Overrasket over straksåbning:
- Vi kunne i realiteten låse porten op nu
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Både dyr og personale glæder sig til at tage imod gæster i Den Fynske Landsby. Selvom det bliver før end forventet, kommer der til at mangle noget i denne sæson.
Den Fynske Landsby kan, efter regeringens udmelding sent onsdag aften, slå dørene op for gæster allerede torsdag. Men med den korte frist, går der et par dage, inden alt er helt klart. Og så er der nogle gæster, man ikke regner med at se.
23.30 onsdag aften kom den nye udmelding fra regeringen, der havde forhandlet genåbningen yderligere med de andre partier, og det bød på nogle rettelser i, hvad der må åbne. Blandt andet fik museer, teatre og kunsthaller lov til at åbne straks.
Flere donationer: Glade givere støtter Odense Bys Museer
Odense Bys Museer oplever stor lokal støtte og har fået 100.000 kroner i donationer.
”Tak for støtten”, skriver museumsdirektør Torben Grøngaard Jeppesen på Odense Bys Museers hjemmeside.
For selvom det ikke er strømmet ind med donationer som blandt andre Odense Zoo og Ditlevsdal Bison Farm i Morud har oplevet det, så har Odense Bys Museer alligevel fået mærkbart flere nye støtter i lokalområdet. Og det betyder rigtig meget, skriver NB-Kommune.
”Vi er umådeligt glade for den store støtte. Jeres opbakning betyder rigtig meget for os. I er med til at holde hånden under Odense Bys Museer og sikre kulturarven fremover,” skriver Torben Grøngaard Jeppesen til de glade givere.
400 privatpersoner har valgt at støtte Odense Bys Museer med et bidrag på minimum 200 kroner, og derudover har 300 personer købt årskort, selvom museerne er lukkede.
Mange af de gæster, der under normale omstændighed besøger Odense Bys Museer, er udenlandske turister, men støttekronerne er i høj grad kommet fra odenseanere og fynboer - både gamle og unge, kendte og ukendte, enlige og familier.
Derfor mener museumsdirektøren, at lokalt er det nye sort.
I modsætning til de store indsamlinger har Odense Bys Museers kampagne været mere beskeden både med hensyn til penge og mængde. Og egentlig var udgangspunktet ikke en støtteindsamling.
- Ved Odense Bys Museers overgang til selveje pr. 1. januar 2018 blev vi opmærksom på, at vi kunne ansøge om at få del i en særlig momspulje på finansloven. Denne mulighed kræver dog, at vi har mindst 101 personer, som giver hver en støtte på minimum 200 kroner, forklarer Torben Grøngaard Jeppesen.
I forbindelse med museernes nedlukning den 12. marts og de forventelige konsekvenser heraf, besluttede Odense Bys Museer at iværksætte en kampagne for at få det krævede antal støtteportioner, og der blev udsendt en besked til årskortholderne.
- Vi blev faktisk meget overrasket over, at det gik så hurtigt. Corona-tiden har afgjort haft indflydelse. I løbet af få dage have vi modtaget beløb fra over 400 personer, hvoraf nogle havde givet beløb større end de 200 kroner. Vi er således nået op på en donation samlet på 100.000 kroner, siger Torben Grøngaard Jeppesen.
Det er dog ikke slut med de økonomiske bekymringer. Museerne er stadig lukkede, huse, gårde og haver i Den Fynske Landsby skal vedligeholdes, dyrene passes og plejes og nye arkæologiske fund bringes i sikkerhed.
- Med H.C. Andersens Hus, Den Fynske Landsby med flere udgør entreindtægter fra udlændinge 65 procent af alle vore entreindtægter, og disse besøg ligger primært fra juni og fremefter. Her kommer vi til at mangle mange millioner, siger museumsdirektøren.
I øvrigt bliver de indkomne støttebeløb brugt til driften af Den Fynske Landsby, herunder pasning af dyrene, og til vedligeholdsopgaver på de mange gamle fynske bindingsværksgårde, -huse og møller.
Fakta
Uddrag af Ligningsloven, som museumsdirektøren refererer til:
Godkendelse efter ligningslovens § 8 A af almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner m.v. forudsætter, at følgende grundlæggende betingelser er opfyldt:
Midlerne anvendes til fordel for en kreds af personer, der ikke geografisk eller på anden måde er begrænset til et befolkningsunderlag på under 35.000.
Antallet af gavegivere i EU/EØS årligt overstiger 100.
Den enkelte gavegiver skal i løbet af året samlet have ydet en gave på mindst 200 kr. til den pågældende almenvelgørende og almennyttige forening, fond, stiftelse eller institution m.v.
Der skal ved afgivelse af erklæring oplyses, hvorvidt der i det forudgående kalenderår fra samme udenlandske gavegiver er modtaget en eller flere gaver, der sammenlagt overstiger 20.000 kr.
