Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Højskolerne kommer først til at åbne 8. juni igen som et led i genåbningens tredje fase. Det vækker frustration hos både elever og højskoler, der føler sig glemt af regeringen.
Der kommer til at gå en måned, før landets 6.000 højskoleelever igen kan vende tilbage til fællessang og sammenhold på deres højskoler. Fredag morgen meldte regeringen ud, at højskolerne først får lov til at åbne som en del af genåbningens tredje fase 8. juni.
Blandt de mange højskoleelever sidder 21-årige Sofie Frisch Andersen og 24-årige Jonas Hulgaard Ammundsen med en altoverskyggende følelse af tomhed.
- Det var ikke lige det højskoleophold, vi havde forestillet os. Så på godt jysk vil jeg kalde det træls, siger Sofie Frisch Andersen, der i januar startede på Ollerup Højskole.
Fase tre af genåbningen klar
Fredag kan partilederne præsentere fase tre, mens fase fire forventes senere på dagen.
Partilederne er blevet enige om fase tre og fase fire i genåbningen af Danmark.
Her til morgen har regeringen præsenteret tredje fase af genåbningen, som træder i kraft fra 8. juni, hvis smitteforholdende tillader det.
Forsamlingsforbuddet vil i fase tre blive hævet til 30-50 personer, og der vil komme en udmelding angående bryllupper, konfirmationer og andre større begivenheder.
Der vil være retningslinjer om afstand og hygiejne for alle de virksomheder og organisationer, som åbner. De helt præcise retningslinjer herom, er ikke blevet fremlagt endnu, ligesom det heller ikke ligger helt klart for fase to endnu.
Følgende kan åbne i fase tre:
Kultur og aktiviteter: For eksempel museer, teatre, kunsthaller, biografer, akvarier. Udendørs forlystelsesparker. Øvrige zoologiske haver, botaniske anlæg mv. Sommeraktiviteter for børn og unge.
Offentlig sektor der er særligt udsat for 'sagspukler'
Fuld åbning af offentlige forskningsaktiviteter, der kræver tilstedeværelse
Voksenuddannelse målrettet ledige (fx AMU) og sprogcentre
Højskoler mv.
Indendørs idræts- og foreningsliv (fx aftenskoler) På baggrund af sektorpartnerskab vurderes, hvilke aktiviteter der kan foregå sundhedsmæssigt forsvarligt.
Ikke afklaret endnu:
Hvis udviklingen i smitten er mere gunstig end ventet, og de matematiske modeller viser plads til en større genåbning i fase 3, vil følgende kunne overvejes:
Øget fysisk tilstedeværelse på offentlige arbejdspladser
Fuld åbning af DR og TV2
Følgende restriktioner vil blive opretholdt indtil fase 4, som starter primo august: o Alle øvrige uddannelser
Diskoteker, spillesteder og natteliv
Yderligere dele af indendørs sports- og fritidsfaciliteter mv. (fx fitnesscentre, badelande, legelande, svømmehaller)
Forbuddet mod arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende hvor der er flere end 500 personer tilstede, fastholdes til minimum 31. august
Må ikke åbne:
Følgende restriktioner vil blive opretholdt indtil fase fire, som er planlagt til start august:
Alle øvrige uddannelser
Diskoteker, spillesteder og natteliv
Yderligere dele af indendørs sports- og fritidsfaciliteter mv. (fx fitnesscentre, badelande, legelande, svømmehaller)
Forbuddet mod arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende, hvor der er flere end 500 personer tilstede, fastholdes til minimum 31. august
Forskellig åbning geografisk
I aftalen ligger der også en mulighed for, at åbningen kan differentieres geografisk, alt efter hvor udbredt coronasmitten er i området.
Det vil foregå ved, at partierne ved hver overgang til en ny fase diskuterer, om der er belæg for at åbne forskelligt mellem landsdelene.
Eksempelvis er der ikke særlig udbredt smitte på Fyn kontra hovedstadsområdet, så det kan være en mulighed, at der bliver en anderledes åbning på Fyn end på Sjælland.
Samtidig er der aftalt, at faserne kan annulleres, hvis coronaepidemien blusser op igen.
Det støtter Jonas Hulgaard Ammundsen. Han nåede at have to måneder på Snoghøj Højskole ved Fredericia, før coronavirussen lukkede skolen.
- Jeg sidder med den ultimative følelse af, at vi er blevet glemt, fastslår han.
Kun to måneders højskole
Kun to måneder nåede Jonas Hulgaard Ammundsen og Sofie Frisch Andersen at gå på deres højskoler, før de blev sendt hjem. Siden har de spændt ventet på en udmelding om, hvornår de igen kunne vende tilbage til deres højskolehjem og gennemføre resten af forløbet.
“Det værste er den tomhed, der har været ved at være hjemme. Det er megahårdt at være sammen hver for sig.”
Først fredag morgen kom beskeden: Højskolerne må åbne igen 8. juni som en del af genåbningens tredje fase.
- Det er da dejligt, at vi kan vende tilbage, men vores højskoleophold slutter i juni, så det giver mig 12 dage til at få tre måneders afbrudt højskole tilbage igen, siger Jonas Hulgaard Ammundsen, som er meget skuffet over at må vente yderligere en måned, før han kan vende tilbage til vennerne på Snoghøj Højskole.
Også Sofie Frisch Andersen er ked af, at hun skal bruge endnu en måned i hjemmet i Vejstrup langt væk fra højskolevennerne.
- Selvom det bliver en kæmpe gensynsglæde og lidt en forløsning over endelig at være sammen igen, så har vi kun 20 dage tilbage, når vi når den 8. juni. Så jeg synes, at det er lidt frustrerende. Det var lidt en mavepuster, fordi det hele tiden bliver udskudt, siger hun.
Forstander på Ollerup Højskole Uffe Strandby forstår de frustrerede elever.
- Jeg sidder selv med en skuffelse og en trist følelse og bekymring for elevernes højskoleophold. De får ikke deres tre måneder igen, påpeger han.
