21 smittet på sygehus: Region Syddanmark intensiverer tiltag for at undgå smitte
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Et udbrud af coronavirus internt på et af Regions Syddanmarks hospitaler får nu regionen til at iværksætte tre nye tiltag, der skal minimere risikoen for en lignende hændelse.
I Region Syddanmark blev der på et af sygehusene opdaget smittespredning med coronavirus, selvom alle retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen blev fulgt, og det får nu Region Syddanmark til at intensivere tiltag for at prøve at undgå samme scenarie i fremtiden.
Det var på Region Syddanmarks sygehus i Vejle, at der blev konstateret coronavirus hos to patienter, og selvom retningslinjerne blev overholdt, spredte smitten sig til 21 ansatte på hospitalet.
Test for corona:
- Vi har stadig ledige tider
Der er godt gang i coronatestcenteret på OUH, efter det mandag blev muligt for alle mellem 18 og 27 at blive testet for både antistof og virus. Men der meldes stadig om ledige tider.
Alle voksne borgere mellem 18 og 27 år har siden mandag kunnet bestille en tid online til at blive testet for coronavirus. Få timer efter hjemmesiden coronaprover.dk lukkede op, sad mere end 25.000 personer i kø.
På Odense Universitetshospital oplever de en øget interesse for test af både coronavirus og antistoffet, og der er godt gang i testteltene.
- I starten var der ikke så mange til test, men siden i går er interessen for at blive podet steget, fortæller ledende bioanalytiker på OUH Helle Reimer Sørensen.
Testen foregår i det nyetablerede testcenter ved Højstrup og ikke på hospitalet. De tests, der foretages på OUH er udelukkende af fynboer med symptomer og medarbejdere.
300 skal blive til 700
Mandag var godt 250 fynboer gennem en coronatest, og tirsdag mener de at nå over 300.
Coronatest
Man kan blive testet for to ting i testcenteret på OUH:
- Coronavirusset: Virustesten er en test for, om du lige nu er smittet med ny covid-19.
- Antistof: Antistoftesten er en test for, om du har været smittet med covid-19 på et tidligere tidspunkt.
Se mere på coronaprover.dk.
- Vi ska kunne lave 770 podninger om dagen, og det arbejder vi på at kunne skalere op til. Men lige nu er der stadig ledige tider, siger Helle Reimer Sørensen.
Personalet, der udfører de mange podninger og blodprøver, er rekrutteret fra forskellige afdelinger på OUH, medicinstuderende og sygeplejesker på efterløn eller pension. Indtil videre er der både personale og testudstyr nok, men der skal helst ikke komme for mange flere i de hvide testtelte.
- Vi kan godt komme op på de 770 tests om dagen, for vi har rekrutteret mange, der står i en pulje. Men vi kan ikke komme op og tage flere tusinde, forklarer Helle Reimer Sørenen.
Ingen konsekvenser for OUH
Til start er det altså borgere mellem 18 og 25 år, der kan få lavet en test for corona, men i de kommende dage vil muligheden også udbredes til de øvrige voksne årgange.
Sker det vil det blive nødvendigt for testcenteret på Odense Universitetshospital at lave ændringer.
- Vi kan nok blive nødt til at udvide åbningstiden, så det eventuelt bliver fra 7 til 22. Og så må vi have rotation i medarbejdere, siger Helle Reimer Sørensen.
Som det ser ud nu er der stadig tider nok til fynboer, der gerne vil testes for enten virusset eller antistof, og det har ikke haft en stor betydning for OUH, at testcenteret har fået en større interesse blandt befolkningen.
- Der har selvfølgelig været nogle faglige specialister og underviser, der har brugt mere af sin tid her. Men det har ikke haft konsevenser for driften i laboratoriet, siger testcenterets leder.
Og selvom torsdag er kristi himmelfartsdag, kan man stadig få sin test.
- Man kan sagtens komme ind på helligdage, der er stadig ledige tidspunkter, siger Helle Reimer Sørensen.
Sådan foregår coronatesten
1.Bestil en tid
Log ind med NemID på denne side. Vælg derefter tid og sted for din prøve.
2.Inden du tager afsted
Husk at medbringe dit gule sundhedskort. Hvis du ikke har det gule sundhedskort, skal du medbringe billed-ID (pas, kørekort eller legitimationskort).
Mød op så tæt på den bestilte tid som muligt for at undgå smittespredning.
3.Når du møder op
Når du møder op, skal du følge anvisningerne på prøvestedet
Derefter vil du få taget prøven.
4.Svar på testen
Du kan efterfølgende se dine svar på sundhed.dk eller i MinSundhed-appen.
Kilde: Coronaprover.dk
- Vi er ikke den eneste region, der har oplevet en smittespredning på denne måde. Det er uundgåeligt, at vi og andre regioner vil komme til at opleve udbrud igen, men det handler om at minimere antallet, siger koncerndirektør Kurt Espersen i en pressemeddelelse.
Retningslinjer skal måske laves om
Sygehusdirektøren og koncernledelsen mødtes tirsdag 19. maj i den regionale covid-19-arbejdsgruppe, hvor sagen om udbruddet internt på sygehuset blev diskuteret. Her blev det gjort klart for ledelsen, at alle retningslinjer var blevet overholdt.
