1. aug. 2024 kl. 15:30

Økosystemet i det sydfynske øhav er brudt sammen:
  • Det er sørgeligt, hvis vi som land ikke kan fange en fisk

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Professor i havmiljø ved Aarhus Universitet Stiig Markager betegner situationen i det sydfynske øhav som et økosystem, der er brudt sammen.

Uklart, grumset vand, mindre liv og længere mellem fiskernes fangster. Det er virkeligheden i flere danske fjorde. Blandt andet i Faaborg. 

Miljøstyrelsen måler regelmæssigt iltniveauet i vandet, og i Faaborg Fjord er det nedslående læsning.

Her blev niveauet senest mål til et milligram ilt per liter vand. Det er, hvad Miljøstyrelsen kategoriserer som kraftigt iltsvind.

Kasper Alfredo Knudsen

Det lave niveau af ilt kan mærkes hos de lokale fiskere.

- Hvis man gik på en tilfældig badebro før i tiden, så ville der komme en stime fisk forbi. Det er årevis siden, jeg har set en stime tobiser, som jo er fødefisk for havørred og andre fisk, siger Kim Laursen, der har fisket i området siden 1987.

Forudsigeligt men skidt nyt

At målingerne er lave, er ikke nyt, og det er heller ikke en overraskelse for professor i havmiljø ved Aarhus Universitet Stiig Markager. Men forudsigeligt nyt kan stadig være skidt nyt.

- Det er ret slemt. Det betyder, at der er totalt iltfrit nede i bunden, siger han.

Målingerne er foretaget omkring en halv meter over bunden.

- Så bunden er fuldstændig iltfri, der er ikke nogen orme, der er ikke nogen muslinger, og derfor er der ikke noget føde til fiskene, derfor er der heller ikke nogen fisk.

- Det er det her sammenbrud af økosystemet, som vi har set mange steder i de sidste 20-30 år, siger Stiig Markager.

- Man bliver faktisk lidt ked af det

Det sammenbrud ærgrer mangeårig fisker i Faaborg Fjord Kim Laursen.

- Man bliver faktisk lidt ked af det indeni, siger Kim Laursen, der også er formand i Faaborg Sportsfiskerklub.

- Det er da trist, at det er hver eneste år, man kan tage iltsvindsrapporter og se, at der er så meget iltsvind i Faaborg Fjord, tilføjer han.

Kasper Alfredo Knudsen

Kim Laursen oplever helt konkret, at der simpelthen ikke er særlig mange fisk at fange.

- Det ser da rigtig pænt ud her ved Faaborg Fjord, men når vi kommer ned under overfladen, så gisper hele Lillebælt efter vejret.

- Det er sørgeligt, hvis vi som land ikke kan fange en fisk, når vi har så meget vand omkring os, siger han.

Kvælstofudledninger er årsagen

Ifølge Stiig Markager er årsagen klar.

- Det her er effekten af årtiers udledning af kvælstof fra landbruget, siger han.

TV 2 Fyn har snakket med flere forskere, der også bekræfter, at en stor del af iltsvindet skyldes det danske landbrug.

Læs også: Fup eller fakta: Er det landbrugets skyld, at havet forfalder? Forskere svarer på otte myter om iltsvind i havet
Gå tilbage Del
17. jul. 2024 kl. 6:00
Fyn

Fup eller fakta: Er det landbrugets skyld, at havet forfalder? Forskere svarer på otte myter om iltsvind i havet

Der findes mange meninger om, hvorfor havmiljøet har det dårligere end nogensinde før - og har det overhovedet det? TV 2 Fyn har forsøgt at blive klogere på, hvad videnskaben egentlig ved.

Det kan være en betændt sag at begynde at tale om havmiljøet her i landet. 

For nyligt kunne TV 2 Fyn vise billeder fra under havoverfladen i vandet uden for Langeland, hvor fedtemøget nogle steder rejser sig i to-tre meter høje søjler fra bunden. 

Fedtemøget er en hurtigvoksende alge, der dukker op, når vandet bliver for næringsholdigt. 

Hen mod efteråret dør algen igen, og lægger sig som et tæppe på havbunden. Det rådner og kræver dermed den sidste ilt, der er tilbage i på bunden - med den konsekvens at dyr og øvrige planter ikke kan leve der. 

