Der kommer til at gå en måned, før landets 6.000 højskoleelever igen kan vende tilbage til fællessang og sammenhold på deres højskoler. Fredag morgen meldte regeringen ud, at højskolerne først får lov til at åbne som en del af genåbningens tredje fase 8. juni.
Blandt de mange højskoleelever sidder 21-årige Sofie Frisch Andersen og 24-årige Jonas Hulgaard Ammundsen med en altoverskyggende følelse af tomhed.
- Det var ikke lige det højskoleophold, vi havde forestillet os. Så på godt jysk vil jeg kalde det træls, siger Sofie Frisch Andersen, der i januar startede på Ollerup Højskole.
Det støtter Jonas Hulgaard Ammundsen. Han nåede at have to måneder på Snoghøj Højskole ved Fredericia, før coronavirussen lukkede skolen.
- Jeg sidder med den ultimative følelse af, at vi er blevet glemt, fastslår han.
Kun to måneders højskole
Kun to måneder nåede Jonas Hulgaard Ammundsen og Sofie Frisch Andersen at gå på deres højskoler, før de blev sendt hjem. Siden har de spændt ventet på en udmelding om, hvornår de igen kunne vende tilbage til deres højskolehjem og gennemføre resten af forløbet.
Det værste er den tomhed, der har været ved at være hjemme. Det er megahårdt at være sammen hver for sig.
Først fredag morgen kom beskeden: Højskolerne må åbne igen 8. juni som en del af genåbningens tredje fase.
- Det er da dejligt, at vi kan vende tilbage, men vores højskoleophold slutter i juni, så det giver mig 12 dage til at få tre måneders afbrudt højskole tilbage igen, siger Jonas Hulgaard Ammundsen, som er meget skuffet over at må vente yderligere en måned, før han kan vende tilbage til vennerne på Snoghøj Højskole.
Også Sofie Frisch Andersen er ked af, at hun skal bruge endnu en måned i hjemmet i Vejstrup langt væk fra højskolevennerne.
- Selvom det bliver en kæmpe gensynsglæde og lidt en forløsning over endelig at være sammen igen, så har vi kun 20 dage tilbage, når vi når den 8. juni. Så jeg synes, at det er lidt frustrerende. Det var lidt en mavepuster, fordi det hele tiden bliver udskudt, siger hun.
Forstander på Ollerup Højskole Uffe Strandby forstår de frustrerede elever.
- Jeg sidder selv med en skuffelse og en trist følelse og bekymring for elevernes højskoleophold. De får ikke deres tre måneder igen, påpeger han.
Efterskoleeleverne må vende tilbage
Selvom de to elever glæder sig over, at de får en lille smule af deres ophold tilbage, kan ingen af dem lade være med et dvæle ved, at efterskolerne er en del af fase to.
- Jeg har selv gået på efterskole og ved, hvor meget det betyder, men jeg er lidt bitter over, at det kun gælder dem, siger Sofie Frisch Andersen, som synes, at det er mærkeligt, at regeringen ikke har tiltro til, at de som voksne mennesker kan vende tilbage til højskolen.
Højskolernes opråb
På Ollerup Højskole savner forstanderen en forklaring på, hvorfor den ene må åbne og den anden ikke må. I hans optik hører efterskoler og højskoler under samme tag.
- Vi er dybt forbavset over, at højskolerne ikke er med i denne runde sammen med efterskolerne. Jeg går helt sikkert ind for, at de unge mennesker i udskolingen skal tilbage, men jeg kan ikke se logikken i, at knap 30.000 efterskoleelever må vende tilbage, når 6.000 højskoleelever ikke må. Ren logisk burde det jo give et større smittetryk, siger Uffe Strandby.
Han har siden torsdag haft flere frustrerede elever i røret.
- Flere elever har ringet og sagt, at de simpelthen føler sig umyndiggjort og ikke kan forstå begrundelsen for, at man tillader 15-16-årige elever at vende tilbage, men ikke højskoleelever med en gennemsnitsalder på 21, siger han.