Derfor vil Region Syddanmark nu tage de retningslinjer op til diskussion på et møde med Sundhedsstyrelsen, hvor alle regionernes sygehuses erfaringer bliver delt, sådan at der i fællesskab kan vurderes, om der skal laves nye retningslinjer.
Håbefulde stik: Kan gammel vaccine forebygge alvorlig sygdom med Covid-19?
Sundhedspersonalet på OUH er de første, der stiller op til forsøg, som skal afsløre om gammel tuberkulosevaccine forebygger alvorlig sygdom hos dem, der bliver smittet med coronavirus.
Et lille prik i armen forhåbentlig med en stor forebyggende effekt mod sygdommen Covid-19.
Det er i hvert fald de forhåbninger Christine Stabell Benn, klinisk professor på SDU, gør sig.
Hun er en af forskerne bag et nyt forsøg med den gammelkendte tuberkulosevaccine Calmette, der i denne uge blev skudt i gang på Odense Universitetshospital. Her sad de første frivillige sundhedspersonaler nemlig klar til at lade sig vaccinere.
Og der er grund til at håbe. Tuberkulosevaccinen har nemlig tidligere vist sig at kunne forebygge andre sygdomme med luftvejssymptomer. Og det er der andre, der tror på. Der er lige nu lignende forsøg med vaccinen i gang i Holland, Frankrig, Sydafrika og i USA.
- Derfor har vi grund til at tro, at det også er tilfældet, at den kan afbøde Covid-19, understreger Christine Stabell Benn.
Svar til jul - hvis ikke før!
TV 2/Fyn var altså med i dag, da det første hold af hospitalsansatte på OUH lod sig vaccinere. Og Christine Stabell Benn og hendes kolleger har planer om at rejse rundt til hospitaler i hele landet med lægetasken ladet med vaccine og nål. Målet er at få i alt 1500 ansatte med i forsøget, der er baseret på frivillighed.
Forsøget kommer til at foregå som ethvert andet lægemiddelforsøg med en gruppe, der bliver vaccineret, og en kontrolgruppe, der ikke er vaccineret.
- Vi bliver også fulgt tæt af Lægemiddelstyrelsen og andre. Vi regner med at have de første resultater klar ved årsskiftet, fortæller Christine Stabell Benn.
Studiet er imidlertid på grund af den specielle situation planlagt sådan, at forskerne jævnligt vil kontrollere data. Ser forskerne allerede en ekseptionel stor effekt, før forsøget er afsluttet, vil de dog offentliggøre resultater før tid og sandsynligvis handle på baggrund af dem. Også hvis resultaterne viser sig først i andre lande, der er i gang med samme forsøg.
- Det handler om den akutte situation, vi er i nu med Covid-19. Er der foreløbige resultater, der entydigt viser en effekt i den ene eller den anden retning, vil vi naturligvis offentliggøre det og stoppe studiet, hvis det er nødvendigt, understreger Christine Stabell Benn.
En anden forsker, Allan Randrup Thomsen er imidlertid overrasket over, at forsøget her sættes i gang allerede.
- De data, der er på det, viser en relativt svag effekt, siger han.
Det er dog bedre end ingen effekt, mener Christine Stabell Benn.
Forsøg
- Forskere verden over er i gang med at undersøge, om tuberkulosevaccinen kan have en positiv indvirkning på immunforsvaret, så man ikke bliver alvorligt syg af Covid-19.
- Målet er ikke at lave en specifik vaccine mod Covid-19, men at påvise at en bred beskyttelse mod Covid-19 og eventuelle andre nye sygdomme fremadrettet.
- Forskningsgruppen i Danmark med Christine Stabell Benn i spidsen vil nu vaccinere 1500 sundhedspersonaler.
- De første resultater af forsøget forventes at være klar ved årsskiftet.
Ingen dansk Bill Gates
I første omgang er det omfattende forsøg finansieret via velvillighed fra blandt andet Syddansk Universitet og fra Region Syddanmark.
- Vi har desværre ingen Bill Gates her, siger Christine Stabell Benn og refererer til, at den amerikanske rigmand netop har doneret 10 millioner kroner til samme forsøg i Australien.
Er der noget, du undrer dig over under coronakrisen? Vi undersøger, hvad der ligger bag - og forsøger at finde et svar.
- Vi står med en sygdom, som ingen kender fuldt ud endnu. Det giver udfordringer, når vi skal inddæmme den. Selvom vi har fulgt alle retningslinjerne til punkt og prikke, så illustrerer tilfældet fra Vejle bare, at vi ikke fuldstændigt kan forhindre en spredning af smitten. Men vi skal gøre alt, hvad vi kan for at undgå det, siger Kurt Espersen.
Tre tiltag skal minimere risiko
Efter episoden står det i hvert fald imidlertid klart for Region Syddanmark, at de vil intensivere retningslinjerne, og helt konkret er de kommet med tre nye tiltag, som skal minimere risikoen for, at et udbrud af virussen sker internt på sygehuse i regionen igen.