Den årlige bruttoindtægt eller formuen (egenkapitalen) overstiger 150.000 kr.
Kilde: NB-kommune
- Det, der overrasker mig mest, er, at det er en straksåbning. Så vi kunne i realiteten gå op og låse porten op og lade folk komme ind. Desværre kan vi ikke gøre det helt. Det er ellers flot vejr, men vi skal have et par dage til at gøre de sidste ting klar, siger Torben Grøngaard Jeppesen, der er museumsdirektør for Odense Bys Museer.
Både dyr og personale glæder sig
Desuden er de ansatte sendt hjem med lønkompensation, og de skal kaldes tilbage, før de kan tage imod gæsterne. Det, regner Torben Grøngaard Jeppesen med, kan lade sig gøre 27. maj.
- Det, tror jeg, både vores dyr og personale glæder sig til. For nu er det forår i Den Fynske Landsby. Syrenerne blomstrer, vi har smågrise, lam og kid. Vi har det hele, og vi har det nu, siger Torben Grøngaard Jeppesen.
Men trods det grønne lys fra politikerne, holder direktøren fast i, at der er brug for et par ekstra dage, før Den Fynske Landsby låser hovedporten op.
Håb hos Den Fynske Landsby: Kulturen kan vende tilbage før tid
Partilederne skal forhandle om en mulig større genåbning i fase to end først annonceret. Det kan betyde godt nyt for kulturlivet.
Statsminister Mette Frederiksen (S) har torsdag indkaldt partilederne til en yderligere forhandling om en mulig større genåbning af landet i fase to.
Det har hun gjort, fordi der er kommet et nyt notat fra Statens Serum Institut, hvor der står, at man kan åbne landet mere, end det hidtil er besluttet.
I den forbindelse foreslår statsministeren selv, at kulturinstitutioner bliver inddraget i genåbningsplanerne tidligere end ellers forventet.
- I ser en mere optimistisk statsminister nu end på noget tidspunkt under denne krise. Det går - takke være danskernes fantastiske indsats - så godt, at vi har smitten under kontrol og kan åbne mere op, sagde Mette Frederiksen under torsdagens partilederdebat.
Klar til at åbne igen
Beskeden fra statsministeren vækker håb hos Den Fynske Landsby, der er klar, hvis det besluttes, at museer kan genåbne før tid.
“Bare det, at vi kan få lov til at komme tilbage og få noget kultur ind i sjælen. Det ville være fantastisk”
- Vi har været i gang et stykke tid med forberedelser. Vi skal selvfølgelig lige have hjemkaldt nogle kolleger og have de sidste ting på plads. Men vi vil ret hurtigt være klar, når der bliver sagt ”go”, siger Lise Gerda Knudsen, der er overinspektør i Den Fynske Landsby.
Hidtil var det ellers forventet, at museer og andre kulturinstitutioner først var en del af genåbningens 3. fase 8. juni. Og selvom der ikke længere er så lang tid til den 3. fase, så håber Lise Gerda Knudsen stadig, at de kan åbne før.
- Vi vil gerne åbne op og have gæster ind og se den fynske landsby, for der er så smukt lige nu, så jo før at det bliver meldt ud, at det er forsvarligt, så bliver vi bare glade, siger hun.
Brug for kultur til sjælen
By- og kulturrådmand i Odense Jane Jegind (V) er også glad for statsministerens udmelding om, at kulturlivet muligvis kan få lov at åbne før end ellers planlagt.
- Vi savner at få kulturelle indspark og få fællesskab og nye oplevelser. Så jo før vi kan komme i gang jo bedre, siger hun til TV 2/Fyn.
Hun håber, at Den Fynske Landsby, Odense Zoo, Brandts Klædefabrik, Møntergaarden eller Odense Symfoniorkester snart kan åbne.
- Om der så skal være en stol i mellem os, så går det også. Men bare det, at vi kan få lov til at komme tilbage og få noget kultur ind i sjælen. Det ville være fantastisk, siger Jane Jegind.
Hvis der bliver åbnet før tid for kulturlivet, så ser det umiddelbart ud til, at det første, fynboerne kan vende tilbage til, bliver netop Den Fynske Landsby. Her er man nemlig ifølge Lise Gerda Knudsen længst med planlægningen.
- Odense By og Museer har jo en del attraktioner, så vi skal selvfølgelige have udarbejdet en form for rækkefølge, men Den Fynske Landsby er den, som ville være hurtigst at kunne åbne, siger hun.
- Vi er ikke mere påpasselige end politikerne, men vi skal også have gjort praktiske ting klar. Mit personale skal kaldes ind, og vi skal finde ud af, hvordan vi gør det hele. Vi skal jo både tilgodese sikkerheden for personale og vores gæster. Så derfor bliver det altså ikke før på onsdag, siger Torben Grøngaard Jeppesen.
Én ting vil stadig mangle
De resterende museer, der hører under Odense Bys Museer, som Møntergården og H.C Andersens Hus, åbner ugen efter Den Fynske Landsby.