Herfra opstår iltsvind, som en rapport fra Aarhus Universitet sidste år kunne fastslå var værre end nogensinde.

Årsagerne til en stigende mængde fedtemøg har været diskuteret vidt og bredt, men mange pile har peget på industrien- og landbrugsindustriens udledning af kvælstof til havene.

På den ene side er der nogen, der mener at kunne bevise, at det er landbrugets skyld - at det udleder alt for meget kvælstof fra produktionen af foder til dyr.

På den anden side er der dem, der mener at vide, at det ikke er landbrugets skyld, men derimod overløb af spildevand fra kloakkerne – særligt i de større byer, udenlandske udledninger og anden industri, som hovedsageligt tilfører havet for meget næring og dermed iltsvind på sigt.

Men nu trækker vi lige luft ind, tager de oftest brugte udsagn om havmiljøet og spørger nogle, der rent faktisk ved, hvad der er op og ned - med baggrund i videnskaben!

TV 2 Fyn har spurgt tre forskere om deres viden om havmiljøet og dets udvikling. Jørgen E. Olesen, professor i Agroøkologi ved Aarhus Universitet, Karen Timmermann, professor ved DTU Aqua og Mogens Flindt, professor ved SDU i Økologi. 

Vi tester otte udsagn, som vi har sat sammen ud fra hundredevis af kommentarer fra brugere på TV 2 Fyns Facebokside.

Otte udsagn om havmiljøet

Det er landbruget i Danmark, der udleder størstedelen af de næringsstoffer, der ender ude i hav, vandløb og søer og bidrager til algevækst og iltsvind.

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Jørgen E. Olesen: - Det afhænger af hvorhenne. Det kystnære farvand er påvirket af dansk landbrug. Men jo længere vi kommer væk, så begynder det at blive både landbruget, byer og også andre lande rundt omkring os.

Karen Timmermann: - Dette er korrekt. På landsplan kommer ca 70% af kvælstofudledningen til kystvande fra landbruget. Der er kun få havområder (fx Øresund), hvor udledninger fra renseanlæg dominerer over udledningen fra landbruget. Næringsstoffer og særligt kvælstof bidrager til algevækst og iltsvind.

Mogens Flindt: -  Det kan jeg jo nøjes med at svare ja til. Det er slået fast i rigtigt mange rapporter, blandt andet i Vejle Fjord og Odense Fjord. 60-70 procent af udledningerne på kvælstofsiden kommer fra agerlandet.

Det er overløb fra kloakker med spildevand og regnvand, der tilfører størstedelen af de næringsstoffer, som giver algevækst og iltsvind.

Assens Forsyning

Jørgen E. Olesen: - Nej det er nok ikke korrekt – det kan være tilfældet lokale steder, men generelt nej.

Karen Timmermann: Ikke korrekt udsagn: På landsplan udgør overløb omkring 1% af den totale kvælstofudledning til havet. Overløb kommer når det regner rigtigt meget, og det består af store vandmængder med en meget lav koncentration af næringsstoffer. Igen, kan overløb i nogle vandområder, fx Øresund, betyde relativt mere end i andre vandområder.  

Mogens Flindt:  Nej, det er det ikke.

Størstedelen af næringsstofferne, der bidrager til algevækst og iltsvind kommer fra udenlandske udledninger og kommer hertil med havstrømme.

Joachim Næshave

Jørgen E. Olesen: - Det er heller ikke rigtigt, men det er tilfældet nogle steder. Eksempelvis ved Bornholm er en høj mængde af næringsstoffer ikke udledt af Bornholm alene. Ligeledes ved vores sydlige farvande – i blandt andet det Sydfynske Øhav – kan der godt være en påvirkning fra Tyskland og Polen.

Karen Timmermann: - Dette er korrekt for enkelte vandområder, som for eksempel Flensborg fjord, som modtager næringsstoffer fra tyske kilder. Vand fra Østersøen og Nordsøen transporteres gennem de danske farvande og påvirker miljøtilstanden i de mere åbne vandområder. Men generelt er næringsstofkoncentrationen lav i Østersøvand i forhold til danske kilder og derfor ser man at for eksempel yderfjorde, som er mere påvirkede af for eksempel Østersø eller Nordsøvand, har bedre miljøtilstand end inderfjordene. I en del vandområder kan den gode økologiske tilstand kun opnås, hvis andre lande også reducerer deres næringsstofudledninger.    

