Skuffede højskoleelever:
- Jeg føler mig glemt
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Højskolerne kommer først til at åbne 8. juni igen som et led i genåbningens tredje fase. Det vækker frustration hos både elever og højskoler, der føler sig glemt af regeringen.
Der kommer til at gå en måned, før landets 6.000 højskoleelever igen kan vende tilbage til fællessang og sammenhold på deres højskoler. Fredag morgen meldte regeringen ud, at højskolerne først får lov til at åbne som en del af genåbningens tredje fase 8. juni.
Blandt de mange højskoleelever sidder 21-årige Sofie Frisch Andersen og 24-årige Jonas Hulgaard Ammundsen med en altoverskyggende følelse af tomhed.
- Det var ikke lige det højskoleophold, vi havde forestillet os. Så på godt jysk vil jeg kalde det træls, siger Sofie Frisch Andersen, der i januar startede på Ollerup Højskole.
Fase tre af genåbningen klar
Fredag kan partilederne præsentere fase tre, mens fase fire forventes senere på dagen.
Partilederne er blevet enige om fase tre og fase fire i genåbningen af Danmark.
Her til morgen har regeringen præsenteret tredje fase af genåbningen, som træder i kraft fra 8. juni, hvis smitteforholdende tillader det.
Forsamlingsforbuddet vil i fase tre blive hævet til 30-50 personer, og der vil komme en udmelding angående bryllupper, konfirmationer og andre større begivenheder.
Der vil være retningslinjer om afstand og hygiejne for alle de virksomheder og organisationer, som åbner. De helt præcise retningslinjer herom, er ikke blevet fremlagt endnu, ligesom det heller ikke ligger helt klart for fase to endnu.
Følgende kan åbne i fase tre:
Kultur og aktiviteter: For eksempel museer, teatre, kunsthaller, biografer, akvarier. Udendørs forlystelsesparker. Øvrige zoologiske haver, botaniske anlæg mv. Sommeraktiviteter for børn og unge.
Offentlig sektor der er særligt udsat for 'sagspukler'
Fuld åbning af offentlige forskningsaktiviteter, der kræver tilstedeværelse
Voksenuddannelse målrettet ledige (fx AMU) og sprogcentre
Højskoler mv.
Indendørs idræts- og foreningsliv (fx aftenskoler) På baggrund af sektorpartnerskab vurderes, hvilke aktiviteter der kan foregå sundhedsmæssigt forsvarligt.
Ikke afklaret endnu:
Hvis udviklingen i smitten er mere gunstig end ventet, og de matematiske modeller viser plads til en større genåbning i fase 3, vil følgende kunne overvejes:
Øget fysisk tilstedeværelse på offentlige arbejdspladser
Fuld åbning af DR og TV2
Følgende restriktioner vil blive opretholdt indtil fase 4, som starter primo august: o Alle øvrige uddannelser
Diskoteker, spillesteder og natteliv
Yderligere dele af indendørs sports- og fritidsfaciliteter mv. (fx fitnesscentre, badelande, legelande, svømmehaller)
Forbuddet mod arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende hvor der er flere end 500 personer tilstede, fastholdes til minimum 31. august
Må ikke åbne:
Følgende restriktioner vil blive opretholdt indtil fase fire, som er planlagt til start august:
Alle øvrige uddannelser
Diskoteker, spillesteder og natteliv
Yderligere dele af indendørs sports- og fritidsfaciliteter mv. (fx fitnesscentre, badelande, legelande, svømmehaller)
Forbuddet mod arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende, hvor der er flere end 500 personer tilstede, fastholdes til minimum 31. august
Forskellig åbning geografisk
I aftalen ligger der også en mulighed for, at åbningen kan differentieres geografisk, alt efter hvor udbredt coronasmitten er i området.
Det vil foregå ved, at partierne ved hver overgang til en ny fase diskuterer, om der er belæg for at åbne forskelligt mellem landsdelene.
Eksempelvis er der ikke særlig udbredt smitte på Fyn kontra hovedstadsområdet, så det kan være en mulighed, at der bliver en anderledes åbning på Fyn end på Sjælland.
Samtidig er der aftalt, at faserne kan annulleres, hvis coronaepidemien blusser op igen.
Det støtter Jonas Hulgaard Ammundsen. Han nåede at have to måneder på Snoghøj Højskole ved Fredericia, før coronavirussen lukkede skolen.
- Jeg sidder med den ultimative følelse af, at vi er blevet glemt, fastslår han.
Kun to måneders højskole
Kun to måneder nåede Jonas Hulgaard Ammundsen og Sofie Frisch Andersen at gå på deres højskoler, før de blev sendt hjem. Siden har de spændt ventet på en udmelding om, hvornår de igen kunne vende tilbage til deres højskolehjem og gennemføre resten af forløbet.
“Det værste er den tomhed, der har været ved at være hjemme. Det er megahårdt at være sammen hver for sig.”
Først fredag morgen kom beskeden: Højskolerne må åbne igen 8. juni som en del af genåbningens tredje fase.
- Det er da dejligt, at vi kan vende tilbage, men vores højskoleophold slutter i juni, så det giver mig 12 dage til at få tre måneders afbrudt højskole tilbage igen, siger Jonas Hulgaard Ammundsen, som er meget skuffet over at må vente yderligere en måned, før han kan vende tilbage til vennerne på Snoghøj Højskole.
Også Sofie Frisch Andersen er ked af, at hun skal bruge endnu en måned i hjemmet i Vejstrup langt væk fra højskolevennerne.