De tre nye tiltag er:
At visse patientgrupper skal testes oftere. En lang række sygdomme kan medføre feber og dermed dække over en eventuel sent udviklet covid-19. Ved at teste dem oftere kan sygehusene fange eventuelle covid-19-patienter hurtigt og isolere dem fra andre patienter.
At medarbejdernes brug af værnemidler skal tage udgangspunkt i et forsigtighedsprincip. Medarbejdere skal være mere opmærksomme på at bruge værnemidler – også ved patienter uden symptomer på covid-19.
At særligt udsatte patienter kan kontakte deres respektive afdelinger, hvis de ønsker en dialog om, hvorvidt en ikke-vigtig operation og behandling kan og bør udskydes.
De tre initiativer bliver sat i værk på regionens sygehuse så hurtigt som muligt.
Bange ansatte stoppede arbejde på silo få minutter før dødsulykke - blev forsikret om at det var sikkert
kopieret!
En ingeniør overhørte de ansattes nødråb i minutterne inden at tre ansatte døde i arbejdsulykken på Flemløse Biogas.
Det kan TV 2 Fyn nu fortælle på baggrund af en aktindsigt over redegørelsen fra Arbejdstilsynet i forbindelse med et påbud til det tyske firma, Formtec Spezialschalungs GmbH & Co, der havde det overordnede ansvar for betonkonstruktionen.
Kort før ulykken indtraf havde de ansatte på biogasanlægget bemærket, at konstruktionen havde sat sig eller var nedbøjet med op mod tre centimeter.
Syv ansatte stod på taget, mens en enkelt stod i bunden af siloen.
De nervøse medarbejdere stoppede arbejdet med det samme og kontaktede ingeniøren med billeder af konstruktionen.
Skulle genoptage arbejdet
Da ingeniøren, som havde lavet beregningerne af konstruktionen, vendte tilbage, var det med beskeden om at konstruktionen kunne tåle en nedbøjning på fem centimeter, hvorfor “de kunne fortsætte med udlægning af det afsluttende betonlag på taget”.
Person fik tag ned over sig - kollapset tag var fyldt med fejl
Det nedstyrtede tag hos Flemløse Biogas var fyldt med fejl, da tre personer blev dræbt, og fem kom til skade under arbejdet på en silo i Flemløse.
Syv personer arbejdede på toppen af taget, og én stod i bunden af siloen, da ulykken indtraf.
Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet til TV 2 Fyn.
Ifølge Arbejdstilsynet havde det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co ikke sikret, “at støbeformskonstruktionen under det midlertidige arbejde, ophold eller færdsel i højden i forbindelse med støbning af betontaget på siloen var egnet og tilpasset hertil, så anvendelsen er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig”.
Firmaet får derfor et strakspåbud.
Arbejdstilsynet konkluderer i sin rapport, at det ustabile tag var i fare for kollaps på grund af mangelfulde svejsninger, og at det var så alvorligt, at "det kunne medføre alvorlig personskade ved at styrte cirka 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion eller ved at blive ramt af denne".
- Det er Arbejdstilsynets vurdering, at der er en betydelig fare for alvorlig personskade som fx knoglebrud eller i værste fald dødsfald, skriver tilsynet.
Ifølge tilsynet arbejdede otte personer på taget, da det styrtede 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion. Derudover befandt en person sig inde i siloen og blev ramt af konstruktionen.
Mangelfulde svejsninger
Af påbuddet fremgår det, at det tyske firma var leverandør af støbeformskonstruktionen, men havde overdraget støbeformskonstruktionen til den belgiske virksomhed Bio Dynamics, som det seneste år har fået flere påbud af Arbejdstilsynet.
- Der var flere svejsninger på støbeformens bærende ståldrager, der ikke havde den fornødne kvalitet og/eller var mangelfulde, idet flere ender af ståldragerne var mørke og anløbet, hvilket viser, at svejsningerne ved flangerne mellem enden på ståldragerne og stålpladen ikke har været smeltet sammen og dermed ikke har haft foreskrevne kvalitet, hedder det i påbuddet fra Arbejdstilsynet.
De mangelfulde svejsninger medførte, at støbeformen ikke kunne optage de forudsatte konstruktionsmæssige belastninger, “hvilket bevirkede, at støbeformen blev ustabil i forbindelse med udlægning af store mængder beton til siloens tag og konstruktionen kollapsede”, hedder det videre.
Arbejdet blev herefter genoptaget. Kun ti minutter efter kollapsede konstruktionen.
Det er skræmmende og uhyggeligt, lyder det fra 3F, da TV 2 Fyn forelægger oplysningerne for dem.
- Folkene havde jo faktisk sagt fra, som jeg kan forstå det. Nu har jeg ikke ingeniørberegninger på, om det er korrekt. Normalt har vi det sådan, vi håndværkere ikke bare stoler på, hvad en ingeniør har beregnet. Det er skræmmende. Det er desværre bare ikke nyt, når det er steder, hvor vi ikke har mulighed for at kontrollere, siger faglig medarbejder hos 3F Martin Arum.
Det fremgår også af aktindsigten, at den tyske virksomhed Formtec Spezialschalungs GmbH & Co dagen inden ulykken havde gennemgået selve støbeformskonstruktionen samt hvorledes støbearbejdet skulle foregå på selve dagen.