Folkeskolen åbner for de store elever:
- Vi har i den grad krydset fingre
Både fra Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening er der kommet den samme reaktion, efter regeringens fase to af landets genåbning er præsenteret. De glæder sig til at se de ældre elever igen.
Siden 15. april har de danske skoler været åbne for de små elever til og med femte klassetrin. Efter en måned kan kommunerne og de fynske skoler den 18. maj også byde de ældre klasser velkommen tilbage.
Det er folketingets partiledere blevet enige om i fase to af Danmarks genåbning, som blev præsenteret af statsminister Mette Frederiksen (s) ved et pressemøde torsdag aften.
Og nyheden bringer glæde hos formanden i Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.
- Vi har i den grad krydset fingre for, at smittetrykket i samfundet tillod en yderligere åbning af skolen i anden fase af genåbningen af samfundet. De ældste elever har siddet hjemme længe nu, og vi mærker et stigende behov for, at man kan vende tilbage til det fysiske fællesskab på skolerne.
- Derfor er vi glade for, at de store elever nu kan få lov at komme i skole igen, selvfølgelig i overensstemmelse med myndighedernes retningslinjer, siger han i en pressemeddelelse.
De ældste elever har siden 16. marts, hvor landets skoler lukkede ned på grund af covid-19, modtaget hjemmeundervisning.
- Lærerne har vist en enorm omstillingsevne, og man har lagt alle kræfter i at skabe så god nødundervisning som overhovedet muligt. Det er lykkedes, men samtidig har de seneste måneder tydeligt vist, at den digitale undervisning ikke kan erstatte det fysiske fællesskab på skolerne. Derfor er det godt, at de ældste elever nu kan komme tilbage til klassefællesskabet og deres lærere, lyder det fra Anders Bondo Christensen.
- Et stort savn
Kommunernes Landsforening glæder sig også over nyheden - også selvom det bliver en anderledes hverdag, elever og ansatte vender tilbage til.
- Det har været et stort savn for både eleverne og medarbejderne, at de nu i godt to måneder ikke har kunne mødes fysisk. Hverdagen i klasselokalerne kommer ikke til at være, som man kendte den før coronakrisen, men nu kan lidt af hverdagen i hvert fald komme tilbage, siger KL’s formand Jacob Bundsgaard i en pressemeddelse.
Skolerne vil ikke åbne som normalt, da det vil være nødvendigt at følge retningslinjer. Det betyder blandt andet, at skolerne nu skal planlægge, hvordan de kan genåbne for de ældre elever, ligesom de var nødt til, inden de mindre klassetrin kunne vende tilbage.
En planlægning, der vil foregå i hver enkelt kommune og skole.
I skole et par timer om ugen
Retningslinjerne vil indebære, at der skal være forsvarlig plads i skolelokalerne. Dermed vil det være en logistisk opgave at få plads til de ældre elever i skolerne.
- Det betyder, at der vil være forskel på, hvordan man lokalt kan løse opgaven. Nogle steder vil man måske se, at de store elever kan komme ind nogle timer hver dag, andre steder vil det måske blot være et par timer om ugen, siger Jacob Bundsgaard i pressemeddelsen og fortsætter:
- Nu er det vigtigt, at vi får en smidig og hurtig proces i sektorpartnerskabet, så vi får nogle klare retningslinjer at arbejde efter, og så kommunerne kan komme i gang med at få skolerne gjort klar til eleverne.
Der skal nu arbejdes og planlægges frem mod den planlagte åbning den 18. maj, så elever og lærere igen kan møde og se hinanden fysisk.
- Det vigtigste er, at vi nu igen kan få skabt et fysisk bånd mellem lærere og elever og ikke mindst eleverne imellem. Det er der rigtig mange, der har savnet, lyder det fra formanden.
Efterskoleeleverne må vende tilbage
Selvom de to elever glæder sig over, at de får en lille smule af deres ophold tilbage, kan ingen af dem lade være med et dvæle ved, at efterskolerne er en del af fase to.
- Jeg har selv gået på efterskole og ved, hvor meget det betyder, men jeg er lidt bitter over, at det kun gælder dem, siger Sofie Frisch Andersen, som synes, at det er mærkeligt, at regeringen ikke har tiltro til, at de som voksne mennesker kan vende tilbage til højskolen.
Højskolernes opråb
Da højskoleeleverne måtte indse, at de ikke ville vende tilbage til deres respektive højskoler igen foreløbigt, besluttede flere elever at gå sammen om facebooksiden "Højskolernes opråb", hvor de ved hjælp af hashtagget #højskolenermithjem ville gøre opmærksom på situationen for dem.
Efter statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag meldte ud, at næste genåbning ikke indbefatter højskolerne, skrev Højskolernes opråb på Facebook:
- Der er intet rationale, der retfærdiggør, at efterskoleelever får lov til at genoptage deres hverdag, mens højskoleelever igen må nedskyde deres forhåbninger om at kunne få den oplevelse for livet, de har brugt månedsvis på at spare sammen til.
De kræver nu en forklaring på, hvorfor efterskoleelever må vende tilbage, når højskoleelever ikke må.
På Ollerup Højskole savner forstanderen en forklaring på, hvorfor den ene må åbne og den anden ikke må. I hans optik hører efterskoler og højskoler under samme tag.
- Vi er dybt forbavset over, at højskolerne ikke er med i denne runde sammen med efterskolerne. Jeg går helt sikkert ind for, at de unge mennesker i udskolingen skal tilbage, men jeg kan ikke se logikken i, at knap 30.000 efterskoleelever må vende tilbage, når 6.000 højskoleelever ikke må. Ren logisk burde det jo give et større smittetryk, siger Uffe Strandby.
Han har siden torsdag haft flere frustrerede elever i røret.
- Flere elever har ringet og sagt, at de simpelthen føler sig umyndiggjort og ikke kan forstå begrundelsen for, at man tillader 15-16-årige elever at vende tilbage, men ikke højskoleelever med en gennemsnitsalder på 21, siger han.
- Det er knusende ærgerligt, men...
“Jeg sidder med den ultimative følelse af, at vi er blevet glemt.”
