Lykke på højskolerne:
- Vi er klar til at give den gas
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Højskolerne er med i udvidelsen af genåbningens fase 2. Det vakte stor glæde blandt elever og personale på Ryslinge Højskole, der er helt klar til at modtage elever på matriklen igen.
Sent onsdag aften blev regeringen og Folketingets partier efter mere en ti timers forhandling enige om en udvidelse af fase 2 af genåbningen af Danmark.
Torsdag vågnede næsten 6.000 unge mennesker op til en glædelig besked: 27. maj bliver det igen muligt at vende tilbage til højskolehjemmet, til den blå højskolesangbog, fællesspisning og social samvær.
En følelse, der er svær at beskrive for eleverne på Ryslinge Højskole.
- Jeg er bare utroligt glad. Jeg synes virkelig, det er dejligt, at vi skal tilbage. Jeg har jo ikke tænkt på andet end højskolen de sidste mange uger, siger 22-årige Thorvald Væver Jensen, der er teaterelev på Ryslinge Højskole.
Skuffede højskoleelever:
- Jeg føler mig glemt
Højskolerne kommer først til at åbne 8. juni igen som et led i genåbningens tredje fase. Det vækker frustration hos både elever og højskoler, der føler sig glemt af regeringen.
Der kommer til at gå en måned, før landets 6.000 højskoleelever igen kan vende tilbage til fællessang og sammenhold på deres højskoler. Fredag morgen meldte regeringen ud, at højskolerne først får lov til at åbne som en del af genåbningens tredje fase 8. juni.
Blandt de mange højskoleelever sidder 21-årige Sofie Frisch Andersen og 24-årige Jonas Hulgaard Ammundsen med en altoverskyggende følelse af tomhed.
- Det var ikke lige det højskoleophold, vi havde forestillet os. Så på godt jysk vil jeg kalde det træls, siger Sofie Frisch Andersen, der i januar startede på Ollerup Højskole.
Det støtter Jonas Hulgaard Ammundsen. Han nåede at have to måneder på Snoghøj Højskole ved Fredericia, før coronavirussen lukkede skolen.
- Jeg sidder med den ultimative følelse af, at vi er blevet glemt, fastslår han.
Kun to måneders højskole
Kun to måneder nåede Jonas Hulgaard Ammundsen og Sofie Frisch Andersen at gå på deres højskoler, før de blev sendt hjem. Siden har de spændt ventet på en udmelding om, hvornår de igen kunne vende tilbage til deres højskolehjem og gennemføre resten af forløbet.
“Det værste er den tomhed, der har været ved at være hjemme. Det er megahårdt at være sammen hver for sig.”
Først fredag morgen kom beskeden: Højskolerne må åbne igen 8. juni som en del af genåbningens tredje fase.
- Det er da dejligt, at vi kan vende tilbage, men vores højskoleophold slutter i juni, så det giver mig 12 dage til at få tre måneders afbrudt højskole tilbage igen, siger Jonas Hulgaard Ammundsen, som er meget skuffet over at må vente yderligere en måned, før han kan vende tilbage til vennerne på Snoghøj Højskole.
Også Sofie Frisch Andersen er ked af, at hun skal bruge endnu en måned i hjemmet i Vejstrup langt væk fra højskolevennerne.
- Selvom det bliver en kæmpe gensynsglæde og lidt en forløsning over endelig at være sammen igen, så har vi kun 20 dage tilbage, når vi når den 8. juni. Så jeg synes, at det er lidt frustrerende. Det var lidt en mavepuster, fordi det hele tiden bliver udskudt, siger hun.
Forstander på Ollerup Højskole Uffe Strandby forstår de frustrerede elever.
- Jeg sidder selv med en skuffelse og en trist følelse og bekymring for elevernes højskoleophold. De får ikke deres tre måneder igen, påpeger han.
Efterskoleeleverne må vende tilbage
Selvom de to elever glæder sig over, at de får en lille smule af deres ophold tilbage, kan ingen af dem lade være med et dvæle ved, at efterskolerne er en del af fase to.
- Jeg har selv gået på efterskole og ved, hvor meget det betyder, men jeg er lidt bitter over, at det kun gælder dem, siger Sofie Frisch Andersen, som synes, at det er mærkeligt, at regeringen ikke har tiltro til, at de som voksne mennesker kan vende tilbage til højskolen.
Højskolernes opråb
Da højskoleeleverne måtte indse, at de ikke ville vende tilbage til deres respektive højskoler igen foreløbigt, besluttede flere elever at gå sammen om facebooksiden "Højskolernes opråb", hvor de ved hjælp af hashtagget #højskolenermithjem ville gøre opmærksom på situationen for dem.
Efter statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag meldte ud, at næste genåbning ikke indbefatter højskolerne, skrev Højskolernes opråb på Facebook:
- Der er intet rationale, der retfærdiggør, at efterskoleelever får lov til at genoptage deres hverdag, mens højskoleelever igen må nedskyde deres forhåbninger om at kunne få den oplevelse for livet, de har brugt månedsvis på at spare sammen til.
De kræver nu en forklaring på, hvorfor efterskoleelever må vende tilbage, når højskoleelever ikke må.