Flemløse Biogas har fået to påbud af Arbejdstilsynet efter dødsulykken på anlægget 26. november sidste år. Samtidig har det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co fået et strakspåbud.
Mens tre blev dræbt, kom fem alvorligt til skade ved ulykken.
Biogasanlæg sjuskede med sikkerhed før dødsulykke
Flemløse Biogas har fået to påbud af Arbejdstilsynet efter dødsulykken på anlægget 26. november, hvor tre blev dræbt, og fem blev såret.
Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet, som TV 2 Fyn har fået.
Ved ulykken styrtede otte personer gennem en betonkonstruktion, der var ved at blive bygget i toppen af den såkaldte reaktortank. En person befandt sig i selve reaktortanken.
Aktindsigten indeholder også helt nye billeder taget af tilsynet kort efter ulykken. På et af billederne ses den sammenstyrtede tagkonstruktionen nede i bunden af siloen.
Flemløse Biogas havde ikke anmeldt arbejdet, der foregik på pladsen, til Arbejdstilsynet, og dermed har man overtrådt de gældende arbejdsmiljøregler.
Desuden har man ikke haft den lovpligtige sikkerhedsorganisation på byggepladsen.
Direktør peger på byggeleder
Biogasanlægget skal anmelde, at der foregår arbejde, når arbejdet overstiger 500 manddage, oplyser Arbejdstilsynet.
Desuden skal man udarbejde en plan for sikkerheden, når der på byggepladsen er mindst to arbejdsgivere, der samtidig beskæftiger mere end ti personer på byggepladsen.
TV 2 Fyn har tidligere kunnet oplyse, at biogasanlægget ikke havde en gyldig byggetilladelse fra Assens Kommune, da man startede byggeriet.
Den fik man først cirka et halvt år senere.
TV 2 Fyn har været i kontakt med direktøren og hovedejer af Flemløse Biogas, Kurt Brusgård Poulsen.
- Det har jeg ikke nogen kommentarer til. Det er en byggeleder, der har styret byggeriet for mig. Og det er noget, han har styret med den tyske entreprenør. Så snart, jeg har fået et overblik over, hvorfor ulykken er sket, vil jeg udtale mig om det, siger han.
Historisk biograf kan blive din - men tidligere forpagter smækker med døren
kopieret!
Der er dårlig stemning mellem den snart forhenværende forpagter af den lokale biograf i Nyborg, Simon Storgaard, og kommunen, der ejer biografen.
Kultur-, fritid- og turismeudvalget har ikke kunnet opfylde forpagterens ønske om en økonomisk håndsrækning til forbedringer og en modernisering af biografens udstyr, der ifølge forpagteren i den grad trænger til en udskiftning.
Det er ifølge Simon Storgaard en dødsdom for hans videre skæbne i den lokale biograf, som han har drevet i over otte år.
- Det er mit hjertebarn, så det er en kæmpe smerte, fortæller han til TV 2 Fyn.
Vil ikke lukke kommunen ind
Derfor har han valgt ikke at forlænge sin aftale med kommunen om at forpagte og drive Nyborg Kino, der under Simon Storgaard ledelse er gået under navnet KinoVino.
Og det gør den nogle måneder endnu, da aftalen først udløber 1. april.
Tirsdag kunne man så på Nyborg Kommunes kommunikationskanaler læse, at de nu leder efter en ny forpagter af biografen, der første gang slog dørene op i 1927.
Men nysgerrige må vente på at besigtige biografen, der består af to biografsale, operatørrum, foyer, kiosk, billetsalg og toiletter.
For Simon Storgaard vil ikke lukke Nyborg Kommune ind.
- Det har jeg sagt nej til, fordi jeg synes, det er upassende. Det kan ikke være rigtigt, jeg skal gå rundt og åbne døre, fortæller biograf-forpagteren.
Pludselig er der penge
Simon Storgaard lægger ikke skjul på, at han er utilfreds med kommunens håndtering af sagen, siden han forsøgte at forhandle en ny kontrakt på plads i februar sidste år.
Og så hjælper det heller ikke, at han kan læse i udbudsmaterialet, at byrådet pludselig står klar med en pose penge på 1,2 millioner kroner til opdatering af “fremviserudstyr”.
- Der har ikke været nogen håndsrækning fra kommunens side. De kunne let have spurgt mig, om det ikke var noget, når de nu havde fundet en løsning, men det har de ikke, fortæller han.
Søren Thorsager, der er chef for Kultur, Fritid og Turisme i Nyborg Kommune, bekræfter over for TV 2 Fyn, at de ikke kan få afgang til biografen, og at det derfor ikke er muligt at invitere interesserede forpagtere ind i lokalerne.
- Det er jura, og det er det her med, at når man forpagter eller lejer et lejemål, så har man nogle rettigheder, der gør, at udlejeren ikke bare kan komme ind uden aftale.
Vil ikke “tærske langhalm”
Derfor må kommunen vente helt til 31. marts med at besigtige lokaler, udstyr og inventar. Det betyder også, at den oprindelige tidsplan for udbuddet ikke kan overholdes.
Det tager Søren Thorsager dog med ophøjet ro
- Vi har ikke tænkt os at tærske langhalm på det, og derfor gør vi ikke noget ved det, fortæller han til TV 2 Fyn.