- Selvom det bliver en kæmpe gensynsglæde og lidt en forløsning over endelig at være sammen igen, så har vi kun 20 dage tilbage, når vi når den 8. juni. Så jeg synes, at det er lidt frustrerende. Det var lidt en mavepuster, fordi det hele tiden bliver udskudt, siger hun.
Forstander på Ollerup Højskole Uffe Strandby forstår de frustrerede elever.
- Jeg sidder selv med en skuffelse og en trist følelse og bekymring for elevernes højskoleophold. De får ikke deres tre måneder igen, påpeger han.
Folkeskolen åbner for de store elever:
- Vi har i den grad krydset fingre
Både fra Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening er der kommet den samme reaktion, efter regeringens fase to af landets genåbning er præsenteret. De glæder sig til at se de ældre elever igen.
Siden 15. april har de danske skoler været åbne for de små elever til og med femte klassetrin. Efter en måned kan kommunerne og de fynske skoler den 18. maj også byde de ældre klasser velkommen tilbage.
Det er folketingets partiledere blevet enige om i fase to af Danmarks genåbning, som blev præsenteret af statsminister Mette Frederiksen (s) ved et pressemøde torsdag aften.
Og nyheden bringer glæde hos formanden i Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.
- Vi har i den grad krydset fingre for, at smittetrykket i samfundet tillod en yderligere åbning af skolen i anden fase af genåbningen af samfundet. De ældste elever har siddet hjemme længe nu, og vi mærker et stigende behov for, at man kan vende tilbage til det fysiske fællesskab på skolerne.
- Derfor er vi glade for, at de store elever nu kan få lov at komme i skole igen, selvfølgelig i overensstemmelse med myndighedernes retningslinjer, siger han i en pressemeddelelse.
De ældste elever har siden 16. marts, hvor landets skoler lukkede ned på grund af covid-19, modtaget hjemmeundervisning.
- Lærerne har vist en enorm omstillingsevne, og man har lagt alle kræfter i at skabe så god nødundervisning som overhovedet muligt. Det er lykkedes, men samtidig har de seneste måneder tydeligt vist, at den digitale undervisning ikke kan erstatte det fysiske fællesskab på skolerne. Derfor er det godt, at de ældste elever nu kan komme tilbage til klassefællesskabet og deres lærere, lyder det fra Anders Bondo Christensen.
- Et stort savn
Kommunernes Landsforening glæder sig også over nyheden - også selvom det bliver en anderledes hverdag, elever og ansatte vender tilbage til.
- Det har været et stort savn for både eleverne og medarbejderne, at de nu i godt to måneder ikke har kunne mødes fysisk. Hverdagen i klasselokalerne kommer ikke til at være, som man kendte den før coronakrisen, men nu kan lidt af hverdagen i hvert fald komme tilbage, siger KL’s formand Jacob Bundsgaard i en pressemeddelse.
Skolerne vil ikke åbne som normalt, da det vil være nødvendigt at følge retningslinjer. Det betyder blandt andet, at skolerne nu skal planlægge, hvordan de kan genåbne for de ældre elever, ligesom de var nødt til, inden de mindre klassetrin kunne vende tilbage.
En planlægning, der vil foregå i hver enkelt kommune og skole.
I skole et par timer om ugen
Retningslinjerne vil indebære, at der skal være forsvarlig plads i skolelokalerne. Dermed vil det være en logistisk opgave at få plads til de ældre elever i skolerne.
- Det betyder, at der vil være forskel på, hvordan man lokalt kan løse opgaven. Nogle steder vil man måske se, at de store elever kan komme ind nogle timer hver dag, andre steder vil det måske blot være et par timer om ugen, siger Jacob Bundsgaard i pressemeddelsen og fortsætter:
- Nu er det vigtigt, at vi får en smidig og hurtig proces i sektorpartnerskabet, så vi får nogle klare retningslinjer at arbejde efter, og så kommunerne kan komme i gang med at få skolerne gjort klar til eleverne.
Der skal nu arbejdes og planlægges frem mod den planlagte åbning den 18. maj, så elever og lærere igen kan møde og se hinanden fysisk.
- Det vigtigste er, at vi nu igen kan få skabt et fysisk bånd mellem lærere og elever og ikke mindst eleverne imellem. Det er der rigtig mange, der har savnet, lyder det fra formanden.
Efterskoleeleverne må vende tilbage
Selvom de to elever glæder sig over, at de får en lille smule af deres ophold tilbage, kan ingen af dem lade være med et dvæle ved, at efterskolerne er en del af fase to.
- Jeg har selv gået på efterskole og ved, hvor meget det betyder, men jeg er lidt bitter over, at det kun gælder dem, siger Sofie Frisch Andersen, som synes, at det er mærkeligt, at regeringen ikke har tiltro til, at de som voksne mennesker kan vende tilbage til højskolen.
Højskolernes opråb
Da højskoleeleverne måtte indse, at de ikke ville vende tilbage til deres respektive højskoler igen foreløbigt, besluttede flere elever at gå sammen om facebooksiden "Højskolernes opråb", hvor de ved hjælp af hashtagget #højskolenermithjem ville gøre opmærksom på situationen for dem.
Efter statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag meldte ud, at næste genåbning ikke indbefatter højskolerne, skrev Højskolernes opråb på Facebook:
- Der er intet rationale, der retfærdiggør, at efterskoleelever får lov til at genoptage deres hverdag, mens højskoleelever igen må nedskyde deres forhåbninger om at kunne få den oplevelse for livet, de har brugt månedsvis på at spare sammen til.