På Ollerup Højskole savner forstanderen en forklaring på, hvorfor den ene må åbne og den anden ikke må. I hans optik hører efterskoler og højskoler under samme tag.
- Vi er dybt forbavset over, at højskolerne ikke er med i denne runde sammen med efterskolerne. Jeg går helt sikkert ind for, at de unge mennesker i udskolingen skal tilbage, men jeg kan ikke se logikken i, at knap 30.000 efterskoleelever må vende tilbage, når 6.000 højskoleelever ikke må. Ren logisk burde det jo give et større smittetryk, siger Uffe Strandby.
Han har siden torsdag haft flere frustrerede elever i røret.
- Flere elever har ringet og sagt, at de simpelthen føler sig umyndiggjort og ikke kan forstå begrundelsen for, at man tillader 15-16-årige elever at vende tilbage, men ikke højskoleelever med en gennemsnitsalder på 21, siger han.
- Det er knusende ærgerligt, men...
“Jeg sidder med den ultimative følelse af, at vi er blevet glemt.”
Bag alle højskolerne står Folkehøjskolernes Forening (FFD), som har til formål at arbejde for folkehøjskolens idé og skabe gode og frie vilkår for skoleformens udvikling. Hos dem er der optimisme at spore efter regeringens udmelding fredag morgen.
- Vi er superglade for, at vi får lov til at åbne. Vi er fuldkommen klar over, at flere er rigtig kede at det, fordi de skal blive hjemme endnu længere, og nogle ikke engang kan vende tilbage, men vi skal være glade for, at vi trods alt må åbne, så vi kan afholde sommerkurser og få et efterårssemester op at køre, siger formand for FFD og forstander på Ubberup Højskole Lisbeth Trinskjær.
Alligevel forstår hun godt, at det ikke har nogen betydning for de nuværende højskoleelever, der ikke fik det højskoleophold, de havde drømt om.
- De får ikke den tid tilbage, og det er knusende ærgerligt. De kan jo ikke bare vende tilbage til højskole på et andet tidspunkt, for det er det præcise fællesskab på den præcise højskole, de gerne vil tilbage til. Jeg forstår godt, de er sorgfulde. Men der var bare ikke et politisk flertal for, at højskolerne skulle med i denne omgang, og det er sådan, politik er, understreger Lisbeth Trinskjær.
Ikke kun fornøjelse
Da både Jonas Hulgaard Ammundsen og Sofie Frisch Andersen 12. marts fik at vide, at de skulle pakke deres ting ned og forlade højskolen, vidste ingen af dem, hvor længe der skulle gå, før de vendte tilbage til det, der i to måneder havde været deres primære hjem, igen.
Særligt Jonas Hulgaard Ammundsen har svært ved at købe forklaringen om, at det er vigtigere at få udskolingen tilbage.
“Vi åbner lige så snart, der er mulighed, men det bliver jo nærmest kun en afslutning for eleverne, og det er trist. Men vi savner et svar på, hvorfor højskoleeleverne skal vente en hel måned endnu, og det vil vi bore i.”
- Jeg anerkender, at der er nogle afsluttende ting, som er vigtige. Men for mig og flere andre fra Snoghøj Højskole skulle højskolen forberede os på at søge ind på danske scenekunstskoler. Så vi gik der ikke bare for sjov, men lige så meget som en del af vores fremtidige uddannelsesforløb, forklarer han og fortsætter:
- Det er vigtigt at sige, at højskole er noget, man gør frivilligt og som en ekstra ting, men der er bare også en kæmpe personlighedsudvikling, som man ikke må underkende. Nu er vi jo blevet efterladt med en dagligdag uden ret meget indhold, understreger Jonas Hulgaard Ammundsen.
Savner et svar
Om en måned vender de to højskolerelever tilbage til deres hjem i Ollerup og Snoghøj, og det er tiltrængt efter den lange pause fra højskolelivet.
- Det værste er den tomhed, der har været ved at være hjemme. Det er megahårdt at være sammen hver for sig. Det var så surrealistisk, at det fællesskab bare forsvandt, siger Sofie Frisch Andersen, som har besluttet at tage et ophold på Ollerup Højskole igen til efteråret.
Også Jonas glæder sig til at se dine højskolevenner igen.
- Jeg får 12 dage, som jo er bedre end ingenting, men jeg sidder stadig med følelsen af at være glemt, og at de (regeringen red.) ikke har anerkendt os i hele det her, siger han.
På Ollerup Højskole glæder forstanderen sig til at tage imod eleverne igen.
- Vi åbner lige så snart, der er mulighed, men det bliver jo nærmest kun en afslutning for eleverne, og det er trist. Men vi savner et svar på, hvorfor højskoleeleverne skal vente en hel måned endnu, og det vil vi bore i, fastslår Uffe Strandby.
Et kæmpe savn
Kun tre uger nåede Thorvald Væver Jensen og de andre elever at have på højskolen i Ryslinge, men alligevel nåede der at blive skabt stærke venskaber.
- I de uger nåede jeg at knytte utroligt tætte venskaber og rykkede mig fagligt. Det var så intense og koncentrerede dage, at hver dag talte. Og derfor tæller hver dag også, når vi kommer tilbage, fortæller han.