- Det var en plan, vi lagde for et stykke tid siden, at vi ville gøre det i flere tempi. For vi skal jo stadigvæk passe på. Og vi tænkte, at Den Fynske Landsby er det bedste sted at starte. Så får vi nogle erfaringer, og så får vi heldigvis også en pinse med, siger Torben Grøngaard Jeppesen.
Kulturen må vente: Museer føler sig forbigået
Flere af de fynske museer ærgrer sig over ikke at måtte genåbne i fase to. Særligt museerne udendørs undrer sig over, at restauranter med buffet kom før dem.
I to måneder har dørene til de fynske museer været lukkede på grund af faren for coronasmitte, og kulturinteresserede fynboer har derfor ikke kunne få stillet deres behov.
“Det er et stort plaster på såret at kunne sige, at det efter alt at dømme bliver den 8. juni, vi får lov til at åbne igen”
Og museumsdørene, hvor der bagved gemmer sig et væld af fynsk kultur og historie, skal holdes lukket lidt endnu, for de fynske museer blev i fase to af genåbningen forbigået. Og det undrer direktør for Østfyns Museer Erland Porsmose sig noget over.
- Ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv undrer det ikke alene mig, men også alle andre. Vi fik en liste over hvilke aktiviteter der var grønne, og altså havde ingen risiko for smitte, og hvilke der var gule og røde. Og nu er det hele blevet vendt på hovedet, siger Erland Porsmose til TV 2/Fyn og fortsætter:
- Man har valgt røde aktiviteter til og grønne aktiviteter - som museer og zoologiske haver - fra. Det er tydeligt at se, at politikerne har tænkt mere på økonomi og på, hvordan man etablerer en så normal hverdag som muligt, siger han.
Rart med en klar udmelding
For nogle kan det dog virke underligt, at man i genåbningens anden fase har tilladt buffeter at åbne, men man kan ikke gå en tur i Den Fynske Landsby, som råder over 20 hektar udendørs.
På pressemødet tirsdag sagde statsminister Mette Frederiksen selv, at hun godt forstår, at nogle af valgene virker underlige, men at det alt sammen handler om at holde smittetrykket nede.
De fynske museer har derfor affundet sig med at skulle vente lidt endnu med at kunne åbne igen. Og Erland Porsmose er trods alt glad for den klare udmelding om, hvornår de så kan se frem til at slå dørene op igen.
- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vores ansatte glæder sig til at komme på arbejde igen, og det blev det ikke til i denne omgang. Derfor er det et stort plaster på såret at kunne sige, at det efter alt at dømme bliver den 8. juni, vi får lov til at åbne igen, siger han.
Lever af at samle mennesker
Spørger man Odenses by- og kulturrådmand Jane Jegind, så er det utroligt vigtigt, at museerne får lov at åbne i tredje fase. Ikke kun for fynboernes skyld, men også fordi kulturlivet er et stort erhverv.
- Kultur- og fritidssektoren er jo faktisk en virkelig stor industri og et stort erhverv i Danmark, som beskæftiger rigtig mange og tilsigter en stor omsætning. Så selvfølgelig er det vigtigt, at det kommer i gang igen, siger Jane Jegind og fortsætter:
- Vi kan ikke gøre andet end at håbe, og tiden tikker jo også, så vi kommer nærmere og nærmere fase tre. Men det ville da ikke gøre noget, hvis noget af kultur- og fritidslivet kunne åbne hurtigere, siger hun.
Østfyns Museers direktør håber også, at løftet om at kunne genåbne i fase tre holder stik. Og så håber han også, at forsamlingsforbuddet vil blive hævet.
- Vi planlægger i høj grad efter, at kunne genåbne den 8. juni, og vi håber også, at det holder stik, at vi kan forsamle mellem 30 og 50 mennesker til den tid, for vi museer lever jo af at samle mennesker, siger Erland Porsmose.
Normalt tjener museerne et millionbeløb i entréindtægter i juni, og selvom det ser ud til, at Odense Bys Museer kan få hele juni med, så er der stadig noget, der mangler. Og det er de udenlandske turister.
- Vi har normalt rigtig mange udenlandske turister, og dem kommer vi også til at mangle i juni måned. Men forhåbentligt kan de danske gæster opveje noget af det, siger Torben Grøngaard Jeppesen.
Da Thomas kastede blod op, blev han nødt til at gøre noget
kopieret!
Rundt om et langt træbord i en stor, rød bygning i det centrale Odense sidder syv mænd. De er godt stuvet sammen og rammer næsten hinanden på albuerne, mens de spiser sandwich til aftensmad.
De smiler, de griner, de joker. På overfladen ser de glade ud, helt almindelige. Men der er faktisk ingen af dem, som er helt glade, hvis man kradser lidt ned under deres smil.