Mogens Flindt: Hold nu op, den hører vi også tit. Kvælstofkoncentrationerne er meget meget højere inde i fjordene end på åbent vand. Det indikerer at kilderne er inde i fjordene mere end de er på den ydre rand af dem.

Forskere er købt og betalt til at komme med de resultater, dem der betaler, ønsker at høre.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Jørgen E. Olesen: - Det er utilstedeligt, en ren sviner. Selvfølgelig er det ikke sådan – tyv tænker hver mand stjæler.

Karen Timmermann: - Forskere kan søge forskningsmidler til eller betales for at lave bestemte undersøgelser/analyser og arbejde indenfor bestemte emner, men ikke til at fremkomme med et bestemt resultat. Man kan givetvis finde forskere som bryder med principper for god forskningspraksis, men jeg har ikke kendskab til det.

Mogens Flindt:  - Ja det er ikke rart at høre på. Det er jo ikke sådan, vi arbejder. Men ja der har da været enkeltstående tilfælde koblet til visse områder, hvor der har været problemer med armslængden. Vi modtager fondsbevillinger, men fondene har jo ikke nogen indblanding i vores forskning.

Det danske – og dermed fynske havmiljø – står overfor et totalt kollaps på grund af iltsvind og kvælstof?

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Jørgen E. Olesen: - Hvad betyder totalt kollaps? Det er en ekstremt kritisk tilstand vores havmiljø har, men om det er et kollaps, det ved jeg ikke.

Karen Timmermann: - Delvis korrekt. Mange danske havområder rammes af iltsvind og tendensen ser ud til at være stigende. Højere stående dyr kan ikke overleve uden ilt, så hvis iltsvind bliver for omfattende og langvarigt kan livet ikke eksistere, hvilket kan betegnes som kollaps.  

Mogens Flindt: - Det er økosystemerne, der får for meget næring. Fyn er et agerland, og der er meget afstrømning. Så det er en blanding af for meget næring, iltsvind og ødelagte fødekæder der påvirker økosystemerne.

Det er bundtrawl-fiskeri, der har ødelagt havbunden og dermed dyrelivet i de fynske og danske farvande.

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Jørgen E. Olesen: - 6. Det er en kombination. Der er ingen tvivl om at der er ødelæggelse på grund af bundtrawl og stenfiskeri. Så det er en kombination, vi har gjort mange ting forkert.

Karen Timmermann: - ikke besvaret.

Mogens Flindt:  - Man må være lidt mere nuanceret. Bundtrawl foregår på større dybder og i et mere afgrænset område. Men det er klart, at trawling har gjort indvirkning på havbundens tilstand sammen med de tidligere nævnte faktorer.

Iltsvind og fedtemøg og stor udledning af næringsstoffer til havet er slet ikke nyt. Faktisk er problemerne blevet meget mindre i de seneste år.

En ny form for gyllespredning er en succes

Jørgen E. Olesen: - Det er ikke blevet bedre. Det kan godt være, at der udledes mindre næring til havet end i midten af 1990’erne, men nu har vi så også klimaforandringer. Selv om vi synes vi har gjort meget på landbrug- og spildevandsområdet, så har det langt fra været nok.

Karen Timmerman: - Næringsstofudledningerne i 1980’erne var meget højere end de er i dag, men i start 90’erne blev for eksempel spildevandshåndtering og landbrugspraksis forbedret, så næringsstofudledningerne (både kvælstof, men især fosfor) faldt signifikant. I de seneste 10-15 år er der stort set ikke sket ændringer i næringsstofudledningerne. Iltsvindsudbredelsen har været værre, fx fik vi det største iltsvind i 2002, men i de senere år har iltsvindstendensen været stigende.   

Mogens Flindt:  - Vi gennemførte den største reduktion på kvælstof i 1990'erne - før det var der oceaner af skidtalger - fedtmøg er en slægt af det. Der var meget større forekomster tidligere. Miljøforholdene i de ydre dele af fjordene er blevet bedre.