- Det er knusende ærgerligt, men...
Jeg sidder med den ultimative følelse af, at vi er blevet glemt.
Bag alle højskolerne står Folkehøjskolernes Forening (FFD), som har til formål at arbejde for folkehøjskolens idé og skabe gode og frie vilkår for skoleformens udvikling. Hos dem er der optimisme at spore efter regeringens udmelding fredag morgen.
- Vi er superglade for, at vi får lov til at åbne. Vi er fuldkommen klar over, at flere er rigtig kede at det, fordi de skal blive hjemme endnu længere, og nogle ikke engang kan vende tilbage, men vi skal være glade for, at vi trods alt må åbne, så vi kan afholde sommerkurser og få et efterårssemester op at køre, siger formand for FFD og forstander på Ubberup Højskole Lisbeth Trinskjær.
Alligevel forstår hun godt, at det ikke har nogen betydning for de nuværende højskoleelever, der ikke fik det højskoleophold, de havde drømt om.
- De får ikke den tid tilbage, og det er knusende ærgerligt. De kan jo ikke bare vende tilbage til højskole på et andet tidspunkt, for det er det præcise fællesskab på den præcise højskole, de gerne vil tilbage til. Jeg forstår godt, de er sorgfulde. Men der var bare ikke et politisk flertal for, at højskolerne skulle med i denne omgang, og det er sådan, politik er, understreger Lisbeth Trinskjær.
Ikke kun fornøjelse
Da både Jonas Hulgaard Ammundsen og Sofie Frisch Andersen 12. marts fik at vide, at de skulle pakke deres ting ned og forlade højskolen, vidste ingen af dem, hvor længe der skulle gå, før de vendte tilbage til det, der i to måneder havde været deres primære hjem, igen.
Særligt Jonas Hulgaard Ammundsen har svært ved at købe forklaringen om, at det er vigtigere at få udskolingen tilbage.
Vi åbner lige så snart, der er mulighed, men det bliver jo nærmest kun en afslutning for eleverne, og det er trist. Men vi savner et svar på, hvorfor højskoleeleverne skal vente en hel måned endnu, og det vil vi bore i.
- Jeg anerkender, at der er nogle afsluttende ting, som er vigtige. Men for mig og flere andre fra Snoghøj Højskole skulle højskolen forberede os på at søge ind på danske scenekunstskoler. Så vi gik der ikke bare for sjov, men lige så meget som en del af vores fremtidige uddannelsesforløb, forklarer han og fortsætter:
- Det er vigtigt at sige, at højskole er noget, man gør frivilligt og som en ekstra ting, men der er bare også en kæmpe personlighedsudvikling, som man ikke må underkende. Nu er vi jo blevet efterladt med en dagligdag uden ret meget indhold, understreger Jonas Hulgaard Ammundsen.
Savner et svar
Om en måned vender de to højskolerelever tilbage til deres hjem i Ollerup og Snoghøj, og det er tiltrængt efter den lange pause fra højskolelivet.
- Det værste er den tomhed, der har været ved at være hjemme. Det er megahårdt at være sammen hver for sig. Det var så surrealistisk, at det fællesskab bare forsvandt, siger Sofie Frisch Andersen, som har besluttet at tage et ophold på Ollerup Højskole igen til efteråret.
Også Jonas glæder sig til at se dine højskolevenner igen.
- Jeg får 12 dage, som jo er bedre end ingenting, men jeg sidder stadig med følelsen af at være glemt, og at de (regeringen red.) ikke har anerkendt os i hele det her, siger han.
På Ollerup Højskole glæder forstanderen sig til at tage imod eleverne igen.
- Vi åbner lige så snart, der er mulighed, men det bliver jo nærmest kun en afslutning for eleverne, og det er trist. Men vi savner et svar på, hvorfor højskoleeleverne skal vente en hel måned endnu, og det vil vi bore i, fastslår Uffe Strandby.