Den store røde bygning er et krisecenter. Den er en del af et netværk af centre, som i 2023 tog imod over 300 kriseramte mænd. Mænd med ondt i livet og ramt af afmagt.
Mandecentrene i Danmark husede i 2021 211 mænd. Det tal steg til 303 i 2023.
- Der var ikke noget, der gav mening. Så bliver man tom indeni. Man bliver ked af det og føler egentlig ikke, der er brug for en, fortæller Thomas Ringbo Jensen.
Han bor på Mandecentret, som det hedder, fordi han blev skilt.
- Bare det der med at spise, gå på arbejde og gå i bad. Alt blev ligegyldigt.
Thomas Ringbo Jensen flyttede ind på Mandecentret i slutningen af juli 2024 på et lille værelse med to rum. Der er lige plads til et skab, et skrivebord og en seng, som bliver overvåget af et stort Samsung-tv.
Det var ikke lige sådan, Thomas Ringbo Jensen havde regnet med at bo i midten af sine 30’ere. Lige inden han flyttede på krisecenter, havde han nemlig det liv, han altid havde drømt om: Kone, børn, hus, stabilt arbejde og selvfølgelig en dejlig bil.
Men det forsvandt pludseligt. Og det var først, da han tabte sig 40 kilo og kastede blod op, at han indså, at han havde brug for hjælp.
Et ægteskab ramt af en velkendt sygdom
På mange måder var Thomas Ringbo Jensen en ganske almindelig mand. Han tilbragte sit liv i Otterup, hvis ikke han i sit job som lastbilchauffør kørte landet rundt. I 2015 blev han gift efter to års forhold. De flyttede også i hus sammen og fik børn.
- Jeg tænkte, at så længe jeg havde tjent en masse penge, havde de, hvad de skulle bruge. Det havde de også langt hen ad vejen, men jeg manglede jo, fordi jeg var på arbejde, fortæller Thomas Ringbo Jensen om tiden inden skilsmissen.
Ifølge Thomas Ringbo Jensen var han på arbejde cirka 50 timer om ugen. Det gik ud over ægteskabet, og det gjorde også, at Thomas Ringbo Jensen ikke kom i dybden med nogle af de ting, han gik og tumlede med.
Den slags er Svend-Aage Madsen ekspert i. Han har i årevis forsket i mænds følelsesliv og er i dag en af landets førende mandeforskere og har sin daglige gang på Rigshospitalet.
- Når vi har op mod 30 procent mænd, der siger, de ikke har nogen at tale fortroligt med, eller meget sjældent gør det, så har vi en masse mænd, som ikke kommer ud med noget af alt det, som er vigtigt i forhold til at klare sig godt i livet, siger Svend-Aage Madsen.
Til blodet sprøjtede
Thomas Ringbo Jensen blev skilt i foråret 2024. For ham betød det ikke bare starten på en svær periode. Det blev startskuddet til mange uger i helvede.
Timerne, dagene og ugerne flød sammen. Ekskonen havde taget de to døtre med, og derfor sad Thomas Ringbo Jensen helt alene.
- Jeg savner dem hver evig eneste dag. De er det første, jeg tænker på om morgenen, og det sidste, jeg tænker på om aftenen. De er i mine tanker hele tiden, fortæller Thomas Ringbo Jensen, mens han knuger et fotografi af sin ene datter i hænderne.
Da ekskonen forlod ham, forsvandt lysten til alt det, der normalt udgør rytmen i en hverdag. Han gik ikke i bad, gjorde ikke rent, vaskede ikke tøj og spiste næsten ikke.
- Igennem alt det distancerede jeg mig fra alt: venner, min ekskone, mine børn, fordi jeg simpelthen ikke kunne være i det, fordi man bare ikke kunne tænke noget som helst rationelt. Og man bare var ødelagt hele tiden. Og så endte det med til sidst, at jeg begyndte at kaste blod op.
På få måneder tabte Thomas Ringbo Jensen sig 40 kilo og blev også sygemeldt fra sit arbejde.
- Konsekvensen af at blive vred og irritabel eller at trække sig væk fra andre er jo også, at man bliver isoleret. Og vi ved, at isolation er den allerstærkeste sårbarfaktor i forhold til at få psykiske vanskeligheder, når man kommer ud for eksempelvis et tab, siger Svend-Aage Madsen.
Tanker om fremtiden
Efter et besøg på psykiatrisk skadestue kom Thomas Ringbo Jensen til samtale på Mandecentret i Odense. Det vurderede, at hans situation kvalificerede sig til et ophold på krisecentret.
Alle mændene, der bor på centret, har hver deres krise at komme igennem. Derfor kunne Thomas Ringbo Jensen nemt falde i snak ved kaffemaskinen eller på gangen med de andre beboere om alt det, der gjorde ondt. Fordi de havde et helt naturligt fællesskab, en slags forbindelse gennem sorgen.