Bag alle højskolerne står Folkehøjskolernes Forening (FFD), som har til formål at arbejde for folkehøjskolens idé og skabe gode og frie vilkår for skoleformens udvikling. Hos dem er der optimisme at spore efter regeringens udmelding fredag morgen.
- Vi er superglade for, at vi får lov til at åbne. Vi er fuldkommen klar over, at flere er rigtig kede at det, fordi de skal blive hjemme endnu længere, og nogle ikke engang kan vende tilbage, men vi skal være glade for, at vi trods alt må åbne, så vi kan afholde sommerkurser og få et efterårssemester op at køre, siger formand for FFD og forstander på Ubberup Højskole Lisbeth Trinskjær.
Alligevel forstår hun godt, at det ikke har nogen betydning for de nuværende højskoleelever, der ikke fik det højskoleophold, de havde drømt om.
- De får ikke den tid tilbage, og det er knusende ærgerligt. De kan jo ikke bare vende tilbage til højskole på et andet tidspunkt, for det er det præcise fællesskab på den præcise højskole, de gerne vil tilbage til. Jeg forstår godt, de er sorgfulde. Men der var bare ikke et politisk flertal for, at højskolerne skulle med i denne omgang, og det er sådan, politik er, understreger Lisbeth Trinskjær.
Ikke kun fornøjelse
Da både Jonas Hulgaard Ammundsen og Sofie Frisch Andersen 12. marts fik at vide, at de skulle pakke deres ting ned og forlade højskolen, vidste ingen af dem, hvor længe der skulle gå, før de vendte tilbage til det, der i to måneder havde været deres primære hjem, igen.
Særligt Jonas Hulgaard Ammundsen har svært ved at købe forklaringen om, at det er vigtigere at få udskolingen tilbage.
“Vi åbner lige så snart, der er mulighed, men det bliver jo nærmest kun en afslutning for eleverne, og det er trist. Men vi savner et svar på, hvorfor højskoleeleverne skal vente en hel måned endnu, og det vil vi bore i.”
- Jeg anerkender, at der er nogle afsluttende ting, som er vigtige. Men for mig og flere andre fra Snoghøj Højskole skulle højskolen forberede os på at søge ind på danske scenekunstskoler. Så vi gik der ikke bare for sjov, men lige så meget som en del af vores fremtidige uddannelsesforløb, forklarer han og fortsætter:
- Det er vigtigt at sige, at højskole er noget, man gør frivilligt og som en ekstra ting, men der er bare også en kæmpe personlighedsudvikling, som man ikke må underkende. Nu er vi jo blevet efterladt med en dagligdag uden ret meget indhold, understreger Jonas Hulgaard Ammundsen.
Savner et svar
Om en måned vender de to højskolerelever tilbage til deres hjem i Ollerup og Snoghøj, og det er tiltrængt efter den lange pause fra højskolelivet.
- Det værste er den tomhed, der har været ved at være hjemme. Det er megahårdt at være sammen hver for sig. Det var så surrealistisk, at det fællesskab bare forsvandt, siger Sofie Frisch Andersen, som har besluttet at tage et ophold på Ollerup Højskole igen til efteråret.
Også Jonas glæder sig til at se dine højskolevenner igen.
Odense Zoo får ikke lov at åbne:
- Det kan blive katastrofalt
Det bliver ikke muligt for alle zoologiske haver at lukke dørene op i fase 2 af genåbningen. Odense Zoo vil fortsat holde lukket for gæster
S-regeringen og Folketingets partier er enige om at åbne for zoologiske anlæg, hvor gæsterne kan transportere sig rundt i bil.
Det oplyser Statsministeriet.
Dermed er det langt fra alle zoologiske haver, der bliver en del af genåbningens fase 2. Det gælder også Odense Zoo til stor ærgrelse for administrerende direktør Bjarne Klausen.
- Jeg er selvfølgelig enormt skuffet over, at vi er blevet forhandlet væk. Det er rigtig skidt, fordi vi allerede har mistet påsken, siger han til TV 2/Fyn.
Store konsekvenser
Den zoologiske have i Odense har været lukket for gæster siden 18. marts. Og jo længere tid, der går, jo sværere bliver det selvsagt at få tjent de penge, der skal betale lønningerne, fortæller direktøren.
“Skuffelsen bliver afløst af nye kræfter, og så skal vi tage stilling til, hvad dælen vi nu skal gøre”
- Skrækscenariet er, at vi mister hele sommerferien. Det kan blive katastrofalt, fordi det er der, vi tjener de fleste af vores penge, siger han.
- Jo tættere på sommerferien vi kommer, jo mere skidt bliver det. Vi må håbe, at vi kommer med i genåbningen hurtigst muligt, for det får store konsekvenser.
Bjarne Klausen kan dog allerede nu sige, at Odense Zoo kommer ud med et underskud. Spørgsmålet er, hvor stort det bliver, lyder det.
Håber på en ny genåbning
Når den dårlige nyhed lige har fået tid til at bundfælde sig, vil den zoologiske have se på, hvad næste skridt er.
- Skuffelsen bliver afløst af nye kræfter, og så skal vi tage stilling til, hvad dælen vi nu skal gøre. Vi kan arbejde på at påvirke beslutningstagerne, og så håber vi, at der kommer en åbningsfase 2 1/2, siger Bjarne Klausen.
Statens Serum Institut har ellers tidligere vurderet de zoologiske haver som et initiativ med "lav smitterisiko". Men indtil videre er det altså kun anlæg som Givskud Zoo og Knuthenborg Safaripark, der kan slå dørene op i forbindelse med fase 2-åbningen.
Stor forvirring
Gennem den seneste måned har der været meldt flere ting ud angående en kommende genåbning af blandt andet Odense Zoo.
21. april lød det, at den fynske zoologiske have med Rigspolitiets accept ville åbne 1. maj. Det samme ville haverne i København, Aalborg og Givskud.
Men den beslutning skabte justitsminister Nick Hækkerup (S) og erhvervsminister Simon Kollerup (S) usikkerhed om allerede dagen efter.