Overvejer man at forpagte biografen i Nyborg, så må man dog vente til mandag 7. eller tirsdag 8. april med at få syn for sagen.
Her konfronterer hun mand, der har kaldt hende racist
kopieret!
Hun udbreder racisme og har en nazi-mentalitet. Det er de reaktioner, hun får, når hun stikker næsen frem i udlændingedebatten.
Det fynske folketingsmedlem og tidligere minister Mai Mercado (K) er blevet beskyldt for lidt af hvert.
- Jeg er både blevet kaldt hadefuld, fordomsfuld, snæversynet, racist og alt der imellem. Jeg troede faktisk, vi var kommet videre, siger hun til TV 2 Fyn.
I et debatindlæg i Politiken har hun skrevet, at "udlændinges herskermentalitet ødelægger foreningslivet" med eksempler fra Fyn. Hun fremhæver Nyborg Svømme- og Badeland, der i sommer måtte hyre tryghedsvagter, fordi nogle gæster med anden etnisk baggrund ikke ville følge stedets regler og truede personalet - og hun nævner fodboldklubben FIUK fra Vollsmose, der gjorde andre hold så utrygge, at de ikke ville spille imod dem.
Sammen med TV 2 Fyn ringer hun nogle af dem op, der har kaldt hende en overklassepige og beskyldt hende for at være racistisk.
Vil ikke debattere med dig
En af dem er Mikael Hertig. Den tidligere europaparlamentskandidat for Alternativet skriver kort og godt: “Stop nu den racisme”.
- Der er to muligheder. Det ene er, at man skriver meget blidt, og så bliver det upåagtet. Eller også siger man, at det er racisme, og jeg synes godt, jeg kan definere, hvad jeg forstår ved racisme, siger han.
I den modsatte ende af røret er Mai Mercado ærgerlig over, at debatten aldrig kommer længere.
- Jeg noterer mig, at der er en, der kalder mig racist, men du er jo ikke en, jeg har lyst til at debattere med. Hvis du eksempelvis havde skrevet: “Jeg er så uenig, for vi har ikke brug for at stigmatisere en hel befolkningsgruppe. Jeg synes, du går for langt" - hvis du havde sat ord på, hvorfor du var uenig med mig, havde jeg elsket at tage den diskussion, men når der bare kommer "du er racist", "du er hadefuld", "du er snæversynet", trækker jeg på skulderen og tænker, at vi nok ikke bliver enige uanset, svarer Mai Mercado.
- Vi skriver 2025, og jeg synes jo, det er ti år siden, at man blev kaldt racist, når man skrev kritisk om indvandrerpolitik. Så kan jeg så konstatere, at sådan er det ikke længere, siger hun.
Overklassepigen Mai Mercado
På Politikens facebookside blandede Danni Andersen sig i debatten med kommentaren: “Danske politikeres nazi-mentalitet ødelægger det danske samfund. I dag står overklassepigen Mai Mercado for dagens "alt som muslimer gør er forkert"-indslag”.
Men debatten kom ikke længere end det, før Mai Mercado og TV 2 Fyn ringede Danni Andersen op.
Hvorfor skriver du, som du gør i stedet for at forholde dig til de ting, du er uenig med Mai Mercado i?
- Jeg ville give en kommentar, der var lige så polariserende eller generaliserende, som jeg syntes, Mai Mercados udtalelse var for at vise, at hvis man på den ene side kan udtale sig så generaliserende om en bestemt gruppe mennesker, hvorfor skulle man så ikke kunne udtale sig lige så generaliserende eller bombastisk om den gruppe politikere, der gør det?
Danni Andersen har tidligere været medlem af Socialdemokratiet, men meldte sig ud, netop fordi han mener, at partiet er blevet for racistisk.
- Er det ikke mærkeligt, at når du synes, jeg graver dybe grøfter, så tænker du, at modsvaret til mig skal være at grave endnu dybere? Logisk hænger det ikke sammen for mig, svarer Mai Mercado.
I et kvarter taler Mai Mercado, TV 2 Fyns journalist og Danni Andersen sammen. Alle mere opløftede og et skridt længere inde i indvandredebatten, end da vi ringede op. Telefonsamtalen slutter i hvert fald med ønsket om en god dag og et “tak for snakken”.
Odense Bulldogs misser finale
kopieret!
Odense Buldog var ved at vende Herlev Eagles 4-1 føring til odenseansk sejr, men måtte i sidste ende give fortabt.
Fynboerne kom bagud 1-4, men bragte spændingen tilbage i kampen med to scoringer i anden periode. Udligningen faldt dog aldrig, og dermed er Herlev en del af lørdagens finale mod vinderen af den anden semifinale mellem Sønderjyske og Herning Blue Fox.
Der er godt med plads i trofæskabet hos Herlev Eagles, som aldrig har vundet pokalturneringen og kun har mesterskabet fra 1984 at prale af på seniorniveau.
Motivationen var derfor i top, da holdet gled ud på isen i Sydjysk Sparekasse Arena i Vojens.
OB-træner afslører opskriften på succes og Superliga
kopieret!
Fredag spillede OB årets første træningskamp. Det var mod SønderjyskE, som til daglig gør sig i landets bedste række - ligesom OB.