Klimaforandringerne er medvirkende årsag til væksten af alger – vandet er varmere, og der har længe været udledt store mænge næring – kombinationen er giftig for havet.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Jørgen E. Olesen: - Klimaforandringerne skubber på at aktivere det, der findes i havet i forvejen. Mere regn betyder mere afvaskning af gødning til havet og højere vandtemperaturer giver de næringsstoffer der er i vandet rigtig gode vilkår for vækst.

Karen Timmermann: - Korrekt. Der er meget der tyder på at klimaforandringer i form af stigende havtemperatur samt ændrede vind- og nedbørsmønstre forstærker problemerne med næringsstoffer i havet. Og det er velkendt, at alene stigende vandtemperaturer vil øge risiko for iltsvind, både fordi varmere havvand kan indeholde mindre opløst ilt, men også fordi nedbrydningsprocesser vil forløbe hurtigere når vandet er varmt og det vil øge iltforbruget i bundvandet.

Mogens Flindt: - Ingen tvivl om, at øget temperatur laver en hurtigere "turn over" på næringssaltene. Når de salte så bliver bundet i plankton eller fedtemøg, så bliver det hurtigere til at vokse.

Stiig Markager fortæller, at når kvælstof fra landbrugsjordene udledes, ender det i havet, i det her tilfælde det sydfynske øhav, hvor det giver algevækst. Når algerne dør, falder de ned på bunden og bliver til mudder.

- Det har de gjort de sidste 20-30 år, så nu ligger der et tykt, tykt lag mudderlag, nogle steder er det flere meter tykt. Det er det lag, der rådner, ilten bruges op, og så har vi det her sammenbrud af økosystemet, siger han. 

Kasper Alfredo Knudsen

Annette Christiansen som er miljøchef i Landbrug og fødevarer anerkender at landbruget har en del af ansvaret for at løse problemet med vandmiljøet i flere danske fjorde.

- Derfor har den grønne trepart, som vi var en del af, foreslået, at der afsættes 40 milliarder kroner til en ny fond, der skal give tilskud til omlægning af landbrugsjord. Pengene skal blandt andet bruges til at udtage klimabelastende lavbundsjorde, plante skov på 250.000 hektar landbrugsjord og opkøbe jord med henblik på at reducere udledning af kvælstof.

Hun peger dog også på en række andre årsager til det iltsvind. Blandt andet vejrforhold, fjordenes opbygning, påvirkning fra nabolande og overløb af urenset spildevand mv.

Vi ved præcis, hvad der skal gøres

Selvom det ser dystert ud for det sydfynske øhav, er der håb for fremtiden.

- Vi ved præcis, hvad der skal gøres, og det er at reducere udledningerne af kvælstof fra dansk landbrug, siger Stiig Markager og fortsætter:

- Vi skal reducere udledningen med cirka 50 procent, og når vi gør det, vil det blive en lille smule bedre år for år. Men det tager 20-30 år, fra vi begynder at gøre noget. Og det er vi altså ikke begyndt på endnu.

Det er dog noget, der er fokus på fra regeringens side.

- Jeg håber på, at planen bliver til noget, siger fisker Kim Laursen, mens han ser på den fjord, han har fisket i siden 1987.

4. jan. 2025 kl. 18:49
Tophistorie
Carsten Bak

Bilist bragede ind i bageri - der er ødelæggelser for "et større beløb"

LYT
Del
Link
kopieret!

Lørdag middag fik kunder og forbipasserende ved Baks Bakery og Deli i Middelfart sig noget af et syn, da en større BMW bragede ind i butikkens facade.

Det fortæller ejer, direktør og bagermester Carsten Bak, der har delt billeder af ødelæggelserne. Han var ikke selv til stede ved ulykken.

- En af mine ansatte ringede til mig og sagde, at en bil var kørt ind i bageriet. Så kommer der mange billeder hen over nethinden, siger Carsten Bak til TV 2 Fyn.

Carsten Bak

Stor materielle skader

Inden han satte kurs mod sin butik, fik han fat i politiet, der til Carsten Baks overraskelse var hurtigere fremme, end han selv var.

Da han kom frem, kunne han se, at en bilist havde ramt et bord-bænkesæt foran butikken. Det var blevet presset ind i vinduespartiet og havde efterfølgende skubbet en tonstung ovn et par meter ind i produktionsområdet.