- På nuværende tidspunkt er det således sundhedsmyndighedernes vurdering, at det, af hensyn til at undgå ukontrolleret smittespredning, vil være uhensigtsmæssigt at åbne forlystelsesparker og zoologiske haver, som hidtil har været lukket, lød det fra Simon Kollerup i et svar til Ritzau.
Beslutningen blev derfor ændret igen.
Se hele interviewet med Odense Zoo's direktør Bjarne Klausen her
- Jeg får 12 dage, som jo er bedre end ingenting, men jeg sidder stadig med følelsen af at være glemt, og at de (regeringen red.) ikke har anerkendt os i hele det her, siger han.
På Ollerup Højskole glæder forstanderen sig til at tage imod eleverne igen.
- Vi åbner lige så snart, der er mulighed, men det bliver jo nærmest kun en afslutning for eleverne, og det er trist. Men vi savner et svar på, hvorfor højskoleeleverne skal vente en hel måned endnu, og det vil vi bore i, fastslår Uffe Strandby.
Det er ikke mere end godt to uger siden, at en faretruende løs godscontainer ved Ullerslev på Østfyn blev opdaget, inden godstoget nåede ud over Storebæltsbroen og bragte minder frem om den tragiske togulykke samme sted, der i 2019 kostede otte mennesker livet.
Nu viser en aktindsigt til TV 2 Fyn fra Trafikstyrelsen, at der er masser af godstransporter, der ikke er håndteret forsvarligt på danske skinner.
I årene 2020-2023 har der været indberettet i alt 442 episoder – svarende til en situation cirka hver tredje dag.
Det er situationer, som Trafikstyrelsen betegner som ”ikke korrekt transporteret gods”.
Åbne godsdøre
Alene i 2023 blev der registreret 108 episoder, som personale og virksomhederne selv havde indberettet.
Året før var tallet 138.
Tallene for 2024 er endnu ikke opgjort.
Tallene afslører, at der blandt andet er låseproblemer, problemer med forskubbet gods, åbentstående døre og løse presenninger.
I perioden 2020-2023 blev der indberettet i alt 2.072 godshændelser, og godt hver femte faldt under kategorien ”ikke korrekt transporteret gods”.
Godshændelserne med ikke fastgjort gods udgør kun en lille del af indberetningerne om hændelser på jernbanen.
Om det konkrete tal vurderes som højt eller lavt, vil Trafikstyrelsen ikke vurdere, men gør opmærksom på, at et højt antal indberetninger også er udtryk for en sund indberetningskultur, mens et lavt antal omvendt kan være udtryk for at ikke alt bliver indberettet
Baneformand rystet
Hos Dansk Jernbaneforbund udtalte forbundsformand Preben S. Pedersen umiddelbart efter situationen i Ullerslev, at det er helt afgørende, at der er styr på sikkerheden på jernbanen – både for passagererne og for de kollegaer, som han repræsenterer.
- Derfor er en hændelse som denne alvorlig, og den berører selvfølgelig alle ved jernbanen dybt, sagde Preben S. Pedersen.
Trafikstyrelsen oplyser, at styrelsen i perioden 2020-2024 gennemførte 60 tilsyn med godsvirksomheder, hvoraf 21 inspektioner har fokuseret på godstransport.
Transportør har ansvaret
Kontorchef Laura Meyer Harrison fra Trafikstyrelsen oplyser, at det altid er jernbanevirksomheden, der har ansvaret for, at sikkerheden er i orden, mens Trafikstyrelsens rolle er at føre tilsyn med, at virksomhederne løfter dette ansvar gennem deres egne sikkerhedsledelsessystemer.
- En stor del af Trafikstyrelsens tilsyn handler derfor om at gennemgå virksomhedernes sikkerhedsledelsessystemer og følge op på eventuelle tidligere hændelser med fokus på, hvordan virksomheden har sikret sig mod, at tilsvarende hændelser kan undgås i fremtiden. Trafikstyrelsen gennemfører desuden inspektioner hos jernbanevirksomhederne. Det sker blandt andet på baggrund af en bestemt type hændelser, der kan påvirke jernbanesikkerheden, siger hun til TV 2 Fyn.
TV 2 Fyn har forsøgt at få Dansk Jernbaneforbunds formand til at kommentere de nye tal fra Trafikstyrelsen, men han er ikke vendt tilbage.
Et lovforslag fra Transportministeriet har fået fynske politikere op af stolene. De vil ikke begrænses i retten til selv at bestemme, om lokale veje skal lukkes, ensrettes eller om hastigheden skal sænkes.
- Det er ikke sådan, at vi drysser ensretninger eller vejbump ud hvor som helst i kommunen. Vi går kritisk til værks, og der skal være saglige argumenter. Jeg synes, det er mærkeligt hvis den slags fremover skal reguleres fra Christiansborg, siger Svendborgs borgmester Bo Hansen (S).
Udgangspunktet for lovændringen var ellers et ønske fremsat af kommunerne selv. Ifølge KL ville kommunerne gerne undgå politiets indblanding, når de administrerer forholdene på lokale veje.
I ministerens lovforslag er politiet netop taget ud af ligningen som myndighed. Til gengæld er der føjet en række - ifølge de fynske borgmestre rigide - restriktioner ind for, hvornår kommunerne så selv kan bestemme over for eksempel hastighed, vejlukninger og vejbump.
Og det har altså fået de fynske politikere til at råbe højt. Også i Nyborg, hvor borgmester Kenneth Muhs (V) også tommelfingeren nedad.
- Vi kommer til at miste den kommunale selvbestemmelse. Jeg mener, at vi som lokale er de bedste til at indrette byrummet og bestemme hastighedsbegrænsninger i tæt samarbejde med vores borgere, siger Kenneth Muhs.
Med lovforslaget får kommunerne mere selvbestemmelse. Men inden for en relativt snæver ramme.
Skulle en kommune ønske at sætte farten ned på en strækning, så må det for eksempel kun ske, hvis færre end 4000 årsdøgnsbilister benytter vejen.
I Odense har det bragt hele mobilitetsplanen, som blandt andet skal reducere udledningen af CO2 med 100.000 tons inden 2030, i fare. I København frygter politikerne, at de bliver nødt til at rulle en større hastighedsnedsættelse tilbage.