8. maj fik landets højskoleelever den nedslående besked om, at de skulle vente yderligere en måned, før de kunne vende tilbage til deres elskede højskolehjem, mens efterskoleeleverne måtte vende tilbage.
- Vi havde jo noteret os, at det ville blive den 8. juni, og det troede vi ikke, der ville blive rykket på. Men vi blev heldigvis tænkt ind, og det er da en kæmpe følelse af lettelse, siger Helge Andersen Lund, der er forstander for Ryslinge Høj- og Efterskole.
“Jeg er bare utroligt glad. Jeg synes virkelig, det er dejligt, at vi skal tilbage. Jeg har jo ikke tænkt på andet end højskolen de sidste mange uger.”
Han deler samme holdning som sin elev; alle dage tæller.
- Vi har slet ikke tænkt, om vi ikke skulle åbne igen, også selvom de (højskoleeleverne, red.) ikke har lang tid tilbage. Vi er bare glade for at åbne, understreger forstanderen.
Erfaringer fra efterskolen
Selvom det er meldt ud, at højskolerne er på listen over de dele af landet, der igen må åbne op, er der ikke udstukket retningslinjer specifikt for højskolerne endnu. Men Ryslinge Højskole deler grund med Ryslinge Efterskole, hvor eleverne har været tilbage på skolen siden 18. maj.
- Vi er jo i fuld gang med efterskolen, hvor vi har fået nogle gode erfaringer. Dem skal vi nok have indarbejdet i højskolens rutiner, siger Helge Andersen Lund.
Efterskoler genåbner: En tur i Fakta koster skriftlig advarsel
Selvom efterskoleelever mandag kunne vende tilbage til deres skoler, bliver det en markant anderledes dagligdag. Besøg på tværs af familiegrupper og en tur i fakta kan betyde hjemsendelse.
- Hold kæft hvor er det mærkeligt, man slet ikke må hilse. Men det er perfekt at være tilbage!
Eleverne på Svendborg Efterskole er glade, da de træder gennem dørene til skolen og endelig efter to måneder er tilbage blandt savnede kammerater, lærere og omgivelser. Selvom det er et noget anderledes gensyn, der hverken må fejres med kys, kram eller for tæt kontakt, betyder det meget for eleverne at være tilbage.
- Det har jeg glædet mig virkelig meget til. Det bliver helt sikker underligt i starten, for vi har været vant til at må kramme alle og være helt tæt, men jeg tror bare, det handler om at vænne sig til det, og så skal det nok blive fint, siger Ida Berner Mikkelsen, der er elev på Svendborg Efterskole.
Og vænne sig til det, bliver de nødt til. For hvis de ikke overholder efterskolens regler, vanker der både advarsler og hjemsendelse fra efterskolens side.
“Jeg er overbevist om, at vi kan overholde reglerne. Det betyder så meget for alle, der er her, at det ville være ærgerligt at blive sendt hjem. Man har ikke rigtig lyst til at ødelægge det for sig selv.”
- Hvis ikke man agter at efterkomme reglerne, så kan man ikke være her. Hvis man lige skal rettes ind og have et puf i den rigtige retning, så taler vi om det. Men udviser man en adfærd, hvor man er ligeglad med reglerne, så ringer vi hjem til forældrene og siger, at de skal hente deres børn, forklarer forstander Lars Luplau.
En tur i Fakta giver skriftlig advarsel
Som en del af retningslinjerne for efterskolernes genåbning, som børne- og undervisningsministeriet har udstedt, skal de inddeles i såkaldte familiegrupper på maksimalt otte elever, hvor kravet om en meters afstand undtages. Eleverne må ikke besøge elever, de ikke er i familiegruppe med, sker det, bliver de hjemsendt.
Men det er ikke kun krammere på tværs af familiegrupper eller besøg på hinandens værelser, der kan få konsekvenser for efterskoleeleverne. Også turen i Fakta efter matadormix og rittersport er bandlyst.
- De skal blande sig så lidt som muligt med lokalsamfundet. De må godt gå ned til skoven eller stranden, men de skal heslt holde sig fra butikker i forhold til smittkæder blandt lokalbefolkningen, siger Lars Luplau og forklarer, at efterskolen køber ind og sælger videre til eleverne i deres kiosk.
Et par retningslinjer
Der er mange retningslinjer for genåbningen af efterskoler. Her er et par af dem:
- Familiegrupper: Eleverne organiseres i familiegrupper af maks otte elever, der undtages fra kravet om 1 meters afstand. Eleverne i familiegruppen bor sammen og deler toiletter, bad og evt. lokalt opholdsareal.
- Færden uden for skolen: Eleverne bør kun i begrænset omfang færdes uden for skolens matrikel og bør undgå steder med tæt kontakt i lokalsamfundet som fx butikker. På denne måde begrænses smitte fra skolen til lokalsamfundet og omvendt.
- Weekender: Eleverne bør så vidt muligt opfordres til at blive på skolerne i weekenderne frem til sommerferien.
- Måltider: Familiegrupperne udgør elevernes faste spisegrupper. Eleverne har faste pladser ved måltiderne. Maden serveres enten som portionsanretninger eller ved bordene. Buffeter kan betjenes af personale eller få udvalgte elever. Eleverne kan deltage i madlavningen.