De kræver nu en forklaring på, hvorfor efterskoleelever må vende tilbage, når højskoleelever ikke må.
På Ollerup Højskole savner forstanderen en forklaring på, hvorfor den ene må åbne og den anden ikke må. I hans optik hører efterskoler og højskoler under samme tag.
- Vi er dybt forbavset over, at højskolerne ikke er med i denne runde sammen med efterskolerne. Jeg går helt sikkert ind for, at de unge mennesker i udskolingen skal tilbage, men jeg kan ikke se logikken i, at knap 30.000 efterskoleelever må vende tilbage, når 6.000 højskoleelever ikke må. Ren logisk burde det jo give et større smittetryk, siger Uffe Strandby.
Han har siden torsdag haft flere frustrerede elever i røret.
- Flere elever har ringet og sagt, at de simpelthen føler sig umyndiggjort og ikke kan forstå begrundelsen for, at man tillader 15-16-årige elever at vende tilbage, men ikke højskoleelever med en gennemsnitsalder på 21, siger han.
- Det er knusende ærgerligt, men...
“Jeg sidder med den ultimative følelse af, at vi er blevet glemt.”
Bag alle højskolerne står Folkehøjskolernes Forening (FFD), som har til formål at arbejde for folkehøjskolens idé og skabe gode og frie vilkår for skoleformens udvikling. Hos dem er der optimisme at spore efter regeringens udmelding fredag morgen.
- Vi er superglade for, at vi får lov til at åbne. Vi er fuldkommen klar over, at flere er rigtig kede at det, fordi de skal blive hjemme endnu længere, og nogle ikke engang kan vende tilbage, men vi skal være glade for, at vi trods alt må åbne, så vi kan afholde sommerkurser og få et efterårssemester op at køre, siger formand for FFD og forstander på Ubberup Højskole Lisbeth Trinskjær.
Alligevel forstår hun godt, at det ikke har nogen betydning for de nuværende højskoleelever, der ikke fik det højskoleophold, de havde drømt om.
- De får ikke den tid tilbage, og det er knusende ærgerligt. De kan jo ikke bare vende tilbage til højskole på et andet tidspunkt, for det er det præcise fællesskab på den præcise højskole, de gerne vil tilbage til. Jeg forstår godt, de er sorgfulde. Men der var bare ikke et politisk flertal for, at højskolerne skulle med i denne omgang, og det er sådan, politik er, understreger Lisbeth Trinskjær.
Ikke kun fornøjelse
Da både Jonas Hulgaard Ammundsen og Sofie Frisch Andersen 12. marts fik at vide, at de skulle pakke deres ting ned og forlade højskolen, vidste ingen af dem, hvor længe der skulle gå, før de vendte tilbage til det, der i to måneder havde været deres primære hjem, igen.
Særligt Jonas Hulgaard Ammundsen har svært ved at købe forklaringen om, at det er vigtigere at få udskolingen tilbage.
“Vi åbner lige så snart, der er mulighed, men det bliver jo nærmest kun en afslutning for eleverne, og det er trist. Men vi savner et svar på, hvorfor højskoleeleverne skal vente en hel måned endnu, og det vil vi bore i.”
- Jeg anerkender, at der er nogle afsluttende ting, som er vigtige. Men for mig og flere andre fra Snoghøj Højskole skulle højskolen forberede os på at søge ind på danske scenekunstskoler. Så vi gik der ikke bare for sjov, men lige så meget som en del af vores fremtidige uddannelsesforløb, forklarer han og fortsætter:
- Det er vigtigt at sige, at højskole er noget, man gør frivilligt og som en ekstra ting, men der er bare også en kæmpe personlighedsudvikling, som man ikke må underkende. Nu er vi jo blevet efterladt med en dagligdag uden ret meget indhold, understreger Jonas Hulgaard Ammundsen.
Savner et svar
Om en måned vender de to højskolerelever tilbage til deres hjem i Ollerup og Snoghøj, og det er tiltrængt efter den lange pause fra højskolelivet.
- Det værste er den tomhed, der har været ved at være hjemme. Det er megahårdt at være sammen hver for sig. Det var så surrealistisk, at det fællesskab bare forsvandt, siger Sofie Frisch Andersen, som har besluttet at tage et ophold på Ollerup Højskole igen til efteråret.
Også Jonas glæder sig til at se dine højskolevenner igen.
Odense Zoo får ikke lov at åbne:
- Det kan blive katastrofalt
Det bliver ikke muligt for alle zoologiske haver at lukke dørene op i fase 2 af genåbningen. Odense Zoo vil fortsat holde lukket for gæster
S-regeringen og Folketingets partier er enige om at åbne for zoologiske anlæg, hvor gæsterne kan transportere sig rundt i bil.
Det oplyser Statsministeriet.
Dermed er det langt fra alle zoologiske haver, der bliver en del af genåbningens fase 2. Det gælder også Odense Zoo til stor ærgrelse for administrerende direktør Bjarne Klausen.
- Jeg er selvfølgelig enormt skuffet over, at vi er blevet forhandlet væk. Det er rigtig skidt, fordi vi allerede har mistet påsken, siger han til TV 2/Fyn.
Store konsekvenser
Den zoologiske have i Odense har været lukket for gæster siden 18. marts. Og jo længere tid, der går, jo sværere bliver det selvsagt at få tjent de penge, der skal betale lønningerne, fortæller direktøren.