Foruden samtaler og aktiviteter med beboere og ansatte på Mandecentret er der også plads til, at Thomas Ringbo Jensen kan være sammen med sine døtre. Det bruger han hver anden weekend på.
- Fra jeg afleverer dem, til jeg skal se dem igen, glæder jeg mig bare til at se dem.
- Normalt har jeg dem hver anden weekend, og så afleverer jeg dem søndag aften og ved, at man først skal se dem fredag i næste uge. Det er da hårdt. Og det tror jeg aldrig, bliver fedt.
Det kan udefra godt se ud til, at det er et fredeligt liv på et Mandecenter. Masser af fællesarrangementer og ellers ugentlige samtaler.
- Det har også krævet hårdt arbejde. Det er jo ikke bare at gå til to møder om ugen. Det er jo hverdag. Det er dag og nat, siger Thomas Ringbo Jensen, mens han står ved siden af sin opslagstavle, hvor der kun hænger en plantegning over Mandecentret og to tegninger, som hans døtre har givet ham.
Og på et tidspunkt skal man ikke bo på centret mere. Det er Thomas Ringbo Jensen klar over, og efter to måneders ophold på Mandecentret havde han endelig fundet overskuddet til at tænke over fremtiden.
- Om fem år er jeg et sted, hvor jeg har min egen base igen og mit eget liv sammen med mine piger, siger Thomas Ringbo Jensen med et lille smil.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Thomas Ringbo Jensens ekskone. Hun bekræfter hans fortælling og har ikke yderligere at tilføje.
Thomas Ringbo Jensen bor fortsat på Mandecentret, men søger efter lejlighed og arbejde.
Efter ni grove gaderøverier - politiet eftersøger ofre som er truet til stilhed
kopieret!
Fyns Politi har i efteråret efterforsket ni grove gaderøverier i Odense.
Nu er to teenagere blevet anholdt, men politiet formoder der er endnu flere ofre. Derfor sender politikredsen og Odense Kommune nu et brev til elever og forældre.
- Røverierne var grove og der blev i enkelte tilfælde anvendt peberspray mod forurettede. Fyns Politi har nu som led i efterforskningen sigtet to unge mænd fra Odense kommune på henholdsvis 15 år og 16 år. De to formodes at stå bag røverierne, siger vicepolitiinspektør Anders Furbo Therkelsen.
I brevet står der, at det ikke blot er fysiske ejendele der er blevet stjålet ved røverierne. Også unge menneskers identitetsoplysninger er blevet taget.
Flere ofre
Identitetsoplysningerne har gerningsmændene senere brugt til at true ofre til stilhed. Det formodes at flere har valgt at undlade en anmeldelse, og undladt at fortælle forældre om røveriet, af frygt for konsekvenserne lyder det.
- På baggrund af politiets efterforskning er det vores opfattelse, at der kan være flere forurettede, end de forurettede der har anmeldt. Fyns Politi har derfor sammen med Odense kommune udsendt et brev med opfordring til at anmelde, hvis man er blevet udsat for tyveri eller røverilignende forhold, siger Anders Furbo Therkelsen.
I brevet er der en klar opfordring til at anmelde kriminalitet, hvis man har været udsat for det, og et løfte om at politiet vil tage alle anmeldelser seriøst.
Frygt ej
Ifølge vicepolitiinspektøren, er der dog ingen grund til at frygte en større risiko for at blive berøvet i Odense.
- Det er ikke politiets opfattelse, at antallet af røverier generelt er stigende i Fyns Politikreds. Der er tale om en enkelt sag, med flere forhold, som er uden for normalbilledet. Fyns Politi kan oplyse, at der efter - at der er sket sigtelse i sagen - ikke er anmeldt tyverier og røverier med samme modus.
Han understreger samtidig at brevet, trods alvoren, måske er blevet formuleret en smule dramatisk. Der er ingen grund til at tro, at noget lignende kommer til at ske i Odenses gader igen i nærmeste fremtid.
- Det er således heller ikke politiets opfattelse, at der er grund til bekymring i forhold til at tage i skole. Set i dette lys burde brevet til skolerne have været formuleret anderledes, siger han.
OB køber venstreback for flere millioner
kopieret!
Der er gang i rygtebørsen på det sociale medie X, hvor flere konti skriver at Odense Boldklub har købt venstrebacken Adam Sørensen i Bodø/Glimt.
Prisen skulle angiveligt være 600.000 euro, svarende til 4,5 millioner kroner. Spilleren har ifølge rygterne bestået sit lægetjek.
TV 2 Fyns OB-ekspert Martin Davidsen bekræfter rygtet, og fortæller at kontrakten træder i kraft til nytår.
OB har endnu ikke bekræftet salget offentligt.
Transfer-snask:
— Martin Davidsen (@mpbdavidsen) December 19, 2024
OB henter 24-årige Adam Sørensen i Bodø/Glimt. Der er tale om en transfer. Handlen skulle være på plads, efter hvad jeg hører. Han skifter til OB når 2024 bliver til 2025. #obdk #sldk
Nyt færdselsuheld forsinker trafikken med flere timer
kopieret!
