret!

Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.

Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.

Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.

- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.

- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.

Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.

22. dec. 2024 kl. 8:42

DSB forventer julens travleste dag

LYT
Del
Link
kopieret!

Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.

Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.

- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.

Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.

22. dec. 2024 kl. 8:26

Gymnasie indfører kortere skoledage

LYT
Del
Link
kopieret!

Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.

Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.

Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.

22. dec. 2024 kl. 6:00

Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget

LYT
Del
Link
kopieret!

Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.

Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.

Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.

- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."

Camilla Feldt Andersen
I juni stod 19-årige Ida Kruse frem og fortalte om alvorlig omsorgssvigt på bostedet Den Lille Gård. Få uger senere døde et af stedets beboere i et stærkt kritiseret forløb.

Ikke værdigt

Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.

Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.

- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.

For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.

Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.

- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:

- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.

Serien om de fynske bostedsbosser:

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.

Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.

bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".

Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.

I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.

19 bosteder lukket på fire år

Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.

Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.

Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.

Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.

Facebook
Fornylig gik direktør i krisecentret TimeOut Fyn Morten Lohmann Lauritzen og hans søn Nikki Lohmann Lauritzen (billedet) konkurs med deres virksomheder, efter TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afsløring af deres brug af luksusbiler og millionlønninger, mens de voldsramte kvinder på centret led.

Statsministeren skal gribe ind

Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.

- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.

Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.

Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.

- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.

Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder

  • Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
    Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.

  • KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
    Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.

  • Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel

    Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.

  • Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:

    - Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:

"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.

Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"

Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.

Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.

22. dec. 2024 kl. 5:00

Søndag byder på mulighed for både sne og sol

LYT
Del
Link
kopieret!

Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.

Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.

Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.

De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.

Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.

21. dec. 2024 kl. 19:46

Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger

LYT
Del
Link
kopieret!

Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.

Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.

Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.

Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.

21. dec. 2024 kl. 19:10

Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.

Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.

Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.

Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.

- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.

Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.

- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her