“Skuffelsen bliver afløst af nye kræfter, og så skal vi tage stilling til, hvad dælen vi nu skal gøre”
- Skrækscenariet er, at vi mister hele sommerferien. Det kan blive katastrofalt, fordi det er der, vi tjener de fleste af vores penge, siger han.
- Jo tættere på sommerferien vi kommer, jo mere skidt bliver det. Vi må håbe, at vi kommer med i genåbningen hurtigst muligt, for det får store konsekvenser.
Bjarne Klausen kan dog allerede nu sige, at Odense Zoo kommer ud med et underskud. Spørgsmålet er, hvor stort det bliver, lyder det.
Håber på en ny genåbning
Når den dårlige nyhed lige har fået tid til at bundfælde sig, vil den zoologiske have se på, hvad næste skridt er.
- Skuffelsen bliver afløst af nye kræfter, og så skal vi tage stilling til, hvad dælen vi nu skal gøre. Vi kan arbejde på at påvirke beslutningstagerne, og så håber vi, at der kommer en åbningsfase 2 1/2, siger Bjarne Klausen.
Statens Serum Institut har ellers tidligere vurderet de zoologiske haver som et initiativ med "lav smitterisiko". Men indtil videre er det altså kun anlæg som Givskud Zoo og Knuthenborg Safaripark, der kan slå dørene op i forbindelse med fase 2-åbningen.
Stor forvirring
Gennem den seneste måned har der været meldt flere ting ud angående en kommende genåbning af blandt andet Odense Zoo.
21. april lød det, at den fynske zoologiske have med Rigspolitiets accept ville åbne 1. maj. Det samme ville haverne i København, Aalborg og Givskud.
Men den beslutning skabte justitsminister Nick Hækkerup (S) og erhvervsminister Simon Kollerup (S) usikkerhed om allerede dagen efter.
- På nuværende tidspunkt er det således sundhedsmyndighedernes vurdering, at det, af hensyn til at undgå ukontrolleret smittespredning, vil være uhensigtsmæssigt at åbne forlystelsesparker og zoologiske haver, som hidtil har været lukket, lød det fra Simon Kollerup i et svar til Ritzau.
Beslutningen blev derfor ændret igen.
Se hele interviewet med Odense Zoo's direktør Bjarne Klausen her
- Jeg får 12 dage, som jo er bedre end ingenting, men jeg sidder stadig med følelsen af at være glemt, og at de (regeringen red.) ikke har anerkendt os i hele det her, siger han.
På Ollerup Højskole glæder forstanderen sig til at tage imod eleverne igen.
- Vi åbner lige så snart, der er mulighed, men det bliver jo nærmest kun en afslutning for eleverne, og det er trist. Men vi savner et svar på, hvorfor højskoleeleverne skal vente en hel måned endnu, og det vil vi bore i, fastslår Uffe Strandby.
Da Thomas kastede blod op, blev han nødt til at gøre noget
kopieret!
Rundt om et langt træbord i en stor, rød bygning i det centrale Odense sidder syv mænd. De er godt stuvet sammen og rammer næsten hinanden på albuerne, mens de spiser sandwich til aftensmad.
De smiler, de griner, de joker. På overfladen ser de glade ud, helt almindelige. Men der er faktisk ingen af dem, som er helt glade, hvis man kradser lidt ned under deres smil.
Den store røde bygning er et krisecenter. Den er en del af et netværk af centre, som i 2023 tog imod over 300 kriseramte mænd. Mænd med ondt i livet og ramt af afmagt.
Mandecentrene i Danmark husede i 2021 211 mænd. Det tal steg til 303 i 2023.
- Der var ikke noget, der gav mening. Så bliver man tom indeni. Man bliver ked af det og føler egentlig ikke, der er brug for en, fortæller Thomas Ringbo Jensen.
Han bor på Mandecentret, som det hedder, fordi han blev skilt.
- Bare det der med at spise, gå på arbejde og gå i bad. Alt blev ligegyldigt.
Thomas Ringbo Jensen flyttede ind på Mandecentret i slutningen af juli 2024 på et lille værelse med to rum. Der er lige plads til et skab, et skrivebord og en seng, som bliver overvåget af et stort Samsung-tv.
Det var ikke lige sådan, Thomas Ringbo Jensen havde regnet med at bo i midten af sine 30’ere. Lige inden han flyttede på krisecenter, havde han nemlig det liv, han altid havde drømt om: Kone, børn, hus, stabilt arbejde og selvfølgelig en dejlig bil.
Men det forsvandt pludseligt. Og det var først, da han tabte sig 40 kilo og kastede blod op, at han indså, at han havde brug for hjælp.
Et ægteskab ramt af en velkendt sygdom
På mange måder var Thomas Ringbo Jensen en ganske almindelig mand. Han tilbragte sit liv i Otterup, hvis ikke han i sit job som lastbilchauffør kørte landet rundt. I 2015 blev han gift efter to års forhold. De flyttede også i hus sammen og fik børn.
- Jeg tænkte, at så længe jeg havde tjent en masse penge, havde de, hvad de skulle bruge. Det havde de også langt hen ad vejen, men jeg manglede jo, fordi jeg var på arbejde, fortæller Thomas Ringbo Jensen om tiden inden skilsmissen.
Ifølge Thomas Ringbo Jensen var han på arbejde cirka 50 timer om ugen. Det gik ud over ægteskabet, og det gjorde også, at Thomas Ringbo Jensen ikke kom i dybden med nogle af de ting, han gik og tumlede med.
Den slags er Svend-Aage Madsen ekspert i. Han har i årevis forsket i mænds følelsesliv og er i dag en af landets førende mandeforskere og har sin daglige gang på Rigshospitalet.