Kampen endte med en 3-2-sejr til fynboerne, men trods de gode takter, kan der meget vel være forandringer på vej i truppen - det indebærer måske et farvel til stortalentet Tobias Slotsager.
Angriber Luca Kjerrumgaard og cheftræner Søren Krogh er dog ikke i tvivl om, hvilke kvaliteter der skal kendetegne klubben i 2025.
Supermarked dropper salg af cigaretter
kopieret!
Hvis du er ryger og handler i Lidl, er det med at få fyldt lageret op. Den tyske supermarkedskæde stopper nemlig for salget af cigaretter inden udgangen af 2028, oplyser den i en pressemeddelelse.
Udmeldingen kommer på baggrund af, at Lægeforeningen torsdag foreslog at hæve prisen på en pakke cigaretter til 120 kroner.
- I Lidl er vi glade for at læse Lægeforeningens nye forslag og bakker fuldt op om ambitionen om at skabe en røg- og nikotinfri fremtid, siger viceindkøbsdirektør i Lidl, Khalil Jehya Taleb.
- Vi tror på, at detailhandlen har en vigtig rolle at spille, og derfor har vi som den første dagligvarekæde i Danmark sat dato på, hvornår vi sælger de sidste tobaksvarer, siger han.
Karin kigger på ulykkessted hver dag - havde hørt uhyggeligt rygte før biogas-afsløring
kopieret!
En aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået, viser, at byggeriet, der første til den tragiske arbejdsulykke på Flemløse Biogas, der i slutningen af november kostede tre personer livet, var fyldt med fejl.
Kort inden ulykken havde de ansatte advaret en ingeniør om, at konstruktionen havde sat sig eller var nedbøjet med op mod tre centimeter. Ingeniøren bag forsikrede dog om, at det ikke var et problem.
Men bare ti minutter senere kollapsede taget.
Karin Jensen kan fra sit hjem se hen på siloen, hvor taget styrtede sammen. Hun fortæller til TV 2 Fyn, at hun havde hørt rygterne om, at medarbejderne advarede ingeniøren bag beregningerne.
- Vi tænker på det hver dag, hvad der er sket deroppe, siger hun.
Mand anholdt og sigtet for svindel - men allerede dagen efter er nye svindlere på spil
kopieret!
Onsdag advarede Fyns Politi om "skruppelløse" svindlere, der snød ældre borgere til at udlevere hævekort eller kreditkort og efterlyste i samme ombæring en mand.
Fredag oplyser politikredsen, at kollegaerne fra Syd- og Sønderjyllands Politi torsdag fandt manden, som nu er anholdt og sigtet for bedrageri mod flere ældre i Faaborg-området.
Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi er der tale om en 36-årige udlænding med bopæl i Viby J ved Aarhus. Han blev for lukkede døre sigtet for 17 forhold - blandt andet mod borgere i Faaborg og Ringe.
Den sigtede erkendte delvist og tog forbehold for at kære kendelsen, men er varetægtsfængslet i fire uger.
Siden anholdelsen er der dog dukket flere anmeldelser op fra Faaborg-området, oplyser Fyns Politi, der derfor advarer borgerne om, at der allerede nu kan være nye svindlere på spil.
- Den anmeldelse, vi fik torsdag, handler om et ældre ægtepar, som bliver franarret deres dankort af de her falske bankmænd, som så foretager hævninger på kortet umiddelbart efter, siger politikommissær Finn Wegner Petersen og uddyber:
- Samtidigt med bankkortet får gerningsmændene så også overbevist ægteparret om, at de skal udlevere smykker og kontanter, da de så vil blive bragt i ”sikkerhed”. Det er virkelig både groft og frækt.
Fyns Politi oplyser, at de er i gang med at skaffe foto af gerningsmanden, der foretog hævning på de to forurettedes bankkort i kontantautomat ved Sparekassen Sjælland-Fyn i Fåborg mellem klokken 14 og 15.
Har man været udsat for et svindelforsøg skal man ringe til politiet på 114.
Undgå at blive svindlet
Fyns Politis gode råd:
Du skal i udgangspunktet aldrig udlevere dit betalingskort, pinkode eller MitID til nogen.
Hverken banker eller politi beder om at få kort eller pinkode udleveret.
Smæk røret på og døren i, hvis nogen vil have udleveret kort eller koder.
Kontakt din egen bank/ bankrådgiver eller et betroet familiemedlem, hvis du er i tvivl.
Mistænker du, at du eller en pårørende er blevet svindlet eller snydt, så kontakt politiet på 114.
Ring til dit teleselskab og få oprettet "Udeladt nummer", så det ikke kan søges frem på Krak og lignende.
Borgmester vil komme vild lønforskel til livs
kopieret!
Århusianere tjener i gennemsnit 46.500 kroner mere om året end folk fra Odense.
Og ifølge Danmarks Statistik er lønningerne i Fyns største by steget mindre end i Esbjerg, Randers og Aalborg.
Det skal der gøres noget ved, fortalte borgmester Peter Rahbæk Juel torsdag til årets nytårskur i Odeon. Han vil hæve gennemsnitslønnen i Odense ved at få flere højtlønnede til byen.