Mere sagsbehandling
Men lovforslaget er altså ikke kun et problem i de store byer. Søren Steen Andersen (V), borgmester i Assens, kritiserer også lovforslaget:
- Det indskrænker vores bevægelsesfrihed i forhold til at disponere byen så klogt, som man kan komme afsted med. Vi ønsker frihedsgraden til at lægge kortene, som vi vil. Det er os, der har forstand på vores by.
Søren Kristensen, der er formand for teknik og miljø i Faaborg-Midtfyn Kommune er heller ikke imponeret.
- Vi har noteret os, at vi på den ene side får noget mere selvbestemmelse, fordi vi ikke længere skal have fat i politiet, når vi foretager ændringer. Men på den anden side inddrager forsalget jo enormt meget selvbestemmelse, fordi vi kommer til at skulle operere inden for meget snævre rammer. Netto får vi endnu mindre selvbestemmelse, end vi havde i forvejen, og det er vi ikke tilfredse med siger Søren Kristensen.
Han peger desuden på, at kommunerne får et øget behov for sagsbehandling. Der bliver også behov for kompetenceudvikling.
- Og det bliver vi ikke kompenseret for, siger Søren Kristensen.
TV 2 Fyn har forsøgt at få transportminister Thomas Danielsen (V) i tale, men han er vendt tilbage med et skriftligt svar på kritikken:
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet. Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende.”
Lovforslaget fra Transportministeriet er i høring frem til 27. januar.
Det blæser fredag morgen, og over Storebæltsbroen er vinden så kraftig, at det ikke er tilladt at krydse bæltet med påhængskøretøjer under 750 kilo.
Det gælder i begge retninger.
Øvrige bilister kan køre over broen.
Der er ikke oplyst nogen tidshorisont.
Dagen starter skyet, men omkring middagstid vil der komme enkelte regnbyger.
Temperaturerne vil ligge på mellem tre og seks grader dagen igennem, og vinden vil være jævn til frisk fra syd, oplyser TV 2 Vejret.
I aften og i nat holder det tørt. Der er chancer for delvis klar himmel, og temperaturerne vil være milde for årstiden. De vil nemlig ligge på fem til seks grader natten igennem.
Onsdag mødtes byrådet i Odense Kommune, og her blev det enigt om, at der ikke længere skal serveres såkaldte turbokyllinger. Nu skal sagen undersøges.
Sagen var på dagsordenen samme dag som Svendborg Kommune meldte ud, at den dropper turbokyllinger.
Når der i dag serveres kylling i Odense, så er der tale om, at 81 procent af det, er den hurtigvoksende race Ross 308. Det fremgår af dagsordenen.
Ifølge byrådsmedlem og forslagsstiller, Anne Styrishave (B), skal kyllingerne, der spises, have haft det bedre.
- Vi kan ikke fortsætte med at servere mad i vores institutioner, der stammer fra dyr, der har levet under så elendige forhold, siger Anne Styrishave til organisationen Anima.
Går du og overvejer at sætte en storvask over, kan det være en god ide at vente til fredag.
Energi Fyn varsler nemlig strøm til en nærmest uhørt lav pris, fremgår det af selskabets hjemmeside.
Forsvindende ni øre per kilowatt-time lyder prisen på, hvis du venter helt til klokken 23 fredag. Orker du ikke at holde dig vågen helt til klokken 23, lyder prisen klokken 16 på blot 19 øre per kilowatt-time.
Det eneste tidspunkt på dagen, hvor der er et mindre udsving, er i timerne rundt om klokken 08, hvor prisen lyder på 75 øre per kilowatt-time.
Priserne står i skærende kontrast til 19. januar. Først på aftenen lød prisen nemlig på svimlende 5,44 kroner per kilowatt-time.
Efter en målrettet indsats ved arealer i Fangel syd for Odense har Odense Kommune registreret stor fremgang for den lille øgle markfirbenet.
Det er en handleplan for natur og biodiversitet, der resulterer i fremgangen for det lille firben ved Fangel Hede, som er eneste sted på Fyn, hvor markfirbenet lever.
Sammen med lodsejere i området har kommunen ryddet mindre træbevoksninger for at skabe lysåbne arealer og etablere et grus-og sanddige, hvor markfirbenene kan yngle.
Resultatet er, at en overvågning i september sidste år blev fundet 77 markfirben i områderne.
- Dette er meget glædeligt og et udtryk for, at indsatserne har båret frugt, skriver By- og Kulturforvaltningen i en orientering.
kopieret!
To mærker af gravad laks, som er solgt i Netto, Føtex og Bilka i slutningen af 2023 og starten af 2024, tilbagekaldes grundet listeria.
Der er tale om mærkerne Premieur og Salling Princip Gravad Norsk Laks, skriver firmaet Polar Salmon Hjerting Laks i en pressemeddelelse.
Hvis man stadig ligger inde med produktet i eksempelvis en fryser, skal man skaffe sig af med det, lyder det.
Begge er solgt i pakker på 100 gram og i skiver. For begge mærker er der tale om laks, som har sidste udløbsdato på en række datoer i december 2023 og januar 2024.
Forklaring
TV 2 Fyn har modtaget flere henvendelser om, hvorvidt vi har fået galt fat i årstallene. Det har vi ikke. Meddelelsen bliver sendt ud i tilfælde af, nogen har laksen liggende i fryseren.
Solgt i hele landet
For mærket Premieur Gravad Norsk Laks, som er solgt i Netto-butikker i hele landet, er der tale om datoerne 1. december og 3. december 2023 samt 14., 26., 28. og 29. januar 2024.
Pakkerne har ifølge pressemeddelelsen stregkoden 5 701785 210824.
Salling Princip Gravad Norsk Laks er solgt i Føtex og Bilka-butikker i hele landet.
Her lyder det, at man tilbagekalder pakker, som har sidste udløbsdato henholdsvis 22., 24., og 31. december 2023 samt 1., 5., 7., 8., 12., 14. og 29. januar 2024.
Pakkerne har her stregkoden 5 701785 21225.
