De tynde, hvide striber på Bolette Sørensens arme og ben minder hende dagligt om en tid, hun helst vil glemme. 

To et halvt år på bosteder, hvor de hvide ar blev flere i takt med, hun fik det værre indeni. Det viser et kig i hendes journaler i det offentlige.

I dag retter hun sammen med sin selvvalgte plejemor, Annethe Zøss Pedersen, en skarp kritik af Odense Kommune og bosteder for ikke at tage ordentligt vare på sårbare unge som Bolette Sørensen selv.

- Jeg følte, det var opbevaring. Der skulle penge i kassen, og jeg skulle bare overleve i det. Jeg fik ikke den hjælp, jeg havde brug for, fortæller Bolette Sørensen.

Bolettes seneste ophold på bostedet Mellemstoppet i Odense kostede kommunen 125.000 kroner om måneden. Men indsatsen svarede ikke til de forventninger Bolette Sørensen og hendes pårørende havde. Tværtimod. 

Bolette havde brug for hjælp

Bolette Sørensen blev som 16-årig anbragt uden for hjemmet, fordi hendes forældre ikke kunne tage sig af hende. 

Før hun flyttede ind på sit første bosted i efteråret 2021, havde hun været på skadestuen tre gange i sit liv på grund af selvskadende adfærd. 

I dag fortæller Bolette Sørensens journaler historien om, hvordan hendes selvskade resulterede i flere og flere besøg på skadestuen og i psykiatrien de kommende to et halvt år, hvor hun boede på to forskellige bosteder. I hendes sundhedsjournal er der registreret 55 besøg på skadestuen på grund af selvskade i den periode. 

Hun mener, at det især handlede om, at hun var meget overladt til sig selv på bostederne. 

- Det var med til at plante en følelse af, at det var nemmere, hvis jeg ikke var her, for så var jeg ikke en byrde for andre, uddyber Bolette Sørensen.

Annethe Zøss Pedersen, psykoterapeut, mødte Bolette kort tid efter, hun var flyttet på bosted. Derfor blev hun vidne til de forandringer, der skete med Bolette.

- Hun gik i stykker i de år. Det eneste Bolette havde i hovedet var, at hun skulle selvskade. Hun havde det så dårligt. Hun skrev farvel hver anden dag på sms. Jeg troede ikke, hun skulle overleve, fortæller Annethe Zøss Pedersen.

De to fik hurtigt tæt kontakt og gik ture sammen, når hun besøgte Bolette Sørensen. Da Bolette Sørensen flyttede på Mellemstoppet i Odense i januar 2023, fordi det gik skævt på det første bosted, blev Annethe Zøss Pedersen hendes bisidder. 

Vi har talt med ledelsen på det første bosted, men de ønsker ikke at medvirke her. 

Ville du overhovedet hjælpes, mens du boede på de her bosteder?

- Jeg ville gerne hjælpes. Men jeg har tendens til at undgå folk, når jeg har det dårligt. Jeg bad flere gange personalet på stederne om at gå ind og tjekke mig bare en gang imellem. Det gjorde de nogle gange, men slet ikke så meget, som jeg havde brug for. Jeg følte mig meget overset.

En kontrakt

Det seneste bosted, Bolette Sørensen flyttede ind på i januar 2023, var Mellemstoppet i Odense. Kort før det, havde hun fået diagnosen "ængstelig personlighedsstruktur", og så kæmper hun med angst.

I Odense Kommunes kontrakt med stedet stod der blandt andet, at de skulle hjælpe hende med praktiske forhold som økonomistyring, madlavning og rengøring. Derudover skulle de arbejde for, at hun lærte at styre sit følelsesliv, at indgå i sunde relationer, og så skulle hun støttes i at tale om sin psykiske smerte.

Men Bolette Sørensen og Annethe Zøss Pedersen mener ikke, at hun fik den hjælp, der var aftalt.

- Det var ikke andet end et tag over hovedet og noget mad. Havde hun skåret sig, og skulle hun til lægen, så kørte jeg hende. Det var også mig, der tog hende med til noget engelskundervisning, som vi så gik til sammen, fortæller hun.

Igen vidner Bolette Sørensens journal om forværring. Hendes selvskade bliver mere alvorlig.