- Vi skal blive stærkere til at arbejde med robotter, droner og life science. Novo er flyttet til byen - det giver os nogle muligheder. Det er dybest set dem, jeg gerne vil udnytte, så vi kan blive lige så velstående, som man er andre steder i landet, siger Peter Rahbæk Juel.
Nye afsløringer ryster Karsten Hønge: - Det bør få nogle hårde konsekvenser for den mand
kopieret!
Fredag kan TV 2 Fyn fortælle, at det nedstyrtede tag hos Flemløse Biogas, der kostede tre mennesker livet, var fyldt med fejl.
Ovenikøbet overhørte en ingeniør de ansattes nødråb i minutterne, inden tre ansatte døde i arbejdsulykken på Flemløse Biogas. Det vækker forargelse hos SF’s fynskvalgte folketingsmedlem Karsten Hønge, der selv har en fortid i byggebranchen.
- Det bør få nogle hårde konsekvenser for den mand. I det hele taget skal det have langt flere umiddelbare konsekvenser, hvis tre er døde i sådan en ulykke.
- De der firmaopbygninger, hvor man skubber rundt med ansvaret, det går ikke. Det er en sag, som sætter skub i, at vi får rettet op på de arbejdsmiljøer.
Person fik tag ned over sig - kollapset tag var fyldt med fejl
kopieret!
Det nedstyrtede tag hos Flemløse Biogas var fyldt med fejl, da tre personer blev dræbt, og fem kom til skade under arbejdet på en silo i Flemløse.
Syv personer arbejdede på toppen af taget, og én stod i bunden af siloen, da ulykken indtraf.
Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet til TV 2 Fyn.
Ifølge Arbejdstilsynet havde det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co ikke sikret, “at støbeformskonstruktionen under det midlertidige arbejde, ophold eller færdsel i højden i forbindelse med støbning af betontaget på siloen var egnet og tilpasset hertil, så anvendelsen er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig”.
Firmaet får derfor et strakspåbud.
Arbejdstilsynet konkluderer i sin rapport, at det ustabile tag var i fare for kollaps på grund af mangelfulde svejsninger, og at det var så alvorligt, at "det kunne medføre alvorlig personskade ved at styrte cirka 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion eller ved at blive ramt af denne".
- Det er Arbejdstilsynets vurdering, at der er en betydelig fare for alvorlig personskade som fx knoglebrud eller i værste fald dødsfald, skriver tilsynet.
Ifølge tilsynet arbejdede otte personer på taget, da det styrtede 24 meter ned sammen med den kollapsende konstruktion. Derudover befandt en person sig inde i siloen og blev ramt af konstruktionen.
Mangelfulde svejsninger
Af påbuddet fremgår det, at det tyske firma var leverandør af støbeformskonstruktionen, men havde overdraget støbeformskonstruktionen til den belgiske virksomhed Bio Dynamics, som det seneste år har fået flere påbud af Arbejdstilsynet.
- Der var flere svejsninger på støbeformens bærende ståldrager, der ikke havde den fornødne kvalitet og/eller var mangelfulde, idet flere ender af ståldragerne var mørke og anløbet, hvilket viser, at svejsningerne ved flangerne mellem enden på ståldragerne og stålpladen ikke har været smeltet sammen og dermed ikke har haft foreskrevne kvalitet, hedder det i påbuddet fra Arbejdstilsynet.
De mangelfulde svejsninger medførte, at støbeformen ikke kunne optage de forudsatte konstruktionsmæssige belastninger, “hvilket bevirkede, at støbeformen blev ustabil i forbindelse med udlægning af store mængder beton til siloens tag og konstruktionen kollapsede”, hedder det videre.
Biogasanlæg sjuskede med sikkerhed før dødsulykke
kopieret!
Flemløse Biogas har fået to påbud af Arbejdstilsynet efter dødsulykken på anlægget 26. november, hvor tre blev dræbt, og fem blev såret.
Det fremgår af en aktindsigt fra Arbejdstilsynet, som TV 2 Fyn har fået.
Ved ulykken styrtede otte personer gennem en betonkonstruktion, der var ved at blive bygget i toppen af den såkaldte reaktortank. En person befandt sig i selve reaktortanken.
Aktindsigten indeholder også helt nye billeder taget af tilsynet kort efter ulykken. På et af billederne ses den sammenstyrtede tagkonstruktionen nede i bunden af siloen.
Flemløse Biogas havde ikke anmeldt arbejdet, der foregik på pladsen, til Arbejdstilsynet, og dermed har man overtrådt de gældende arbejdsmiljøregler.
Desuden har man ikke haft den lovpligtige sikkerhedsorganisation på byggepladsen.
Direktør peger på byggeleder
Biogasanlægget skal anmelde, at der foregår arbejde, når arbejdet overstiger 500 manddage, oplyser Arbejdstilsynet.
Desuden skal man udarbejde en plan for sikkerheden, når der på byggepladsen er mindst to arbejdsgivere, der samtidig beskæftiger mere end ti personer på byggepladsen.
TV 2 Fyn har tidligere kunnet oplyse, at biogasanlægget ikke havde en gyldig byggetilladelse fra Assens Kommune, da man startede byggeriet.