- Når vi har op mod 30 procent mænd, der siger, de ikke har nogen at tale fortroligt med, eller meget sjældent gør det, så har vi en masse mænd, som ikke kommer ud med noget af alt det, som er vigtigt i forhold til at klare sig godt i livet, siger Svend-Aage Madsen.
Til blodet sprøjtede
Thomas Ringbo Jensen blev skilt i foråret 2024. For ham betød det ikke bare starten på en svær periode. Det blev startskuddet til mange uger i helvede.
Timerne, dagene og ugerne flød sammen. Ekskonen havde taget de to døtre med, og derfor sad Thomas Ringbo Jensen helt alene.
- Jeg savner dem hver evig eneste dag. De er det første, jeg tænker på om morgenen, og det sidste, jeg tænker på om aftenen. De er i mine tanker hele tiden, fortæller Thomas Ringbo Jensen, mens han knuger et fotografi af sin ene datter i hænderne.
Da ekskonen forlod ham, forsvandt lysten til alt det, der normalt udgør rytmen i en hverdag. Han gik ikke i bad, gjorde ikke rent, vaskede ikke tøj og spiste næsten ikke.
- Igennem alt det distancerede jeg mig fra alt: venner, min ekskone, mine børn, fordi jeg simpelthen ikke kunne være i det, fordi man bare ikke kunne tænke noget som helst rationelt. Og man bare var ødelagt hele tiden. Og så endte det med til sidst, at jeg begyndte at kaste blod op.
På få måneder tabte Thomas Ringbo Jensen sig 40 kilo og blev også sygemeldt fra sit arbejde.
- Konsekvensen af at blive vred og irritabel eller at trække sig væk fra andre er jo også, at man bliver isoleret. Og vi ved, at isolation er den allerstærkeste sårbarfaktor i forhold til at få psykiske vanskeligheder, når man kommer ud for eksempelvis et tab, siger Svend-Aage Madsen.
Tanker om fremtiden
Efter et besøg på psykiatrisk skadestue kom Thomas Ringbo Jensen til samtale på Mandecentret i Odense. Det vurderede, at hans situation kvalificerede sig til et ophold på krisecentret.
Alle mændene, der bor på centret, har hver deres krise at komme igennem. Derfor kunne Thomas Ringbo Jensen nemt falde i snak ved kaffemaskinen eller på gangen med de andre beboere om alt det, der gjorde ondt. Fordi de havde et helt naturligt fællesskab, en slags forbindelse gennem sorgen.
Foruden samtaler og aktiviteter med beboere og ansatte på Mandecentret er der også plads til, at Thomas Ringbo Jensen kan være sammen med sine døtre. Det bruger han hver anden weekend på.
- Fra jeg afleverer dem, til jeg skal se dem igen, glæder jeg mig bare til at se dem.
- Normalt har jeg dem hver anden weekend, og så afleverer jeg dem søndag aften og ved, at man først skal se dem fredag i næste uge. Det er da hårdt. Og det tror jeg aldrig, bliver fedt.
Det kan udefra godt se ud til, at det er et fredeligt liv på et Mandecenter. Masser af fællesarrangementer og ellers ugentlige samtaler.
- Det har også krævet hårdt arbejde. Det er jo ikke bare at gå til to møder om ugen. Det er jo hverdag. Det er dag og nat, siger Thomas Ringbo Jensen, mens han står ved siden af sin opslagstavle, hvor der kun hænger en plantegning over Mandecentret og to tegninger, som hans døtre har givet ham.
Og på et tidspunkt skal man ikke bo på centret mere. Det er Thomas Ringbo Jensen klar over, og efter to måneders ophold på Mandecentret havde han endelig fundet overskuddet til at tænke over fremtiden.
- Om fem år er jeg et sted, hvor jeg har min egen base igen og mit eget liv sammen med mine piger, siger Thomas Ringbo Jensen med et lille smil.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Thomas Ringbo Jensens ekskone. Hun bekræfter hans fortælling og har ikke yderligere at tilføje.
Thomas Ringbo Jensen bor fortsat på Mandecentret, men søger efter lejlighed og arbejde.
Efter ni grove gaderøverier - politiet eftersøger ofre som er truet til stilhed
kopieret!
Fyns Politi har i efteråret efterforsket ni grove gaderøverier i Odense.
Nu er to teenagere blevet anholdt, men politiet formoder der er endnu flere ofre. Derfor sender politikredsen og Odense Kommune nu et brev til elever og forældre.
- Røverierne var grove og der blev i enkelte tilfælde anvendt peberspray mod forurettede. Fyns Politi har nu som led i efterforskningen sigtet to unge mænd fra Odense kommune på henholdsvis 15 år og 16 år. De to formodes at stå bag røverierne, siger vicepolitiinspektør Anders Furbo Therkelsen.
I brevet står der, at det ikke blot er fysiske ejendele der er blevet stjålet ved røverierne. Også unge menneskers identitetsoplysninger er blevet taget.
Flere ofre
Identitetsoplysningerne har gerningsmændene senere brugt til at true ofre til stilhed. Det formodes at flere har valgt at undlade en anmeldelse, og undladt at fortælle forældre om røveriet, af frygt for konsekvenserne lyder det.
- På baggrund af politiets efterforskning er det vores opfattelse, at der kan være flere forurettede, end de forurettede der har anmeldt. Fyns Politi har derfor sammen med Odense kommune udsendt et brev med opfordring til at anmelde, hvis man er blevet udsat for tyveri eller røverilignende forhold, siger Anders Furbo Therkelsen.