- Det var ikke fordi, det var så voldsomt, og så alligevel. Da vi kiggede nærmere, kunne vi se, der var sket en del skader. Det ser ret voldsomt ud, fortæller Carsten Bak.

Fyns Politi bekræfter over for TV 2 Fyn, at de har været på stedet for at se nærmere på ulykken. Vagtchef Sten Nyland fortæller, at ulykken er sket som følge af en kørerfejl.

Carsten Bak

Ingen personskader

Ifølge Carsten Bak bunder kørerfejlen i, at bilisten havde taget fejl af speeder og bremser.

Heldigvis var der ikke nogen personer til stede i produktionsområdet, da ulykken skete, og politiet bekræfter ligeledes, at der ikke er sket nogen personskader. Der er heldigvis kun sket materielle skader - dog for et “større beløb”, oplyser vagtchefen.

At ingen personer er kommet til skade, glæder Carsten Bak, der af samme årsag også finder plads til lidt galgenhumor:

- Det sjove ved det hele er, at der på facaden står “Bak”, og så kører han fremad.

Til trods for de omfattende skader er Carsten Bak klar til at åbne sin butik allerede søndag morgen.

4. jan. 2025 kl. 18:32
Tophistorie

Gitte har skrevet ny bibel til kvinder i overgangsalderen - revet væk inden udgivelse

LYT
Del
Link
kopieret!

En fynsk debutforfatter har selv udgivet en bestemt bog og slået alle de store forlag.

Gitte Boesen rådgiver kvinder i overgangsalderen, og hun har skrevet en bog, der allerede er gået nummer et på bestsellerlisten. Det er sket udelukkende på forsalget, da bogen først udkommer på tirsdag.

Lørdag holdt hun et lille releaseparty for bogen i Aaruphallen.

Selv er forfatteren ikke i tvivl om, hvorfor hendes bog er så efterspurgt fra udgivelsen.

5. jan. 2025 kl. 5:00
Tophistorie

Søndag kan byde på flere snebyger

LYT
Del
Link
kopieret!

Søndag bliver en overskyet dag, hvor det i første omgang mestendels vil holde tørt.

Men sidst på eftermiddagen kan der komme sne eller slud fra sydvest, som lokalt kan gå over i isslag.

Temperaturen når ned mellem frysepunktet og to graders varme med en svag til jævn vind fra syd. Den vil senere dreje over til omkring sydøst og bliver let til frisk.

4. jan. 2025 kl. 19:50

Dartklub har VM-feber: - Håber flere unge begynder at spille

LYT
Del
Link
kopieret!

I Assens Dart Club var der lørdag særlig god stemning ovenpå den spektakulære VM-finale fredag aften, hvor den kun 17-årige englænder Luke Littler på suveræn vis sikrede sig VM-titlen som den yngste nogensinde.

Med triumfen i Alexandra Palace i London blev der endnu en gang sat to tykke streger under, at den unge knægt er et ekstraordinært fænomen.

Og at en ung gut kommer ind og dominerer verdenseliten, det håber dartentusiasten Lars Nielsen kan få flere unge til at søge mod en dartklub.

Få masser af dartstemning fra Assens i videoen ovenover.

Flemming Ellegard

Hvor er Poul? Mere end 50 frivillige deltog i eftersøgning

LYT
Del
Link
kopieret!

Lørdag fortsatte eftersøgningen af Poul Frank Andersen, der har været savnet siden han forlod hjemmet i Årslev 2. juledag.

Politiet stoppede deres eftersøgning torsdag, men den frivillige organisation Missing People havde samlet 51 personer, som var med til at lede efter den 70-årige mand.

Foreningen hjælper til, fordi de, der kender ham nærmest, havde kontaktet foreningen, der desuden havde fået grundig overlevering af Fyns Politi.

Talspersonen turde ikke gætte på chancerne for at finde den ældre mand i live. Vigtigst er dog at få ham fundet, lyder det.

Poul Frank Andersen var iført en sort eller grå kedeldragt. Han har hvidt hår og gråt fuldskæg.

Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.

4. jan. 2025 kl. 16:24
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

DMI varsler "spændende vintervejr" de kommende dage

LYT
Del
Link
kopieret!