Se alle retningslinjerne her.
Kilde: Børne- og undervisningsministeriet
Selvom reglerne er strenge, er Ida Berner Mikkelsen ikke et øjeblik i tvivl om, at de kan overholde dem.
- Det håber jeg rigtig meget, og det tror jeg også på, at vi kan. For hvis ikk vi overholder reglerne, så kan de jo lukke vores skole ned igen. Så får vi ikke den afslutning, vi har manglet og så gerne vil have, siger hun.
Fælles ansvar
Selvom snakken foregår på afstand og bordtennisspillet ikke kan spilles helt som vanligt, er aktiviteterne allerede så småt i gang på den sydfynske efterskole. Om halvanden måned sætter sommerferien en stopper for efterskolelivet, og derfor gælder det om at få mest muligt ud af tiden, de har tilbage. Og det kan et stort regelsæt ikke forhindre.
- Jeg er overbevist om, at vi kan overholde reglerne. Det betyder så meget for alle, der er her, at det ville være ærgerligt at blive sendt hjem. Man har ikke rigtig lyst til at ødelægge det for sig selv, siger Oliver Konrad, der også er elev på Svendborg Efterskole.
Både Ida Berner Mikkelsen og Oliver Konrad holdt vejret, da statsminister Mette Frederiksen (S) 10. maj udmeldte, at efterskolerne ville være en del af genåbningens fase to. Også forstanderen var lykkelig for igen at have udsyn til at få efterskoleeleverne hjem til Sydfyn.
- Det er en kæmpe forløsning. Vi har været så kede af det i ni uger. Så selvom de skal overholde reglerne fra sundhedsmyndighederne, er vi bare glade for at have dem tilbage, siger Lars Luplau.
“Jeg håber, at vi kan lave en kultur, hvor vi godt kan bege hinanden om at holde afstand. Men vi vil så gerne være på skolen, at jeg ikke tror, det bliver et problem.”
Begge efterskoleelever er også klar til at få det sidste ud efterskolelivet, også selvom det betyder, at de må være lidt politimænd over for hinanden.
- Vi kommer nok til som kammerater at sige, at vi skal huske på det og hjælpe hinanden. Det er jeg ret overbevist om, nikker Oliver Konrad.
- Jeg håber, at vi kan lave en kultur, hvor vi godt kan bede hinanden om at holde afstand. Men vi vil så gerne være på skolen, at jeg ikke tror, det bliver et problem, siger Ida Berner Mikkelsen og kan ikke lade være med at smile:
- Jeg kan slet ikke stoppe med at smile, selvom jeg ville ønske, at jeg kunne kramme alle, så er det bare rart at være tilbage.
På efterskolen er eleverne inddelt i familiegrupper, hvor kravet om en meters afstand ikke gælder. Til gengæld skal de også både spise og bo med de andre elever fra "familien", og skal holde afstand til de resterende kammerater på skolen.
- Det kan give konsekvenser for undervisningen, hvis det skal foregå i lignende familiegrupper. Man kunne også forestille sig, at vi danner en lukket cirkel, hvor højskolerne ikke må forlade skolen, før vi slutter forløbet. Jeg kan forestille mig begge scenarier, forklarer forstanderen.
Også højskoleeleverne er klar over, at det bliver en anden måde at være højskole på, end den de nåede at kende inden nedlukningen.
“Vi har slet ikke tænkt, om vi ikke skulle åbne igen, også selvom de (højskoleeleverne, red.) ikke har lang tid tilbage. Vi er bare glade for at åbne.”
- Selvfølgelig er det et vigtigt element at være tæt på hinanden, men bare det at være i hinandens nærvær, også selvom det er på afstand, og kunne kigge hinanden i øjnene betyder meget. Det opvejer det, siger Thorvald Væver Jensen, der er med på, at der vil være restriktioner.
Mennesker har brug for at mødes
Thorvald Væver Jensen var tilmeldt den linje, der hedder "actors studio", hvor han, sammen med de andre på linjen, arbejdede med klassisk teater.
I begyndelsen af coronanedlukningen forberedte eleverne sig på en forestilling, men da nedlukningen blev forlænget, var der svært at holde ved. I stedet fik eleverne forskellige andre opgaver, de kunne arbejde med på en mere personlig og frivillig basis.
- Højskolen har været god til at give os noget at arbejde med gennem hele forløbet. Og corona har jo bare givet os en anden form for højskole, som også har givet et fællesskab, siger Thorvald Væver Jensen.
Også højskolekammeraterne har han haft god kontakt til under hele forløbet, men alligevel kan han ikke vente med at være tilbage og have kontakt med dem i virkeligheden frem for gennem en videochat.
- Det bedste bliver at komme tilbage og mærke både sted og stemning, for det er en meget unik følelse at være på højskole. På anden eller tredje dag fik jeg sådan en følelse af at være hjemme, og den glæder jeg mig til at komme tilbage til, forklarer den henrykte højskoleelev.
Selvom både forstander og elever er glade for at kunne vende tilbage 27. maj, skal man ikke glemme, at to måneder er taget ud af deres ophold. Derfor har flere elever valgt at bruge de penge, som hjælpepakkerne har sørget for, at de får tilbage, på at tage endnu et ophold i efteråret.