Tilbagekaldelsen skyldes et fund af listeria i december 2023, som der ikke er blevet reageret på, lyder det.
Derfor kommer tilbagekaldelsen først nu.
Polar Salmon Hjerting Laks opfordrer til, at man tjekker sin fryser for, om man har nogle af de pågældende pakker. Hvis det er tilfældet, skal de enten kasseres eller leveres tilbage til butikken.
Listeria er en infektion, som kan give en mild febersygdom, men hvis man er særligt modtagelig på grund af eksempelvis et svækket immunforsvar eller graviditet, kan der opstå alvorlig sygdom.
Ulven er på vej til Fyn. I hvert fald hvis det står til folketingsmedlem Anders Kronborg (S).
Han mener nemlig ikke, at Jylland skal stå alene med den voksende ulvebestand.
- Hvis vi ikke har mulighed for at regulere ulvene inden for EU, mener jeg, at det er rimeligt, at vi inden for det danske land hjælper med at fordele - nogle vil sige glæde, andre vil sige byrde - ulvene bredt i Danmark, siger han.
I 2012 kom ulven til Danmark for første gang i 200 år, og siden da er bestanden ifølge Danmarks Naturfredningsforening vokset til mellem 32 til 43 ulve. Indtil videre er ulven i Danmark kun officielt spottet i Jylland.
Blandt borgerne på Fyn er der delte meninger om ulvenes ankomst.
Byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald (S) er netop blevet udelukket fra Socialdemokratiet.
Det kan TV 2 Fyn afsløre på baggrund af et lukket ekstraordinært gruppemøde, der fandt sted torsdag aften.
- Han er blevet udelukket, oplyser TV 2 Fyns reporter Frederik Zeuner, som var til stede på Kerteminde Rådhus, mens mødet fandt sted.
Ved en afstemning valgte de ni øvrige medlemmer af den socialdemokratiske byrådsgruppe at stemme for udelukkelsen. Kristian Hald var den eneste, der stemte imod. Han er nu løsgænger.
Illoyal
Årsagen til udelukkelsen skyldes “illoyalitet”, at Kristian Hald har bedrevet “partiskadelig forretning”, og at han “gentagne gange har brudt Socialdemokratiets interne forretningsordener”.
Det oplyser Karen Dalsgaard Ibsen (S) på vegne af den socialdemokratiske byrådsgruppe til TV 2 Fyn.
Og det var da også et tydeligt berørt nu tidligere medlem af den socialdemokratiske byrådsgruppe, som udtalte sig til TV 2 Fyn efter mødet.
- Jeg fastholdte, at jeg syntes, at borgmesteren skulle trække sig, og gruppen fastholdte, at den syntes, jeg skulle udelukkes. Det havde vi en afstemning om, og den tabte jeg med ni mod et, siger Kristian Hald, der dog helt overordnet ikke mener, at han har tabt.
- Jeg har stået fast på ordentlighed og sat det over partifarver. Hvis jeg skal pege på en taber i det her, er det demokratiet, siger han og tilføjer, at det nu er op til borgerne at tage stilling til hans fortsatte virke i kommunalpolitik til kommunalvalget i november.
- Gå af, Kasper
Kristian Hald kom for alvor i søgelyset, da han i sidste uge opfordrede borgmester i Kerteminde Kommune, Kasper Ejsing Olesen (S), til at trække sig fra sin post.
Årsagen skulle findes i, at borgmesteren ved et byrådsmøde i december fortalte byrådet, at en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod ikke kunne komme på dagsordenen, fordi borgmesteren kort tid inden havde modtaget mailen fra by- og landdistriktsministeren om sagen.
Det viste sig dog, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.
Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Han har efterfølgende indrømmet og undskyldt for usandheden.
Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.
Flere løgne
Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskyldte borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handlede sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.
I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.
De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.
Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen (K) har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.
Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.
Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.
Fik “gult kort”
Onsdag eftermiddag var hele byrådet i Kerteminde Kommune samlet til et orienteringsmøde, hvor byrådsgruppen fik mulighed for at spørge ind til borgmesterens usandheder.
Mødet endte med, at Kasper Ejsing Olesen fik en advarsel.
- Vi har haft en borgmester, der har tilbageholdt oplysninger og dækket over dem med en usandhed eller to, så jeg synes i den grad, han har fortjent at få et gult kort, sagde gruppeformand for konservative og byrådsmedlem, Michael Nielsen (K), til TV 2 Fyn.
Ifølge Michael Nielsen er sagerne ikke af en sådan karakter, at byrådsgruppen ville trække tæppet væk under borgmesteren.
- Nu giver vi det gule kort til borgmesteren og giver ham én opgave: Han skal genvinde den mistede tillid. Det er tid til at se fremad, sagde Michael Nielsen.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Kasper Ejsing Olesen. Han har ikke ønsket at stille op til interview.
Borgmester med vild udmelding: - Jeg stopper måske
Borgmester i Kerteminde Kommune, Kasper Ejsing Olesen (S), stopper måske i politik.
Så kontant er meldingen, da TV 2 Fyn taler med borgmesteren søndag aften.
- Måske, svarer Kasper Ejsing Olesen til spørgsmålet, om han stopper i politik.
- Jeg er ved at mærke efter, som jeg skriver, fordi hvis det her er den måde, at man er overfor hinanden i politik i Kerteminde Kommune - og skal være det i fremtiden - så er det ikke noget for mig, siger borgmesteren.
Udmeldingen kommer på baggrund af de seneste dages virak omkring borgmesteren.
Opfordret til at trække sig
I sidste uge kom det frem, at Kasper Ejsing Olesen har talt usandt i en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod.
På et byrådsmøde i december fortalte borgmesteren, at sagen ikke kunne komme på dagsordenen, fordi han kort tid inden havde modtaget en mail fra by- og landdistriktsministeren om sagen.
Men det viste sig, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.
Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Og det har han efterfølgende indrømmet og undskyldt for.
Sagen fik partikollega og byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald (S) til at opfordre borgmesteren til at trække sig fra sin post.
Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.
Beskyldt for flere usandheder
Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskylder borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handler sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.
I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.
De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.
Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.
Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.
Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.
