Røveri mod købmand: Politiet jager to unge mænd

To unge mænd i en sølvgrå bil eftersøges efter røveri mandag aften mod Spar på Stationsvej i Nr. Broby.

Klokken 22.00 mandag aften fortæller vagtchef ved Fyns Politi, Hans Jørgen Larsen, at der ikke er nyt i jagten på de to røvere.
Dog kan det tilføjes, at det ene baglys på flugtbilen formentlig er defekt. Flugtbilen er en sølvgrå personbil.

-----------------------------------------------------------

Klokken 19.14 mandag aften modtog Fyns Politi en anmeldelse om røveri i forretningen Spar på Stationsvej i Nr. Broby.

Her gik to gerningsmænd ind i forretningen, hvor den ene ved kassen truede personalet med en pistollignende genstand til at udlevere penge.

Efter røveriet løb gerningsmændene ud til en sølvgrå personbil. De kørte fra stedet i sydlig retning ad Assensvej mod Jordløse.

Ingen er kommet fysisk til skade ved røveriet og der er politi på stedet, oplyser vaghavende ved Fyns Politi.

Der er foreløbig ikke flere detaljer om bilen, men de to gerningsmænd beskrives således:

  • A: 16 - 17 år, cirka 175 centimeter høj, spinkel af bygning, hovedet tildække med sort ansigtshue, iført sort jakke.Truede med med en pistolllignende genstand.
  • B: mand, 18 - 19 år, cirka 180 centimeter høj, spinkel af bygning, hovedet tildækket med sort ansigtshue, iført sort jakke og bar hvid og blåt halstørklæde.

Hvis man har bemærket eller ser noget af interesse, bedes man kontakte Fyns Politi på telefon 114.

Politiet er især interesseret i oplysninger omkring den sølvgrå personbil.

Oversigt

    Oversigt