Én af dem er Thorvald Væver Jensen.
Overrasket over straksåbning:
- Vi kunne i realiteten låse porten op nu
Både dyr og personale glæder sig til at tage imod gæster i Den Fynske Landsby. Selvom det bliver før end forventet, kommer der til at mangle noget i denne sæson.
Den Fynske Landsby kan, efter regeringens udmelding sent onsdag aften, slå dørene op for gæster allerede torsdag. Men med den korte frist, går der et par dage, inden alt er helt klart. Og så er der nogle gæster, man ikke regner med at se.
23.30 onsdag aften kom den nye udmelding fra regeringen, der havde forhandlet genåbningen yderligere med de andre partier, og det bød på nogle rettelser i, hvad der må åbne. Blandt andet fik museer, teatre og kunsthaller lov til at åbne straks.
- Det, der overrasker mig mest, er, at det er en straksåbning. Så vi kunne i realiteten gå op og låse porten op og lade folk komme ind. Desværre kan vi ikke gøre det helt. Det er ellers flot vejr, men vi skal have et par dage til at gøre de sidste ting klar, siger Torben Grøngaard Jeppesen, der er museumsdirektør for Odense Bys Museer.
Både dyr og personale glæder sig
Desuden er de ansatte sendt hjem med lønkompensation, og de skal kaldes tilbage, før de kan tage imod gæsterne. Det, regner Torben Grøngaard Jeppesen med, kan lade sig gøre 27. maj.
- Det, tror jeg, både vores dyr og personale glæder sig til. For nu er det forår i Den Fynske Landsby. Syrenerne blomstrer, vi har smågrise, lam og kid. Vi har det hele, og vi har det nu, siger Torben Grøngaard Jeppesen.
Men trods det grønne lys fra politikerne, holder direktøren fast i, at der er brug for et par ekstra dage, før Den Fynske Landsby låser hovedporten op.
- Vi er ikke mere påpasselige end politikerne, men vi skal også have gjort praktiske ting klar. Mit personale skal kaldes ind, og vi skal finde ud af, hvordan vi gør det hele. Vi skal jo både tilgodese sikkerheden for personale og vores gæster. Så derfor bliver det altså ikke før på onsdag, siger Torben Grøngaard Jeppesen.
Én ting vil stadig mangle
De resterende museer, der hører under Odense Bys Museer, som Møntergården og H.C Andersens Hus, åbner ugen efter Den Fynske Landsby.
- Det var en plan, vi lagde for et stykke tid siden, at vi ville gøre det i flere tempi. For vi skal jo stadigvæk passe på. Og vi tænkte, at Den Fynske Landsby er det bedste sted at starte. Så får vi nogle erfaringer, og så får vi heldigvis også en pinse med, siger Torben Grøngaard Jeppesen.
Normalt tjener museerne et millionbeløb i entréindtægter i juni, og selvom det ser ud til, at Odense Bys Museer kan få hele juni med, så er der stadig noget, der mangler. Og det er de udenlandske turister.
- Vi har normalt rigtig mange udenlandske turister, og dem kommer vi også til at mangle i juni måned. Men forhåbentligt kan de danske gæster opveje noget af det, siger Torben Grøngaard Jeppesen.
- Jeg er slet ikke færdig med Ryslinge. Og selvom det bliver et andet ophold, så er jeg sikker på, at det bliver godt.
Tilbage er der bare en kæmpe glæde for i det mindste at kunne få en lidt længere afslutning på forårets højskoleforløb.
- Når vi begynder på noget, så vil vi gerne have en afslutning på det. Så vi går i gang med møder nu og gætter os lidt frem til, hvordan vi skal have højskole. Vi er i hvert fald klar til at give den gas, med det, der skal til, siger Helge Andersen Lund.
Færdselsuheld skaber kø på Fynske Motorvej
kopieret!
Et færdselsuheld på Fynske Motorvej skaber lige nu kø og forlænget rejsetid.
Uheldet er sket mellem afkørslerne Odense S og Odense SV i retning mod Middelfart. Her er højre spor spærret, mens redningsmandskab arbejdet på stedet.
I skrivende stund giver det en forlænget rejsetid på omtrent ti minutter. Køen forventes ifølge Vejdirektoratet at aftage i løbet af aftenen.
Enorm brandfare - Beredskab Fyn deler skræmmende video
kopieret!
Levende lys på juletræet er stemningsfuldt, men kan også hurtigt spolere julehyggen. Det skriver Beredskab Fyn i et opslag på Facebook.
Kun halvandet minut skal der til, fra flammen på et stearinlys får fat i træet, til hele julegranen er brændt ud.
Det illustreres med en video af et juletræ, hvor flammen netop får fat i en gren.
Efter ni grove gaderøverier - politiet eftersøger ofre som er truet til stilhed
kopieret!
Fyns Politi har i efteråret efterforsket ni grove gaderøverier i Odense.
Nu er to teenagere blevet anholdt, men politiet formoder der er endnu flere ofre. Derfor sender politikredsen og Odense Kommune nu et brev til elever og forældre.