Et nyt færdselsuheld på Fynske Motorvej ved Odense giver meget lange forsinkelser, oplyser Vejdirektoratet.
Redningsmandskab er i skrivende stund på vej til uheldsstedet, men foreløbigt gætter Vejdirektoratet på forsinkelser mellem en og tre timer i vestgående retning.
Det kan derfor give mening at forlade motorvejen allerede ved motorvejskrydset med Svendborgmotorvejen og finde andre veje mod vest.
Giv plads til udrykningskøretøjer på vej mod stedet.
Færdselsuheld skaber kø på Fynske Motorvej
kopieret!
Et færdselsuheld på Fynske Motorvej skaber lige nu kø og forlænget rejsetid.
Uheldet er sket mellem afkørslerne Odense S og Odense SV i retning mod Middelfart. Her er højre spor spærret, mens redningsmandskab arbejdet på stedet.
I skrivende stund giver det en forlænget rejsetid på omtrent ti minutter. Køen forventes ifølge Vejdirektoratet at aftage i løbet af aftenen.
Enorm brandfare - Beredskab Fyn deler skræmmende video
kopieret!
Levende lys på juletræet er stemningsfuldt, men kan også hurtigt spolere julehyggen. Det skriver Beredskab Fyn i et opslag på Facebook.
Kun halvandet minut skal der til, fra flammen på et stearinlys får fat i træet, til hele julegranen er brændt ud.
Det illustreres med en video af et juletræ, hvor flammen netop får fat i en gren.
Harry Potter-ekspert trådte til, da umulig scene skulle filmes på Fyn
kopieret!
Langt væk fra alt i Nissernes rige ligger Ensomhedens Tårn med det dybe krater i havbunden ved siden af.
Det gamle tårn i TV 2-julekalenderen 'Tinkas juleeventyr' har ikke haft besøg i 100 år, og det kan ses.
Mos og buske går på de rå sten, som har taget mod elementernes behandling gennem årene.
Det var også her Lasse måtte dykke ned for at finde den forsvundne julestjerne i 'Tinkas juleeventyr', men det viste sig at være langt mere bøvlet at lave den optagelse, end man havde regnet med, da optagelserne blev lavet tilbage i 2017.
Filmholdet fandt et sted helt ude på den sydvestlige spids på Fyn, hvor landskabet var goldt og forladt.
- Der var dog ikke noget tårn eller stort krater ned i havbunden, og vandet var kun cirka 80 centimeter dybt, når det var højvande, siger instruktør Mogens Hagedorn og holder sine hænder op.
Derfor måtte filmholdet tænke kreativt.
For hvordan laver man en scene, hvor Lasse (spillet af Albert Harson) skal dykke ned i et dybt, mørkt krater, når der er under en meter vand og slet ikke noget krater?
- Vi blev nødt til at grave en kasse ned i havbunden, hvor Lasse så kunne dykke ned og dermed forsvinde fra overfladen, fortæller Mogens Hagedorn.
Men så blev det lavvande.
- Så var der næsten ikke noget vand, så vi var nødt til at grave og grave mod vandet, som blev lavere og lavere, siger han.
I sidste øjeblik fik filmholdet lavet optagelsen, før kassen stak op over vandet.
- Men det er så godt klippet sammen, og der er lavet special effects, så det ligner, at han dykker ned i et dybt krater.
Specialist fra Harry Potter-film
'Tinkas juleeventyr' indeholder i flere scener mange computereffekter, eller VFX som det kaldes på filmsprog.
Til den opgave havde produktionsselskabet Cosmo hyret Thomas Dyg, som er specialist i VFX og blandt andet har arbejdet på de tre seneste Harry Potter-film og den Oscar-belønnede film 'Gravity'.
Her skulle han blandt andet skabe nissekongens slot, portalerne, Ensomhedens Tårn og krateret i vandet.
- Krateret er baseret på billeder af kratere i hele verden, som er smeltet sammen i julekalenderen. Hvis det skulle være helt realistisk, så burde hullet være mere utydeligt, men vi har lavet det, så det passer bedre til historien, fortæller han til TV 2.
En anden udfordring med dykkerscenen var igen kassen, som Albert Harson skulle kravle ned i.
På grund af den lave vandstand, kunne man se kassens hvide kanter, så i al hast måtte kassen have mere diskret sort tape på kanterne.
Lavpraktisk, men effektivt.
Derefter var der scenen under vandet, hvor man ser Lasse svømme nedefra krateret.
Den optagelse er lavet i en svømmehal.
- Det er faktisk en ret simpel optagelse. Der har jeg fjernet fliser, loftet og overfladen. Så har jeg lagt et billede af en grotte ovenpå, så det ligner, at han svømmer ned i en grotte. Til sidst har jeg tilføjet en masse af møg i vandet, så det ligner rigtig havvand, siger Thomas Dyg.