Selvom søndagen umiddelbart kommer til at starte stille og roligt, så er der “spændende søndagsvejr” i sigte, skriver meteorolog Henning Gisselø i en kommentar på DMI’s hjemmeside.

For som dagen skrider frem vil vinden tiltage, og samtidig er der sne eller tøsne på vej over Danmark fra sydvest. Det giver risiko for snefygning flere steder.

Ud på natten vil nedbøren gå over i regn, og med temperaturer under og omkring frysepunktet, så kan man opleve isslag med superglatte veje, cykelstier, fortove, når man skal ud ad døren mandag morgen.

I alt forventer DMI, at der kommer mellem 10 og 20 millimeter nedbør, og derfor opfordrer de til, at man færdes udenfor med ekstra forsigtighed.

4. jan. 2025 kl. 15:24
Local Eyes

Vej spærres i ni måneder - skal bygge ny bro

LYT
Del
Link
kopieret!

Arbejdet med at anlægge den nye jernbane mellem Odense Vest og Kauslunde er godt i gang, og fra mandag og frem til september i år kommer det til at påvirke trafikanter på Søndersøvej ved Vissenbjerg.

Der skal nemlig bygges en ny bro, som skal føre jernbanen under Søndersøvej ved Fynske Motorvej. Derfor omlægges trafikken til en midlertidig vej lige nord for motorvejen ved frakørsel 54 Vissenbjerg, oplyser Assens Kommune på sin Facebookside.

Trafikanter på strækningen skal være opmærksomme på, at hastigheden på omlægningsstrækningen er sænket til 40 km/t.

Assens Kommune
4. jan. 2025 kl. 14:26
René Standbygaard/DSB

Flere togafgange rammes - passagerer risikerer at vente 50 minutter

LYT
Del
Link
kopieret!

Skal du med regionaltog mellem Odense og Fredericia i de sene aften- eller nattetimer, så skal du være ekstra opmærksom den kommende uge.

Fra søndag 5. til torsdag 9. januar og natten efter kører enkelte tog på strækningen efter en ændret køreplan på grund af sporarbejde, skriver DSB på sin hjemmeside.

Det betyder, at man skal hold et ekstra godt øje med Rejseplanen, da de berørte tog kører mellem otte og 50 minutter senere end normalt fra flere stationer undervejs.

4. jan. 2025 kl. 13:25

SFO-børn satte Danmarks-rekord - nu vil de i rekordbog

LYT
Del
Link
kopieret!

273,5 meter.

Så lang en musetrappe havde børnene på Soltoften SFO i Marstal på Ærø lavet i løbet af december, inden de gik på juleferie. Og det er intet mindre end en Danmarksrekord, skriver Ærø Kommune på sin Facebook-side.

Og Ærø Kommune skriver, at de forventer, at rekorden finder vej til Børnenes Rekordbog.

Børnene har selv lavet musetrappen, men med god opbakning fra det voksne personale, lyder det fra pædagog Christian Kurt Nielsen.

- Vi voksne holdt os på sidelinjen – dog ikke uden at friste med brændte mandler og æbleskiver undervejs.

4. jan. 2025 kl. 12:17
Kim Haugaard/Midtjyske medier/Ritzau Scanpix

Clay-direktør sørger over tabet af Peter Brandes: - En af de helt store, der har forladt os

LYT
Del
Link
kopieret!

Den fynske multikunstner Peter Brandes er lørdag morgen afgået ved døden i en alder af 80 år.

Og det er en af de helt store kunstnere, vi har mistet. Sådan lyder det fra Pia Wirnfeldt, der er direktør for CLAY Keramikmuseum Danmark i Middelfart.

- Det er en af de mest begavede kunstnere, vi har mistet. Peter var et menneskeligt og kunstnerisk intellekt ud over det sædvanlige, fortæller hun til TV 2 Fyn.

Står bag kæmpe-vase

Peter Brandes er blandt andet kendt for sine udsmykninger af flere danske kirker. Herunder Roskilde Domkirke og senest Aarhus Domkirke. I sin levetid har han også lavet kunstværker til udstilling i Danmark, i udlandet og til dronning Margrethe.