- Røverierne var grove og der blev i enkelte tilfælde anvendt peberspray mod forurettede. Fyns Politi har nu som led i efterforskningen sigtet to unge mænd fra Odense kommune på henholdsvis 15 år og 16 år. De to formodes at stå bag røverierne, siger vicepolitiinspektør Anders Furbo Therkelsen.
I brevet står der, at det ikke blot er fysiske ejendele der er blevet stjålet ved røverierne. Også unge menneskers identitetsoplysninger er blevet taget.
Flere ofre
Identitetsoplysningerne har gerningsmændene senere brugt til at true ofre til stilhed. Det formodes at flere har valgt at undlade en anmeldelse, og undladt at fortælle forældre om røveriet, af frygt for konsekvenserne lyder det.
- På baggrund af politiets efterforskning er det vores opfattelse, at der kan være flere forurettede, end de forurettede der har anmeldt. Fyns Politi har derfor sammen med Odense kommune udsendt et brev med opfordring til at anmelde, hvis man er blevet udsat for tyveri eller røverilignende forhold, siger Anders Furbo Therkelsen.
I brevet er der en klar opfordring til at anmelde kriminalitet, hvis man har været udsat for det, og et løfte om at politiet vil tage alle anmeldelser seriøst.
Frygt ej
Ifølge vicepolitiinspektøren, er der dog ingen grund til at frygte en større risiko for at blive berøvet i Odense.
- Det er ikke politiets opfattelse, at antallet af røverier generelt er stigende i Fyns Politikreds. Der er tale om en enkelt sag, med flere forhold, som er uden for normalbilledet. Fyns Politi kan oplyse, at der efter - at der er sket sigtelse i sagen - ikke er anmeldt tyverier og røverier med samme modus.
Han understreger samtidig at brevet, trods alvoren, måske er blevet formuleret en smule dramatisk. Der er ingen grund til at tro, at noget lignende kommer til at ske i Odenses gader igen i nærmeste fremtid.
- Det er således heller ikke politiets opfattelse, at der er grund til bekymring i forhold til at tage i skole. Set i dette lys burde brevet til skolerne have været formuleret anderledes, siger han.
Harry Potter-ekspert trådte til, da umulig scene skulle filmes på Fyn
kopieret!
Langt væk fra alt i Nissernes rige ligger Ensomhedens Tårn med det dybe krater i havbunden ved siden af.
Det gamle tårn i TV 2-julekalenderen 'Tinkas juleeventyr' har ikke haft besøg i 100 år, og det kan ses.
Mos og buske går på de rå sten, som har taget mod elementernes behandling gennem årene.
Det var også her Lasse måtte dykke ned for at finde den forsvundne julestjerne i 'Tinkas juleeventyr', men det viste sig at være langt mere bøvlet at lave den optagelse, end man havde regnet med, da optagelserne blev lavet tilbage i 2017.
Filmholdet fandt et sted helt ude på den sydvestlige spids på Fyn, hvor landskabet var goldt og forladt.
- Der var dog ikke noget tårn eller stort krater ned i havbunden, og vandet var kun cirka 80 centimeter dybt, når det var højvande, siger instruktør Mogens Hagedorn og holder sine hænder op.
Derfor måtte filmholdet tænke kreativt.
For hvordan laver man en scene, hvor Lasse (spillet af Albert Harson) skal dykke ned i et dybt, mørkt krater, når der er under en meter vand og slet ikke noget krater?
- Vi blev nødt til at grave en kasse ned i havbunden, hvor Lasse så kunne dykke ned og dermed forsvinde fra overfladen, fortæller Mogens Hagedorn.
Men så blev det lavvande.
- Så var der næsten ikke noget vand, så vi var nødt til at grave og grave mod vandet, som blev lavere og lavere, siger han.
I sidste øjeblik fik filmholdet lavet optagelsen, før kassen stak op over vandet.
- Men det er så godt klippet sammen, og der er lavet special effects, så det ligner, at han dykker ned i et dybt krater.
Specialist fra Harry Potter-film
'Tinkas juleeventyr' indeholder i flere scener mange computereffekter, eller VFX som det kaldes på filmsprog.
Til den opgave havde produktionsselskabet Cosmo hyret Thomas Dyg, som er specialist i VFX og blandt andet har arbejdet på de tre seneste Harry Potter-film og den Oscar-belønnede film 'Gravity'.
Her skulle han blandt andet skabe nissekongens slot, portalerne, Ensomhedens Tårn og krateret i vandet.
- Krateret er baseret på billeder af kratere i hele verden, som er smeltet sammen i julekalenderen. Hvis det skulle være helt realistisk, så burde hullet være mere utydeligt, men vi har lavet det, så det passer bedre til historien, fortæller han til TV 2.
En anden udfordring med dykkerscenen var igen kassen, som Albert Harson skulle kravle ned i.
På grund af den lave vandstand, kunne man se kassens hvide kanter, så i al hast måtte kassen have mere diskret sort tape på kanterne.
Lavpraktisk, men effektivt.
Derefter var der scenen under vandet, hvor man ser Lasse svømme nedefra krateret.
Den optagelse er lavet i en svømmehal.
- Det er faktisk en ret simpel optagelse. Der har jeg fjernet fliser, loftet og overfladen. Så har jeg lagt et billede af en grotte ovenpå, så det ligner, at han svømmer ned i en grotte. Til sidst har jeg tilføjet en masse af møg i vandet, så det ligner rigtig havvand, siger Thomas Dyg.