Viceborgmester ville gerne have brugt gyldne håndtryk bedre
kopieret!
Mere en 10,5 millioner kroner har det kostet Nyborg Kommune at afskedige fem chefer de seneste tre år.
Det er penge, de er overenskomstforpligtet til at betale, når de vælger at splitte med en chef. Alligevel ville viceborgmester Michael Gertsen (C) gerne have brugt pengene anderledes.
Slotsfejring - nu kan Nyborgs butikker juble
kopieret!
Nyborgs 472 millioner kroner dyre slotsprojekt kan betyde kronede dage for Nyborgs handelsliv og turisme.
Det spår det socialdemokratiske folketingsmedlem Thomas Skriver Jensen efter vedtagelsen i Folketinget.
- Jeg var selv på juleindkøb Nyborg i dag, og jeg mærkede helt klart, at butiksindehaverne glæder sig til, at projektet bliver færdigt, siger Thomas Skriver Jensen.
Han forstår godt, at Enhedslisten har været frustreret over forløbet og nødvendigheden af en anlægslov for at få projektet vedtaget.
- Men jeg er også stolt over det sammenhold, der har været blandt de fynske folketingsmedlemmer for at få slottet åbnet, så historien kan formidles, siger Thomas Skriver Jensen.
Mai Mercado (K), er også begejstret.
- Alt godt kommer tilsyneladende til den, der venter, og vi har i den grad ventet på, at slotsprojektet kom på skinner. Projektet har været behandlet af adskillige kulturministre, siger Mai Mercado.
Hun satte navnet på det beslutningsforslag, som Venstres Erling Bonnesen stod bag om en ny anlægslov.
For Venstres folketingsmedlem er glæden da også til at føle på.
- Jeg er glad for, at det endelig lykkedes. Det er et rigtig godt projekt, og jeg vil gerne takke alle, som har bakket op, siger Erling Bonnesen.
Nu kan fynsk slot til halv milliard bygges helt lovligt
kopieret!
Nu kan gravemaskinerne endelig rykke ind på Slotsholmen i Nyborg.
Et stort flertal i Folketinget har netop besluttet, at slotsprojektet til 472 millioner kroner kan gennemføres. 96 stemte for og 13 imod.
Det skete ved tredjebehandlingen af forslaget om en anlægslov for slotsprojektet.
Projektet har været igennem mange genvordigheder. Lige til det sidste var der bespænd.
Forslaget skulle have været til tredje- og sidste behandling i Folketinget tirsdag, men blev under dramatiske omstændigheder taget af dagsordenen.
Det skete efter, at foreningen Kultur og Arv i en henvendelse til Folketingets formand, Folketingets kulturudvalg og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) kaldte projektet for et muligt grundlovsbrud, fordi en vedtagelse af en anlægslov ifølge foreningen ville suspendere klageadgangen til Miljø- og Fødevareklagenævnet og fratage borgerne muligheden for at efterprøve, om projektet overholder loven.
Jakob Engel-Schmidt kunne ikke nå at svare på henvendelsen inden tredjebehandlingen tirsdag, og bad derfor om udskydelse af behandlingen til i dag.
Det er især bygningen af en stor udstillingsbygning på slotsområdet, der har været stridspunktet.
Kulturministeren har været i samråd i den forbindelse, og det var også derfor et smalt flertal i Miljø- og Fødevareklagenævnet i første omgang forkastede projektet.
Derefter valgte et politisk flertal at ændre museumsloven og vedtage projektet ved en anlægslov.
Under tredjebehandlingen beklagede Enhedslistens Søren Søndergaard med støtte med Dansk Folkepartis Mikkel Bjørn, at projektet blev vedtaget med en anlægslov.
De to partier har hele tiden været modstandere af prpojektet.
Det betyder, at klagemulighederne kan begrænses.
De havde håbet, at man kunne bruge den nye museumslov.
Ballade i Folketinget - omstridt slot pillet af dagsordenen
Er det en overtrædelse af grundloven, hvis Folketinget vedtager slotsprojektet i Nyborg?
Det vil landets lovgivere ikke være i tvivl om.
I hvert fald blev anlægsloven, der skal bane vej for det næsten en halv milliard kroner dyre renoverings- og ombygningsprojekt, tirsdag taget af Folketingets dagsorden, inden det skulle tredjebehandles.
Det er en skrivelse sendt mandag fra foreningen Kultur & Arv til Folketingets formand og til kulturminister Jakob Engel-Schmidt (V), der har fået kulturministeren til at udskyde 3. behandlingen til på torsdag.
Principiel karakter
Folketingets kulturudvalg havde bedt Jakob Engel-Schmidt svare på spørgsmålet, men det kunne han ikke nå.