Siger stop
Sagerne har taget hårdt på borgmesteren, udtrykker han over for TV 2 Fyn. Søndag aften lagde han et facebookopslag op.
I opslaget skriver borgmesteren, at: “jeg siger STOP, ikke til der hvor angrebene kommer, for det kan jeg ikke. Men siger STOP til jer fra pressen til at kontakte mig med baggrund i flere af de angreb, som der trues med”.
- Jeg har børn, kæreste og øvrig familie, og mange af dem bor i lokalsamfundet. De bliver også konfronteret med det. Når du er borgmester, ved folk godt, hvem der er din familie, siger Kasper Ejsing Olesen til TV 2 Fyn.
- De her motivsøgende påstande, der kommer, bliver de jo også mødt med - og specielt mine børn, lyder det videre.
Er dit facebookopslag rettet mod Kristian Hald eller pressen?
- Det her er mod dem, som allerede har været ude med noget personligt, og som går i pressen med det i stedet for - som jeg skriver - at gøre det ordentligt og konfrontere mig, siger Kasper Ejsing Olesen
Så hvis jeg forstår dig rigtigt, er opslaget rettet mod Kristian Hald.
- Det skal du ikke skrive, for det har jeg ikke sagt, siger borgmesteren.
Men du siger jo, at opslaget er henvendt til de personer, der går til pressen.
- Nej fordi de gør det alligevel. De gør det alligevel. Det er faktisk mere dem, der slubrer det i sig uden at reflektere over det, siger Kasper Ejsing Olesen.
Beskidt spil
Borgmesteren påpeger, at han “ikke er en robot, men et menneske med en familie, der lever i et lokalsamfund”.
- Min datter ligger syg i dag, men fordi I hele tiden hiver efter mig, og jeg er nødsaget til at svare, kan jeg ikke engang være der som far for hende. Jeg skal hele tiden forholde mig til noget nyt, siger han.
- Jeg er ikke mentalt til stede, når der kører personangreb, og at I som presse hiver efter mig, og det forstår jeg godt, at I gør. Det er ikke sådan, jeg ønsker at leve mit liv, lyder det videre.
Det lyder som om, at det hele er blevet lidt for meget i de her dage. At det kommer både det ene, det andet og det tredje sted fra.
- Det er jo ikke bare i de her dage. Det er en udvikling, vi har set igennem længere tid, synes jeg, siger borgmesteren.
Er politik blevet et mere beskidt spil?
- Ja det synes jeg. Det har bevæget sig fra ideologi til politiske kampe, og nu er det så at gå efter personer. Det gjorde man jo ikke førhen, siger Kasper Ejsing Olesen.
kopieret!
Fyns Politi rykkede ikke ud til gerningsstedet, da det fik en anmeldelse om, at mellem tre og fire personer kørte rundt i en bil og skød med fyrværkeri mod trafikanter.
- Det var en prioritering, hvor menneskeliv blev prioriteret højst, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn.
Ifølge anmeldelsen fandt episoden sted på Slettensvej i Otterup klokken 23.09 tirsdag.
- Det skal stoppes
Efter hændelsen er bilen formentlig fortsat mod Bogense, for Mette Ellekær Sørensen, der er bosat i byen, hørte nogle høje brag klokken 23.30 og kiggede ud af sit vindue.
- Jeg kunne konstatere, at der blev skudt efter min bil, siger Mette Ellekær Sørensen til TV 2 Fyn.
Hun oplyser videre, at episoden varede i “et par minutter”.
- Det er farligt, og det skal stoppes, siger hun videre.
Efter episoden kørte bilen fra stedet i ukendt retning. Hverken Mette Ellekær Sørensen eller hendes bil kom til skade.
Fyns Politi har ikke modtaget nogen anmeldelser om episoden fra Bogense.
Nedprioriteret
Til TV 2 Fyn oplyser Fyns Politi, at det “normalt vil rykke ud”, når det hører om, at der bliver skudt med fyrværkeri mod trafikanter.
- Var nogen blevet ramt eller skudt direkte efter, havde vi reageret på det, siger Sunniva Pedersen-Reng.
Men der er jo netop blevet skudt mod trafikanter. Burde I ikke have prioriteret det?
- Mit bud er, at alle patruljer var optaget, siger Sunniva Pedersen-Reng.
- Det normale er, at vi kører ud til sådanne episoder, men vi kan ikke være alle steder på én gang, siger hun og tilføjer, at vold, voldtægter, igangværende indbrud og færdselsuheld med personskade bliver prioriteret højere end den givne episode.
Ingen personer kom til skade i forbindelse med optrinnet.
kopieret!
Den ældre mand, der blev glemt efter sin død midt i december, havde en særlig plads i hjemmeplejernes hjerter.
Det fremgår tydeligt i den orientering, som sundheds- og ældrechef i Nyborg Kommune, Solveig Christiansen, har sendt til Ældreudvalget i kommunen. En orientering, som TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Derfor er det også et meget berørt personale, der står tilbage. Manden blev fundet af en aftenvagt, der en måned efter hans død opdagede, at et vindue til hans lejlighed stod åbent.
Inde i sengen lå den ældre mand.
Samlede sammen til ny elkedel
Den afdøde mand havde ikke meget familie - kun en datter, han ikke havde kontakt til. Til gengæld var han ganske vellidt blandt det plejepersonale, der kom i hans hjem dagligt.
Glemte død mand i en måned - sådan kunne det ske
I næsten en måned ligger en ældre mand død i sin bolig i Nyborg, selvom hjemmeplejen ved, at han er afgået ved døden midt i december.
Først da en aftenvagt tilfældigvis kommer forbi og ser et åbent vindue til hans lejlighed, bliver manden fundet. Hun kigger ind ad det åbne vindue og ser den afdøde borger i sengen.
I en orientering til medarbejderne i hjemmeplejen, som TV 2 Fyn har fået, fortæller sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, hvordan det kunne ske.
Missede opkald til læge
Den ældre mand dør midt i december. Mens hjemmeplejens aftenvagt er på et af sine hyppige besøg, bliver manden dårlig. Der bliver derfor både ringet efter assistance fra en kollega og 112.