Viceborgmester ville gerne have brugt gyldne håndtryk bedre
kopieret!
Mere en 10,5 millioner kroner har det kostet Nyborg Kommune at afskedige fem chefer de seneste tre år.
Det er penge, de er overenskomstforpligtet til at betale, når de vælger at splitte med en chef. Alligevel ville viceborgmester Michael Gertsen (C) gerne have brugt pengene anderledes.
Slotsfejring - nu kan Nyborgs butikker juble
kopieret!
Nyborgs 472 millioner kroner dyre slotsprojekt kan betyde kronede dage for Nyborgs handelsliv og turisme.
Det spår det socialdemokratiske folketingsmedlem Thomas Skriver Jensen efter vedtagelsen i Folketinget.
- Jeg var selv på juleindkøb Nyborg i dag, og jeg mærkede helt klart, at butiksindehaverne glæder sig til, at projektet bliver færdigt, siger Thomas Skriver Jensen.
Han forstår godt, at Enhedslisten har været frustreret over forløbet og nødvendigheden af en anlægslov for at få projektet vedtaget.
- Men jeg er også stolt over det sammenhold, der har været blandt de fynske folketingsmedlemmer for at få slottet åbnet, så historien kan formidles, siger Thomas Skriver Jensen.
Mai Mercado (K), er også begejstret.
- Alt godt kommer tilsyneladende til den, der venter, og vi har i den grad ventet på, at slotsprojektet kom på skinner. Projektet har været behandlet af adskillige kulturministre, siger Mai Mercado.
Hun satte navnet på det beslutningsforslag, som Venstres Erling Bonnesen stod bag om en ny anlægslov.
For Venstres folketingsmedlem er glæden da også til at føle på.
- Jeg er glad for, at det endelig lykkedes. Det er et rigtig godt projekt, og jeg vil gerne takke alle, som har bakket op, siger Erling Bonnesen.
Nu kan fynsk slot til halv milliard bygges helt lovligt
kopieret!
Nu kan gravemaskinerne endelig rykke ind på Slotsholmen i Nyborg.
Et stort flertal i Folketinget har netop besluttet, at slotsprojektet til 472 millioner kroner kan gennemføres. 96 stemte for og 13 imod.
Det skete ved tredjebehandlingen af forslaget om en anlægslov for slotsprojektet.
Projektet har været igennem mange genvordigheder. Lige til det sidste var der bespænd.
Forslaget skulle have været til tredje- og sidste behandling i Folketinget tirsdag, men blev under dramatiske omstændigheder taget af dagsordenen.
Det skete efter, at foreningen Kultur og Arv i en henvendelse til Folketingets formand, Folketingets kulturudvalg og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) kaldte projektet for et muligt grundlovsbrud, fordi en vedtagelse af en anlægslov ifølge foreningen ville suspendere klageadgangen til Miljø- og Fødevareklagenævnet og fratage borgerne muligheden for at efterprøve, om projektet overholder loven.
Jakob Engel-Schmidt kunne ikke nå at svare på henvendelsen inden tredjebehandlingen tirsdag, og bad derfor om udskydelse af behandlingen til i dag.
Det er især bygningen af en stor udstillingsbygning på slotsområdet, der har været stridspunktet.
Kulturministeren har været i samråd i den forbindelse, og det var også derfor et smalt flertal i Miljø- og Fødevareklagenævnet i første omgang forkastede projektet.
Derefter valgte et politisk flertal at ændre museumsloven og vedtage projektet ved en anlægslov.
Under tredjebehandlingen beklagede Enhedslistens Søren Søndergaard med støtte med Dansk Folkepartis Mikkel Bjørn, at projektet blev vedtaget med en anlægslov.
De to partier har hele tiden været modstandere af prpojektet.
Det betyder, at klagemulighederne kan begrænses.
De havde håbet, at man kunne bruge den nye museumslov.
Ballade i Folketinget - omstridt slot pillet af dagsordenen
Er det en overtrædelse af grundloven, hvis Folketinget vedtager slotsprojektet i Nyborg?
Det vil landets lovgivere ikke være i tvivl om.
I hvert fald blev anlægsloven, der skal bane vej for det næsten en halv milliard kroner dyre renoverings- og ombygningsprojekt, tirsdag taget af Folketingets dagsorden, inden det skulle tredjebehandles.
Det er en skrivelse sendt mandag fra foreningen Kultur & Arv til Folketingets formand og til kulturminister Jakob Engel-Schmidt (V), der har fået kulturministeren til at udskyde 3. behandlingen til på torsdag.
Principiel karakter
Folketingets kulturudvalg havde bedt Jakob Engel-Schmidt svare på spørgsmålet, men det kunne han ikke nå.
I en henvendelse til Folketingets formand Søren Gade, skriver Jakob Engel-Schmidt, at henvendelsen vedrører blandet andet spørgsmål af “principiel karakter”.
- Kulturministeriet er ikke i stand til at svare fyldestgørende på spørgsmålene inden for den angivne tidsramme og skal på den baggrund anmode om, at 3. behandlingen udskydes til 19. december, hedder det.