I brevet er der en klar opfordring til at anmelde kriminalitet, hvis man har været udsat for det, og et løfte om at politiet vil tage alle anmeldelser seriøst.
Frygt ej
Ifølge vicepolitiinspektøren, er der dog ingen grund til at frygte en større risiko for at blive berøvet i Odense.
- Det er ikke politiets opfattelse, at antallet af røverier generelt er stigende i Fyns Politikreds. Der er tale om en enkelt sag, med flere forhold, som er uden for normalbilledet. Fyns Politi kan oplyse, at der efter - at der er sket sigtelse i sagen - ikke er anmeldt tyverier og røverier med samme modus.
Han understreger samtidig at brevet, trods alvoren, måske er blevet formuleret en smule dramatisk. Der er ingen grund til at tro, at noget lignende kommer til at ske i Odenses gader igen i nærmeste fremtid.
- Det er således heller ikke politiets opfattelse, at der er grund til bekymring i forhold til at tage i skole. Set i dette lys burde brevet til skolerne have været formuleret anderledes, siger han.
OB køber venstreback for flere millioner
kopieret!
Der er gang i rygtebørsen på det sociale medie X, hvor flere konti skriver at Odense Boldklub har købt venstrebacken Adam Sørensen i Bodø/Glimt.
Prisen skulle angiveligt være 600.000 euro, svarende til 4,5 millioner kroner. Spilleren har ifølge rygterne bestået sit lægetjek.
TV 2 Fyns OB-ekspert Martin Davidsen bekræfter rygtet, og fortæller at kontrakten træder i kraft til nytår.
OB har endnu ikke bekræftet salget offentligt.
Transfer-snask:
— Martin Davidsen (@mpbdavidsen) December 19, 2024
OB henter 24-årige Adam Sørensen i Bodø/Glimt. Der er tale om en transfer. Handlen skulle være på plads, efter hvad jeg hører. Han skifter til OB når 2024 bliver til 2025. #obdk #sldk
Nyt færdselsuheld forsinker trafikken med flere timer
kopieret!
Et nyt færdselsuheld på Fynske Motorvej ved Odense giver meget lange forsinkelser, oplyser Vejdirektoratet.
Redningsmandskab er i skrivende stund på vej til uheldsstedet, men foreløbigt gætter Vejdirektoratet på forsinkelser mellem en og tre timer i vestgående retning.
Det kan derfor give mening at forlade motorvejen allerede ved motorvejskrydset med Svendborgmotorvejen og finde andre veje mod vest.
Giv plads til udrykningskøretøjer på vej mod stedet.
Færdselsuheld skaber kø på Fynske Motorvej
kopieret!
Et færdselsuheld på Fynske Motorvej skaber lige nu kø og forlænget rejsetid.
Uheldet er sket mellem afkørslerne Odense S og Odense SV i retning mod Middelfart. Her er højre spor spærret, mens redningsmandskab arbejdet på stedet.
I skrivende stund giver det en forlænget rejsetid på omtrent ti minutter. Køen forventes ifølge Vejdirektoratet at aftage i løbet af aftenen.
Enorm brandfare - Beredskab Fyn deler skræmmende video
kopieret!
Levende lys på juletræet er stemningsfuldt, men kan også hurtigt spolere julehyggen. Det skriver Beredskab Fyn i et opslag på Facebook.
Kun halvandet minut skal der til, fra flammen på et stearinlys får fat i træet, til hele julegranen er brændt ud.
Det illustreres med en video af et juletræ, hvor flammen netop får fat i en gren.
Harry Potter-ekspert trådte til, da umulig scene skulle filmes på Fyn
kopieret!
Langt væk fra alt i Nissernes rige ligger Ensomhedens Tårn med det dybe krater i havbunden ved siden af.
Det gamle tårn i TV 2-julekalenderen 'Tinkas juleeventyr' har ikke haft besøg i 100 år, og det kan ses.
Mos og buske går på de rå sten, som har taget mod elementernes behandling gennem årene.
Det var også her Lasse måtte dykke ned for at finde den forsvundne julestjerne i 'Tinkas juleeventyr', men det viste sig at være langt mere bøvlet at lave den optagelse, end man havde regnet med, da optagelserne blev lavet tilbage i 2017.
Filmholdet fandt et sted helt ude på den sydvestlige spids på Fyn, hvor landskabet var goldt og forladt.
- Der var dog ikke noget tårn eller stort krater ned i havbunden, og vandet var kun cirka 80 centimeter dybt, når det var højvande, siger instruktør Mogens Hagedorn og holder sine hænder op.
Derfor måtte filmholdet tænke kreativt.
For hvordan laver man en scene, hvor Lasse (spillet af Albert Harson) skal dykke ned i et dybt, mørkt krater, når der er under en meter vand og slet ikke noget krater?
- Vi blev nødt til at grave en kasse ned i havbunden, hvor Lasse så kunne dykke ned og dermed forsvinde fra overfladen, fortæller Mogens Hagedorn.
Men så blev det lavvande.
- Så var der næsten ikke noget vand, så vi var nødt til at grave og grave mod vandet, som blev lavere og lavere, siger han.
I sidste øjeblik fik filmholdet lavet optagelsen, før kassen stak op over vandet.
- Men det er så godt klippet sammen, og der er lavet special effects, så det ligner, at han dykker ned i et dybt krater.
Specialist fra Harry Potter-film
'Tinkas juleeventyr' indeholder i flere scener mange computereffekter, eller VFX som det kaldes på filmsprog.