Efter et af hendes besøg på skadestuen den 11. oktober 2023, står der blandt andet i hendes sundhedsjournal:

- Bolette har haft talrige henvendelser til og indlæggelser via PAM (Psykiatrisk Akutmodtagelsen, red.), hvor Bolette ses belastet af mange tanker om selvskade og selvmord, heriblandt indlæggelser ifm. OD (overdosis med Panodil eller beroligende piller, red.), står der i hendes sundhedsjournal efter et af hendes besøg på skadestuen den 11. oktober 2023. Her står også:

- Bolettes selvskade opleves med forværring og tiltager; der ses mange ar på særligt OE (armene, red.) og hals efter både dybe og overfladiske cutting (selvskade, red.).

Bolette Sørensen havde i de 14 måneder, hun boede på Mellemstoppet, 21 besøg på skadestuen på grund af selvskade.

Hvorfor griber kommunen ikke ind?

Mens hun boede på  Mellemstoppet sendte hendes pårørende og en nu tidligere kontaktperson bekymringshenvendelser om Bolettes forværring til Odense Kommune, og de blev indbudt til møde, men det lå måneder ude i fremtiden.

Beskeden fra Mellemstoppet til Odense Kommune og til de pårørende var under hendes ophold, at hun var i positiv udvikling. En udvikling, hun og hendes nærmeste ikke selv mærkede eller så.

- Jeg følte, når vi sad til møder sammen i kommunen, at de skulle få det hele til at se pænt ud udefra. Der skulle penge i kassen, siger Bolette Sørensen.

Annethe Zøss Pedersen oplevede heller ikke, at der var den omsorg for Bolette Sørensen, hun havde forventet. Hverken på bosteder eller i kommunen.

- Der er ikke ret mange i det system, der kigger på den enkeltes behov. Kommunen skal bare sørge for, at hun er sendt et sted hen. Så var det lige meget, hvordan Bolette havde det, siger Annethe Zøss Pedersen.

Kan du se, at det også kan være svært at hjælpe Bolette, der har det så svært?

- Det kan jeg sagtens se, men der må findes bosteder, hvor de kan varetage unge som Bolette. Man ved de unge findes, så må man også være forberedt på, at de skal have hjælp. De har brug for mere massiv støtte. Sådan en som Bolette havde ikke overlevet i det system.

Mellemstoppet opsagde Bolette Sørensen i februar i år. De meddelte kommunen, at hun var klar til at bo for sig selv. Hun flyttede derfor i april i lejlighed med kommunens hjælp. Hun fik også bevilget en bostøtte. En medarbejder, der kom forbi lejligheden i kortere tid flere gange om ugen for at hjælpe hende med praktiske ting og holde øje med hendes helbred.

Men hun var slet ikke klar til at bo alene. Hendes mørke tanker, som hun selv kalder dæmonen, tog over, da hun sad alene i sin lejlighed. Og det resulterede i flere alvorlige indlæggelser - en af dem med tvang, fordi hendes liv var i overhængende fare. 

Der er tændt et lys

I dag er det to måneder siden, Bolette Sørensen sidst bukkede under for trangen til at selvskade.

Det var bare ikke bostederne eller kommunen, der kom til at gøre en forskel. For to måneder siden, flyttede hun nemlig ind hos Annethe Zøss Pedersen.

- Jeg kunne ikke stå på sidelinjen og se på, konstaterer hun.

Annethe Zøss Pedersen og hendes mand har heldigvis masser af plads på deres lille landsted i udkanten af Odense. 

Der er en kærlig stemning, kaffe på bordet, hjemmebagte boller i brødkurven og familiens hund, Nulle, der springer rundt om benene på familiens nye medlem.

- Det har været rart at møde Annethe. Hun har givet mig troen på, at jeg kan få det bedre, siger Bolette Sørensen.

Et andet fremskridt, hun har gjort de seneste to måneder, er, at hun nu kan gå ture alene sammen med Nulle. Og så har hun fået mod på at leve.

- Før følte jeg mig ligegyldig, jeg ønskede ikke at være her. Nu er jeg glad for, at jeg har fantastiske mennesker i mit liv og troen på, at det nok skal blive bedre.

Det kan være indbringende at være bosted med kommunale kunder. Bostedet Mellemstoppet i Odense havde sidste år et overskud på 6,27 millioner kroner. Det svarer til tæt på 20 procent efter skat af deres omsætning. Det viser et kig i stedets regnskaber. 

Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring på Aalborg Universitet har kun få gange i sin karriere set så stort et overskud på et bosted.

- Det er rigtig, rigtig usædvanligt. Det er 200.000 kroner for hver million kroner, de har i omsætning, der er endt som overskud, siger han.

Onsdag kunne TV 2 Fyn fortælle om 21-årige Bolette Sørensen, der boede i 14 måneder på bostedet Mellemstoppet, hvor hun oplevede, at personalet på stedet ikke havde tid til at hjælpe hende. Et ophold der kostede Odense Kommune 125.000 kroner hver måned. Men indsatsen svarede ikke til de forventninger, Bolette Sørensen og hendes nærmeste havde.

- Jeg følte, det var opbevaring. Der skulle penge i kassen, og jeg skulle bare overleve i det. Jeg fik ikke den hjælp, jeg havde brug for, siger Bolette Sørensen, der undrer sig over, at bostedet kunne tjene så mange penge. 

Også i det forrige regnskabsår tjente Mellemstoppet mange penge. I 2022 var overskuddet på på 16 procent af omsætningen. Det var dog mere forventeligt, da virksomheden var af nyere dato og havde brug for penge på kontoen til uforudsete udgifter.

Ingen regler

Der er ingen regler for, hvor stort et overskud private bosteder må have. Havde det derimod været et kommunalt eller regionalt bosted, ville andre regler gøre sig gældende. De offentlige bosteder må ikke have et overskud på mere end fem procent. Lander deres overskud på mere end det, skal det indgå i næste års budget.

Mellemstoppet havde imidlertid ikke, i det budget, de afleverede til socialtilsynet, budgetteret med mere end fem procent i overskud. Når private bosteder som Mellemstoppet så får større overskud, end budgettet viste og Socialtilsynet godkendte, er der ifølge Per Nikolaj Bukh få ting, der kan gøre sig gældende.

- Stedet kan have budgetteret med færre fyldte pladser, men så blev de fyldt op alligevel, og så voksede indtægterne. På den anden side er det næsten kun omkostninger til det borgervendte personale, de kan regulere. Så når overskuddet er så stort i forhold til det budget, de har afleveret til tilsynet, så er der typisk, fordi der har været færre medarbejdere til at tage sig af beboerne, forklarer professoren.

Kan de få penge tilbage?

Kommuner, der betaler for at have borgere boende på bosteder, kan ikke kræve at få del i bostedets overskud, fortæller Per Nikolaj Bukh. Det er op til bostedet at beslutte det.

- Formelt set har kommunen ikke ret til at få penge tilbage, men de kan gå i dialog med stedet om det. Der findes enkelte tilbud i Danmark, som betaler tilbage til kommunerne, hvis overskuddet er større, end de regnede med, siger Per Nikolaj Bukh.

Hvad kan ejeren gøre med den egenkapital, der nu er i hans private firma? 

- Han kan i princippet udlodde pengene til sig selv, eller han kan lade dem stå og bruge dem til at investere i udvidelse af tilbuddet. Det er vanskeligt for tilsynet at forhindre ejeren af et privat opholdssted at tage penge ud som udbytte. Tilsynet kan påtale det i næste års tilsynsrapport og skrive, at de i stedet kunne have været brugt til noget socialfagligt, der kom beboerne til gode.

Mellemstoppets daglige leder Semra Adilovic understreger i et skriftligt svar til TV 2 Fyn, at der ikke er trukket en enestre krone ud i udbytte gennem årene, og hun understreger, at lønningerne på både personale- og ledelsesomkostninger er godkendt af tilsynet uden anmærkninger.

- Socialtilsynet har lige godkendt vores seneste regnskab. Vi vil i samarbejde med vores bestyrelse tage en dialog i forhold til, hvordan overskuddet bedst muligt fortsat bruges på de unge samtidig med, at vi sammen med vores revisor og tilsynet løbende vil kigge på, at stabilisere vores budget og regnskab, skriver hun. 

Socialtilsyn Midts rapporter fra deres besøg på Mellemstoppet har alle stemplet "Godkendt".

Odense Kommune har afvist at svare på, hvordan de sikrer sig, at de får den kvalitet, de betaler for, når de placerer et barn eller en ung på et bosted.