Alt optaget: Fynske højskoler populære som aldrig før
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Højskoleophold er voldsomt eftertragtede i år, og en rundspørge blandt fynske højskoler viser, at unge og voksne søger fællesskabet i højere grad end tidligere.
Flere fynske højskoler er i år fyldt op og har måttet benytte sig af ventelister. Aldrig før har det været så populært at tage på højskole.
TV 2 Fyn har i en rundspørge talt med seks fynske højskoler, der alle har oplevet en markant stigning i antallet af ansøgere og elever forud for efterårets hold.
Efterskole og højskole genopstår:
- Jeg får brug for en masse hjælp
Den kommende forstander Ask Nørholm glæder sig til august 2021, hvor Båring igen huser kreative efterskoleelever. For at blive klar får forstanderen brug for de lokales hjælp.
Foran den lige nu lukkede efterskole og højskole i Båring fanger TV 2/Fyn en glad kommende forstander Ask Nørholm.
“Det er fedt at bo i en by, hvor folk gerne vil liv, kreativitet og udvikling i det hele taget”
Efter en næsten to år lang kamp er de sidste forhandlinger med Merkur Andelskasse, der har stået som ejere af den lukkede efterskole, nemlig faldet på plads, og Båring Efterskole og Højskole kan derfor genopstå.
- Jeg er glad og på alle måder stolt over, hvad vi er nået frem til i vores forening. Det er med glæde i sindet, at alt det, vi har kæmpet for siden 2018, nu bliver en realitet, siger Ask Nørholm.
Sammen med Margrethe Ingemann overtager han nøglerne allerede på mandag.
Brug for de lokales hjælp
Til at starte med kommer Ask Nørholm til at stå for klargøringen af skolen, der i flere år har ligget øde hen.
- Jeg kommer til at skulle bruge en masse hjælp fra lokalområdet, og der er heldigvis mange, der har meldt sig ind til at give en hjælpende hånd, siger han og tilføjer:
- Det er fedt at bo i en by, hvor folk gerne vil liv, kreativitet og udvikling i det hele taget.
Og herefter bliver den helt store opgave at få tiltrukket elever frem mod skolestart i august 2021.
- Vi glæder os så meget til at slå dørene op og byde alle de nye elever og deres forældre velkommen og lade dem være en del af det, som vi synes, vi er særligt gode til, siger en tydeligt begejstret Ask Nørholm.
Efterskolen kommer til at kredse om kreative fag og primært musik.
- Det er normalt, at vi på et hold har 35 til 40 elever, men i år har vi alle senge fyldt. Det betyder, at vi har 47 elever og en venteliste. Noget, som vi aldrig har prøvet før, fortæller Jeppe Sand, leder på Ryslinge Højskole.
“Når der er krise, søger man fællesskabet, og fællesskabet er på højskolerne.”
Blandt de fynske højskoler er der ingen tvivl om, at den store interesse for et højskoleophold er en effekt af især coronakrisen.
- Jeg kunne forestille mig, at der er rigtig mange unge, der har sparet penge sammen til at skulle ud og rejse, og det kan de jo ikke nu. Derfor tror jeg, at de bruger pengene på et højskoleophold i stedet for, siger kontorassistent på Ollerup Højskole, Hanne Vangsgaard.
Når corona samler
På Ryslinge højskole er leder Jeppe Sand overbevist om, at coronakrisen har medført et større behov for fællesskabsfølelse.
Antal elever før og efter Corona
Nordfyns Højskole:
Før corona: 45 elever
Efter corona: 65 elever
Ollerup Højskole:
Før corona: 157 elever
Efter corona: 196 elever
Oure Højskole:
Før corona: 110 elever
Efter corona: 130 elever
Ryslinge Højskole:
Før corona: 35 elever
Efter corona: 47 elever
Kunsthøjskolen Ærø:
Samme antal elever, men måtte melde fuldt booket hurtigere end før.
Rundspørgen indbefattede alle de fynske højskoler. Brenderup Højskole havde dog ikke tid til at medvirke.
- Når der er krise, søger man fællesskabet, og fællesskabet er på højskolerne, siger Jeppe Sand.
Også på landets mindste højskole, Kunsthøjskolen Ærø, har de mærket den stigende interesse.
- Fordi vi er så lille en højskole, plejer vi altid at få udsolgt, men aldrig så hurtigt som vi har gjort det i år. Jeg har været nødt til at sige nej til mange interesserede, fortæller Susan Hinnum, forstander på Kunsthøjskolen Ærø.
Hit med højskolesangbogen
Det er ikke kun ophold på de danske højskoler, der oplever en markant stigning i interesse - også højskolesangbogen hitter som aldrig før.
Under coronakrisen har højskolesangbogen for første gang ligget på bestsellerlisten.
Under lockdown i foråret var danskerne sammen på afstand, og med fællessang på højskolemanér holdt man liv i fællesskabsfølelsen trods forsamlingsforbuddet.
- Se bare på initiativet med fællessang på tv, siger højskoleleder Jeppe Sand.
Nu hvor restriktionerne er blevet lempet, søger flere det fysiske fællesskab, der findes på højskolesangbogens hjemstavn, altså højskolerne.
Lykke på højskolerne:
- Vi er klar til at give den gas
Højskolerne er med i udvidelsen af genåbningens fase 2. Det vakte stor glæde blandt elever og personale på Ryslinge Højskole, der er helt klar til at modtage elever på matriklen igen.
Sent onsdag aften blev regeringen og Folketingets partier efter mere en ti timers forhandling enige om en udvidelse af fase 2 af genåbningen af Danmark.