Begrundet risiko for grundlovsbrud
I brevet fra Kultur og Arv oplyses det, at “der er begrundet risiko for grundlovsbrud”, hvis Folketinget vedtager lovforslaget, der blandt andet indebærer en ny formidlingsbygning ved siden af Nyborg Slot.
- En anlægslov anvendes typisk til at sikre gennemførelse af store infrastrukturprojekter, såsom motorveje og bro- og tunnelforbindelser. I den type projekter er samfundsnytten afgørende, når anden lovgivning tilsidesættes, og klageadgang afskæres. Anlægsloven for Nyborg Slot vedrører udelukkende et kuldsejlet, ulovligt statsligt byggeprojekt. Ved at vedtage en anlægslov, der blandt andet suspenderer klageadgangen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, vil Folketinget fratage borgerne muligheden for at få efterprøvet, om projektet overholder relevant lovgivning. Det strider imod de gældende principper i et retssamfund, hedder det i brevet fra Kultur og Arv.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har for nylig været i samråd om projektet, der har mødt modstand fra Enhedslisten, Dansk Folkeparti og i et vist omfang også fra Radikale Venstre.
Opdateres…
Nytår på vej - sådan skåner du din firbenede ven mod fyrværkeri
kopieret!
Nytår nærmer sig og det betyder fyrværkeri om ørerne på dyr og mennesker. Det er særligt velkendt at mange hunde og andre dyr frygter de høje brag. Derfor kommer Dyreværnet med et par gode råd op til den kommende højtid. For har du ikke i forvejen trænet dit dyr til det, kan det blive en plagsom tid.
Ifølge en pressemeddelelse er det bedste at sætte ind med træning i rigtig god tid. Men hvis man er én af dem, som ikke har haft mulighed for det, så skal man ikke fortvivle.
Her er Dyreværnets 7 gode råd der kan hjælpe din hund og kat igennem nytåret
Lad ikke din hund eller kat være alene hjemme. Vær sammen med dit dyr, så du kan hjælpe og berolige.
Behold snoren på når du går tur med hunden, så den ikke kan sætte i spurt, hvis den bliver bange.
Er din kat vant til at komme udenfor, så hold katten indendørs, så længe der skydes fyrværkeri af.Gå en lang tur, mens det er lyst udenfor, og lav træningsøvelser. Lav hjernestimulerende inde aktiviteter inden som fx at lade hunden snuse sig frem til gemte godbidder i huset. Så har du hjulpet hunden til at bruge sin krop og hjerne godt, når de høje lyde går i gang.
Hvor i hjemmet kan dit dyr bedst slappe af? Et rum uden vinduer eller et med mørklægningsgardiner er godt, så dyret er skærmet for lysshowet nytårsaften. Hvis ikke det er muligt, kan du alternativt lave en ’hule’ til dem, som de kan putte og gemme sig væk i. Uanset om det er toilettet eller et soveværelse der er bedst, så gør det hyggeligt og trygt med tæpper og hold dig i nærheden eller sid med det, så dyret føler sig trygt.
Tænd for musikken, så der er et baggrundslydtæppe, der hjælper med at kamuflere bragene
Fyld en Kong (tyggelegetøj) med dåsemad og frys den ned. Giv den til hunden, inden fyrværkeriet begynder, så hunden fokuserer på den gode snack fremfor uroen. Der findes tilsvarende legetøj til katte, hvor katten aktiveres ved at få legetøjet til at bevæge sig, så godbidderne falder ud.
Endelig kan du også rådføre dig hos dyrlægen og få en snak, om hvorvidt angstdæmpende eller beroligende medicin er en løsning, hvis nervøsiteten er særlig stor hos din hund eller kat.
Dige-formand undrer sig - hvorfor er Sydfyn ikke på listen?
kopieret!
En ny kortlægning fra Kystdirektoratet viser, at over halvdelen af landets kommuner er i risiko for oversvømmelse fra vandløb, søer og hav.
Men det er ifølge landsformand for landsforeningen for Digelag i Danmark Bent Alminde ikke nok.
- Sidste år var der en stor storm i oktober, der ramte en hel del områder i det Sydfynske og østvendte kyster på Sjælland. De er ikke på listen, og det synes vi er underligt, siger han til TV 2.
Med udpegelsen følger nemlig opmærksomhed, og muligvis en prioritering, når der søges om midler i den såkaldte kystpulje, pointerer Bent Alminde.
På Fyn er Odense Fjord og Nyborg udpeget som områder, der kan risikere de såkaldte 100 eller 1.000 årshændelser oftere.
Topboss forlader skuden på udskældt supersygehus
kopieret!
Totalentreprenøren OHPT, der står for byggeriet af Nyt OUH i Odense, skal have ny leder. I hvert fald har Aroldo Tegon efter syv år i spidsen valgt at sige farvel.
Det fremgår af et opslag på hans Linkedin-profil. Det fremgår ikke af opslaget, om han er blevet fyret, eller om han selv har sagt op.
Nyheden kommer mindre end en måned efter, at det stod klart, at Nyt OUH bliver 735 millioner dyrere end først antaget efter en forhandlingsaftale med den italienske totalentreprenør Odense Hospital Project Team (OHPT). Og at patienter først kan rykke ind i slutningen af 2027.