20.000 lyn slog ned i nat
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Natten til onsdag har den fynske himmel været fyldt med lyn.
På landsplan er der ifølge TV 2 Vejret blevet registreret mere end 20.000 lyn i løbet af nattens tordenvejr. Her har særligt den sydøstlige del af landet været hårdest ramt, lyder det.
På Fyn var der i alt 42 lynnedslag, skriver Fyens Stiftstidende ifølge tal fra DMI.
Ud over de mange lyn kom uvejret også med ganske store mængder vand. Her er der i løbet af morgenen og natten kommet 20 til 25 millimeter regn og lokalt op til 30 nogle steder, skriver TV 2 Vejret.