Den fik man først cirka et halvt år senere.
Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse
Opførelsen af den reaktortank, der tirsdag kostede to rumænere livet og kvæstede seks i Flemløse blev i næsten et halvt år opført uden byggetilladelse. Det viser dokumenter TV 2 Fyn er besiddelse af.
Karin Jensen, der er nabo til Flemløse Biogas, er rystet over ulykken på biogasanlægget, men hun er lige så rystet over at byggeriet er foregået uden tilladelse.
Frem til 8. oktober i år var ejerne af anlægget nemlig allerede i fuld gang med at opføre den nu kollapsede reaktortank uden byggetilladelse og med kommunens vidende.
Byggetilladelsen fik Flemløse Biogas først den 8. oktober i år. Året forinden havde Flemløse Biogas søgt om dispensation til at bygge reaktortanken i 18 meters højde i stedet for de 15 meter, lokalplanen foreskrev. En dispensation man fik.
Byggeriet foregik altså uden tilladelse, og i en mailkorrespondance den 16. april i år gjorde Assens Kommunes Miljøafdeling opmærksom på, at man skulle søge byggetilladelse til det byggeri, biogasanlægget allerede havde påbegyndt i marts måned.
Her gør Miljøafdelingen også opmærksom på, at der skal søges byggetilladelse til en teknikhal, som allerede er opført.
Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemlæst.
Gjort lovligt senere
Først den 19. juni søgte Nordic Green Engineering fra Silkeborg på vegne af Flemløse Biogas om byggetilladelse til tanken, og den 8. oktober meddelte Assens Kommune en lovliggørelse – ikke alene af tanken – men også af gyllenedkøling, pumpehus og varmevekslerhus.
- Ethvert byggeri, der kræver en byggetilladelse, skal have en byggetilladelse inden det går i gang. Det er hævet over en hver tvivl, siger Martin Albertsen, der er direktør i By, Land og Kultur i Assens Kommune.
- Vi kan enten bede om, at det bliver revet ned, eller vi kan bede om en juridisk lovliggørelse. Vi har en forpligtelse til at vælge den mindst indgribende. Vi vurderede, at man her ville opnå en byggetilladelse.
Oplysningerne bekræftes af nabo Karin Jensen og hendes mand, der fra adressen Langgade 15 har direkte udsyn til anlægget.
- Min mand og jeg er enige om, at byggeriet startede allerede i marts. Det fremgår jo også af aktindsigten fra Assens Kommune, siger Karin Jensen.
Satellitbilleder fra Miljøstyrelsen taget i sommeren 2024, hvor byggeriet er i fuld gang og synligt fra luften. Altså længe før byggeriet blev lovliggjort.
Helt forkert at bygge uden tilladelse
Mads Knudsgaard, advokat og direktør i Knudsgaard advokater, der har speciale i entreprise- og byggeret kalder det helt forkert at bygge inden, der ligger en tilladelse.
- Det er i strid med den byggeretlige lovgivning at begynde byggeri inden tilladelsen foreligger, siger Mads Knudsgaard.
Samtidig peger han dog på, at det ofte er set før, at der bliver tilgivet frem for tilladt, når det gælder byggesager i kommunerne.
- Det er ikke usædvanligt at få en lovliggørelse, fordi man ”glemmer” at ansøge om byggetilladelse. Nogle gange skal man rose kommunen for at være samarbejdsvillige.
Et af de spørgsmål, der fortsat mangler at blive besvaret efter ulykken er, om sikkerheden på arbejdspladsen har været i orden – og om Arbejdstilsynet har været vidende om det store byggeri på biogasanlægget. Noget som Mads Knudsgaard vurderer usandsynligt.
- De (Arbejdstilsynet, red.) har helt sikkert ikke vidst det, før der har ligget en ansøgning om byggeriet. Det kan være bagsiden ved, at kommunen vil være flinke, så er der information, der kan gå tabt til diverse myndigheder.
Det er ikke lykkedes TV 2 Fyn at få en kommentar fra Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogas.
TV 2 Fyn har været i kontakt med direktøren og hovedejer af Flemløse Biogas, Kurt Brusgård Poulsen.
- Det har jeg ikke nogen kommentarer til. Det er en byggeleder, der har styret byggeriet for mig. Og det er noget, han har styret med den tyske entreprenør. Så snart, jeg har fået et overblik over, hvorfor ulykken er sket, vil jeg udtale mig om det, siger han.
"Så nemt som at klø sig bagi" siger direktør om anskaffelsen af ulovligt fyrværkeri
kopieret!
Direktør i Fyrværkeribrancheforeningen, Karsten Nielsen, bekræfter problemer med ulovligt fyrværkeri.
- Det er et stort problem. Vi kan jo se, at den Facebook-gruppe, I (TV 2 Fyn, red.) har været inde og kigge på, der er over titusind medlemmer. Der er andre Facebook-grupper, hvor der er lige så store medlemstal, så det er store mængder, vi taler om, siger han.
Det er problematisk, at helt almindelige mennesker kan skaffe det, fortæller han.
- Hvis du har en computer, og du har et kreditkort, så kan du købe ulovligt fyrværkeri ligesom at klø dig bagi, siger Karsten Nielsen.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her