Ude foran CLAY Keramikmuseum i Middelfart står der en vase, der rager knap fem meter op i luften. Vasen er i folkemunde kendt som Sevilla-vasen, da Peter Brandes skabte den til verdensudstillingen i 1992 i Sevilla.

Men på kunstneren selv omtalte vasen som Isak-vasen, fortæller Pia Wirnfeldt:

- Reelt hedder den Isak-vasen, fordi motivet på vasen er Isak, der står på Morija-bjerget, hvor hans far Abraham havde taget ham hen for at ofre ham til gud.

Pia Wirnfeldt kalder vasen et “monumentalt værk og en milepæl i dansk keramikhistorie”. Et betydningsfuldt værk, som fortæller og markerer, hvilken betydningsfuld kunstner, Peter Brandes var.

Markant kunstner

En kunstner, der var optaget af at formidle de helt store religiøse og mytologiske fortællinger, som han udtrykte i alt fra maleri, keramik, glasmosaik, tegninger og meget andet.

- Vasen er et vartegn for museet. Folk, der har besøgt Clay, husker den vase, som står meget majestætisk ved siden af den gamle hovedbygning. Den er næsten 5 meter høj, og man skal bevæge sig rundt om den for at få historien foldet ud, fortæller Pia Wirnfeldt.

Men Peter Brandes var meget mere end den kendte vase, som i øvrigt også er afbilledet på et af de kendte, brunlige skilte, der står langs de danske motorveje for at vise bilisterne, at Clay Musuem er i nærheden.

Udsmykningen af kirker har altid draget multikunstneren, som også har udsmykket Nordlyskatedralen i Norge. Og det er også vigtigt for Pia Wirnfeldt at anerkende den betydning, som Peter Brandes har haft med udsmykning af kirker både i Danmark og internationalt:

- Han er måske en af de mest markante kunstnere i det seneste halve århundrede i forhold til udsmykning af kirker. Det er en af vores helt store og epokegørende kunstnere, der desværre har forladt os, slutter hun.

Steen Egelund Nielsen / Privatfoto

Havn tæt på at blive oversvømmet

LYT
Del
Link
kopieret!

I den sydlige del af Lillebælt er der blevet skubbet så meget vand ind, at vandstanden lørdag formiddag står omkring en meter over dagligt vande ved flere havne.

Det gør sig blandt andet gældende ved Faaborg Havn, hvor vandstanden er 99 centimeter over normalen.

Af den årsag ligger vandet nu og skvulper ved havnekanten.

Vandstanden er imidlertid nedadgående resten af dagen, så det forventes ikke at give problemer.

4. jan. 2025 kl. 10:08
Liselotte Kahns / Privatfoto

Undrede du dig også over denne lysende plet på himlen? Her er forklaringen

LYT
Del
Link
kopieret!

TV 2 Vejret har modtaget flere billeder fra undrende danskere fredag aften og natten til lørdag. Hele omdrejningspunktet er en lysende plet lige ved siden af Månen.

- Hvad er det, der er over månen? Det har jeg aldrig set før, spørger TV 2 Vejrets læser Kent Bering Coort.

Ved første øjekast kunne det ligne en meget klar stjerne, men faktisk er der tale om noget helt andet. Det er nemlig planeten Venus, der sammen med Månen lyst flot op på den danske vinterhimmel.

I anden halvdel af januar vil mange af planeterne være synlige på samme tid. Eksempelvis i perioden 16. til 20. januar, hvor Saturn og Venus står lige ved siden af hinanden.

4. jan. 2025 kl. 9:27
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Flere husstande ramt af strømafbrydelse

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdateret klokken 14:27: Flere husstande har fået strøm igen.

Vores Elnet er ramt af driftsforstyrrelse, der påvirker strømforsyningen til flere husstande på det østlige Fyn.

Det fremgår af virksomheden hjemmeside, hvor de oplyser, at der er tale om en “uvarslet afbrydelse”.

Det oplyses ikke, hvor mange husstande, der er påvirket af strømafbrydelsen, men Vores Elnet har markeret et større geografisk område med en rød cirkel, som værende påvirket af strømafbrydelsen.

Strømafbrydelsen er registreret omkring klokken 08.30 og forventes afsluttet 10.32.

TV 2 Fyn arbejder på at få en kommentar fra Vores Elnet.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her