I en henvendelse til Folketingets formand Søren Gade, skriver Jakob Engel-Schmidt, at henvendelsen vedrører blandet andet spørgsmål af “principiel karakter”.
- Kulturministeriet er ikke i stand til at svare fyldestgørende på spørgsmålene inden for den angivne tidsramme og skal på den baggrund anmode om, at 3. behandlingen udskydes til 19. december, hedder det.
Begrundet risiko for grundlovsbrud
I brevet fra Kultur og Arv oplyses det, at “der er begrundet risiko for grundlovsbrud”, hvis Folketinget vedtager lovforslaget, der blandt andet indebærer en ny formidlingsbygning ved siden af Nyborg Slot.
- En anlægslov anvendes typisk til at sikre gennemførelse af store infrastrukturprojekter, såsom motorveje og bro- og tunnelforbindelser. I den type projekter er samfundsnytten afgørende, når anden lovgivning tilsidesættes, og klageadgang afskæres. Anlægsloven for Nyborg Slot vedrører udelukkende et kuldsejlet, ulovligt statsligt byggeprojekt. Ved at vedtage en anlægslov, der blandt andet suspenderer klageadgangen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, vil Folketinget fratage borgerne muligheden for at få efterprøvet, om projektet overholder relevant lovgivning. Det strider imod de gældende principper i et retssamfund, hedder det i brevet fra Kultur og Arv.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har for nylig været i samråd om projektet, der har mødt modstand fra Enhedslisten, Dansk Folkeparti og i et vist omfang også fra Radikale Venstre.
Opdateres…
Nytår på vej - sådan skåner du din firbenede ven mod fyrværkeri
kopieret!
Nytår nærmer sig og det betyder fyrværkeri om ørerne på dyr og mennesker. Det er særligt velkendt at mange hunde og andre dyr frygter de høje brag. Derfor kommer Dyreværnet med et par gode råd op til den kommende højtid. For har du ikke i forvejen trænet dit dyr til det, kan det blive en plagsom tid.
Ifølge en pressemeddelelse er det bedste at sætte ind med træning i rigtig god tid. Men hvis man er én af dem, som ikke har haft mulighed for det, så skal man ikke fortvivle.
Her er Dyreværnets 7 gode råd der kan hjælpe din hund og kat igennem nytåret
Lad ikke din hund eller kat være alene hjemme. Vær sammen med dit dyr, så du kan hjælpe og berolige.
Behold snoren på når du går tur med hunden, så den ikke kan sætte i spurt, hvis den bliver bange.
Er din kat vant til at komme udenfor, så hold katten indendørs, så længe der skydes fyrværkeri af.Gå en lang tur, mens det er lyst udenfor, og lav træningsøvelser. Lav hjernestimulerende inde aktiviteter inden som fx at lade hunden snuse sig frem til gemte godbidder i huset. Så har du hjulpet hunden til at bruge sin krop og hjerne godt, når de høje lyde går i gang.
Hvor i hjemmet kan dit dyr bedst slappe af? Et rum uden vinduer eller et med mørklægningsgardiner er godt, så dyret er skærmet for lysshowet nytårsaften. Hvis ikke det er muligt, kan du alternativt lave en ’hule’ til dem, som de kan putte og gemme sig væk i. Uanset om det er toilettet eller et soveværelse der er bedst, så gør det hyggeligt og trygt med tæpper og hold dig i nærheden eller sid med det, så dyret føler sig trygt.
Tænd for musikken, så der er et baggrundslydtæppe, der hjælper med at kamuflere bragene
Fyld en Kong (tyggelegetøj) med dåsemad og frys den ned. Giv den til hunden, inden fyrværkeriet begynder, så hunden fokuserer på den gode snack fremfor uroen. Der findes tilsvarende legetøj til katte, hvor katten aktiveres ved at få legetøjet til at bevæge sig, så godbidderne falder ud.
Endelig kan du også rådføre dig hos dyrlægen og få en snak, om hvorvidt angstdæmpende eller beroligende medicin er en løsning, hvis nervøsiteten er særlig stor hos din hund eller kat.
Dige-formand undrer sig - hvorfor er Sydfyn ikke på listen?
kopieret!
En ny kortlægning fra Kystdirektoratet viser, at over halvdelen af landets kommuner er i risiko for oversvømmelse fra vandløb, søer og hav.
Men det er ifølge landsformand for landsforeningen for Digelag i Danmark Bent Alminde ikke nok.
- Sidste år var der en stor storm i oktober, der ramte en hel del områder i det Sydfynske og østvendte kyster på Sjælland. De er ikke på listen, og det synes vi er underligt, siger han til TV 2.
Med udpegelsen følger nemlig opmærksomhed, og muligvis en prioritering, når der søges om midler i den såkaldte kystpulje, pointerer Bent Alminde.
På Fyn er Odense Fjord og Nyborg udpeget som områder, der kan risikere de såkaldte 100 eller 1.000 årshændelser oftere.