Til den opgave havde produktionsselskabet Cosmo hyret Thomas Dyg, som er specialist i VFX og blandt andet har arbejdet på de tre seneste Harry Potter-film og den Oscar-belønnede film 'Gravity'.
Her skulle han blandt andet skabe nissekongens slot, portalerne, Ensomhedens Tårn og krateret i vandet.
- Krateret er baseret på billeder af kratere i hele verden, som er smeltet sammen i julekalenderen. Hvis det skulle være helt realistisk, så burde hullet være mere utydeligt, men vi har lavet det, så det passer bedre til historien, fortæller han til TV 2.
En anden udfordring med dykkerscenen var igen kassen, som Albert Harson skulle kravle ned i.
På grund af den lave vandstand, kunne man se kassens hvide kanter, så i al hast måtte kassen have mere diskret sort tape på kanterne.
Lavpraktisk, men effektivt.
Derefter var der scenen under vandet, hvor man ser Lasse svømme nedefra krateret.
Den optagelse er lavet i en svømmehal.
- Det er faktisk en ret simpel optagelse. Der har jeg fjernet fliser, loftet og overfladen. Så har jeg lagt et billede af en grotte ovenpå, så det ligner, at han svømmer ned i en grotte. Til sidst har jeg tilføjet en masse af møg i vandet, så det ligner rigtig havvand, siger Thomas Dyg.
Viceborgmester ville gerne have brugt gyldne håndtryk bedre
kopieret!
Mere en 10,5 millioner kroner har det kostet Nyborg Kommune at afskedige fem chefer de seneste tre år.
Det er penge, de er overenskomstforpligtet til at betale, når de vælger at splitte med en chef. Alligevel ville viceborgmester Michael Gertsen (C) gerne have brugt pengene anderledes.
Slotsfejring - nu kan Nyborgs butikker juble
kopieret!
Nyborgs 472 millioner kroner dyre slotsprojekt kan betyde kronede dage for Nyborgs handelsliv og turisme.
Det spår det socialdemokratiske folketingsmedlem Thomas Skriver Jensen efter vedtagelsen i Folketinget.
- Jeg var selv på juleindkøb Nyborg i dag, og jeg mærkede helt klart, at butiksindehaverne glæder sig til, at projektet bliver færdigt, siger Thomas Skriver Jensen.
Han forstår godt, at Enhedslisten har været frustreret over forløbet og nødvendigheden af en anlægslov for at få projektet vedtaget.
- Men jeg er også stolt over det sammenhold, der har været blandt de fynske folketingsmedlemmer for at få slottet åbnet, så historien kan formidles, siger Thomas Skriver Jensen.
Mai Mercado (K), er også begejstret.
- Alt godt kommer tilsyneladende til den, der venter, og vi har i den grad ventet på, at slotsprojektet kom på skinner. Projektet har været behandlet af adskillige kulturministre, siger Mai Mercado.
Hun satte navnet på det beslutningsforslag, som Venstres Erling Bonnesen stod bag om en ny anlægslov.
For Venstres folketingsmedlem er glæden da også til at føle på.
- Jeg er glad for, at det endelig lykkedes. Det er et rigtig godt projekt, og jeg vil gerne takke alle, som har bakket op, siger Erling Bonnesen.
Nu kan fynsk slot til halv milliard bygges helt lovligt
kopieret!
Nu kan gravemaskinerne endelig rykke ind på Slotsholmen i Nyborg.
Et stort flertal i Folketinget har netop besluttet, at slotsprojektet til 472 millioner kroner kan gennemføres. 96 stemte for og 13 imod.
Det skete ved tredjebehandlingen af forslaget om en anlægslov for slotsprojektet.
Projektet har været igennem mange genvordigheder. Lige til det sidste var der bespænd.
Forslaget skulle have været til tredje- og sidste behandling i Folketinget tirsdag, men blev under dramatiske omstændigheder taget af dagsordenen.
Det skete efter, at foreningen Kultur og Arv i en henvendelse til Folketingets formand, Folketingets kulturudvalg og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) kaldte projektet for et muligt grundlovsbrud, fordi en vedtagelse af en anlægslov ifølge foreningen ville suspendere klageadgangen til Miljø- og Fødevareklagenævnet og fratage borgerne muligheden for at efterprøve, om projektet overholder loven.
Jakob Engel-Schmidt kunne ikke nå at svare på henvendelsen inden tredjebehandlingen tirsdag, og bad derfor om udskydelse af behandlingen til i dag.
Det er især bygningen af en stor udstillingsbygning på slotsområdet, der har været stridspunktet.
Kulturministeren har været i samråd i den forbindelse, og det var også derfor et smalt flertal i Miljø- og Fødevareklagenævnet i første omgang forkastede projektet.
Derefter valgte et politisk flertal at ændre museumsloven og vedtage projektet ved en anlægslov.
Under tredjebehandlingen beklagede Enhedslistens Søren Søndergaard med støtte med Dansk Folkepartis Mikkel Bjørn, at projektet blev vedtaget med en anlægslov.
De to partier har hele tiden været modstandere af prpojektet.
Det betyder, at klagemulighederne kan begrænses.
De havde håbet, at man kunne bruge den nye museumslov.
Ballade i Folketinget - omstridt slot pillet af dagsordenen
Er det en overtrædelse af grundloven, hvis Folketinget vedtager slotsprojektet i Nyborg?
Det vil landets lovgivere ikke være i tvivl om.