Trods redningspersonalets indsats er mandens liv ikke til at redde.
Solveig Christiansen understreger, at alle i situationen handlede korrekt.
Når et menneske dør i eget hjem, skal der foretages ligsyn to gange. Første gang når borgeren dør eller bliver fundet død, og anden gang otte timer senere.
I denne situation skal mandens egen læge foretage ligsyn nummer to og udfylde en dødsattest.
Men lægen bliver aldrig orienteret.
Fjernet fra kørelister
I den skriftlige orientering skriver Solveig Christiansen, at medarbejderne ikke får talt sammen om, hvem der skal give dagholdet besked om at kontakte lægen.
Det betyder, at ingen officielle instanser får besked om dødsfaldet, og der bliver ikke lavet en dødsattest. Den afdøde mand bliver dog fjernet fra distriktets kørelister, så ingen opdager, at der ikke er givet kontakt til egen læge, og at han ikke er afhentet.
På grund af den manglende dødsattest fra december er manden aldrig blevet erklæret død, og dermed er der ikke givet besked til en bedemand.
Først efter manden blev fundet en måned senere, får hjemmeplejen kontakt til mandens datter og svigersøn. Far og datter har ikke haft kontakt inden da.
Den ældre mand blev bisat tirsdag.
Interview med sundheds- og ældrechef, Solveig Christiansen
Hvordan forklarer I, at det kunne ske?
- Jeg vil gerne starte med at undskylde, at det overhovedet er sket. Det er dybt beklageligt, og det påvirker os alle rigtig meget.
- Vi har de retningslinjer, vi har, som bliver fulgt i selve situationen, som er voldsom. Da håndterer medarbejderne det fuldstændig korrekt. Det, der desværre ikke sker, er i efterforløbet, at informationen ikke bliver givet videre til næste instans. Det er dybt beklageligt.
Hvordan kan det være, at det ikke sker, når du siger, at medarbejderne følger de instrukser, der er?
- Jeg tror, man skal se på her, at medarbejderne har stået i en meget voldsom situation, og der er ingen af os, der ved, hvordan man reagerer i voldsomme situationer. Derfor kan der ske fejl.
Giver det anledning til at ændre på proceduren, sådan at man kan tage højde for at stå i sådan en voldsom situation?
- Det er klart, at vi kigger hele hændelsesforløbet igennem og gennemanalyserer hele hændelsen, og sikrer os, at det ikke sker igen. Det er et enkeltstående tilfælde, og det skulle det meget gerne blive ved med at være.
Hvad vil du sige til dem, der måske kan føle sig utrygge over, at en person kan ligge i sin lejlighed død i fire uger, uden at nogen ved det?
- Jeg vil sige, at man skal ikke som borger i hverken Nyborg Kommune eller andre steder gå og være utryg over, om det her kan ske. Der må være den risiko, at der er sket en fejl her en enkelt gang, og sådan er det.
Hvor ligger fejlen?
- Det kan jeg ikke gå nærmere ind i.
Hvad kan I gøre for, at det så ikke sker igen?
- Vi lærer af vores fejl, vi taler åbent om vores fejl, og der er mange, der er rigtig påvirkede af den her situation, der er sket. Der er ikke nogen, der har gjort noget med fuldt overlæg, og alle er meget kede af det, der er sket. Vi taler højt om det, vi lærer af det, vi snakker om det, vi kigger vores procedure igennem, så vi sikrer os, at alt er til at gå til, når man som medarbejder skal håndtere sådanne situationer en anden gang.
Det er en alvorlig ting at stå i som medarbejder, når en person dør og skal tage vare på, hvad der skal ske i næste skridt. Kunne man ikke godt efterlyse bedre retningslinjer eller mere vejledning, siden at der kan ske en menneskelig fejl i sådan en alvorlig situation?
- Det er det, vi lægger op til, at der bliver kigget på nu. Om vores retningslinjer er, som de skal være fuldt ud, eller om der er andre steder i systemerne, der skal kunne snakke bedre sammen.
Hvordan tager I hånd om de medarbejdere, der står i situationen?
- De er blevet tilbudt krisepsykolog. Medarbejderne har det rigtig skidt med det, der er sket, og det er helt naturligt, at vi tilbyder krisepsykolog til dem og taler med dem og håndterer deres bekymringer, frustrationer og sorg over det, der er sket.
Er det for stort et ansvar at stå med, når sådan en fejl kan opstå?
- Jeg tror ikke, man skal ansvarsstørrelsesgøre, når man arbejder med mennesker i forskellige krisesituationer. Om det er i en kommune eller på et sygehus eller et tredje sted, vil man kunne komme ud i situationer, hvor ingen af os ved, hvordan man vil reagere.
- Borgeren har levet sit liv anderledes end de fleste mennesker, og han havde en stor betydning for personalet - de holdt af ham, skriver Solveig Christiansen.
Eksempelvis samlede personalet selv sammen til at købe en ny elkedel til ham i Røde Kors. De har også foræret ham sengetøj og andet, fordi han ikke havde meget at gøre med.
- Disse ting fortæller også, hvorfor personalet er meget berørte over, at denne forfærdelige situation er opstået, skriver sundheds- og ældrechefen.
Solveig Christiansen har ikke ønsket at uddybe personalets relation til den afdøde yderligere. Der er blevet tilbudt krisepsykologhjælp til alle, der har ønsket det.
Fundet ved et tilfælde
Da manden døde tilbage i december, var både plejepersonale og redningspersonale til stede. Her blev han efter livreddende hjælp erklæret død, hvorefter hans egen læge skulle kontaktes for at foretage andet ligsyn minimum otte timer efter dødsfaldet.
Men ingen huskede at orientere lægen, og der blev aldrig foretaget ligsyn nummer to, og der blev derfor heller ikke skrevet en dødsattest.
Til gengæld afmeldes manden den hjælp, han hidtil har fået. Kun ved et tilfælde, da en hjemmeplejer kommer forbi hans lejlighed en måned senere og ser et åbent vindue, blev manden fundet liggende død i sin seng.
Den ældre mand blev bisat tirsdag.