Torsdag vågnede næsten 6.000 unge mennesker op til en glædelig besked: 27. maj bliver det igen muligt at vende tilbage til højskolehjemmet, til den blå højskolesangbog, fællesspisning og social samvær.
En følelse, der er svær at beskrive for eleverne på Ryslinge Højskole.
- Jeg er bare utroligt glad. Jeg synes virkelig, det er dejligt, at vi skal tilbage. Jeg har jo ikke tænkt på andet end højskolen de sidste mange uger, siger 22-årige Thorvald Væver Jensen, der er teaterelev på Ryslinge Højskole.
Et kæmpe savn
Kun tre uger nåede Thorvald Væver Jensen og de andre elever at have på højskolen i Ryslinge, men alligevel nåede der at blive skabt stærke venskaber.
- I de uger nåede jeg at knytte utroligt tætte venskaber og rykkede mig fagligt. Det var så intense og koncentrerede dage, at hver dag talte. Og derfor tæller hver dag også, når vi kommer tilbage, fortæller han.
8. maj fik landets højskoleelever den nedslående besked om, at de skulle vente yderligere en måned, før de kunne vende tilbage til deres elskede højskolehjem, mens efterskoleeleverne måtte vende tilbage.
- Vi havde jo noteret os, at det ville blive den 8. juni, og det troede vi ikke, der ville blive rykket på. Men vi blev heldigvis tænkt ind, og det er da en kæmpe følelse af lettelse, siger Helge Andersen Lund, der er forstander for Ryslinge Høj- og Efterskole.
“Jeg er bare utroligt glad. Jeg synes virkelig, det er dejligt, at vi skal tilbage. Jeg har jo ikke tænkt på andet end højskolen de sidste mange uger.”
Han deler samme holdning som sin elev; alle dage tæller.
- Vi har slet ikke tænkt, om vi ikke skulle åbne igen, også selvom de (højskoleeleverne, red.) ikke har lang tid tilbage. Vi er bare glade for at åbne, understreger forstanderen.
Erfaringer fra efterskolen
Selvom det er meldt ud, at højskolerne er på listen over de dele af landet, der igen må åbne op, er der ikke udstukket retningslinjer specifikt for højskolerne endnu. Men Ryslinge Højskole deler grund med Ryslinge Efterskole, hvor eleverne har været tilbage på skolen siden 18. maj.
- Vi er jo i fuld gang med efterskolen, hvor vi har fået nogle gode erfaringer. Dem skal vi nok have indarbejdet i højskolens rutiner, siger Helge Andersen Lund.
På efterskolen er eleverne inddelt i familiegrupper, hvor kravet om en meters afstand ikke gælder. Til gengæld skal de også både spise og bo med de andre elever fra "familien", og skal holde afstand til de resterende kammerater på skolen.
- Det kan give konsekvenser for undervisningen, hvis det skal foregå i lignende familiegrupper. Man kunne også forestille sig, at vi danner en lukket cirkel, hvor højskolerne ikke må forlade skolen, før vi slutter forløbet. Jeg kan forestille mig begge scenarier, forklarer forstanderen.
Også højskoleeleverne er klar over, at det bliver en anden måde at være højskole på, end den de nåede at kende inden nedlukningen.
“Vi har slet ikke tænkt, om vi ikke skulle åbne igen, også selvom de (højskoleeleverne, red.) ikke har lang tid tilbage. Vi er bare glade for at åbne.”
- Selvfølgelig er det et vigtigt element at være tæt på hinanden, men bare det at være i hinandens nærvær, også selvom det er på afstand, og kunne kigge hinanden i øjnene betyder meget. Det opvejer det, siger Thorvald Væver Jensen, der er med på, at der vil være restriktioner.
Mennesker har brug for at mødes
Thorvald Væver Jensen var tilmeldt den linje, der hedder "actors studio", hvor han, sammen med de andre på linjen, arbejdede med klassisk teater.
I begyndelsen af coronanedlukningen forberedte eleverne sig på en forestilling, men da nedlukningen blev forlænget, var der svært at holde ved. I stedet fik eleverne forskellige andre opgaver, de kunne arbejde med på en mere personlig og frivillig basis.
- Højskolen har været god til at give os noget at arbejde med gennem hele forløbet. Og corona har jo bare givet os en anden form for højskole, som også har givet et fællesskab, siger Thorvald Væver Jensen.
Også højskolekammeraterne har han haft god kontakt til under hele forløbet, men alligevel kan han ikke vente med at være tilbage og have kontakt med dem i virkeligheden frem for gennem en videochat.
- Det bedste bliver at komme tilbage og mærke både sted og stemning, for det er en meget unik følelse at være på højskole. På anden eller tredje dag fik jeg sådan en følelse af at være hjemme, og den glæder jeg mig til at komme tilbage til, forklarer den henrykte højskoleelev.
Selvom både forstander og elever er glade for at kunne vende tilbage 27. maj, skal man ikke glemme, at to måneder er taget ud af deres ophold. Derfor har flere elever valgt at bruge de penge, som hjælpepakkerne har sørget for, at de får tilbage, på at tage endnu et ophold i efteråret.
Én af dem er Thorvald Væver Jensen.
- Jeg er slet ikke færdig med Ryslinge. Og selvom det bliver et andet ophold, så er jeg sikker på, at det bliver godt.
Tilbage er der bare en kæmpe glæde for i det mindste at kunne få en lidt længere afslutning på forårets højskoleforløb.
- Når vi begynder på noget, så vil vi gerne have en afslutning på det. Så vi går i gang med møder nu og gætter os lidt frem til, hvordan vi skal have højskole. Vi er i hvert fald klar til at give den gas, med det, der skal til, siger Helge Andersen Lund.