I hvert fald blev anlægsloven, der skal bane vej for det næsten en halv milliard kroner dyre renoverings- og ombygningsprojekt, tirsdag taget af Folketingets dagsorden, inden det skulle tredjebehandles.
Det er en skrivelse sendt mandag fra foreningen Kultur & Arv til Folketingets formand og til kulturminister Jakob Engel-Schmidt (V), der har fået kulturministeren til at udskyde 3. behandlingen til på torsdag.
Principiel karakter
Folketingets kulturudvalg havde bedt Jakob Engel-Schmidt svare på spørgsmålet, men det kunne han ikke nå.
I en henvendelse til Folketingets formand Søren Gade, skriver Jakob Engel-Schmidt, at henvendelsen vedrører blandet andet spørgsmål af “principiel karakter”.
- Kulturministeriet er ikke i stand til at svare fyldestgørende på spørgsmålene inden for den angivne tidsramme og skal på den baggrund anmode om, at 3. behandlingen udskydes til 19. december, hedder det.
Begrundet risiko for grundlovsbrud
I brevet fra Kultur og Arv oplyses det, at “der er begrundet risiko for grundlovsbrud”, hvis Folketinget vedtager lovforslaget, der blandt andet indebærer en ny formidlingsbygning ved siden af Nyborg Slot.
- En anlægslov anvendes typisk til at sikre gennemførelse af store infrastrukturprojekter, såsom motorveje og bro- og tunnelforbindelser. I den type projekter er samfundsnytten afgørende, når anden lovgivning tilsidesættes, og klageadgang afskæres. Anlægsloven for Nyborg Slot vedrører udelukkende et kuldsejlet, ulovligt statsligt byggeprojekt. Ved at vedtage en anlægslov, der blandt andet suspenderer klageadgangen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, vil Folketinget fratage borgerne muligheden for at få efterprøvet, om projektet overholder relevant lovgivning. Det strider imod de gældende principper i et retssamfund, hedder det i brevet fra Kultur og Arv.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har for nylig været i samråd om projektet, der har mødt modstand fra Enhedslisten, Dansk Folkeparti og i et vist omfang også fra Radikale Venstre.
Opdateres…
Nytår på vej - sådan skåner du din firbenede ven mod fyrværkeri
kopieret!
Nytår nærmer sig og det betyder fyrværkeri om ørerne på dyr og mennesker. Det er særligt velkendt at mange hunde og andre dyr frygter de høje brag. Derfor kommer Dyreværnet med et par gode råd op til den kommende højtid. For har du ikke i forvejen trænet dit dyr til det, kan det blive en plagsom tid.
Ifølge en pressemeddelelse er det bedste at sætte ind med træning i rigtig god tid. Men hvis man er én af dem, som ikke har haft mulighed for det, så skal man ikke fortvivle.
Her er Dyreværnets 7 gode råd der kan hjælpe din hund og kat igennem nytåret
Lad ikke din hund eller kat være alene hjemme. Vær sammen med dit dyr, så du kan hjælpe og berolige.
Behold snoren på når du går tur med hunden, så den ikke kan sætte i spurt, hvis den bliver bange.
Er din kat vant til at komme udenfor, så hold katten indendørs, så længe der skydes fyrværkeri af.Gå en lang tur, mens det er lyst udenfor, og lav træningsøvelser. Lav hjernestimulerende inde aktiviteter inden som fx at lade hunden snuse sig frem til gemte godbidder i huset. Så har du hjulpet hunden til at bruge sin krop og hjerne godt, når de høje lyde går i gang.
Hvor i hjemmet kan dit dyr bedst slappe af? Et rum uden vinduer eller et med mørklægningsgardiner er godt, så dyret er skærmet for lysshowet nytårsaften. Hvis ikke det er muligt, kan du alternativt lave en ’hule’ til dem, som de kan putte og gemme sig væk i. Uanset om det er toilettet eller et soveværelse der er bedst, så gør det hyggeligt og trygt med tæpper og hold dig i nærheden eller sid med det, så dyret føler sig trygt.
Tænd for musikken, så der er et baggrundslydtæppe, der hjælper med at kamuflere bragene
Fyld en Kong (tyggelegetøj) med dåsemad og frys den ned. Giv den til hunden, inden fyrværkeriet begynder, så hunden fokuserer på den gode snack fremfor uroen. Der findes tilsvarende legetøj til katte, hvor katten aktiveres ved at få legetøjet til at bevæge sig, så godbidderne falder ud.
Endelig kan du også rådføre dig hos dyrlægen og få en snak, om hvorvidt angstdæmpende eller beroligende medicin er en løsning, hvis nervøsiteten er særlig stor hos din hund eller kat.
Dige-formand undrer sig - hvorfor er Sydfyn ikke på listen?
kopieret!
En ny kortlægning fra Kystdirektoratet viser, at over halvdelen af landets kommuner er i risiko for oversvømmelse fra vandløb, søer og hav.
Men det er ifølge landsformand for landsforeningen for Digelag i Danmark Bent Alminde ikke nok.
- Sidste år var der en stor storm i oktober, der ramte en hel del områder i det Sydfynske og østvendte kyster på Sjælland. De er ikke på listen, og det synes vi er underligt, siger han til TV 2.
Med udpegelsen følger nemlig opmærksomhed, og muligvis en prioritering, når der søges om midler i den såkaldte kystpulje, pointerer Bent Alminde.
På Fyn er Odense Fjord og Nyborg udpeget som områder, der kan risikere de såkaldte 100 eller 1.000 årshændelser oftere.